Skip to main content

Full text of "Memoirer og breve"

See other formats 


^JH 

SBO 

|Mn 

^Wj-Æi 

m 

K 

^5 

^8B9vw!^Pm^^Ki 

'Æ 

X 

^^ 

K^^^^ 

s 

^ 

OS 

^^^^nl 

k| 

yp)! 

i^/ii 

GBINDERi 

K  A  (.  K  N 


C 


w^ 


^ 


in-' 


^-■'^ 


MEMOIRER 
OG  BREVE 

UDGIVNE  AF 
JULIUS  CLAUSENooPPkJ^IST. 

XIV 
PASTOR  LAURIDS  PRIP: 

UNGDOMS- 
ERINDRINGER 


GYLDEN  DALSKE  BOGHANDEL 
NORDISK  FORLAG 
KØBENHAVN 

1911 


XJJ3CTVNE)  AFJUIiIUS  CliKOSBJSJ  DC  P.TB.'RTSr 


TRYKT  I  800  EKSEMPLARER 

LANGKJÆRS  BOGTRYKKERI 
KØBENHAVN 


PASTOR  Laurids  Prips  Optegnelser  om  sin  Barndom 
og  Ungdom  er  det  første  Bind  af  „Memoirer  og 
Breve"  der  hidrører  fra  en  Nulevende. 

De  er  oprindelig  nedskrevne  for  hans  Børn  og  efter 
deres  Opfordring.  Ved  at  forelægge  dem  for  en  større 
Kres  har  det  været  nødvendigt  at  udelade  en  Del,  som 
nærmest  var  optegnet  med  Hensyn  til  Forfatterens 
Slægt,  men  som  formentlig  ikke  kunde  have  Interesse 
for  andre. 

Udg. 


MIN  FADERS  SLÆGT 

DER  gik  Sagn  i  Familien  om,  at  Familien  Prip 
var  en  gammel  Slægt.  Sagnet  stammede  fra 
min  Faders  Hjem,  men  noget  fast  Holdepunkt 
havde  man  ikke,  og  har  det  ikke  endnu.  Farbro- 
der Hans  Prip,  der  var  Væver  i  Gjelballe  ved 
Kolding,  skal  have  ejet  „en  gammel  Bog",  hvori 
Familien  nævnes,  men  hvad  det  var  for  en  Bog, 
véd  jeg  ikke.  Haandskreven  var  den,  men  den  er 
desværre  gaaet  tabt.  Spørgsmaalet  beskæftigede  os 
meget  i  vort  Hjem,  men  vi  savnede  Midler  og 
Veje  til  at  faa  oplyst,  om  vi  stammede  fra  den 
gamle  danske  Adelsfamilie  Prip.  Jeg  har  søgt  saa 
godt,  jeg  kunde,  at  bringe  Lys  i  Sagen,  men  det 

er  ikke  lykkedes  mig  —  endnu. Saa  langt, 

som  Kirkebøgerne  gaar  tilbage,   har  vor  Familie 
boet  i  Middelfart,  hvor  Slægten  lever  endnu. 


Henimod  Slutningen  af  det  17.  Aarhundrede  boede 
dér  i  Byen  en  Garver  og  Skomager  Lorents  Hansen 
Prip,  som  var  gift  med  Birgitte  Knudsdatter.  Han 
døde  1730  og  havde  3  Sønner,  af  hvilke  den  mellem- 
ste, Abraham  Lorentsen  Pripy  født  1710,  blev  gift 
1738  med  Mette  Åndersdatter,  der  døde  1774.  Sko- 
mager Abraham  Prip  indtog  en  højere  Stilling  i 
Middelfart  Borgerskab,  da  han  var  Stadskaptajn.  Da 
han  blev  begravet  1779,  ringede  alle  Byens  Klokker. 

Han  havde  to  Døtre  og  5  Sønner,  af  hvilke 
Anders  Abrahamsen  Prip  (født  1744,  død  af  Ko- 
lik 1812)  blev  gift  1769  med  Margrethe  Rasmus- 
datter^  og  ligesom  Faderen  maa  have  været  en  ret 
velhavende  Mand,  da  i  Følge  Kirkebogen  „alle  4 
Klokker  ringede  ved  hans  Begravelse".  Af  hans  sex 
Børn  var  Rasmus  Prip  født  1771  og  gift  1799  med 
Mette  Marie  Johannesdatter.  Denne  Rasmus  Prip 
var  vor  Bedstefader.  Han  var  Garver  og  Skoma- 
ger og  sad  i  en  god  Bedrift,  men  de  trange  Krigs- 
aar  og  den  store  Familie  —  14  Børn,  hvoraf  jeg 
dog  kun  har  kunnet  finde  Navnene  paa  de  11  — 
var  Skyld  i,  at  han  ved  sin  Død  kun  efterlod  sig 
sit  Hus  og  sit  Indbo.  Hans  Hustru,  „fyenske  Bedste- 
moder", var  født  1774  og  døde  1847,  jeg  kan  erin- 
dre hende  som  en  statelig  gammel,  stilfærdig  Kone, 
men  klar  og  villiefast,  hvis  Ord  havde  Vægt  og 
afgørende  Betydning  for  den  store  Børneflok,  endnu 
da  de  var  gifte  og  hjemfarne.  Fader  har  fortalt  os, 
at  da  vor  Bedstefader  døde  1815  og  hun  sad  til- 
bage med  alle  de  uforsørgede  Børn,  hvoraf  de 
fleste  var  smaa,  laa  hun  en  Nat  uden  at  kunne 


sove  for  Bekymringer.  Da  lød  en  Røst  tæt  ved 
hendes  Øre,  som  sagde:  „Du  skal  ikke  frygte, 
Mette  Marie!  Der  skal  nok  blive  sørget  for  Dig 
og  Dine!"  Og  selv  om  ingen  af  Børnene  kom  i 
glimrende  Kaar,  fandt  de  dog  hæderlige  Stillinger 
og  fik  gode  Hjem.  „Fyenske  Bedstemoder"s  Moder, 
Maren  Christiansdatter,  levede  i  sin  Ungdom  paa 
Landet  og  var  gift  med  en  Snedker,  tidligere  Ryt- 
ter, Johannes  Jørgensen.  Hun  skal  have  havt  saa 
ualmindelige  Kræfter,  at  hun  kunde  tage  en  Tønde 
Hvede  under  hver  Arm  og  gaa  med  dem.  Fader 
har  fortalt  det,  og  saa  kan  vi  Børn  ikke  tvivle 
derom. 

„FyenskeBedstemoder«maatte  realisere  sine  Ejen- 
dele, og  der  blev  ikke  Tale  om  Arv  til  Børnene. 
Fader  skal  dog  som  sin  Part  have  arvet  en  Kakkel- 
ovn, rimeligvis  den  gamle  Bilæggerovn  med  Ind- 
fyringslaage  fra  Skorstenen  i  Køkkenet,  som  i  min 
Barndom  stod  i  vort  Hus  paa  den  anden  Side 
Forstuen.  Det  var  vistnok  paa  den  jeg  læste  føl- 
gende Indskrift:  „Her  slaaer  tvende  Gamle  Leyer 
—  For  det  kolde  Norden  Veyer."  Den  saa  ganske 
hyggelig  ud,  men  hygieinisk  har  den  næppe  væ- 
ret. Bedstefader  havde  havt  Arbejde  oppe  paa 
Herregaarden  Hindsgavl  som  Sadel-  og  Skomager, 
og  efter  hans  Død  fik  Bedstemoder,  da  hendes  Hus 
var  solgt.  Fribolig  i  det  saakaldte  „Skyttehus"  ved 
Indkørslen  til  Parken,  og  senere  indtil  sin  Død  i 
et  lille  Hus  nedenfor  Kongebroskoven,  paa  selve 
Stranden  ved  Kongebroen.  Huset  staar  der  endnu 
og  Kilden  tæt  ved,  hvor  vi  hentede  Vand  til  Kaf- 


fen,  naar  vi  besøgte  Bedstemoder,  er  lige  saa  klar 
og  frisk  som  den  Gang,  men  Vandet  samles  nu  i 
en  rigtig  Brønd  med  Pumpe;  jeg  har  været  der 
senere,  ogsaa  da  vi  i  Krigen  gjorde  Strandvagt  ved 
Kysten.  Jeg  husker  tydeligt  Bedstemoders  sidste 
Besøg  i  vort  Hjem  i  Fredericia,  da  den  pyntelige 
gamle  Kone  traadte  ind  ad  vor  Dør.  Hun  maa 
være  død  1847,  men  Mindet  om  hende  lever 
iblandt  os. 

Den  ældste  af  Faders  Søskende,  Anders  Pripy 
var  Krambodsvend  og  døde  ung.  Den  næste  i 
Rækken,  yo/ia/in^s  Pripy  født  1802,  kom  i  Kobber- 
smedlære og  begav  sig  paa  Rejse,  efter  at  være 
udlært.  Han  vandrede  gennem  Tyskland,  Polen, 
Østerrig  og  Ungarn  til  Klagenfurt  i  Illyrien,  og 
hans  lange,  eventyrlige  Rejse  gav  i  Hjemmet  Stof 
til  megen  Tale.  En  Gang,  da  han  var  i  Polen, 
kom  han  efter  en  lang  Vandring  i  en  øde  Egn  til 
en  stor  Herregaard,  hvor  han  bad  om  Husly  og 
Mad.  Han  blev  venligt  modtaget,  og  da  Herreman- 
den hørte,  han  var  fra  Danmark,  kaldte  han  ham 
ind  til  sig  og  spurgte  ham  om  Navn  og  Fødested 
osv.  Det  viste  sig,  at  Herremanden  var  af  Slægten 
Prip  fra  Danmark,  hvorfra  en  af  hans  Forfædre 
under  Trediveaarskrigen  var  udvandret.  En  anden 
Gang  var  han  og  en  Kammerat  nær  ved  at  om- 
komme af  Sult  og  Kulde.  Penge  havde  de  ikke, 
og  der  var  lang  Vej  til  den  næste  By,  hvor  de 
paa  Laugshuset  kunde  afgive  deres  „Gruss",  fore- 
vise deres  Vandrebog  og  modtage  deres  „Ge- 
schenck".   De   satte   sig   i   Vejgrøften   og  var  vel 


frosne  ihjel,  hvis  de  i  deres  Udmattelse  var  ble- 
vet siddende;  men  Farbroder  file  da  Øje  paa  no- 
get, der  lignede  en  Klud,  som  laa  frossen  fast  i 
Vejens  Hjulspor;  han  sad  og  prikkede  og  stak  i 
Isen  og  Sneen  med  sin  Stok  for  at  faa  den  løs 
uden  at  gøre  sig  Tanker  derved,  og  blev  mere  og 
mere  ivrig  dermed.  Det  viste  sig  saa,  at  Kluden 
var  en  Pengepung  med  Penge  i,  om  end  ikke 
mange;  men  det  gav  dem  dog  fornyet  Mod,  saa 
at  de  naaede  deres  Bestemmelsessted.  Blandt  Møn- 
terne i  Pungen  var  der  en  Platin-Dukat,  som  Far- 
broder gemte,  og  som  min  Broder  Rasmus  senere 
fik  i  Faddergave. 

FarhrodQr  Johannes  kom  hjem  i  December  1828, 
og  hans  Moder  boede  da  i  Huset  ved  Kongebroen 
i  Middelfart.  I  min  Barndom  var  Begreberne  om 
„Handwerks-Burschen"  ikke  høje,  og  dem,  vi  i 
Fredericia  saa  komme  vandrende  med  deres  „Fel- 
leis"  ad  Dæmningen  ved  Stranden,  gjorde  ikke 
stærkt  Indtryk  af  Velstand  og  Ædruelighed.  Naar 
Fader  derfor  senere  fortalte  om  sin  Broder  Jo- 
hanneSy  søgte  han  at  fremhæve  Forskellen  paa 
denne  og  dem  af  Arten,  som  vi  plejede  at  se,  og 
jeg  glemmer  ikke,  at  han  fortalte,  at  Farbroder  gik 
med  pibet  Kalvekrøs,  hvilket  vel  i  den  Tid  var 
et  Tegn  paa,  at  man  var  en  Gentleman.  Han  skal 
have  været  usædvanlig  dygtig  og  noget  af  det,  man 
dengang  kaldte  „Cirkelsmed",  en  ældre  Benæv- 
nelse for  de  Kobber-  og  Jærnsmede,  som  var 
særlig  kunstfærdige,  for  ikke  at  sige  Kunstnere. 

Farbroder  Johannes  nedsatte   sig  i  Fredericia, 


6 


giftede  sig  med  Marie  Grønning  og  havde  vist 
meget  at  bestille;  men  jeg  har  det  Indtryk,  at  han 
var  mere  optaget  af  Experimenter,  end  af  at  lave 
tarvelige  Kobberkedler.  Han  paatog  sig  f.  Ex.  at 
lave  forskellige  Blæseinstrumenter  til  Borgerkorp- 
set, hvilket  indbragte  ham  mere  Berømmelse  end 
Indtægt.  Ved  sin  Død  efterlod  han  Faster  Marie 
i  smaa  Kaar.  Hun  var  et  yderst  godmodigt  og 
stræbsomt  lille  Menneske,  tjente  sit  og  sin  Dat- 
ters Ophold  ved  at  vadske  og  hjælpe  til  i  Huset 
„omme  hos  Harcksens*,  en  Slags  Klub  og  finere 
Beværtning  i  VoUertsens  Gaard,  hvor  nu  bl.  a. 
Jærnbanehotellet  ligger.  Trine  Prip,  deres  eneste 
Barn,  blev  gift  med  en  Underofficer,  Carl  Glæsner 
og  flyttede  til  Kjøbenhavn.  Faster  Marie  gik  ogsaa 
tilhaande  hos  SchucanVSy  om  hvem  der  gik  mange 
Rygter.  Manden  var  kommen  til  Fredericia  i  Be- 
gyndelsen af  det  19.  Aarhundrede  og  ejede  et  ef- 
ter de  daværende  Forhold  pragtfuldt  Hus  og  havde 
aabenbart  mange  Penge.  Man  sagde,  at  han  havde 
været  ansat  som  Intendant  ved  et  af  Napoleons 
Hærkorps,  men  var  løbet  bort  med  Krigskassen 
og  havde  søgt  Ly  og  Skjul  bag  Fredericias  og 
dens  Asylrets  skærmende  Volde.  Fru  Schucani 
levede  endnu  i  min  Barndom,  hun  var  meget  rig 
og  Genstand  for  min  barnlige  Nysgerrighed,  thi 
Faster  Marie  fortalte  mig,  at  hun  var  en  lunefuld 
og  heftig  Dame;  men  naar  hun  var  i  godt  Humør, 
spillede  hun  Klaver  for  hende  og  sang  „Bertrands 
Abschied",  „Napoleon,  Din  Stjerne  monne  dale" 
o.  fl.  Hendes  Hus  oppe  i   „Solgaden"  gjorde  et 


underligt  tillukket  Indtryk  paa  mig,  og  hun  levede 
et  meget  ensomt  Liv;  maaske  har  det  været  hende 
en  Trøst  dog  at  have  én  Tilhører  til  sit  Spil  og 
sin  Sang,  selv  om  det  kun  var  en  stakkels  fattig 
Vadskerkone.  Det  smukke  Schucaniske  Gravmæle 
findes  paa  den  katholske  Kirkegaard.^) 

Faders  yngste  Broder,  Hans  Prip,  var  født  1814 
og  kom  efter  sin  Konfirmation  i  Væverlære  og 
nedsatte  sig  senere  som  Væver  i  Gjelballe  i  Kol- 
dingegnen. Han  var  en  Mand  med  mange  Interes- 
ser, var  ivrig  Jæger,  holdt  Jagthunde  og  var  Kam- 
merat med  Egnens  Proprietærer.  Et  Stykke  Jord 
gav  ham  et  pænt  Udbytte  ved  Siden  af  Vævnin- 
gen, der  ikke  interesserede  ham  videre,  og  i  vort 
Hjem  troede  vi  altid,  at  han  var  velhavende.  Han 
døde  af  Tyfus  1852,  og  hans  eneste  Datter  blev 
gift  i  Aarhus. 

Disse  to  Farbrødre  Johannes  og  Hans  var  for- 
uden min  Fader  de  eneste  af  de  mange  Brødre, 
som  blev  voxne,  og  de  efterlod  sig  kun  én  Datter 
hver.  Jeg  mindes  min  Faders  Stolthed  over  sine 
„6  raske  Drenge",  som  han  kaldte  os,  der  kunde 
bevare  Navnet,  hvad  der  nu  ogsaa  er  god  Udsigt  til. 

Af  Faders  mange  Søstre  blev  kun  Karen  og  Sara 
voxne  og  gifte.  Karen  blev  gift  med  Hattemager 
Christian  Bonnesen^^)  der  fik  det  gamle  Hus  i 
Middelfart  overdraget  af  Bedstemoder.  Jeg  husker 

1)  Louis  Schucany  var  født  i  Graubiinden  1796  og  døde  1  Fredericia  1849. 
Hans  Hustru  Mette  Marie  Buhmann  overlevede  ham  længe,  og  stiftede  1877  et 
Paaklædnings-Legat  for  Konfirmander,  men  mistede  sin  Formue  og  døde  næsten 
i  Fattigdom. 

2)  Hattemager  Christian  Bonnesen  (1804—1894)  blev  1830  gift  med  Karen 
Prip  (1805-1872). 


8 


det  grant  endnu,  med  dets  to  Etager  ud  til  Gaden, 
Porten,  der  var  udlejet  til  en  Slagter,  den  store 
Gaardsplads,  Mellemhuset  med  Hatteværkstedet 
og  Slagteriet  dér,  hvor  der  i  Bedstefaders  Tid 
havde  været  Garveri,  og  saa  bagved:  den  forholds- 
vis store  Have  med  de  dejlige  Æble-  og  Pære- 
træer. Det  var  vore  længste  og  saa  at  sige  eneste 
Udflugter,  at  sejle  fra  Fredericia  til  Middelfart  for 
at  besøge  Faster  Karen  og  Faster  Sara.  Hattema- 
ger Bonnesen  og  hans  Hustru  var  begge  arbejds- 
somme  og  flittige  Mennesker,  han  lavede  Hatte, 
hun  syede  Kasketter.  Naar  vi  kom  i  Besøg,  blev 
jeg  mange  Gange  forsynet  med  en  ny  Kasket;  thi 
Faster  Karen  var  en  mild  og  kærlig  Sjæl,  der 
gerne  vilde  glæde  os,  naar  hun  kunde.  De  naaede 
en  solid  Velstand  og  opdrog  deres  store  Børne- 
flok godt  og  havde  den  Glæde  inden  deres  Død 
at  se  deres  eneste  Søn  Rasmus  Bonnesen^  der  var 
født  c.  1840,  overtage  den  Virksomhed,  de  havde 
grundlagt.  Hans  Børn  har  optaget  vort  Familienavn 
og  kalder  sig  Prip-Bonnesen. 

Den  anden  Faster,  Saray  var  gift  med  Smede- 
mester Ankersen  „henne  paa  Torvet",  en  dygtig, 
lidt  faamælt  Mand  i  gode  Kaar.  Hans  Have  gik 
ned  til  Stranden,  hvor  han  havde  sin  lille  Baade- 
bro  og  sin  pyntelige  Baad.  Han  passede  sit  Haand- 
værk,  men  hans  største  Interesse  var  dog  Jagt, 
Fiskeri  og  Sejlads.  Naar  han  kunde  tage  sig  fri, 
laa  Bæltet  og  lokkede  ham  med  sine  fortrinlige 
Strømtorsk  og  sine  Vildænder,  og  „Smed  Anker* 
færdedes  sent  og  tidligt  derude.  Det  var  en  Fest 


g 


for  os  at  komme  til  Middelfart  og  besøge  ham  og 
Faster  Sara  med  de  sorte  Øjne  og  det  sorte  kru- 
sede Haar.  Hvilke  Pandekager  kunde  hun  ikke 
bage!  og  hvor  tumlede  vi  os  ikke  i  Baaden  og 
ved  Stranden,  pilkede  Torsk  og  dørgede  Makrel, 
som  hun  stegte  til  Aften!  Ja  det  var  et  herligt  Liv! 
Der  var  ogsaa  en  stor  Børneflok,  som  alle  lever 
endnu.  Smed  Ankersen  og  Faster  Sara  døde  begge 
i  Aaret  1892. 

Ved  den  sydlige  Side  af  Kirken  i  Middelfart 
findes  vor  Families  gamle  Gravsteder.  De,  som 
hviler  dér,  hviler  der  alle  med  Ære. 


MIN  MODERS  SLÆGT 

FAMILIEN  Thim  stammer  rimeligvis  fra  Lands- 
byen Thim  eller  Tim  i  Hind  Herred,  Ring- 
kjøbing  Amt.  Min  Moders  Fader,  Christian  Hen- 
drik Thiniy^)  var  født  i  Vejle  1771,  hvor  han  lærte 
Handskemagerprofessionen  og  nedsatte  sig  saa  i 
Fredericia,  hvor  han  købte  et  Hus  med  en  Jord- 
lod; thi  lige  fra  Byens  Anlæg  hørte  en  Jordlod 
til  hvert  Hus,  eller  idetmindste  et  Stykke  af  Vol- 
den til  Afgræsning.  Bedstefaders  Jordlod  laa  langt 
ude  ved  „det  høje  Træ"  og  var  som  oftest  be- 
plantet med  Kartofler,  der  udgjorde  en  væsenlig 
Del  af  den  daglige  Føde  i  min  Barndom.  Det 
gamle  skrøbelige  Hus  laa  i  Ridder-  eller  som  vi 


1)  Handskemager  Christian  Hendrik  Thim  (1771  —  1848)   gift  1802  med  He- 
lene Christence  Noer,  død  1847. 


10 


kaldte  den  „Ryttergaden".  Bedstefader  giftede  sig 
1802  med  en  ung  Pige,  Helene  Christence  Noer, 
hvis  Fader,  Lars  Jensen  Noer,  hed  eller  kaldtes 
Noer,  fordi  han  var  kommen  til  Byen  fra  Norge 
som  Soldat  i  sidste  Halvdel  af  det  18.  Aarhun- 
drede,  og  hvis  Moder,  Mette  Jensdatter,  som  Enke 
blev  Ringerske  ved  Kirken.  Denne  min  Oldemo- 
der naaede  en  meget  høj  Alder  og  boede  i  en  lille 
Lejestue  i  Nærheden  af  Kirken.  Moder,  der  hed 
Ane  Lausine  Thiniy  var  født  16.  Juli  1803  og  som 
var  den  ældste  af  Børnene,  besøgte  tidt  „gamle 
Mette  Klokkers^  i  sin  Barndom  og  ledsagede  hen- 
de op  i  Kirken,  naar  der  skulde  ringes  med  Af- 
tenklokken. Senere  besørgede  hun  endogsaa  Ring- 
ningen alene,  da  Bedstemoderen  ældedes  stærkt. 
Det  var  ikke  uden  Angst,  at  den  lille  Pige  gik 
over  Kirkegaarden  i  Mørke  og  op  ad  den  skumle 
Trappe  til  Klokkerne,  der  hænger  øverst  oppe  i 
Kirkens  Gavl,  men  den  Gamle  trøstede  hende  med, 
at  der  intet  var  at  frygte,  naar  man  gik  i  sit  „lov- 
lige Kald".  En  mørk  og  stormende  Vinteraften, 
da  hun  skulde  op  ad  Trappen,  hørte  hun  imidler- 
tid en  underlig  Pusten  ved  de  nederste  Trin,  og 
da  hun  føler  sig  for,  faar  hun  fat  i  noget  Loddent 
og  bliver  samtidig  slaaet  i  Ansigtet.  Hun  løb  skri- 
gende hjem,  og  Bedstemoderen  og  Nabolaget  gik 
nu  med  Lygter  og  Bevæbning  til  Kirken  for  at 
se,  hvad  det  var,  der  vilde  hindre,  at  der  blev 
ringet  med  Aftenklokken.  Saa  fandt  de  en  stakkels 
Kalv,  der  havde  søgt  Ly  for  Uvejret.  Saa  blev  der 
ringet  med  Klokken,  som  det  sig  hør  og  bør, 
skøndt  noget  senere  end  ellers. 


11 


Moders  gamle  Hjem  i  Ryttergaden  gjorde  et  ret 
velhavende  Indtryk  paa  mig  som  Barn,  med  det 
lange,  svære  Egetræs  Bord,  ved  hvis  nederste 
Ende  Bedstefader  sad  og  syede  Handsker  og 
Boldte,  medens  Bedstemoder  syede  Skrædder- 
syning ved  den  øverste  Ende.  Naar  jeg  kom,  i 
Reglen  snublende  over  det  uvant  høje  Dørtrin, 
saa  hun  paa  mig  over  de  store  Hornbriller,  som 
sad  langt  nede  paa  Næsen,  og  saa  blev  jeg  for- 
synet med  en  vældig  „Mellemmad",  der  med  Hen- 
syn til  Paalæg  langt  overgik  hvad  jeg  hjemme  fra 
var  vant  til,  og  som  jeg  paa  Fodbrædtet  under  det 
store  Bord  sad  og  fortærede  i  stille  Fryd,  medens 
jeg  saa  mig  om  paa  alle  de  gamle  rare  Sager  i  den 
rummelige  Stue. 

Bagved  Bedstemoder  stod  et  Egetræs  Chatol 
med  forskellige  fine  Kopper  og  et  Par  store  Chi- 
nesere  af  Porcellæn,  som  vistnok  blev  solgt  paa 
Auktionen  efter  Bedstefader,  men  rimeligvis  ikke 
existere  mere;  thi  man  maa  jo  erindre,  at  Byen 
er  bleven  bombarderet  og  skudt  sønder  og  sam- 
men et  Par  Gange  siden.  Det  var  stadig  en  stor 
Fornøjelse  for  mig,  naar  Bedstemoder  lod  den  ene 
af  dem  nikke  med  Hovedet,  den  anden  havde 
faaet  en  Skade  i  Halsen  og  maatte  nøjes  med  at 
holde  Hovedet  skævt  og  se  til. 

Tilvenstre  for  Døren  stod  en  stor  Egetræs  Slag- 
bænk, der  kunde  slaaes  ud  til  alle  fire  Sider  og 
afgive  Leje  til  en  hel  Familie.  I  det  andet  Hjørne 
stod  en  vældig  Himmelseng  med  pyntelige  „Spær- 
relagen*  (o:   Gardiner)  af  blaablomstret   Lærred. 


12 


Jeg  husker  den  godt  fra  en  FastelaV^nsmandag  1847. 
Jeg  skulde  piske  Bedsteforældrene  op  med  et 
pragtfuldt  Fastelavnsris,  som  vi  om  Søndagen  hav- 
de pyntet  med  Blomster  af  kulørt  Papir.  Men  det 
var  haard  Vinter  med  Sne  og  Frost,  og  saa  tilbød 
min  trofaste  Broder  Anders  at  trække  mig  derop 
paa  Slæden  igennem  de  store  Snedriver.  Bedste- 
forældrene havde  længe  været  oppe,  og  da  vi 
holdt  for  Døren,  smuttede  Bedstemoder  hurtig  op 
i  Sengen,  for  at  jeg  kunde  have  Fornøjelsen  af  at 
piske  hende  op;  men  jeg  opdagede  en  Flig  af  hen- 
des Kjole,  der  hang  udenfor  Dynen,  og  saa  led 
min  Fornøjelse  et  stort  Skaar  ved,  at  jeg  kunde 
mærke,  at  det  hele  var  arrangeret. 

Det  var  et  tarveligt  og  nøjsomt  Hjem,  hvor  der 
blev  arbejdet  strængt.  Alt  maatte  udføres  i  Haan- 
den,  dengang  fandtes  der  jo  ingen  Maskiner,  og 
Bedstemoder,  som  lærte  unge  Piger  at  sy,  havde 
den  Læreregel,  at  „en  lang  Traad  gi'er  en  doven 
Sypige",  —  jeg  forstaar  ikke  rigtig  hvorfor.  De 
havde  deres  tarvelige  Udkomme  og  opdrog  deres 
Børn  under  ret  streng  Tugt.  Bedstefader  brugte 
f.  Ex.  den  Kur  om  Vinteren,  naar  Børnene  havde 
Frost,  især  i  Hælene,  at  han  strøede  lidt  Krudt  i 
det  aabne  Saar  og  stak  Ild  paa  det,  „det  var  saa 
godt  til  at  trække  Frosten  ud".  Moder  har  selv 
fortalt  det,  saa  sandt  er  det. 

Der  var  i  det  hele  taget  noget  underlig  gammel- 
dags ved  Folk  deroppe  i  Ryttergaden  f.  Ex.  ved 
gamle  Jeppe  Børup  med  de  gule  Knæbenklæder, 
de  hvide  Strømper,  den  røde  Tophue  og  den  tær- 


13 


nede  Vest  med  strikkede  Ærmer.  Samme  Hoved- 
bedækning brugte  Bedstefader  ogsaa  i  Hjemmet. 
Han  var  en  ualmindelig  høj,  noget  duknakket, 
Mand  med  et  strængt  alvorligt  Udseende.  Bedste- 
moder husker  jeg  som  en  lille  stilfærdig  Kone 
med  et  mildt  Ansigt,  pyntelig  og  proper  som  hele 
Hjemmet.  Moder  blev  strængt  opdraget  og  godt 
opøvet  i  Orden  og  Pligttroskab.  Hun  har  fortalt, 
at  Bedstefader  en  Gang  i  hendes  tidligste  Barn- 
dom tog  hende  paa  Armen  og  bar  hende  ned  til 
Raadstuen,  hvor  en  Tyv  blev  pisket  og  brænde- 
mærket. Efter  at  Rakkeren  havde  trykket  det  glø- 
dende Jærn,  med  en  Galge  som  Mærke,  ind  i 
hans  Pande,  blev  han  lukket  ind  i  Nischen  under 
den  store  Raadhustrappe,  som  ved  et  Gitter  var 
aflukket  fra  Gaden  og  hvor  Halsjærnet  var  fast- 
gjort i  Muren.  De  mange  Folk  kunde  efter  Exe- 
kutionen  frit  tale  med  Misdæderen.  Bedstefader 
kom  med  Moder  paa  Armen  ogsaa  hen  til  Gitte- 
ret og  spurgte  ham,  hvordan  han  havde  det.  „Aa, 
gode  Mand,  De  kan  nok  tænke  Dem,  hvordan  jeg 
har  det,"  svarede  han  jamrende.  „Hold  Dig  nu 
fra  at  stjæle  en  anden  Gang,"  sagde  Bedstefader 
og  gav  ham  et  Pengestykke,  som  han  nok  fik 
mange  af  i  Løbet  af  Dagen.  Paa  Moder  gjorde  det 
et  stærkt  Indtryk,  hvad  der  vel  ogsaa  var  tilsigtet; 
os  fyldte  det  med  Gru  og  Rædsel,  naar  hun  se- 
nere i  Mørkningen  ved  Kakkelovnsilden  fortalte 
derom. 

Moder  var  særlig  flink  i  Skolen,  og  den  gamle 
Lærer  Bache,  der  først  døde  1857  eller  saa  om- 


14 


trent,  kaldte  hende,  endnu  da  hun  var  en  Kone 
paa  halvhundrede  Aar,  for  „min  lille  Ane  Lausine*. 
Hun  lærte  godt  at  regne  og  skrive,  hvad  Fader 
aldrig  fik  lært.  Siden  maatte  Moder  derfor  føre  al 
Korrespondance  i  vort  Hjem  og  fik  Lejlighed  til 
at  holde  sig  i  Øvelsen,  da  hun  fik  de  mange  Drenge 
at  skrive  til. 

Efter  Konfirmationen  kom  Moder  strax  ud  at 
tjene,  først  hos  Klædefabrikant  Schwartz's,  hvor 
hun  fik  Lejlighed  til  at  lære  Tysk,  senere  hos 
Major  Neckelmanns^)  og  tilsidst  hos  Borgmester 
Rahbek'Sy  hvorfra  hun  blev  gift.^) 

Bedstemoder  døde  først,  vistnok  i  Efteraaret 
1847,  og  Bedstefader  følte  sig  nu  meget  ensom  og 
kunde  sidde  længe  hjemme  hos  os  og  tale  med 
Fader,  der  siden  sjelden  nævnte  ham  uden  at  til- 
føje: „Ja,  den  gamle  Handskemager,  det  var  en 
Hædersmand."  Hans  sidste  Juleaften  tilbragte  han 
ogsaa  hos  os.  Hans  anden  Datter,  Moster  MettCy 
var  nemlig  bleven  gift  med  Væver  Linneballey  der 
var  Retsvidne  og  tilsidst  blev  Arrestforvarer,  hvor- 
ved han  fik  Bolig  paa  selve  Raadhuset.  Men  det 
var  meget  imod  gamle  Bedstefaders  Villie,  at  Svi- 
gersønnen overtog  denne  Bestilling  og  han  syntes, 
at  det  at  være  „Tyvetrækker",  som  han  kaldte 
det,  var  en  uværdig  Bestilling.  Da  saa  Moster 
Mette  inviterede  den  Gamle  Juleaften,  var  han  ikke 
til  at  formaa  til  „at  spise  sit  Juleaftens  Maaltid  paa 

J)  Afskediget  Major  Johan  Frederik  Neckelmann  døde  i  Fredericia  1853,  74 
Aar  gi.  og  var  gift  med  Ane  Kirstine  Bang,  død  1869,  83  Aar  gi. 

')  Justitsraad  Jacob  Ralibek  (1782—1852)  var  Borgmester  og  Byfoged  i  Fre- 
dericia fra  1820-1850. 


15 


Raadstuen".  Han  kom  der  i  det  hele  taget  nødig. 
Saa  kom  han  da  ned  til  os  og  deltog  i  vor  Fest- 
aftensmad: Røget  Svinehoved  med  Grønlangkaai 
og  Æbleskiver,  som  der  var  gjort  Forberedelser 
til  lige  fra  den  Dag  Grisen  blev  slagtet  og  dens 
Hoved  beredt  til  Røgning. 

Gamle  Bedstefader  døde  i  Foraaret  1848.  Der 
blev  plantet  en  Hængeask  paa  de  Gamles  Grave 
paa  Dansk  Kirkegaard,  den  voxede  frodigt;  mon 
den  staar  der  endnu? 

Huset  i  Ryttergaden  blev  solgt  til  Gørtler  Har- 
der,  der  byggede  det  om,  hvad  det  nok  kunde 
trænge  til. 

Moders  eneste  Broder,  Hendrik  Thirriy  nedsatte 
sig  som  Væver  i  Smidstrup  mellem  Kolding  og 
Vejle,  hvor  han  tillige  var  Ringer  ved  Kirken.  Det 
var  en  Fest  at  besøge  Morbroder  i  hans  lille  Hus 
ved  Kirken,  hvor  vi  fik  Indtryk  af,  at  der  var 
mere  Velstand  og  Overflod  paa  Livets  Goder,  end 
i  vort  eget  Hjem.  Moder  elskede  ham,  og  det  var 
en  stor  Glæde,  naar  den  høje,  sindige  og  alvorlige 
Mand  en  sjælden  Gang  besøgte  os.  Da  jeg  var 
bleven  Student,  var  jeg  derude  og  blev  Genstand 
for  en  aldeles  rørende  Kærlighed  og  Omhu.  Jeg 
vilde  blive  der  om  Natten,  men  der  var  ikke  Tale 
om,  at  de  efter  deres  Mening  kunde  gøre  det  godt 
nok  for  mig  i  deres  propre  og  pyntelige  lille  Hjem, 
og  de  havde  derfor  bedt  om  Natteleje  for  mig  oppe 
paa  Smidstrupgaard  hos  Proprietær  Ammundsens^) 
(den  theologiske  Professor  Åmmundsens  Bedste- 

1)  Kammerraad  Jørgen  Vilhelm  Atnmundsen  til  Smidstrupgaard,  død  1870. 


16 


forældre),  hvor  jeg  da  ogsaa  nød  gæstevenlig  Mod- 
tagelse, men  —  jeg  maa  bekende,  at  jeg  hellere 
var  bleven  nede  i  det  lille  Hus  ved  Kirken  hos 
Morbroder  Hendrik.  Der  blev  sunget  og  spillet 
oppe  paa  Gaarden  om  Aftenen,  jeg  kunde  lidt  af 
begge  Dele,  men  Dagen  efter  hørte  jeg,  at  Mor- 
broder havde  staaet  udenfor  og  lyttet  og  glædet 
sig  over,  at  hans  Søstersøn  var  med  der  indenfor, 
hvor  der  var  Sang  og  Spil  og  Lystighed.  Den 
milde,  fordringsløse  Mand  døde  1869. 

Hans  eneste  Datter,  Lene,  blev  1869  gift  med 
min  Broder  Frederik^  men  døde  af  Brystsyge  to 
Aar  efter  i  Fredericia,  medens  han  var  i  Mexico. 

Om  Moster  Mette,  der  blev  født  1805  og  gift 
med  Linneballe  har  jeg  fortalt.  En  af  hendes  Søn- 
ner, Christian  Linneballe,  var  under  Dybbøls  Be- 
lejring udtagen  til  Ambulancesoldat  og  vakte  Beun- 
dring ved  den  Ro,  hvormed  han  færdedes  ude  i 
Skyttekæden  for  at  opsamle  de  Saarede.  Da  der 
efter  Dybbøls  Fald  skulde  uddeles  nogle  Danne- 
brogskors efter  Kompagniets  eget  Valg,  sagde  Kap- 
tajnen foran  Fronten:  „Er  ikke  alle  i  Kompagniet 
enige  med  mig  i,  at  vor  Ambulancesoldat  Christian 
Linneballe  først  skal  have  Dannebrogskorset?"  Et 
enstemmigt  Ja  var  Kompagniets  Svar,  og  Fætter 
Christian  maatte  frem  og  modtage  sit  Kors.  Der 
var  lidt  af  en  Sven  Dufva  ved  ham.  Efter  Krigen 
rejste  han  med  Kone  og  Børn  til  Amerika,  hvor 
det  skal  gaa  ham  godt. 

Moders  anden  Søster,  Magdalene,  var  født  1807. 
Hun   kom   til  Kjøbenhavn   og  fik  Plads   i   et  fint 


17 


Hus  og  blev  saa  gift  med  en  prægtig  Mand,  Mads 
Hansen  fra  Glud  ved  Horsens.  Han  var  Opsyns- 
mand ved  det  daværende  kgl.  Klædeoplag  paa  St. 
Annæplads,  hvor  han  havde  Bolig,  og  deres  Hjem 
var  et  godt  Tilholdssted  for  mig  og  mine  Brødre 
under  vort  Ophold  i  Kjøbenhavn.  Vi  legede  da 
nede  paa  den  store  Plads,  hvor  nu  det  forenede 
Dampskibsselskab  har  sine  Lokaler,  med  alle  vore 
livlige  og  velbegavede  Fættere  og  Kusiner.  Vi  sang 
firstemmige  Sange  i  den  store  lave  Stue,  og  naar 
Tante  opvartede  med  Punsch,  holdt  vi  Taler  og 
sang  gamle  Selskabssange  fra  Onkels  og  Tantes 
Ungdomstid:  „Smilende  Haab,  Du  elskte  Barn, 
som  svæver",  „Der  var  en  Tid,  da  jeg  var  meget 
lille",  „Hvi  rose  I  saa  vore  Fædre",  o.  m.  fl.  Tante 
sang  begejstret  med  og  gamle  Onkel  hørte  til  med 
et  fornøjet  Smil.  Var  gamle  Bedstefader  maaske 
vel  stræng  mod  sine  Børn,  var  Onkel  og  Tante 
maaske  alt  for  milde.  Det  lykkedes  da  heller  ikke 
deres  Børn  at  trænge  igennem  de  Vanskeligheder, 
som  man  vel  maa  igennem  for  at  erobre  sig  en 
Stilling  i  Livet;  de  faldt  saa  tidt  tilbage  paa  Hjem- 
met, hvor  Kaarene  efter  Onkels  Død  1869  efter- 
haanden  blev  trange;  de  fleste  af  dem  døde  iøv- 
rigt  som  unge  og  Tante  beholdt  en  Tid  Friboligen, 
indtil  hun  kom  paa  Almindelig  Hospital,  hvor  jeg 
af  og  til  besøgte  hende  og  glædede  hende.  Kunde 
jeg  blot  have  taget  hende  med  mig,  den  trofaste 
gamle  Sjæl.  Hun  døde  1891.  Hun  delte  trolig  med 
os,  saa  længe  hun  havde  noget. 


18 


HJEMMET 
OG  DETS  OMGIVELSER 

MIN  kære  gamle  Fader  var  født  den  13.  Juni 
1806.  Jeg  kalder  ham  gammel,  thi  for  mig 
staar  han  som  gammel;  en  stærk,  ikke  høj  Skik- 
kelse med  en  svær  graanende  Haarvæxt,  ejen- 
dommelige karakteristiske  Ansigtstræk  med  et 
klogt,  ikke  sjælden  skælmsk  Udtryk  i  de  livlige 
Øjne. 

Fyenske  Bedstemoder  havde  en  Slægtning,  der 
var  Gaardmand  paa  Samsø  og  som  havde  Brug 
for  en  Dreng,  der  kunde  vogte  Faar,  og  Bedste- 
moder mente,  at  hendes  Jørgen  kunde  udfylde 
Pladsen  som  Faarehyrde,  skøndt  han  kun  var  9 
Aar  gammel.  Der  blev  lovet  Drengen  god  Be- 
handling, et  Sæt  Klæder  og  meget  andet  godt  — 
det  var  jo  hos  en  Slægtning.  Drengen  kom  altsaa 
til  Samsø  strax  efter  Bedstefaders  Død  i  1815, 
skøndt  det  ikke  manglede  paa  Advarsler.  En  gam- 
mel Mand  af  Slægten  Prip  i  Middelfart  gik  op  til 
Bedstemoder  og  sagde:  „Du  vil  da  vel  ikke  sende 
Din  Dreng  til  Samsø?  De  gør  ham  tosset  der- 
ovre!" Men  hun  følte  sig  bunden  til  sin  Aftale, 
og  det  blev  et  saare  strængt  Aar  for  den  lille 
Jørgen  Prip.  Naar  Fader  omtalte  det,  sagde  han 
gerne:  „Det  var  Hug  og  Had,  og  lidt  Mad."  Langt 
ud  i  Udmarkerne  blev  han  sendt  med  sin  Faare- 
flok  og  tilbragte  dér  sin  Tid.  Pjaltet,  halvnøgen 
og  sulten  drev  han  om  med  sine  Faar.  De  nye 
Klæder  udeblev.  Maden  skortede  det  paa.  Renlig- 


19 


hed  og  Skolegang  var  der  ingen,  der  tænkte  paa. 
Fader  kaldte  det  altid  „et  Lidelsens  Aar".  Det  var  i 
Nærheden  af  Kolby  Kaas  paa  Samsøs  Sydside.  I 
det  gamle  Brattingborgs  Ruiner  indrettede  han  sig 
en  Slags  Hule  eller  Hytte,  hvor  han  søgte  ind  i 
ondt  Vejr.  Men  da  Sommeren  var  gaaet,  forlangte 
han  bestemt  at  komme  hjem,  og  blev  i  den  An- 
ledning nogenlunde  renset,  fik  sit  Haar  klippet 
med  en  Uldsax  og  fik  en  Dragt  af  stribet  Dyne- 
vaar;  saaledes  udstyret  mødte  han  hos  sin  Moder, 
da  hun  i  Efteraaret  1815  havde  faaet  Enkebolig  i 
„Skyttehuset"  paa  Hindsgavl.  Den  følgende  Som- 
mer blev  han  Havedreng  her  hos  Gartneren,  blev 
godt  behandlet  og  havde  en  sorgfri  og  lykkelig 
Tid.  Han  maatte  luge,  rense  Frugttræerne  for  Mos 
og  plukke  Jordbær.  Der  var  altid  mange  Gæster 
paa  Hindsgavl,  og  naar  han  laa  mellem  sine  Jord- 
bær, lyttede  han  til  alle  de  mange  Samtaler  han 
hørte,  og  den  livlige  Dreng  opsnappede  da  mangt 
og  meget,  som  gav  ham  noget  at  tænke  paa.  Stort 
anden  Undervisning  fik  han  ikke,  ellers  havde 
han  med  sine  ualmindelige  Evner  nok  bragt  det 
vidt,  nu  blev  hans  Liv  en  bevidst  eller  ubevidst 
Længsel  efter  Kundskaber  —  som  aldrig  blev 
stillet. 

Da  han  var  bleven  konfirmeret,  kom  han  i  Sned- 
kerlære hos  Snedker  Groos  i  Middelfart,  og  efter 
1825  at  have  gjort  sit  Svendestykke,  den  tradi- 
tionelle Dragkiste,  som  Moster  Magdalene  købte, 
og  som  endnu  er  i  Familien,  fik  han  Arbejde  ovre 
i  Fredericia.  Her  følte  han  efterhaanden  mere  Lyst 

2* 


20 


til  at  beskæftige  sig  med  større  Friiuftsarbejder  i 
Skibe  og  Baade  nede  ved  Havnen,  og  arbejdede 
ogsaa  en  Tid  paa  Poulsens  Værft  i  Aabenraa. 

Han  havde  imidlertid  lært  Moder  at  kende,  me- 
dens hun  tjente  hos  Borgmester  Rahbek  som  Stue- 
pige og  Barnepige  for  hans  Datter  Ånniney  et 
svagt  og  vanskeligt  lille  Barn,  som  trængte  til  al 
den  Omhu,  Moder  kunde  yde.  I  1827  blev  mine 
Forældre  gifte  og  lejede  en  Lejlighed  nede  hos 
Smed  Melsing  i  Vendersgade,  hvor  nu  Tunnelen 
gaar  under  Baneoverkørslen.  Der  blev  min  ældste 
Broder  Rasmus  født  1828;  det  var  det  eneste  Sted, 
hvor  der  den  Gang  var  Fortogsfliser,  og  naar  jeg 
senere  hen  gik  i  Skole,  maatte  jeg  altid  over  paa 
Fliserne  og  tænkte  da  paa  min  „store  Broder," 
der  var  Student  i  Kjøbenhavn  —  jeg  var  ikke 
helt  utilbøjelig  til  at  tro,  at  disse  Fliser  var  lagt 
der  til  Ære  for  ham,  en  Mening,  jeg  dog  senere 
frafaldt. 

Fader  var  en  i  høj  Grad  alsidig  og  praktisk 
Mand,  der  frejdig  gik  i  Gang  med  alt,  hvad  der 
paa  nogen  Maade  kom  ind  under  Tømrer-  eller 
Snedkerarbejde.  Han  fik  dels  Arbejde  hos  gamle 
Mads  Munk,  dels  arbejdede  han  paa  egen  Haand 
som  Baadebygger.  Hertil  fordres  der  et  skarpt 
Øje,  og  han  havde  ikke  lært  Tegning,  næsten  ikke 
Skrivning  og  daarligt  nok  Læsning,  men  ved  en 
hurtig  og  klar  Opfattelse  lærte  han  meget  ved 
ganske  stilfærdig  at  se  efter,  hvorledes  andre  bar 
sig  ad.  Da  han  senere  fik  den  store  Drengeflok, 
der  alle  lærte  noget  i  de  forskellige  Retninger,  de 


21 


slog  ind  paa,  kunde  han  inderlig  fryde  sig.  Det 
var  ligesom  en  Oprejsning  for  ham,  troer  jeg. 

Da  min  Broder  Ånders  kom  hjem  til  Fredericia 
efter  at  have  lært  Skibsbyggeri  i  Aabenraa  og 
sejlet  som  Tømmermand  paa  store  Skibe  hele  Ver- 
den over,  været  med  i  Krigen  og  lært  Skibskon- 
struktion m.  m.,  byggede  han  efter  egen  Tegning 
en  prægtig  Skonnert:  „Elbo".  Fader  var  dengang 
en  gammel  udslidt  Mand,  og  min  Broder  var  nu 
stillet  saaledes,  at  han  kunde  underholde  ham  og 
Moder.  Den  Gamle  kom  hver  Dag  ned  paa  Tøm- 
merpladsen og  fulgte  med  levende  Interesse,  hvad 
der  gik  for  sig.  Da  Skibet  endelig  var  færdigt  og 
stolt  gled  ned  ad  Beddingen  og  ud  i  Havnen,  gik 
Fader  hjem  og  satte  sig  stille  hen  paa  sin  Stol  i 
Hjørnet  af  Stuen,  lagde  sit  Hoved  ned  paa  Bordet 
og  græd  længe  —  nu  havde  hans  Søn  naaet  det, 
som  han  selv  saa  inderlig  gerne  vilde  have  naaet! 
Ja,  hans  Liv  var  i  en  vis  Henseende  noget  af  en 
Tragedie! 

Men  jeg  maa  tilbage  til  min  Faders  Virksomhed 
i  Fredericia  i  hans  unge  Aar.  Havnen  var  dengang 
først  ved  at  blive  til,  hidindtil  havde  man  hjulpet 
sig  med  en  Landingsbro  lige  for  Enden  af  Strand- 
gade (Vendersgade)  ved  „Færgemandens  Plads". 
Mads  Munk  havde  Arbejdet  ved  den  nye  Havn, 
og  Fader  arbejdede  hos  ham;  men  var  der  intet 
Arbejde,  byggede  han  Baade  hjemme  i  vor  Gaard, 
og  hans  Baade  blev  snart  bekendte  som  solide  og 
velsejlende.  Jeg  var  paa  det  Tidspunkt  stor  nok 
til  at  lægge  Mærke  til,  hvad  der  foregik  om  mig, 


22 


og  vi  Smaadrenge  lærte  snart  at  gøre  os  nyttige 
med  at  yde  Haandsrækninger:  „holde  Planker  til", 
eller  „holde  imod",  naar  der  blev  „kilet  og  naglet" 
osv.  Det  var  i  Aarene  1844 — 48.  Da  var  Fader  i 
sin  fulde  Kraft,  og  var  der  ikke  Velstand  i  Hjem- 
met, saa  var  der  i  hvert  Tilfælde  dengang  sjælden 
Mangel. 

Imidlertid  var  Havnefogdens  Søn  Peter  Petersen 
kommen  hjem.  Prinsen  ^)  havde  hjulpet  ham  til 
at  lære  Skibsbyggeri  og  Konstruktion  i  Troense, 
saa  det  var  ikke  underligt,  at  han  kunde  tage 
Magten  fra  Fader,  der  jo  var  Autodidakt.  Det  er 
et  af  de  tunge  Minder  fra  Barndomstiden,  den 
Dag  Fader  kom  hjem  fra  Stranden  paa  en  usæd- 
vanlig Tid  og  fortalte,  at  han  havde  mødt  Peter 
PeterseUy  som  med  ungdommeligt  Overmod  havde 
sagt  til  ham:  „Nu  kan  Du  gaa  h\emy  Jørgen  Pripy 
nu  bliver  der  ikke  mere  for  Dig  at  gøre."  Fader 
havde  da  ganske  sagtmodig  svaret:  „Aa,  der  bliver 
vel  lidt  at  gøre  for  mig  ogsaa."  Men  det  var  rig- 
tigt nok,  nu  fik  Peter  alt  Havnearbejdet  og  Fader 
„kunde  gaa  hjem."  Saa  byggede  han  Baade,  men 
ogsaa  det  tog  af,  og  —  tilsidst  maatte  han  tage  Ar- 
bejde for  Dagleje  hos  Peter  Petersen,  4  Mark  om 
Sommeren  og  31/2  Mark  om  Vinteren,  vel  at  mærke 
naar  Vejret  var  til  at  arbejde  i  ved  den  aabne 
Kyst.  Saaledes  gik  det  hele  Resten  af  min  Barn- 
dom for  min  Fader:  tidlig  op  om  Morgenen,  en 

1)  Som  Prins  paadrog  Frederik  VII  sig  som  beicendt  Kongens,  Frederili  VI. s, 
Unaade,  og  efter  et  kort  Togt  til  Island  1834  fik  han  Ophold  i  Fredericia  til 
Kongens  Død  1839.  Prinsen  fungerede  som  Kommandør  for  Fyenske  Infanteri- 
regiment under  Generallieutenant  Castonier. 


23 


Time  Middag,  og  hjem  naar  det  var  mørkt.  Vi 
maa  taicke  Gud  for  hans  stærke  Helbred;  men 
naar  det  svigtede,  stod  den  bitre  Nød  for  Døren, 
som  den  Gang,  da  han  laa  saa  længe  syg  af  Tyfus. 
Vi  var  fem  Brødre  hjemme  og  opholdt  os  alle  i 
den  lille  Stue  og  det  endnu  mindre  Sovekammer. 
Da  var  han  nærved  Døden  og  Nøden  var  stor; 
Moder  stred  og  førte  en  haard  Kamp,  de  faa  Vær- 
disager blev  solgte.  De  to  Sølvskeer,  som  vi  ejede, 
blev  solgte  til  Guldsmed  Struntzej  og  Platinduka- 
ten,  som  FarhrodQV  Johannes  havde  fundet  i  Polen 
og  givet  Rasmus  i  Faddergave,  blev  solgt  til  Køb- 
mand Byberg  —  for  at  skaffe  Brød.  Ja,  det  var 
knugende  tungt,  da  Fader  var  syg,  og  jeg  følte 
det  undertiden,  som  om  jeg  aldrig  havde  Lov  til 
at  være  glad  mere.  Lige  saa  drøjt  var  det,  den- 
gang Fader  i  en  umaadelig  stræng  Vinter  fik  Kold- 
brand i  Hænderne,  de  stakkels  Hænder,  som 
skulde  skaffe  Føden  til  os  alle.  Han  gik  stadig 
paa  Arbejde,  ellers  stod  det  hele  jo  stille,  men  hans 
Hænder  var  som  døde,  og  det  maatte  regnes  for 
en  stor  Velvillie  af  Peter  Petersen^  at  han  over- 
hovedet gav  ham  Dagløn,  —  det  har  ikke  gjort 
Sagen  lettere  for  Fader.  Naar  han  kom  hjem  og 
havde  spist,  gik  han  dengang  strax  i  Seng,  men 
hele  Aftenen  og  Natten  kunde  vi  høre  ham  ligge 
og  banke  med  Hænderne  paa  Dynen. 

Hvad  der  blev  gjort  ved  Sygdommen,  véd  jeg 
ikke,  men  den  blev  først  hævet  efter  lang  Tids 
Forløb,  i  hvilken  Hænderne  var  fulde  af  Saar. 

Skøndt  Tiderne  var  tunge,  kunde  han  dog  be- 


24 


vare  Humøret,  lod  det  til.  Han  var  mere  praktisk 
erfaren  end  nogen  paa  Pladsen,  og  kom  man  i 
vanskelige  Tilfælde,  blev  der  altid  kaldt  paa  Jør- 
gen Pripy  og  saa  kunde  Hovedet  hjælpe,  hvor 
Hænderne  svigtede.  Dette  erkendte  Mester  Peter- 
sen ogsaa  og  sagde  det  til  Fader,  der  ganske  tørt 
svarede:  „Du  kan  ingen  bedre  faa  til  at  være 
Degn  end  en  afsat  Præst,  thi  han  véd,  naar  han 
skal  sige  Amen!" 

Hvorledes  min  Moder  i  slige  Tider  skaffede 
Mad  til  os  alle  af  de  faa  Indtægter,  er  mig  en 
ufattelig  Gaade.  Ernæringen  var  jo  ikke  kraftig, 
men  vi  fik  dog  Mad  hver  Dag,  selv  om  det  om 
Morgenen  kunde  være  usikkert,  hvorfra  den  skulde 
komme.  Mærkelig  tidt  hændte  det,  at  der  kom 
Hjælp  paa  en  aldeles  uventet  Maade.  En  stræng 
Vinteraften,  da  vi  sad  om  den  lillebitte  Lampe  og 
Stemningen  var  saare  trykket,  hørte  vi  én  arbejde 
sig  gennem  Snedriverne  udenfor,  komme  ind  i 
Forstuen  og  stampe  Sneen  af  Fødderne.  Manden, 
der  kom  ind  i  Stuen,  kendte  vi  ikke  strax,  da  han 
havde  en  stor  Kappe  paa,  men  opdagede  saa,  at 
det  var  Guldsmeden,  Struntzey  som  vi  havde  solgt 
vore  Sølvskeer  til.  „Der  er  indsamlet  nogle  Penge 
i  velgørende  Øjemed,"  sagde  han,  „og  jeg  vil 
spørge,  om  De  vil  modtage  4  Rigsdaler?"  Vi  blev 
først  stumme  af  Glæde,  saa  kom  Takken.  Det  var 
tilvisse  en  Nødhjælp. 

Et  saadant  Extra-Tilskud  bragte  Moders  Finan- 
ser paa  Fode  for  en  Tid,  thi  i  Nøjsomhed  og  Om- 
tanke var  hun  den  ypperste,  jeg  har  kendt,  —  og 


25 


hvor  kunde  hun  ikke  takke  Gud!  Kateketen  Han- 
seriy^)  der  senere  blev  Præst  i  Fjelstrup  ved  Ha- 
derslev og  endte  som  Katholik,  bragte  os  tidt  et 
eller  andet,  som  vi  kunde  have  Brug  for.  En  Ef- 
termiddag kom  Fruen  og  hendes  Søster,  Frøken 
Clausen,  ned  til  os  og  bragte  os  en  Hilsen  fra  min 
Broder  Christian,  der  dengang  var  i  Lære  hos  de- 
res Broder,  Juvelerer  og  Guldsmed  Hans  Christian 
Clausen  i  St.  Kongensgade  i  Kjøbenhavn.  De  sad 
længe  og  talte  med  Moder  og  spurgte  ved  deres 
Bortgang,  om  hun  vilde  modtage  et  Pund  Kaffe- 
bønner, hvilket  med  Tak  blev  modtaget.  Bønnerne 
blev  lagt  paa  Hylden  over  Køkkendøren,  men  om 
Natten  drømte  Moder  saa  levende,  at  der  laa  et 
Firemarksstykke  mellem  Bønnerne,  at  hun  vaag- 
nede,  stod  op  og  saa  efter,  og  —  saa  laa  der  vir- 
kelig en  Firemark  i  Kaffen,  og  den  kom  godt 
tilpas. 

Under  min  Skolegang  var  jeg  stadig  Kordreng 
og  maatte  som  saadan  møde  hver  Søndag  og  til 
hver  kirkelig  Forretning,  men  jeg  havde  aldrig 
hidtil  været  saa  heldig  at  komme  i  Betragtning, 
naar  der  ved  Juletid  blev  uddelt  en  lille  Beløn- 
ning af  Kirkeværgen,  Caspar  Jensen,  for  vort  Ar- 
bejde som  Kordrenge.  En  Daler  var  det  højeste, 
som  nogen  havde  faaet,  og  vi  Smaafyre  var  i  stærk 
Spænding,  naar  Pengene  skulde  uddeles.  Jeg  var 


^)  J»rgen  Lauritz  Vilhelm  Hansen  (1810—84)  blev  1841  Kateket  og  Lærer 
ved  St.  Michaelis  Borgerskole  i  Fredericia,  1850  blev  han  Præst  i  Hammelev 
ved  Haderslev,  1854  Præst  1  Fjelstrup.  Han  blev  Katholik  og  tog  Afsked  1863. 
Han  var  gift  med  Emilie  Augusta  Clausen.  (Se  Johs.  Fibiger:  Mit  Liv  og 
Levned.  Side  255  f.). 


26 


alt  i  flere  Aar  vendt  skuffet  hjem  fra  Uddelingen, 
maaske  paa  Grund  af  min  Lidenhed.  Endelig  lyk- 
kedes det  —  jeg  fik  en  blank  Daler  —  og  ilede 
glædestraalende  hjem.  Det  var  Dagen  før  Juleaften 
og  Moder  havde  anstillet  mange  Beregninger  for 
at  gøre  det  lidt  festligt  med  de  yderst  smaa  Midler, 
hun  havde  at  raade  over.  Saa  styrtede  jeg  ind  ad 
Døren:  „Mo'er,  jeg  har  faaet  en  Daler!"  Hun  blev 
helt  stum,  saa  brast  hun  i  Graad  og  sagde:  „Aa, 
Gud  ske  Tak,  nu  kan  vi  faa  en  glad  Jul!"  Og  det 
fik  vi,  —  ikke  med  Juletræ  og  Gaver,  thi  det 
kendte  vi  kun  af  Omtale  dengang,  men  nu  kunde 
Moder  bage  en  Julekage  med  mange  Rosiner  i, 
og  alene  dette,  at  vi  ikke  skulde  spise  til  Middag 
paa  sædvanlig  Maade  Kl.  12,  men  da  faa  Kaffe 
med  Smørrebrød  og  et  lille  Stykke  Julekage,  som 
vi  bed  af  paa  den  sparsommeligste  Maade,  for  at 
det  skulde  vare  rigtig  længe,  og  saa  endelig  Fest- 
maaltidet:  det  røgede  Svinehoved  med  Grønlang- 
kaal  og  tilsidst  de  mageløse  Æbleskiver,  —  hele 
denne  Forandring  i  den  sædvanlige  Husorden,  og 
Julesalmerne,  som  vi  begyndte  at  synge  om  Mor- 
genen i  Sengen,  gav  en  Julefest-Stemning,  som  er 
mig  et  Vidnesbyrd  om,  at  Juleglæden  har  en  sæl- 
som Magt  til  at  trænge  ind  selv  i  den  fattigste 
Vraa  og  bringe  Lys  over  Juletiden  selv  for  den, 
der  bogstavelig  talt  aldrig  har  set  et  Julelys  blive 
tændt. 

Fader  vedblev  at  arbejde  hos  Peter  Petersen, 
saalænge  han  kunde.  Der  blev  bygget  Smaajagter, 
foretaget  Reparationer,  og  der  var  i  Reglen  Arbejde 


27 


til  5  å  6  Mand,  men  det  var  strængt  Arbejde.  Man 
havde  jo  dengang  ikke  noget  Savværk  i  Fredericia 
og  kendte  ikke  til  at  tildanne  Tømmeret  med  Sa- 
ven, men  de  store  Egestammer  maatte  tilhugges 
med  Øxen.  Haardt  Arbejde  og  sparsom  Føde  sli- 
der paa  Folk,  og  Fader  blev  ogsaa  tidlig  gammel, 
men  han  holdt  ud,  saalænge  han  kunde,  og  da 
han  ikke  evnede  at  arbejde  længere,  kom  Anders 
hjem,  og  Forældrene  havde  saa  deres  Underhold 
hos  ham.  Min  Fader  døde  d.  21.  Oktober  1871. 
Jeg  forberedte  mig  dengang  til  at  aflægge  homile- 
tisk  og  kateketisk  Prøve  d.  24.  Oktober  for  Biskop 
Engelstoft  i  Odense,  da  Fader  blev  syg  af  Tyfus, 
men  jeg  naaede  at  komme  hjem  og  stod  ved  hans 
Leje,  da  han  blidt  og  roligt  døde. 

Moder,  som  var  født  1803,  var  væsenlig  for- 
skellig fra  Fader.  Hun  var  livligere,  mere  talende, 
havde  et  hurtigt  Hoved  og  var  utrættelig  virksom, 
hun  havde  altid  Brug  for  ethvert  Øjeblik  og  for- 
stod at  benytte  sin  Tid.  Blandt  et  af  de  mang- 
foldige Salmevers,  hun  kunde  citere,  hed  det  hyp- 
pigt: „Selv  Guds  Almagt  kan  ej  kalde  —  tabte 
Øjeblikke  frem  igen."  Et  Vers,  der  forresten  i  min 
Barndom  gav  mig  Anledning  til  mange  Grublerier: 
Kunde  da  den  almægtige  Gud  ikke  kalde  tabte 
Øjeblikke  tilbage?  Der  var  jo  dog  ingen  Grænser 
for  hans  Almagt!  Og  dog  syntes  jo  her  at  være 
en  Grænse?  —  Jeg  kunde  ikke  klare  det! 

Med  sit  glimrende  Helbred  forstod  min  Moder 
at  udføre  alt  husligt  Arbejde  i  vort  Hjem.  Hun 
havde  født  ni  Børn  uden  at  have  kvindelig  Hjælp 


28 


i  Huset,  var  staaet  op  tredie  Dagen  efter  hver 
Fødsel,  havde  ammet  alle  sine  Børn,  passet  Huset, 
lavet  Maden,  syet  alle  vore  Klæder,  spundet  og 
strikket  Strømper,  stoppet,  lappet  og  farvet  —  rig- 
tignok saaledes  at  vi  selv  ogsaa  fik  noget  af  Ku- 
løren paa  Hænder  og  Ansigt.  Ja,  den  kære  gamle, 
utrættelige  Moer  —  havde  hun  ikke  været  den 
hun  var,  hvad  vilde  der  saa  være  bleven  af  os? 
Naar  Kampen  for  en  hæderlig  Tilværelse  rykkede 
mine  Forældre  nær  paa  Livet,  førte  min  Fader 
den  mere  i  Stilhed  end  Moder,  der  havde  den 
Opgave,  at  bringe  det  lille  Budget  til  at  balancere. 
Dette  lykkedes  saa  godt,  at  deres  Gæld,  da  en- 
delig alle  Børnene  var  komne  hjemme  fra,  kun 
beløb  sig  til  150  Daler,  —  som  de  havde  laant, 
da  de  købte  Huset  i  et  af  deres  Ægteskabs  første 
Aar. 

Min  Moder  døde  i  1891,  88  Aar  gammel,  i 
Svendborg  i  min  ældste  Broders  Hus  og  blev  be- 
gravet ved  min  Faders  Side  paa  Michaelis  Kirke- 
gaard i  Fredericia.  Begge  hendes  Sønner  talte  ved 
hendes  Grav,  og  der  kom  saa  mange  Kranse  til  hen- 
des Kiste,  at  Klokkeren  for  mig  taxerede  dem  til 
„over  200  Kroner",  —  flere  Penge  end  hun  nogen- 
sinde havde  ejet,  saa  man  kan  sige,  at  hun  ved  sin 
Død  var  rigere,  end  da  hun  levede. 

Hun  var  jo  selv  opdraget  under  streng  Tugt,  og 
„den  som  elsker  sit  Barn,  tugter  det  tidlig*  var 
et  af  hendes  Valgsprog,  men  hun  blev  meget  mild 
med  Aarene,  hvad  vel  tidt  er  Tilfældet.  Naar  vi 
havde  begaaet  et  eller  andet  strafværdigt,  kunde 


29 


hun  anklage  os  for  Fader,  naar  han  kom  fra  Ar- 
bejde om  Aftenen,  men  naar  det  saa  trak  sammen 
til  en  Afstraffelse,  kunde  hun  paa  det  hæftigste 
lægge  sig  imellem,  hvilket  foranledigede  Fader  til  at 
mumle  noget  om  „Kvindfolk".  De  mindste  af  os  slap 
næsten  altid  fri  for  Exekution,  det  blev  kun  et  Rap 
af  Faders  Tommestok,  der  stak  i  den  lange  Buxe- 
lomme  ved  hans  højre  Haand.  Men  hvis  Moder 
mente,  at  der  var  sket  nogen  af  os  Uret,  var  hun 
som  en  Løvinde,  der  værnede  sine  Unger.  Hun 
kunde  ikke  godt  taale,  at  der  blev  sagt  noget  ned- 
sættende om  os.  Højsindede  og  ærekære,  som  de 
begge  var,  er  det  mig  umuligt  at  tænke  mig,  at 
nogen  af  dem  kunde  vige  fra  Sandheden,  og  der- 
for var  Løgn  ogsaa  den  eneste  Synd,  som  ufejl- 
barligt drog  Straffen  over  os.  Efter  vore  ydre  For- 
hold hørte  vi  jo  til  det  lavere  Samfundslag,  men 
de  forstod  at  holde  os  fra  alt  lavt  og  usselt,  som 
der  fandtes  nok  af,  og  som  vi  let  kunde  blive 
Vidne  til,  naar  vi  kom  udenfor  vort  eget  Hjem. 


DET  GAMLE  HUS 
OG  DETS  OMGIVELSER 

NAAR  man  nu  med  Dampfærgen  kommer  over 
Lillebælt  og  styrer  ind  i  Færgelejet  i  Frede- 
ricia, ligger  det  gamle  Hus  ligefor  —  men  nu  er 
det  ombygget  i  tre  Etager.  I  min  Barndom  var 
det  et  gammelt  og  lavt  lille  Hus,  hvor  man  med 
Lethed  kunde  naa  Loftet  med  Haanden.  Vi  syn- 


30 


tes  dengang,  at  der  var  god  Plads  i  det  lille  Hus, 
der  var  en  Stue  paa  to  Fag  og  et  Kammer  paa  et 
Fag,  netop  saa  bredt,  at  der  kunde  staa  en  Seng, 
der  i  Længde  var  knap  nok  for  et  voxent  Men- 
neske, men  saa  bred,  at  der  baade  kunde  ligge  3 
og  4  Børn  i  den.  Desuden  var  der  ogsaa  Plads 
til  Moders  Dragkiste,  den  der  altid  knagede  i 
Stormvejr;  Moder  fortalte,  at  den  var  lavet  af  en 
gammel  Egestolpe,  der  havde  baaret  en  af  de 
gamle  hollandske  Stubmøller  oppe  paa  Volden, 
af  hvilke  der  endnu  i  min  Barndom  var  én,  »Va- 
leurs Mølle",  tilbage.  Hele  Møllen  drejedes  om 
en  saadan  Stolpe,  der  jo  maatte  døje  meget  af 
Tidens  Tryk  og  Stormens  Ryk.  Og  senere,  da 
den  blev  parcelleret  ud  i  Dragkister  og  andre 
svære  Møbler,  knagede  endnu  det  gamle  Tømmer 
i  Stormvejr,  i  Mindet  om  fordums  Strabadser  mod 
Vejr  og  Vind.  Vist  er  det,  at  vi  Børn,  naar  vi  var 
puttede  i  Seng  og  Stormen  tudede  derude,  og  vi 
kunde  høre  Bølgerne  bruse  dernede  mod  Dæm- 
ningen bag  ved  Volden,  tidt  laa  og  lyttede  til  den 
gamle  Dragkistes  Knirken  og  Knagen  ved  Siden 
af  os.  Det  var  for  os  som  om  den  fortalte  Histo- 
rier fra  gamle  Dage.  Nu  staar  den  i  min  ældste 
Broders  Sovekammer  i  Kjøbenhavn. 

Paa  den  anden  Side  Dragkisten,  ved  Vinduet 
stod  en  gammel  Pult,  som  min  Broder  Rasmus 
havde  købt  paa  en  Auktion,  og  hvor  han  læste 
sine  Lektier  til  Latinskolen.  Senere  blev  det  mig, 
der  tilbragte  mange  Timer  med  Læsning  og  Skrive- 
og  Regneøvelser  ved  samme  Pult.  Det  lille  Kam- 


31 


mer  blev  ligesom  Husets  Lønkammer,  hvor  vort 
aandelige  Arbejde  spirede  frem  og  udfoldede  sig. 

I  selve  Stuen  foran,  som  syntes  os  stor,  var  alt 
Bohavet  lavet  af  Fader,  ja  ikke  det  alene,  men  ogsaa 
Loft,  Gulv,  Vinduer  og  Døre,  Klapbordet  mellem 
Vinduerne,  Træstolene,  hvoraf  den  i  Krogen  ved 
Vinduet  var  forbeholdt  Fader,  og  endelig  Slagbæn- 
ken, der  kunde  trækkes  ud  og  afgive  Natteleje  til 
to,  undertiden  tre,  ja  i  en  snever  Vending  til  fire 
Børn:  to  og  to  imod  hinanden.  Dette  gav  jo  ikke 
altid  en  fredelig  Søvn,  men  blev  Spektaklet  for 
stærkt,  kom  Fader  med  Riset,  som  sad  bag  Spej- 
let og  som  vi  havde  en  umaadelig  Respekt  for, 
netop  fordi  det  blev  brugt  saa  sjeldent.  Ja,  den 
kære  gamle  Slagbænk,  hvori  vi  ogsaa  lærte  at  gaa, 
idet  Moder  lukkede  Laaget  op  og  satte  os  i  den, 
saa  vi  kunde  trave  frem  og  tilbage  og  ikke  kom- 
me noget  til,  naar  hun  under  det  huslige  Arbejde 
og  med  de  9  Børn  trængte  til  at  have  Hænderne 
fri.  Nu  staar  den  gamle  Slagbænk  i  min  ældste 
Datters  Hjem  i  Skibby  Lægebolig. 

Inderst  i  Stuen  var  Alkoven,  hvor  Fader  og 
Moder  sov,  den  havde  en  kønt  udskaaren  Portal 
og  smukke  Søjler,  som  Fader  havde  udført  i  en 
ledig  Time.  Hele  Stuen  med  det  hvidtskurede, 
sandstrøede  Gulv,  de  kridhvide  Gardiner  og  de 
mange  Blomster,  gjorde  et  yderst  tarveligt,  men 
pynteligt,  nyvadsket  Indtryk.  Men  især  husker  jeg 
den  gamle  firkantede  Kakkelovn  henne  i  Krogen, 
som  om  Aftenen,  naar  vi  sad  i  Mørkningen  for  at 
spare  paa  Belysningen,  sendte  sin  Lysstraale  hen 


32 


over  Gulvet.  Hvor  var  der  ikke  hyggeligt!  Saa 
fik  vi  Forældrene  til  at  fortælle  om  gamle  Tider, 
og  da  Moder  havde  en  god  Sangstemme,  og  da 
vi  Drenge  havde  lært  nogle  firstemmige  Sange  i 
Skolen,  var  det  ikke  sjældent,  at  vi  sang;  men 
naar  Mørkningstiden  blev  mig  for  lang,  listede  jeg 
mig  til  at  læse  ved  Skæret  fra  Kakkelovnen  og 
har  paa  den  Maade  læst  mangen  god  Bog.  Naar 
Lyset  saa  blev  tændt,  et  Tællelys  eller  en  lille 
Glaslampe  uden  Kuppel  og  Glas,  læste  vi  højt. 
RasmuSy  der  var  bleven  Student  1847,  da  jeg  var 
fire  Aar  gammel,  drog  stadig  Omsorg  for,  at  vi 
havde  Bøger,  især  kan  jeg  fra  den  Tid  huske 
„Erik  Menveds  Barndom",  „Christen  Bloks  Ung- 
domsstreger",  „Wilhelm  Zabern"  o.  fl.  Disse  Afte- 
ner, hvor  der  blev  læst  højt  af  en  af  os  Børn, 
medens  Fader  havde  et  Extraarbejde  f.  Ex.  med 
at  skære  Nagler  til  Baadebygning  og  Moder  stop- 
pede Strømper  eller  spandt,  er  nogle  af  mine  bed- 
ste Barndomserindringer. 

Bagved  Stuen  var  Køkkenet  med  Murstensgulv 
og  den  store  aabne  Skorsten,  hvor  der  var  Plads 
til  et  aabent  Ildsted,  ja  to  om  det  skulde  være. 
Over  Døren  til  Køkkenet  hang  der  et  gammelt 
Kobberstik,  en  Arv  efter  Bedstefader  Thim-y  Hand- 
skemageren, oppe  i  Ryttergaden.  Det  forestillede 
Christi  Begravelse  i  en  Kiste,  baaren  af  Engle  og 
omgiven   af  alle   Lidelsens  og  Dødens  Atributer, 

med   Underskrift:  Hic  jacet  dominus  vitæ 

Jeg  har  i  min  Barndom  tidt  undret  mig  over  den 
Pragt,  som  ,Jesu  Grav"  der  var  udstyret  med. 


33 


Bag  Køkkenet  var  Spisekammeret,  og  jeg  kan 
ikke  tænke  paa  det  uden  næsten  at  fornemme 
Lugten  af  frisk  Rugbrød.  Thi  naar  der  paa  nogen 
mulig  Maade  kunde  skaffes  en  saa  stor  Sum  til- 
veje, at  der  kunde  købes  en  Skæppe  Rug,  blev 
den  anskaffet  og  malet  hos  Møller  Lecks  nede 
paa  Møllen  ved  Havnen;  saa  lagde  Moder  Dejg 
og  lavede  fire  Brød,  store  og  brede,  saa  at  en 
Rundtenom  kunde  forslaa  noget,  og  disse  Brød 
bar  vi  ét  for  ét  hen  til  Bager  Buhly  hvor  de  blev 
bagt.  Jeg  mindes  den  trygge  Følelse,  vi  havde, 
naar  de  fire  store  Brød  laa  friske  og  duftende  ude 
paa  Hylden  i  Spisekammeret,  en  Følelse  som 
Folk,  der  lever  uden  Næringssorg,  vel  neppe  ken- 
der til. 

Vandet  i  Gaardens  Brønd  smagte  saa  dejligt  den 
Gang,  men  naar  vi  senere  kom  hjem,  fandt  vi,  at 
det  paa  Grund  af  Strandens  Nærhed  havde  en 
temmelig  stærk  salt  Smag,  men  som  Børn  smagte 
det  kosteligt,  og  vi  kendte  jo  heller  ingen  anden 
Drik  end  den  i  Vandspanden  i  Køkkenet.  Saa  var 
der  Porten,  hvor  Fader  i  sin  Tid  byggede  Baade, 
og  hvor  der  nu  stod  en  Høvlebænk.  Fra  Porten 
var  der  Indgang  til  et  Soldaterkammer,  hvor  der 
som  oftest  laa  en  å  to  Mand  i  Indkvartering.  Hvor 
havde  vi  ikke  mange  Ting  for  i  den  Port,  der  ret 
var  vor  Tumleplads.  Med  lidt  af  Faders  gamle 
Værktøj  lavede  vi  Smaaskibe,  som  vi  undertiden 
kunde  sælge  til  Drengene  oppe  i  Byen,  der  ikke 
kendte  stort  til  Søvæsen,  men  nok  kunde  more 
sig  med  at  lade  disse  smaa  Skibe  sejle  i  Vold- 


34 


graven.  Engang  havde  jeg  den  Fryd  at  faa  den 
svimlende  Betaling  af  2  Mark  for  et  lille  Skib; 
jeg  bragte  dem  selvfølgelig  hjem  til  Moder,  thi  vi 
kendte  ikke  noget  til  den  Slags  Particularisme  at 
have  Særejendom,  men  derimod  en  stærk  Følelse 
af  Forpligtelse  til  at  hjælpe  med  til  Udkommet, 
naar  vi  kunde.  I  Porten  arbejdede  vi  ogsaa  paa 
at  sætte  „Hove"  under  Træsko  og  Trætøfler,  og 
„Jørgen  Prips  Drenge"  var  vel  kendte  for,  saadan 
som  de  „hovede  Klodser".  Over  Portrummet  laa 
de  Ruser  til  Tørring,  som  tilhørte  Lucas  Møller 
og  Mads  Christoffer^  der  havde  lejet  Aalefiskeriet 
i  MøUebugten.  Det  hørte  til  vor  Vinterproviant  at 
faa  2  Lispund  Aal  for  at  give  Ruserne  Husly.  De 
største  Aal  blev  flækkede  i  Ryggen  og  røgede,  og 
de  smagte  lifligt  til  det  noget  sure  og  tunge  Rug- 
brød, naar  vi  om  Aftenen  ristede  Aalestykkerne 
paa  Ildtangen  over  Kakkelovnsilden.  Naar  det  stor- 
mede af  Nordøst  i  Høstnætterne,  vidste  vi,  at  „i 
Nat  giver  det  mange  Aal",  Moder  kunde  saa  vente 
at  faa  travlt  med  at  rense  vore  2  Lispund  og  skure 
dem  med  Sand  og  en  Mursten  til  Saltning  og  Røg- 
ning, og  vi  var  saa  om  Morgenen  nede  at  se  de 
lange  Aalebaade  komme  ind  i  Havnen,  halvt  ladede 
med  Fangsten,  der  som  en  levende,  stadig  glidende 
og  bevægelig  Masse  fyldte  Baadenes  Bund.  „Den 
Odde  af  Landet,  hvorpaa  Staden  er  bygt,  hedte  i 
fordum  Tid  Bersodde",  hedder  det  i  N.  Jonges 
chorografiske  Beskrivelse  af  Danmark,  Kbh.  1777 
Side  589,  „hvorudover  de  mange  fede  og  store 
Aal,  som  her  fanges,  kaldes  endnu  „Bersaal". 


35 


Vor  lille  Have  med  Ligusterlysthuset  var  en 
dejlig  fredelig  Plet  med  Georginer,  Asters  og  Re- 
seda langs  Gangene  og  Urtebede  for  Resten,  men 
det  var  ikke  noget  velkomment  Bud,  naar  det  hed, 
at  vi  skulde  luge  i  Haven.  Saa  vilde  jeg  dog  hel- 
lere trække  Arbejdet  paa  Træskoene  længere  ud, 
endskøndt  jeg  ogsaa  kunde  faa  for  meget  af  det, 
og  der  var  med  Hensyn  til  denne  Lugning  stadig 
en  lille  Krig  mellem  Moder  og  mig.  Mine  Søskende 
var  vistnok  ikke  bedre,  det  skulde  da  være  Fre- 
derik, som  altid  har  været  af  de  frommeste  Børn, 
jeg  nogensinde  har  kendt.  Nu  er  Haven  omtrent 
forsvundet,  da  Grundene  mellem  Havn  og  Bane- 
gaard  er  bebyggede. 

Fader  og  Moder  var  jo  ved  deres  Giftermaal 
fattige  og  vedblev  at  være  det.  De  boede  først  til 
Leje,  men  saa  blev  det  gamle  Hus  nede  ved  Vol- 
den sat  til  Auktion  og  blev  solgt  for  resterende 
Skatter,  som  Ejeren,  Niels  Hummel,  ikke  kunde 
betale.  Gammelt  og  forfaldent  var  det,  rimeligvis 
fra  Byens  første  Tid,  thi  da  min  Broder  Anders 
rev  det  ned  mange  Aar  efter,  viste  det  sig,  at  det 
gamle  Egetømmer,  som  fandtes  i  rigelig  Mængde, 
Stolpe  ved  Stolpe  med  en  enkelt  Længde  tørrede 
Lersten  mellem  hver  Stolpe,  var  brugt  før  og  var 
fuldt  af  Taphuller.  Der  gik  ogsaa  det  Sagn,  at  de 
bedste  Bygninger  i  de  Landsbyer,  som  blev  ned- 
revne for  at  give  Plads  til  Fredericia,  blev  flyttet 
ind  i  Byens  Gader  og  dannede  de  lave  Husræk- 
ker, som  fandtes  i  min  Barndom,  da  man  kun  saae 
ganske  faa  toetages  Huse  i  Byen. 

3» 


36 


Fader  købte  da  Huset  med  Have  for  150  Daler, 
som  han  laante  af  Trinitatis  Kirkes  Midler,  og  som 
han  trolig  svarede  Renter  af  til  Kirkeværgen  Peter 
Sindberg  hele  min  Barndom  igennem.  Nu  fik  han 
travlt  og  Brug  for  sin  vidunderlige  Evne  til  at  ud- 
nytte selv  de  mindste  Ting.  Væggene  blev  rettede, 
Lergulvet  lagt  om  med  Brædder,  Loftet  udbedret, 
de  smaa  Blyvinduer  med  grønne  Glas  afløste  af 
nye  og  større  med  klare  Ruder,  en  Kakkelovn  til 
Stuen  blev  købt  af  gamle  Hans  Møllery  der  med  sin 
Jagt  havde  hentet  den  i  Kjøbenhavn,  og  Bilægger- 
ovnen blev  rejst  i  den  lille  Lejlighed  paa  den  an- 
den Side  Indgangen,  som  i  min  Barndom  blev  be- 
boet af  Lejefolk.  Saaledes  dannedes  Hjemmet  ef- 
terhaanden,  og  Børnetallet  forøgedes  og  voxede  til 
9  Børn,  af  hvilke  de  6  blev  store  og  fløj  ud  fra 
Reden  med  en  varm  og  stærk  Kærlighed  til  dette 
lille  Hjem.  Et  stærkt  Sammenhold  knyttede  dem 
til  hinanden,  og  var  der  Sorger  og  Bekymringer 
og  tunge  Byrder,  hjalp  de  alle  til  at  bære  dem. 
Men  ogsaa  selve  det  gamle  Hus  holdt  godt  sam- 
men, thi  i  begge  Krigene,  især  1849,  har  det  døjet 
meget  under  Fjendens  Kugler  og  Granater  og  blev 
dog  staaende.  Maaske  det  ogsaa  har  været  Vidne 
til  Svenskekrigen  paa  allernærmeste  Hold. 

I  Forlængelsen  af  vort  Hus  og  hen  til  Hjørnet 
laa  et  andet,  der  var  Mage  til  det,  havde  samme 
Husnumer  (625  a  og  b)  og  oprindeligt  havde  til- 
hørt samme  Mand.  Her  boede  i  min  tidligste 
Barndom  den  „rigtige"  gamle  Thomas  Kragh;  en 


37 


af  de  senere  Ejere  havde  nemlig  samme  Navn.^) 
Hvor  han  stammede  fra,  ved  jeg  ikke  bestemt, 
vistnok  fra  Bjerreherred,  nord  for  Vejlefjord.  Han 
var  med  sit  noget  støjende  Væsen  altid  godliden- 
de og  hjælpsom,  og  vi  levede  i  god  Forstaaelse 
med  ham.  Han  havde  været  Sømand,  efter  Datte- 
rens Fremstilling  en  forvoven  Orlogsgast,  og  levede 
ogsaa  senere  af  Søen  og  paa  Søen.  I  Regelen 
havde  han  en  større  Baad,  hvormed  han  sejlede 
i  Fragtfart  til  Kolding,  Middelfart  og  Vejle.  En  af 
Sønnerne,  Niels  Kragh,  kan  jeg  huske,  og  Døtrene 
Magdalene,  Julie  og  Dorthea  voxede  op  i  Hjem- 
met, hvor  der  var  en  tarvelig  Beværtning  for  Sø- 
mænd og  Skippere,  og  hvor  Magdalene  skal  have 
skrevet  sine  første  Vers  med  Kridt  paa  Bordet 
for  Gæsterne.  Døtrene  skal,  i  Modsætning  til  For- 
ældrene og  i  Betragtning  af  de  Forhold,  de  levede 
under,  have  været  stærkt  udviklede  i  aandelig 
Retning.  Mine  ældre  Brødre  laante  Bøger  hos  dem, 
og  jeg  kan  dunkelt  mindes  en  af  de  høje  smukke 
Piger,  der  sang  og  spillede  Guitar  for  mig.  Det  var 
Thomas  Kraghs  Stolthed,  naar  Døtrene  havde  lært 
en  ny  Sang,  og  saa  maatte  mine  Forældre  ind  og 
høre  den. 

Jeg  erindrer  godt  Thomas  Kraghs  Hjem,  saaledes 
som  det  var  i  min  første  Barndoms  Tid,  og  som 
det  var  til  for  faa  Aar  siden,  da  Huset  blev  om- 
l^ygget.  Der  var  en  Stue  foran,  hvor  Gæsterne 
sad,  med  et  langt  Bord  og  en  Bænk  under  Vin- 

1)  Skibstømrer  og  Fragtskipper  Thomas  Nielsen  Kragh  død  1846,  gift  med 
Anne  Kirstine  Pedersen,  død  1877. 


38 


duerne,  og  en  Stue  bagved,  hvor  Gæsterne  aldrig 
kom,  og  hvor  de  tre  Døtre  havde  deres  Opholds- 
sted, hvor  de  syede  Skræddersyning  for  at  er- 
hverve Udkommet,  og  hvor  de  havde  deres  Bø- 
ger, deres  Guitar  og  hvad  de  ellers  med  deres 
udprægede  Sans  for  højere  Interesser  holdt  i 
Hævd;  og  det  aandelige  Liv,  som  trivedes  og  ud- 
viklede sig  dér,  var  ret  mærkeligt.  Min  Broder 
RasmuSy  som  nu  er  82  Aar  gammel,  og  som  med 
stor  Sikkerhed  kan  erindre  sig  Thomas  Kraghs 
Hjem,  kom  tidt  som  Dreng  op  i  „Øverstestuen" 
og  laante  Bøger  af  Søstrene.  I  denne  Stue  kom 
Gæsterne  aldrig,  de  havde  en  saa  stor  Respekt  for 
den  høje,  kæmpestærke  Thomas  Kraghy  at  de  end 
aldrig  turde  forsøge  derpaa,  thi  de  vidste,  at  det 
var  ubehageligt  at  komme  i  Berøring  med  hans 
Kæmpenæver. 

At  Døtrene  voxede  op  til  saadanne  Personlig- 
heder, som  Tilfældet  blev,  maa  kaldes  beundrings- 
værdigt, og  var  ikke  alene  Vidnesbyrd  om  deres 
medfødte  Evner,  men  ogsaa  om  den  sædelige 
Kraft,  som  til  Trods  for  at  Hjemmet  var  „et  Værts- 
hus", raadede  i  deres  Hjem.  Sladderen,  som  ellers 
var  villig  nok  til  at  besmitte  hvad  og  hvem  det 
skulde  være,  formaaede  aldrig  at  sætte  en  Plet 
paa  dette  Hjem  og  paa  dets  ejendommelige  og 
hver  paa  sin  Vis  begavede  Medlemmer.  Jeg  har 
først  nu  bragt  i  Erfaring,  at  en  norsk  Forfatter, 
John  Paulseriy  i  sine  Erindringers  III  Del  har  talt 
haardt  dømmende  Ord  om  Magdalene  Thoresen 
og  hendes  Hjem.  Der  er  næppe  nogen,  der  har 


39 


set  dette  Hjem  paa  nærmere  Hold  end  vi,  og  jeg 
føler  mig  opfordret  til  at  tilbagevise  denne  urigtige 
Dom  saa  alvorligt  og  skarpt,  som  den  efter  sin 
Natur  fortjener  det. 

Den  ene  af  Døtrene,  Dorthea,  var  brystsyg  og 
forlovet  med  en  Præst,  vistnok  den  senere  Provst 
Mathiesen  i  Øsse  og  Næsborg  ved  Varde,  en 
Købmandssøn  fra  Fredericia;  men  hun  døde,  in- 
den hun  blev  gift,  hvilket  vakte  megen  Sorg  i  Fa- 
milien og  i  Nabolaget,  der  med  Stolthed  havde 
været  Vidne  til,  at  en  af  Kresen  dernede  ved 
Stranden  havde  hævet  sig  saa  højt  over  deres 
Niveau. 

Paa  den  Tid  havde  Prins  Frederik  (Frederik 
den  Syvende)  Ophold  i  Fredericia  og  spillede 
selvfølgelig  en  stor  Rolle  i  Byen.  Han  var  jævn 
og  ligefrem  og  talte  venligt  med  alle  han  traf  paa, 
vel  ogsaa  med  Thomas  Kragh  og  hans  Døtre,  og 
der  skal  være  opstaaet  en  hel  Del  Sladder  i  saa 
Henseende.  Men  paa  os  og  paa  alle,  der  kendte 
dem,  gjorde  de  altid  Indtryk  af  at  være  elskvær- 
dige og  uskyldige  Piger.  I  Længden  blev  de  dog 
med  deres  Anlæg  og  Fremadstræben  kede  af  den 
lille  Bys  indelukkede  Atmosfære.  Et  Par  Aar  efter 
blev  Magdalene  set  paa  Udstillingen  i  Kjøben- 
havn,  hvor  hun  talte  Fransk  med  et  Par  unge  Da- 
mer, hvis  Lærerinde  hun  var,  og  faa  Aar  efter 
blev  hun  gift  med  Provst  Thoresen  i  Bergen.^)  Da 

1)  Anna  Magdalene  Kragh  (1819—1903)  kom  20  Aar  gammel  til  Kbhvn. 
for  at  uddannes  til  Lærerinde.  1842  kom  hun  som  saadan  i  Huset  hos  Provst 
Hans  Conrad  Thoresen  (1802—1858)  i  Norge,  som  hun  ægtede  Aaret  efter. 
Hendes  Produktion  som  Forfatterinde  vil  være  bekendt. 


40 


hun  var  46  Aar  gammel,  begyndte  hun  som  For- 
fatterinde at  skabe  sig  et  Navn,  som  alle  kender. 

Da  Thomas  Kragh  saa  Fader  bygge  Baade  hjem- 
me i  sin  Gaard,  fik  han  ogsaa  Lyst  dertil,  skøndt 
han  aldrig  havde  lært  Haandværket.  Han  havde 
jo  flere  Baade,  men  nu  skulde  de  afløses  af  en 
efter  hans  eget  Sind,  og  den  vilde  han  selv  bygge. 
Der  blev  lagt  Køl  og  rejst  Stævne  ovre  i  Rund- 
delen foran  Ridehuset  nedenfor  Volden,  men  det 
gik  kun  langsomt,  og  Baaden,  der  jo  stod  under 
aaben  Himmel,  vred  og  kastede  sig,  saa  at  den, 
da  den  endelig  blev  planket  op,  viste  sig  at  være 
noget  skæv.  Alle,  der  gik  forbi,  og  som  han  spurgte, 
gav  det  samme  Svar,  at  den  var  skæv.  „Det  kan 
der  løbe  10  forbi,  uden  at  se,*  svarede  Thomas 
Kragh,  og  Baaden,  som  han  kaldte  „æ  Brig",  gjorde 
virkelig  ogsaa  god  Tjeneste  og  mangen  forvoven 
Tour  efter  Sand  og  Brænde.  Den  havde  faaet  sit 
stolte  Navn  „Briggen",  fordi  den  bar  to  Master 
med  Sprydsejl,  men  var  forøvrigt  ikke  større  end 
en  god  stor  Jolle.  Naar  Forholdene  var  trange  i 
Hjemmet,  trøstede  han  altid  Konen  med,  at  der 
snart  kom  Penge  i  Huset,  naar  nu  „æ  Brig"  kom 
hjem  med  sin  Ladning.  Han  var  altid  frejdig  og 
med  lyse  Forhaabninger.  Da  han  engang  ved  et 
Barselgilde  hos  Naboens,  Skipper  Niels  Bauers, 
sad  ved  et  Bord  og  talte  højt  og  bandede  „Fan- 
den gaale  mæ"  paa  sin  sædvanlige  Maade,  gik 
gamle  Dr.  Rørdam  hen  til  ham  og  foreholdt  ham 
venligt  at  aflægge  den  megen  Banden  og  Svær- 
gen,  da  man  dermed  ikke  kunde  indgaa  i  Himme- 


41 


riges  Rige.  „Aa,*  sagde  Thomas  Kragh,  „kan  der 
komme  saa  mange  andre  derind,  saa  kommer  A 
vel  og  derind,"  et  ikke  ukendt  Ræsonnement  den 
Dag  i  Dag. 

Hans  Datter  Magdalene  Thoresen  har  med  poe- 
tisk Udsmykning  fortalt  et  Optrin  af  hans  Liv,i) 
som  blev  omtah  i  mit  Hjem  saaledes: 

En  Juleaften  med  Storm,  Snefog  og  Isdrift  kom 
en  Søofficer,  der  kendte  Thomas  Kragh  fra  Tjene- 
sten, og  bad  ham  indtrængende  om  at  sætte  ham 
over  til  Strib,  Færgefolkene  vilde  ikke  gaa  ud, 
men  han  var  sikker  paa,  at  han  nok  vilde  vove 
det.  Thomas  Kragh  svarede:  „Næj,  det  er  it  et  Vejr 
og  gaa  ud  i!"  Officeren  blev  ved  at  trænge  paa 
og  sagde  tilsidst,  at  han  havde  forandret  sig  svært, 
siden  de  sidst  havde  med  hinanden  at  gøre:  den- 
gang var  han  en  Gut,  nu  var  han  en  gammel  Kæl- 
ling. Det  kunde  Thomas  Kragh  ikke  staa  for. 

Han  fik  Sønnen  Niels  med  og  gik  til  Stranden 
til  Trods  for  alle  Konens  Forestillinger.  Saa  be- 
gyndte Overrejsen  og  en  lille  Stund  gik  den  godt, 
men  saa  kom  Frosttaagen  og  store  Flager  af  Grødis 
fra  Kattegat,  der  omklamrede  Baaden,  saa  den 
hverken  kunde  komme  frem  eller  tilbage.  Isen 
frøs  fast  om  den.  Fra  Land  kunde  de  ikke  ses,  og 
en  isnende  Kulde  var  det.  Af  Proviant  havde  de 
intet,  undtagen  en  Kransekage,  som  skulde  brin- 
ges over  til  Transportforvalter  Dehlholms  paa 
Strib,  og  den  kunde  de  da  ikke  godt  spise.  Dren- 
gen frøs  bitterlig  i  sin  korte  Trøje,  og  det  gjorde 

1)  Se  „Ved  Lillebælt"  i  „Ide  og  Virkelighed"  1869  S.  555-584. 


42 


de  to  andre  ogsaa.  Da  sprang  Thomas  Kragh  plud- 
selig op  og  greb  Roerpinden  og  begyndte  at  stry- 
ge den  over  Armen,  som  man  stryger  Buen  over 
en  Violin.  „Dans!  Nu  skal  I  Fa'en  gaale  mig 
danse!"  raabte  han  og  gjorde  vilde  Dansetrin  paa 
den  snevre  Plads  i  Baaden.  De  troede,  han  havde 
mistet  Forstanden.  „Vil  I  ikke  danse,  faar  I  Hug," 
skreg  han,  saa  forstod  de,  at  der  var  god  Mening 
i  hans  Paafund  og  at  det  kom  an  paa  at  røre  sig 
for  ikke  at  fryse  ihjel.  Saa  sprang  de  omkring, 
saa  godt  Pladsen  tillod  det,  og  Kransekagen  gik 
med  i  Løbet.  Min  Broder  Rasmus  fortæller,  at 
man  hele  Natten  kunde  høre  dem  raabe  om  Hjælp 
ude  i  Isen.  Julemorgen  lettede  Taagen,  og  da  Folk 
kom  ned  paa  Broen,  saa  de  Baaden  derude  i  Isen 
og  de  tre  Mennesker  springende  spillevende  om 
i  den.  Strømmen  havde  sat  Isen  med  Baaden  læn- 
gere ind,  end  de  selv  vidste;  men  hvorledes  skulde 
man  bringe  dem  Hjælp,  der  var  dog  et  godt  Styk- 
ke ud  til  dem  og  Isen  var  tynd?  Saa  kom  den 
stilfærdige  Jens  Jansen,  Styrmanden,  der  boede 
et  Par  Huse  fra  os,  slæbende  med  to  lange  Bræd- 
der, forsynede  paa  Midten  med  Stropper  til  Hæn- 
der og  Fødder,  og  en  lang  smækker,  men  stærk 
Line.  „Hent  mere  Tov,"  sagde  han,  „og  føj  det 
til,  alt  som  jeg  kommer  længere  ud."  Saa  krøb 
han  ud  paa  Brædderne,  som  han  Skridt  for  Skridt 
flyttede  frem  og  naaede  saaledes  Baaden,  fik  Li- 
nen gjort  fast  og  brød  saa  Isen  foran  Baaden,  me- 
dens de  fra  Land  læmpelig  halede  ind.  Paa  den 
Maade  fik  man  dem  ind  opad  Formiddagen.  „Det 


43 


var  Julenat  og  ingen  Mad,"  sagde  Thomas  Kragh, 
og  Jens  Jansen  blev  Dannebrogsmand  eller  fik 
Redningsmedaille  i  den  Anledning. 

Da  „æ  Brig"  efterhaanden  blev  tung  og  vand- 
trukken,  blev  den  brugt  til  Sandgravning  og  til  at 
hente  Brænde  fra  Trelde-Skov,  og  den  døjede 
mangen  Tørn  udenom  Skanseodden,  hvor  Søen 
kan  staa  haardt  ind  fra  det  aabne  Hav.  Da  saa 
Thomas  Kragh  en  Gang  havde  hentet  en  Ladning 
friskfældet  grønt  Brænde  fra  Treide  og  maaske 
taget  lidt  mere  ombord,  end  klogt  var,  svigtede 
Baaden  udenfor  Havnen,  gik  under  og  sank  som 
en  Sten.  Der  gik  flere  Dage,  inden  man  fandt  ham, 
Dage,  om  hvilke  Magdalene  Thoresen  senere  sagde, 
at  de  var  de  tungeste  i  hendes  Liv.  Jeg  kan  huske, 
at  en  høj  Kone  kom  styrtende  ind  ad  vor  Dør  til 
Moder  og  at  hun  græd  saa  hæftigt,  at  Blodet  strøm- 
mede ud  af  hendes  Næse  og  Mund,  medens  hun 
raabte:  „Thomas  er  druknet!  Thomas  er  druknet!" 
Det  gjorde  et  frygteligt  Indtryk  paa  mig  lille  Dreng. 

Saa  blev  hans  Hus  solgt.  Enken  flyttede  bort, 
jeg  véd  ikke  hvorhen,  men  i  den  almindelige  Be- 
vidsthed stod  hun  senere  som  en,  der  ikke  havde 
nogen  Nød,  da  hun  blev  hjulpet  af  „Provsten  i 
Norge".  Senere,  i  1866,  traf  jeg  hende,  da  jeg  som 
Student  sejlede  hendes  Datterdatter  Sara,  der  blev 
gift  med  Fabrikant  Ludvigsen  paa  Nørrebro,  i  en 
Storm  fra  Middelfart,  hvor  jeg  holdt  Sommerferie, 
til  Fønsskov,  hvor  Fru  Thoresen  boede  den  Som- 
mer med  sin  Moder  paa  en  Bondegaard. 

Thomas  Kragh  lignede  en  gammel  Viking  med 


44 


sin  høje  Skikkelse,  sit  livlige  koleriske  Ansigt  og 
sit  lange  sorte  Skæg,  der  næsten  naaede  ham  til 
Bæltestedet  og  tidt  var  knappet  ind  under  den  is- 
landske Trøje;  en  lodden  Hue,  en  af  de  saakaldte 
Helsingørshuer,  bar  han  Sommer  og  Vinter.  Saa- 
dan  saa  Magdalene  Thoresens  Fader  ud.  — 

Blandt  vore  Naboer  var  ogsaa  den  gamle  Færge- 
mand henne  paa  Hjørnet,  et  af  de  tykkeste  Men- 
nesker, jeg  har  set.  Hans  længste  Rejse  var  at 
komme  op  paa  Volden,  hvor  han  kunde  se  Fær- 
gen gaa  til  og  fra  Strib.  Heldigvis  kom  han  der 
ikke  henad  Aften,  thi  saa  hændte  det,  at  vi  Drenge 
kunde  tjene  os  en  Extra-Mark  ved  at  sætte  Folk 
over  til  Fyen.  Det  var  ulovligt,  men  vi  trøstede 
os  med,  at  Jørgen  Færgemand  var  rig  nok.  Mu- 
ligt er  det  ogsaa,  at  hans  betroede  Mand,  den  sort- 
haarede  Hans  Færgekarl,  saa  igennem  Fingre  der- 
med, fordi  det  faldt  ham  selv  ubekvemt  at  besørge 
Overfarten,  naar  Dagen  var  tilende.  Og  saa  gik 
den  ulovlige  Trafik  for  sig,  der  tidt  gav  en  vel- 
kommen Extra-Indtægt  og  var  til  stor  Fornøjelse 
for  os  Drenge. 

En  dejlig,  fuldstændig  stille  Aftenstund,  men 
med  rivende  Strøm  nordpaa,  kom  min  Ven  og 
gode  Kammerat,  Lods  Jørgensens  Peter  og  fore- 
slog mig  at  hjælpe  ham  med  at  ro  en  Rejsende 
over  til  Strib.  „Vi  kan  tage  Lodsjollen,"  sagde  han, 
„der  kommer  ingen  Skibe,  der  tager  Lods  i  det 
stille  Vejr."  Jeg  var  strax  parat,  og  vi  roede  Man- 
den over.  Godt  kendt  med  Strømforholdene  holdt 
vi  godt  op  i  Møllebugten,  hvorfra  Strømmen,  naar 


45 


vi  roede  lige  i  Syd,  førte  os  over  til  Stribs  Fær- 
gebro. Vi  fik  vort  Markstykke  og  begav  os  paa 
Hjemvejen. 

Da  vi  kom  et  Stykke  ud  fra  Land,  hørte  vi  høje 
Raab  og  Tale  ud  for  Skanseodden,  det  lød  som 
Barnestemmer,  og  vi  talte  om,  at  det  ikke  kunde 
være  rigtig  fat.  Vi  følte  os  trygge  nok  i  den  gode 
store  Lodsjolle,  skøndt  vi  selv  var  Børn  —  jeg 
var  henved  11  Aar  og  Peter  lidt  ældre  —  men  vi 
holdt  nordpaa  med  Strømmen,  som  i  rivende  Fart 
førte  os  ud  forbi  Kastellet.  Strømmen  var  saa  stærk, 
at  den  dannede  Hvirvler  paa  Vandet,  og  vi  kom 
snart  ud  i  det,  som  man  nærmest  maatte  kalde  det 
aabne  Hav.  Her  opdagede  vi  en  lille  Pram.  I  Ag- 
terenden sad  et  Par  ganske  smaa  Drenge  og  en 
tredie  sad  paa  Midtertoften  og  pjattede  med  et  Par 
smaabitte  Aarer,  hvormed  han  søgte  at  arbejde  sig 
op  mod  Strømmen,  der  i  rivende  Fart  kørte  Pram- 
men nordpaa.  Det  var  deres  Raab  og  Tale,  vi 
havde  hørt  i  den  stille  Aften.  Vi  fik  deres  Fange- 
line gjort  fast  i  vor  Baad,  og  nu  begyndte  en  Ro- 
ning saa  anstrængt,  som  jeg  endnu  aldrig  havde 
prøvet.  Vi  roede  længe  og  kom  ogsaa  fremad,  men 
da  vi  naaede  Kastelspynten,  hvor  Strømmen  skæ- 
rer ind  med  stor  Kraft,  kom  vi  ikke  af  Stedet. 
Tørsten  plagede  os  voldsomt,  og  jeg  søgte  at  drik- 
ke Søvand  af  den  hule  Haand,  men  det  læskede 
ikke  og  smagte  bittert.  „Lad  os  ro  lige  paa  Land 
og  saa  stage  os  frem,"  sagde  jeg  til  Peter,  og  det 
gjorde  vi.  Vi  fik  Landet  fat  nede  ved  Østerstrand, 
„Borgerstranden",  som  vi  kaldte  den,  fordi  Bor- 


46 


gerne  plejede  at  exercere  dér,  og  saa  stagede  vi 
os  langsomt  frem  til  Kastellet,  hvor  Landingsbroen 
endnu  stod  fra  Krigens  Tid.  Men  her  var  Strøm- 
men saa  rivende  og  vore  Kræfter  saa  faa,  at  der 
var  ikke  ringe  Fare  for,  at  Baaden  kunde  „skære 
tværs"  og  rives  bort  og  vi  falde  i  Vandet,  og  saa 
havde  det  været  ude  med  os.  Men  vi  holdt  fast, 
kom  endelig  lykkelig  forbi  og  hen  til  Svømme- 
flaaden,  der  laa  trygt  indenfor  Odden,  hvor  ingen 
Strøm  førte  nordpaa,  men  snarere  var  lidt  „Bagvan- 
de",  der  førte  os  henad  mod  Havnen.  Her  var  stor 
Uro.  Man  havde  set  os  gaa  ud  med  Lodsjollen  Kl.  7, 
og  nu  var  den  11.  Lodsen,  min  Fader  og  mange 
andre  stod  paa  den  „lange  Bro",  parate  til  at  give 
os  en  ordenlig  Overhaling;  men  da  de  saa  Pram- 
men med  de  tre  smaa  forkomne  Drenge,  der  hav- 
de været  savnet  hele  Eftermiddagen,  og  som  uden 
vor  Hjælp  var  drevne  af,  især  da  det  var  begyndt 
at  blæse  op  med  en  rigtig  frisk  Kuling,  saa  van- 
kede der  ingen  Bebrejdelser.  Vi  var  saa  udmat- 
tede af  den  lange  Roning,  at  vi  næppe  kunde 
kravle  op  af  Baaden  og  maatte  løftes  op  over  Bol- 
værket. Da  vi  gik  hjem,  maatte  jeg  holde  mig 
ved  Faders  Arm,  og  jeg  fik  da  et  Ord  at  høre  af 
ham,  som  han  sjælden  brugte,  men  som  jeg  kunde 
glæde  mig  ved  i  mange  Dage,  han  sagde,  at  jeg 
var  en  „flink  Dreng".  Der  faldt  ikke  mange  ro- 
sende Ord  i  vort  Hjem.  Det  var  jo  en  Selvfølge, 
at  vi  skulde  opføre  os  ordenligt,  og  det  gjorde  vi 
os  i  Regelen  ogsaa  Umage  for,  det  var  jo  ikke 
noget  at  gøre  Væsen  af.  Men  naar  Fader  sagde  et 


47 


rosende  Ord,  var  det  for  mig  som  en  Verden  af 
Glæde.  Da  jeg  vaagnede  om  Morgenen,  laa  jeg  i 
en  glad  Følelse,  og  da  jeg  lidt  efter  lidt  besindede 
mig  paa  Grunden  til  min  Glæde,  var  det  den,  at 
Fader  havde  kaldt  mig  en  flink  Dreng.  Naa,  jeg 
fik  det  halve  af  Markstykket,  og  det  maa  vel  si- 
ges, at  det  var  fortjent. 

I  Regelen  gik  vore  Ture  til  Strib  mere  regel- 
mæssigt, dog  ikke  saa  tidt,  at  vi  kunde  beregne 
os  en  stadig  Indtægt.  Det  var  hver  Gang  en  lille 
Begivenhed  for  os,  og  de  Penge  vi  tjente,  var  af 
saa  stor  Betydning,  at  vi  længe  huskede  dem,  da 
de  jo  var  god  Tilvæxt  til  Indtægterne,  som  Mo- 
der med  sin  vidunderlige  Sans  for  Økonomi  følte 
som  en  betydelig  Værdi  for  Budgettet. 

Men  det  var  den  gamle  Færgemand  med  sit  lune 
Smil  og  sine  tørre  Bemærkninger,  vi  kom  bort 
fra,  ham  som  sagde:  „Du  gaar  nok  i  Tanker  lige 
som  Færgemandens  Kat,  der  tog  Kyllinger  i  Ste- 
det for  Mus".  I  hans  Skænkestue  med  det  hvidt- 
skurede  Bord  og  Bænken  under  Vinduet  hentede 
vi  01  til  Fader  eller  til  at  dyppe  Grød  i.  Det  var 
som  Regel  Konen,  der  tappede  det  hjemmebryg- 
gede 01  af  Ølankeret  paa  Skænken,  eller  af  og 
til  Datteren,  Maren,  ved  hvis  Bryllup  med  Konsul 
Hansen  jeg  var  med  som  Kordreng  i  Kirken.  Jeg 
ser  endnu  hendes  høje,  lidt  svære  og  statelige 
Skikkelse  med  det  kønne  rolige  Ansigt.  Hendes 
udmærket  dygtige  Mand  havde  tjent  sig  op  til 
Underofficer,  udmærkede  sig  i  Slaget  ved  Frede- 
ricia og  blev  Dannebrogsmand.  Han  var  „Fanø- 


48 


mand"  af  Fødsel  og  var  oplært  til  Handel;  da  han 
efter  Krigen  slog  sig  ned  i  Fredericia,  grundlagde 
han  sammen  med  Loehr  ^)  et  Saltkogeri  i  det  gamle 
Sildesalteri  nedenfor  Lecks  Mølle,  ud  mod  Strand- 
kanten. Der  blev  bygget  Kar  saa  store  som  Huse 
nede  ved  Stranden,  og  i  dem  blev  Saltstenene  op- 
blødte i  Søvand,  som  blev  pumpet  over  dem.  Det 
opløste  Salt  blev  saa  ledet  ind  i  flade  Jærnpander, 
hvorunder  der  brændte  en  stadig  Ild,  der  fik  Van- 
det til  at  fordampe,  saa  at  Saltet  blev  tilbage.  Det 
interesserede  os  i  høj  Grad  som  Børn.  Saltkoge- 
riet gav  Anledning  til,  at  der  kom  Skibe  i  Hav- 
nen med  Saltsten  og  Kul,  og  Smaaskibene,  Brø- 
drene Holms  og  Christian  Madsens  o.  fl.  Jagter 
fik  noget  at  sejle  med.  Loehr  og  Hansen  blev  ef- 
terhaanden  betydelige  Mænd  i  Byen,  ogP.  Hansen'^) 
blev  i  Krigen  1864  fungerende  Borgmester,  da  de 
civile  Myndigheder  fortrak,  og  skal  under  Øster- 
rigernes Okkupation  ved  mange  Lejligheder  ved 
sin  Konduite  have  været  Borgerne  til  stor  Hjælp. 
Han  flyttede  senere  til  Kjøbenhavn.  Anders  byg- 
gede ham  en  dejlig  Lystbaad  „Pernille". 

Men  Færgemandens  gamle  Gaard  henne  ved 
„Færgemandens  Plads"  for  Enden  af  Strandgade 
(den  nuværende  Vendersgade),  dér,  hvor  Strand- 
porten førte  ud  til  Skibsbroen,  før  Havnen  var 
anlagt,  er  nu  borte  med  samt  hele  sin  gamle  Ro- 
mantik. 


1)  Konsul  og  Fabrikant  Christian  W.  Loehr,  død  1891. 

*)  Konsul  Poul  Hansen  var  senere  Ejer  af  Søllerødgaard  og  døde  1908,  82 
Aar  gi.  Han  var  Medejer  af  Hotel  „Kongen  af  Danmark",  Medlem  af  Tivolis 
Bestyrelse  m.  m.  Dannebrogsmand  og  Ridder  af  Dannebrog. 


49 


Oppe  paa  Bakken,  „bagomme"  ved  det  saakaldte 
Søbjerg  med  de  reformerte  Marker,  laa  nogle 
Smaahuse  med  Haver,  der  dannede  en  Stump 
Gade,  der  tabte  sig  i  Marken  op  mod  Volden. 
Her  var  Abrahams  Hjørne,  et  Samlingssted  for 
os  Drenge,  naar  vi  legede  Røvere  og  Soldater, 
men  allesammen  mest  lignede  Røvere.  Hele  dette 
Nabolag  afgiver  nu  Plads  til  det  store  Jærnbane- 
terræn,  og  Bakkerne,  selv  den  store  Helvedes- 
banke,  hvorfra  vi  om  Vinteren  paa  vore  Slæder 
kunde  flyve  langt  ud  over  Engene,  er  nu  afgra- 
vede og  planerede. 

Der  boede  gamle  Jokum  Bendery  der  saa  tidt 
vandrede  forbi  vort  Hus  ved  Hjælp  af  to  Stokke. 
Vi  betragtede  ham  med  en  vis  Nysgerrighed,  blan- 
det med  Gru.  Der  gik  det  Sagn,  at  han  havde 
været  mellem  Røverne  i  Vissenbjerg  Gyde,  et  ilde 
berygtet  Sted  i  Fyen,  hvor  den  ene  Røverbande 
havde  afløst  den  anden.  Hans  ene  Ankel,  hed  det 
sig,  var  næsten  overgnavet  af  Lænken  i  Slutteriet, 
hvor  han  havde  siddet  i  mange  Aar,  indtil  han 
kom  til  Fredericia,  hvor  der  fra  Byens  første  Tid 
var  jus  asyli  og  hvor  det  næppe  har  været  et  vi- 
dere pynteligt  Samfund,  der  udgjorde  Byens  før- 
ste Befolkning,  dengang  da  man  „bad  Gud  bevare 
sig  for  at  rejse  til  Fredericia". i)  Dette  Omdømme 
holdt  sig  langt  ned  gennem  Tiderne  og  foranledi- 
gede stadig,  at  adskillige  „Løsslupne"  søgte  dertil. 
Saaledes  er  det  ogsaa  muligt,  at  Jokum  Bender  var 
bommen  hertil  fra  Fyen,  thi  jus  asyli  blev  først 

1)  Se  Wilse,  Beskrivelse  af  Stapel-Staden  Fridericia,  S.  44. 


50 


ophævet  1821,  og  fyensk  talte  han.  Han  var  iøvrigt 
en  foretagsom  Mand,  der  bl.  a.  virkede  en  Del  til 
Fiskeriets  Opkomst.  Hans  Sønner,  Søren  og  Chri- 
stian Bendery  og  nogle  unge  Fiskere  var  i  hans 
Tjeneste  og  drev  Fiskeriet  i  større  Stil  end  hidtil, 
da  man  havde  indskrænket  sig  til  Fiskeri  med  en 
enkelt  Snøre.  Fader  gjorde  hans  Baade  i  Stand, 
og  han  kom  derfor  jævnlig  ind  til  os,  og  da  Fa- 
der engang  sjjurgte  ham,  om  det  var  sandt,  at  han 
havde  været  i  Slutteriet,  svarede  han:  yyAa^  Jørgen, 
det  var,  fordi  jeg  havde  været  ulydig  imod  vor 
Øvrighed."  Sønnen  Søren  ejede  et  Hus  i  vort 
Nabolag  og  en  Slup,  hvormed  han  sejlede  paa 
Flensborg,  hvor  han  flyttede  hen  efter  Faderens 
Død  og  i  Krigen  1864  lod  sig  bruge  af  Tyskerne 
som  Lods.  Dette  regnede  Fredericianerne  med 
Rette  som  en  Skamplet  for  deres  By,  der  havde 
fostret  ham,  og  de  ansaa  det  for  en  hævnende 
Nemesis,  da  Flensborgeren,  den  berygtede  Slesvig- 
Holstener,  Lappedose^  bedrog  ham  for  alt  det,  han 
paa  saa  skammelig  en  Maade  havde  erhvervet. 
Han  endte  som  Fisker  og  druknede  i  Flensborg 
Fjord. 

Gamle  Jokums  anden  Søn,  Christian  Bender, 
blev  Lods  og  boede  med  sin  ret  talrige  Familie 
en  Tid  lang  i  vor  saakaldte  lille  Lejlighed  paa  den 
anden  Side  Indgangen.  Jeg  holdt  ikke  af  ham.  Han 
skældte  altid  ud,  naar  vi  Børn  ikke  behagede  ham, 
og  det  gjorde  vi  sjældent,  og  naar  han  ikke  slog, 
var  det  vel,  fordi  han  havde  saa  stor  Respekt  for 
Fader.  Jeg  var  engang  faldet  i  Vandet  ude  i  Hav- 


51 


nen.  Det  hændte  os  saa  tidt,  baade  i  Stranden  og 
i  Voldgraven,  men  denne  Gang  var  det  alvorligt. 
Jeg  havde  knækket  min  Aaretold,  og  ved  at  ro 
imod  Stævnen  gik  jeg  ud  paa  Hovedet,  Baaden 
gik  hen  over  mig  og  holdt  mig  nede,  jeg  var  nær- 
mere Døden,  end  jeg  ellers  havde  været,  og  min 
sidste  Tanke,  som  endnu  er  mig  klar,  var  et  Far- 
vel til  Livet.  Saa  saa  min  kære  Ven,  Lods  Jør- 
gensens Peter,  min  tomme  Baad  drive  i  Havnen, 
han  kom  derud  og  saae  mig  saa  nede  paa  Bun- 
den, fik  med  en  Baadshage  fat  i  min  Bluse  og  fik 
mig  paa  den  Maade  trukket  op.  Jeg  blev  livløs 
lagt  over  en  Tofte,  roet  i  Land  og  lagt  op  paa 
Broen.  Fader,  der  arbejdede  paa  den  anden  Side 
af  Havnen,  hørte  Christian  Bender  raabQi  ,Jørgeny 
kom  her  over.  Din  Dreng  er  druknet!"  Han  ka- 
stede sig  i  en  Baad,  kom  over  til  Broen  og  tum- 
lede med  mig,  til  jeg  slog  Øjnene  op.  Det  første, 
jeg  saa,  var  Faders  Ansigt,  bøjet  ned  over  mig,  og 
det  første  jeg  hørte  var  Christian  Benders  Ord : 
„Ja,  Du  sku'e  ha'e  nogen  ordenlige  Prygl,  som 
Du  altid  ligger  der  og  rakker  i  Jollerne!"  Men 
saa  hørte  jeg  Fader  svare:  „Du  kan  jo  slaa  Dine 
Drenge,  naar  Du  synes  det,  jeg  skal  nok  passe  mine." 
Christian  Bender  blev  selv  derude  tilsidst.  Han 
blev  oversejlet  af  en  Skonnert,  som  var  kommen 
paa  Grund  ude  paa  Kastelspynten  og  som,  da  den 
uventet  pludselig  gled  af  Grunden,  kæntrede  hans 
Baad.  Jeg  husker  ikke,  om  de  fandt  ham,  men  jeg 
husker,  at  der  ved  Kirken  skete  Indsamling  til 
hans  Enke  og  Børn. 


52 


Min  Ven  Peter,  der  halede  mig  op  af  Havnen, 
var  Søn  af  den  anden  Lods,  Jørgensen^  og  var  en 
brav  og  honnet  Gut,  der  ikke  alene  forstod  at 
sejle  med  en  Baad,  men  som,  ligesom  jeg,  havde 
særegen  Sans  for  Læsning.  Han  gik  tilsøs  og  gik 
overbord  i  Atlanterhavet.  Mange  Gange  har  jeg 
tænkt  paa  denne  min  kære,  fordringsløse  Barn- 
domsven. 

Jeg  kommer  nu  nærmere  og  nærmere  til  mit 
eget  Hjem,  men  endnu  er  der  et  og  andet,  som 
maa  fortælles,  for  at  faa  Beboerne  i  det  gamle  Hus 
i  den  rette  Belysning. 

En  af  dem,  der  bidrog  til  at  kaste  Lys  over  det, 
var  Emanuel  Holck,  det  var  mit  Ideal,  mit  Svær- 
meri. Han  var  en  Søn  af  Kammerjunker,  senere 
Etatsraad,  Herredsfoged  Holck  i  Fredericia  og  hørte 
altsaa  til  et  højere  Samfundslag  end  mit.  At  han 
trods  dette  dog  med  umiskendelig  Fornøjelse  jævn- 
lig kom  hjem  til  os,  var  maaske  det,  der  først 
indtog  mig  for  ham.  Han  elskede  at  sejle,  og  vi 
Drenge  kunde  jo  altid  skaffe  en  Baad,  om  ikke 
andre,  saa  Åndreas*s  „Havgasse".  Det  var  ikke 
noget  pynteligt  Fartøj,  men  flyde  kunde  den  da, 
om  end  med  lidt  Besvær,  og  med  den  sejlede 
vi,  naar  vi  kunde  se  vort  Snit  til  at  faa  laant 
et  Sejl  til  den.  Vi  faldt  i  Vandet  af  og  til.  Da 
dette  en  Gang  overgik  Emanuel,  og  jeg  fik  ham 
halet  op,  spurgte  han  strax:  „Tog  jeg  Svømme- 
tagene?" Han  var  begyndt  at  lære  at  svømme,  men 
i   Befippelsen   havde  jeg    ikke   lagt  Mærke   der- 


53 


til;  hvordan  han  klarede  sig,  da  han  kom  hjem  i 
det  vaade  Tøj,  véd  jeg  ikke.  Vi  andre  kunde  i 
saa  Tilfælde  vente  os  en  Dragt  Klø,  og  om  Som- 
meren gik  vi  derfor  med  det  vaade  Tøj,  til  det 
blev  tørt  paa  Kroppen.  Om  Vinteren  kneb  det 
mere,  og  saa  listede  vi  os  om  Aftenen  til  at  putte 
de  vaade  Klæder  ind  mellem  Kakkelovnen  og  Væg- 
gen; men  naar  Moder  opdagede  det,  efterat  vi  var 
komne  i  Seng  og  hun  eftersaa  vore  respektive 
Garderober,  fik  vi  som  oftest  de  vaade  Strømper 
om  Ørene.  Situationen  var  jo  ogsaa  noget  vanske- 
lig for  hende  til  Tider,  da  vi  jo  i  Regelen  intet 
havde  at  skifte  med.  Vi  byggede  vore  Smaaskibe 
sammen  med  Emanuel  ude  i  Porten,  hvor  vi  i 
det  hele  taget  havde  mange  Ting  for.  Jeg  havde 
mere  Udbytte  af  at  tale  med  ham  end  med  de 
andre  Kammerater  fra  Nabolaget,  thi  han  gik  jo  i 
Latinskolen,  hvorfor  han  a  priori  af  mig  blev  be- 
tragtet som  et  højere  Væsen,  hvem  jeg  kunde 
spørge  om  saa  mange  Ting,  som  jeg  ikke  selv 
kunde  klare,  og  hans  elskværdige  og  fordringsløse 
Væsen  gjorde  ham  end  mere  til  Genstand  for  min 
Kærlighed.  Allerede  det,  at  jeg  havde  en  Broder, 
der  var  Student,  havde  uendelig  meget  at  sige  for 
mig,  thi  det  gjorde,  at  jeg  kom  til  at  se  ud  over 
meget  i  vore  Forhold,  der  ellers  maaske  kunde 
have  draget  nedad,  og  Venskabet  med  Emanuel 
var  ligeledes  i  høj  Grad  betydningsfuldt  for  mig 
derved,  at  jeg  ved  at  laane  Bøger  af  ham  fik  lige- 
som en  frisk  Luftning  fra  andre  Egne.  De  hjalp 
til  at  lære  mig  at  se  og  finde  Glæde  i  de  smaa 


54 


dagligdags  Ting,  jeg  gik  imellem,  og  til  at  lade 
min  Fantasi  og  mine  Tanker  søge  bagved  disse 
Ting  og  svæve  ud  og  faa  frit  Løb  lige  op  til  det 
højeste  —  ogsaa  ud  i  det  vildeste.  Emanuel  var 
en  Del  ældre  end  jeg,  han  kom  til  Kjøbenhavn, 
blev  Forstkandidat  med  en  udmærket  Examen, 
blev  Overførster  paa  Vallø  og  døde  ung.  Hans 
Brødre  Alfred  og  Harald  Holck  boede  jeg  senere 
sammen  med  paa  Elers  Kollegium,  hvor  især 
Haraldy  den  senere  Byfoged  i  Nysted,  blev  min 
gode  Ven  og  daglige  Omgangsfælle,  men  jeg  glemte 
aldrig  min  kære  Emanuel.^) 

Blandt  andre  i  Nabolaget  maa  jeg  nævne  gamle 
Cramer^  som  jeg  altid  kommer  til  at  tænke  paa, 
naar  jeg  læser  H.  C.  Andersens  „Pebersvendens 
Nathue",  maaske  ogsaa  fordi  min  Moder  altid 
kaldte  ham  „Pebersvenden".  Han  havde  en  lille 
Handel  bagved  vor  Have  og  var  en  tavs  og  gna- 
ven ugift  Mand,  med  lidt  tysk  Accent.  Han  boede 
ganske  alene  og  besørgede  selv  sin  Husholdning 
og  passede  selv  sin  Butik.  Han  var  saa  nøjereg- 
nende med  Vægt  og  Maal,  at  man  sagde,  at  han 
havde  halve  Kaffebønner  liggende  i  Vinduet,  for 
at  kunne  lægge  en  halv  Bønne  paa  Vægtskaalen, 
naar  en  hel  vilde  være  for  meget.  Naar  han  om 
Søndagen  gik  ud,  var  han  iført  en  brun  Frakke 
med  umaadelig  lange  Skøder  og  en  ejendommelig 

1)  Af  Kammerjunker,  senere  Etatsraad  Peter  Carl  Christian  Hoicks  (1802—65) 
Sønner  blev  Alfred  Valdemar  (f.  1840)  Kontorchef  i  Universitetets  Kvæstur,  Ha- 
raid  Julius  (f.  1843)  Borgmester  i  Nysted  og  Ferdinand  Emanuel  (1838—1885), 
Skovrider  ved  Vallø. 


55 


Kasket,  der  lignede  en  Bikube,  der  var  formet  ved 
Hjælp  af  Fiskeben,  som  var  synlige  paa  Ydersiden. 
Saavidt  jeg  husker,  fandt  man  ham  død,  en  Gang  da 
hans  Dør  i  flere  Dage  havde  været  lukket  og  man  brød 
den  op.  Da  Bille  i  1848  beskød  Fredericia,  sprang 
en  Granat  i  gamle  Cramers  Butik,  hvor  den  na- 
turligvis anrettede  en  vældig  Forstyrrelse.  Da  der 
blev  ryddet  op  og  Kalkpuds  og  Murbrokker  blev 
kastet  ud  paa  den  ubrolagte  Gade,  gik  Rygtet,  at 
Christen  Jansens  Søn  Hans  havde  fundet  et  stort 
Stykke  hvidt  Sukker  mellem  Kalkstumperne,  og 
jeg  var  med  til  ivrigt  at  søge  mellem  Brokkerne, 
men  jeg  var  ikke  saa  heldig. 

Oppe  paa  Banken  ved  Kalkovnen  laa  Fattighu- 
set, der  som  andre  slige  Anstalter  gemte  flere 
mærkelige  Existenser.  Der  var  f.  Ex.  lamme  Ka- 
ren,  der  hjalp  Moder  med  at  spinde  Garn  til  vore 
mange  Strømper.  Moder  købte  Ulden,  spandt  den 
ved  Karens  Hjælp  og  strikkede  vore  skinnende 
hvide  Strømper,  som  jeg  af  Forfængelighedshen- 
syn  gerne  vilde  have  farvede,  men  det  vilde  hun 
ikke  høre  noget  om.  I  vore  trange  Kaar  vilde 
gamle  Karen,  Fattiglemmet,  gerne  hjælpe  os,  og 
jeg  husker,  at  hun  forærede  mig  Løgæbler,  som  hun 
gemte  i  Sengehalmen  for  at  de  ikke  skulde  fryse, 
naar  jeg  var  oppe  i  hendes  fattige  Stue  med  Ler- 
gulvet og  Bilæggerovnen,  for  at  hente  en  Vidie- 
kurv  fuld  af  de  Rugbrødsskorper,  som  hun  ikke 
kunde  tygge,  til  vor  Gris.  Naar  saa  den  store  Begi- 
venhed indtraf,  at  der  blev  sendt  Bud  til  Slagte- 
ren Hans  Wansch  (Devantier)  om  at  slagte  Gri- 


56 


sen,  fik  lamme  Karen  altid  lidt  Slagtemad,  som 
Vederlag  for  sine  Skorper  og  Æbler. 

Saa  var  der  Tambur  Thorsen.  Næsten  hver  Dag 
saa  vi  hans  høje  Skikkelse  gaa  forbi  vort  Hus, 
Støvlerne  var  hullede  og  skæve,  Buxerne  frynsede. 
Frakken  revet  og  revnet  og  hele  Personen  for- 
hutlet. Han  boede  nu  ogsaa  i  Fattighuset.  Endnu 
var  hans  Holdning  rank,  men  noget  vaklende,  især 
naar  han  om  Aftenen  styrede  hjemad.  Han  havde 
været  en  smuk  Mand  og  en  flink  Tambur  og 
Paukeslager,  men  levede  nu  en  ynkelig  Tilværelse, 
vel  mest  af  hvad  han  kunde  tiltigge  sig  af  Offi- 
cererne, især  af  Lieutenant  Grev  Piaten  ude  i 
Kastellet,  hvor  han,  med  sine  undertiden  ret  pud- 
sige Indfald,  var  en  Slags  Hofnar  og  hvor  han 
hentede  sin  Føde,  for  en  stor  Del  i  flydende  Form. 
Da  Frederik  VII  boede  i  Byen  som  Prins,  tog  han 
sig  meget  af  Thorsen,  men  naar  Hr.  Åarslev  i  sin 
Bog:  „Paa  Fredericia  Vold*  (Kbhvn.  1899)  siger, 
at  Prinsen  fik  ham  vænnet  fra  Drikkeriet,  er  det 
ikke  rigtigt,  Thorsen  drak,  naar  han  kunde  faa 
noget  at  drikke,  lige  til  sin  Død.  Vi  Børn  betrag- 
tede ham  med  frygtblandet  Interesse.  Han  var  in- 
direkte et  Opdragelsesmiddel  for  os,  thi  naar  vi 
kom  hjem  med  revet  Tøj,  kunde  Moder  udbryde: 
„Du  ligner  jo  Tambur  Thorsen,'^  og  saa  skammede 
vi  os  og  syntes,  vi  var  sunkne  dybt,  thi  vore  For- 
ældre havde  en  særlig  Evne  til  at  lære  os  at  tage 
Afstand  fra  alt  det,  der  baade  i  ydre  og  indre 
Henseende  var  uværdigt  og  pjaltet.^) 

1)  Om  Tambur  Thorsen  og  i  det  hele  taget  om  Fredericia  paa  den  Tid  se 
ogsaa  Vejle  Amts  Aarbøger  1909.  I. 


57 


I  Gaden  bag  vor  Have  boede  Lucas  Møller^  der 
tørrede  sine  Aaleruser  i  vor  Port.  Han  blev  en 
velhavende  Mand,  og  da  hans  Hus  under  Belej- 
ringen 1849  blev  skudt  ned,  byggede  han  et  nyt, 
der  overgik  alt,  hvad  vi  havde  set  i  vort  Nabolag. 
Det  hed  sig,  at  han  havde  Magt  til  at  „sætte  Kold- 
feber*', og  da  jeg  en  hel  Sommer  havde  været 
hærget  af  denne  Sygdom,  blev  jeg  tilsidst  sendt 
over  til  ham.  Han  rystede  først  paa  Hovedet,  men 
spurgte  mig  saa  ud  om  Sygdommen  og  allehaande 
Ting  og  sendte  mig  saa  hjem.  Og  vist  er  det,  at 
fra  nu  af  aftog  Feberen  fra  Dag  til  Dag,  og  snart 
efter  forlod  den  mig  helt.  Jeg  betragtede  siden 
Lucas  Møller  med  umaadelig  Respekt. 

Tæt  ved  Siden  af  Lucas  boede  gamle  Niels 
Poulsen  og  hans  Kone  Lisbeth.  De  levede  af  at 
købe  Fisk  ved  Stranden  og  fordelte  dem  i  Knip- 
per, som  de  anbragte  paa  hver  sin  „Torskestang" 
for  at  sælge  dem  omkring  i  Gaderne.  I  Regelen 
levede  de  stilfærdigt  i  Fred  og  Enighed  i  deres 
lille  Lejestue,  men  naar  Niels  Poulsen  havde  druk- 
ket mere  end  sædvanligt,  hvilket  skete  med  be- 
stemte Mellemrum,  kom  hans  gamle  Kaper-  og 
Vikingeblod  i  Bevægelse  og  han  blev  som  rasende. 
„Her  skal  forsandt  ryddes  op!"  raabte  han  saa  og 
kastede  Møbler,  Husgeraad  og  alt  hvad  de  ejede 
ud  paa  Gaden,  og  naar  gamle  Lisbeth  protesterede 
og  vilde  holde  igen,  fik  hun  Ris  og  kom  selv  bag- 
efter. Saa  blev  de  gode  Venner  igen  og  lenede 
atter  i  Fred  en  Tid,  til  han  atter  fik  Bersærker- 
gang. Han  var  i  sin  tidligste  Ungdom  bleven  pres- 


58 


set  af  Englænderne  og  havde  i  mange  Aar  gjort 
Tjeneste  i  den  engelske  Flaade.  Naar  han  var  op- 
lagt dertil,  kunde  vi  Børn  nok  faa  ham  til  at  for- 
tælle om  Livet  ombord  i  de  engelske  Orlogs- 
mænd og  jeg  fik  derved  en  Forsmag  paa  Marryats 
Romaner.  Han  fortalte  om  Entringer  og  Angreb 
paa  fjendtlige  Skibe  i  de  store  Barkasser  med  en 
Kanon  i  Forstavnen  og  fulde  af  bevæbnede  Or- 
logsgaster, der  bed  sig  fast  i  Skibssiderne,  naar  de 
entrede  og  stormede  op  over  Rælingen  og  ind  ad 
Kanonportene.  „Det  skulde  forsandt  gaa  gesvindt!* 
sagde  Niels  Poulsen.  Han  havde  ogsaa  tjent  un- 
der Nelsony  men  da  Fader  spurgte,  om  han  havde 
været  med  den  2.  April  til  at  kæmpe  mod  sit 
Fædreland  paa  Kjøbenhavns  Red,  svarede  han: 
„Nej,  Jørgen,  det  har  jeg  forsandt  ikke,  men  jeg 
var  med  et  Sted,  som  de  kaldte  Trafalgar!"  Her 
faldt  som  bekendt  Nelson  1805. 

Saa  døde  gamle  Niels  Poulsen  omtrent  1852,  og 
en  kort  Tid  efter  fandt  man  gamle  Lisbeth  druk- 
net i  deres  Brønd,  og  jeg  var  Øjenvidne  til,  at 
man  drog  hende  op  og  bar  hende  ind.  Men  om 
hun  af  Vanvare  var  styrtet  derned  eller  selv  af 
Længsel  efter  sin  gamle  Niels  havde  søgt  Døden, 
blev  jo  aldrig  opklaret. 

De  største  Skibe,  der  i  min  Barndom  hørte 
hjemme  i  Byen,  var  Hans  Møllers  Jagt  og  Bro- 
deren Henrik  Møllers  Slup.  De  sejlede  begge  i 
Fragtfart  paa  Kjøbenhavn  og  dannede  den  sæd- 
vanlige Forbindelse  mellem  vor  By  og  Hovedsta- 


59 


den;  man  havde  ikke  saa  travlt  dengang.  Vel  for- 
synet med  en  god  Madkurv  begav  man  sig  paa 
Rejsen,  kunde,  naar  man  var  heldig,  gøre  den  paa 
et  Par  Dage.  men  ogsaa,  som  da  Moder  første 
Gang  50  Aar  gammel  var  i  Kjøbenhavn,  være  12 
Dage  undervejs.  Naar  Provianten  slap  op,  maatte 
man  holde  ind  til  Kysten  og  proviantere.  De  gamle 
Skippere  blev  senere  afløst  af  deres  Sønner  Jens 
og  Thomas  Møller.  Den  sidste  gik  under  med 
Sluppen  udenfor  Helsingborg;  den  første^  Jens  Møl- 
ler, lever  endnu  som  en  gammel  Mand  i  Frede- 
ricia, og  blev  Expeditør  her,  da  det  forenede  Damp- 
skibsselskab blev  oprettet.  Han  fortalte  engang,  at 
han  som  Skipper  paa  Jagten  havde  havt  Jomfru 
Rasmussen,  den  senere  Grevinde  Danner,  med 
som  Passager  fra  Kjøbenhavn,  da  Prinsen  (Frederik 
VII)  opholdt  sig  i  Fredericia,  men  at  Kommandan- 
ten, den  gamle  General  Castonier^)  følte  sig  for- 
anlediget til  i  al  Stilhed  at  sende  hende  retour  med 
første  Skib. 

Jeg  har  ovenfor  omtalt  den  gamle  Skibsbygger 
og  Tømmermand  Mads  Munk,  en  ejendommelig 
og  karakteristisk  Personlighed.  Han  havde  i  sin 
Tid  en  ret  betydelig  Virksomhed,  gode  Forbindel- 
ser og  mange  Folk  i  Arbejde,  deriblandt  ogsaa  af 
og  til  min  Fader,  da  denne  var  kommen  til  Fre- 
dericia og  var  bleven  gift.  Mads  Munk,  der  var 
en   velbegavet  Mand   med   mange,   maaske   altfor 

1)  Generallieutenant  Frederik  Julius  Christian  Castonier  (1761 — 1838)  var 
fra  1819  Ciief  for  fyensice  Regiment  og  Kommandant  i  Fredericia,  samt  fra  1823 
kommanderende  General  i  Nørrejylland.  Frederik  VI  viste  ham  1834  den  Tillid 
at  ansætte  Prins  Frederik  (Fr.  VII)  under  ham  som  Kommandør  for  Regimentet. 


60 


mange  Ideer  og  Interesser,  holdt  ogsaa  Værtshus 
ovre  paa  den  anden  Side  Havnen.  Efterhaanden 
gik  det  tilbage  for  ham,  samtidig  med  at  Fader 
fik  mere  at  bestille  med  Havnearbejdet  og  dertil 
havde  Brug  for  mange  Folk,  men  Mads  Munk 
gjorde  saa  gældende,  at  Fader  hverken  var  Bor- 
ger eller  havde  gjort  Mesterstykke  og  derfor  ikke 
havde  Lov  til  at  holde  Folk.  Nu  havde  Fader 
netop  fuldendt  Bygningen  af  en  lille  Kutter,  „Frederik 
Carl  Christian",  til  Prinsen,  der  selv  jævnlig  kom 
ned  til  ham  og  fulgte  Arbejdet  med  Interesse,  og 
da  der  nu  blev  fordret  Mesterstykke  af  ham,  kaldte 
han  Sagkyndige  og  Autoriteter  sammen  og  fore- 
spurgte dem,  om  Kutteren  ikke  maatte  erkendes 
som  en  fuldgod  Mesterprøve,  hvortil  der  enstem- 
mig blev  svaret  Ja.  Paa  den  Maade  blev  Fader 
Skibstømrermester,  fik  Borgerskab  og  Borgerplig- 
ter, gjorde  bl.  a.  Tjeneste  i  Borgerkorpset  og  maatte 
som  borgerlig  Artillerist  sværge  med  Haanden  paa 
Kanonen  at  være  rede  til  med  Liv  og  Blod  at 
værge  sin  By,  naar  det  maatte  fordres  af  ham. 

Men  den  ene  løste  den  anden  af  ved  Havnear- 
bejdet. Fader  kom  efter  Mads  Munk,  og  selv  blev 
han  afløst  af  en  anden  og  maatte  tage  Arbejde  hos 
ham.  Med  Mads  Munk  gik  det  ned  ad  Bakke  og 
han  fik  tilsidst  Bolig  i  Hospitalet,  en  Fribolig  for 
gamle  Borgere.  Han  kom  undertiden  ned  til  os 
om  Søndagen.  Hvis  han  havde  levet  under  andre 
Forhold,  var  han  med  sine  udmærkede  Evner  sik- 
kert kommen  vidt,  men  Fredericia  var  med  sine 
smaa  fortrykte  Forhold  ikke  nogen  frodig  Jord- 


61 


bund  for  Folk  med  rige  Muligheder.  Mads  Munk 
blev  skudt  under  Belejringen  1849.  Da  Ilden  ra- 
sede rundt  omkring  i  Byen,  kom  der  Brandfolk 
fra  Kjøbenhavn  for  at  slukke  den,  og  Beboerne 
hjalp  til  hvor  de  kunde.  Mads  Munk  var  stadig 
paafærde  mellem  Ild  og  Granater  og  kørte  Vand 
paa  en  Brandslæde  med  Vandtønde  og  Forspand, 
saa  slog  en  Kugle  ned  og  borttog  den  øverste  Del 
af  hans  Hoved. 

Henad  Vinter  kom  der  Liv  i  Havnen,  der  om 
Sommeren  til  Tider  kunde  være  ganske  tom,  men 
om  Vinteren  drog  man  dengang  hjem  og  lagde  op. 
Saa  blev  der  Liv  i  Havnen.  „Fanømændene"  sej- 
lede ind  og  lagde  op.  Der  blev  losset  Kul  og  Salt- 
sten, andre  Skibe,  der  havde  losset  i  andre  Hav- 
ne, kom  ballastede  hjem.  Fader  havde  tidt  Arbejde 
i  Skibene,  og  vi  Børn  kom  da  ogsaa  ombord  og 
fik  mangen  god  Beskøjt  at  gnave  paa.  Folkene 
havde  travlt  med  at  tørre  deres  Tøj  efter  Sørej- 
sen og  med  at  pakke  deres  Kister;  de  Unge,  der 
første  Gang  havde  været  i  England,  lagde  forsigtig 
deres  Fajancekopper  og  grelt  kolorerede  Fajance- 
hunde ovenpaa.  Saa  blev  der  lejet  Vognmænd,  der 
skulde  køre  dem  tvers  gennem  Jylland  til  Strandby, 
hvorfra  Overfarten  gik  til  Fanø,  og  højt  belæssede 
med  Køjesække  og  Skibskister  kørte  de  ud  af 
Byen,  og  hvor  der  var  en  Plads  eller  et  Hjørne 
af  en  Skibskiste  hang  Sømændene  med  Ansigter, 
der  straalede  af  Glæde  over,  at  de  nu  skulde 
hjem  og  have  det  godt.  Imidlertid  laa  de  store 


62 


Galeaser  nede  i  Havnen,  og  det  syntes  mig  altid, 
at  de  ligesom  laa  og  hvilede  ud,  til  Travlheden 
igen  begyndte  om  Foraaret.  Der  laa  ogsaa  Skon- 
nerter med  lettere  Former  og  slankere  Rig,  lettere 
paa  Foden  og  hurtigere  i  Vendingen.  Jeg  fik  altid 
Udlængsel  ved  at  se  dem. 

Fra  vore  Vinduer  saa  vi  Folk  færdes  paa  Vol- 
den, der  jo  var  Byens  almindelige  Spaseregang, 
især  om  Søndagen.  Naar  jeg  saa  de  mange  pyn- 
tede Mennesker  i  de  pæne  Klæder,  følte  jeg  mig 
undertiden  lidt  mismodig,  ligesom  sat  udenfor,  thi 
selv  om  jeg  havde  rent  og  ordenligt  Søndagstøj, 
kunde  jeg  dog  ikke  maale  mig  med  dem,  der  fær- 
dedes forbi  deroppe  paa  Volden.  Engang  da  jeg 
følte  mig  særlig  trykket,  da  jeg  manglede  Søndags- 
benklæder,  fandt  jeg  et  Par  af  mine  ældre  Brø- 
dres, som  jeg,  der  var  den  næstyngste  i  Flokken, 
billigvis  maatte  slide,  men  Moder  havde  endnu 
ikke  havt  Tid  til  at  sy  dem  om.  Jeg  smøgede  dem 
saa  op  forneden,  snørede  Remmen  fast  om  Livet, 
tog  min  pæne  Bluse  af  graat  Bomuldstøj  paa  og 
vilde  saa  afsted  for  at  blande  mig  i  den  pyntede 
Skare,  men  Moder  opdagede  mig  og  fik  mig  stand- 
set. Jeg  maatte  afføre  mig  mine  pragtfulde  lange 
Buxer  og  gik  ud  i  Porten  og  græd.  Men  jeg  følte 
snart,  at  det  var  en  daarlig  Anvendelse  af  Sønda- 
gen og  listede  mig  saa  ned  over  Voldgraven,  fik 
en  Baad  ved  Havnen,  sejlede  ud  og  morede  mig 
herligt  i  mine  gamle  Klæder.  Jeg  maa  bekende,  at 
det  var  med  Hensyn  til  Klæderne,  at  jeg  stærkest 


63 


følte,  at  vi  var  fattige  —  og  at  være  Genstand  for 
medlidende  Blikke  kunde  jeg  ikke  døje. 

Blandt  dem,  der  hver  Dag  passerede  forbi  paa 
Volden,  var  først  og  fremmest  den  yderst  sirlige 
Kammerherre  LorentZy^)  der  var  paa  Vejen  fra  sin 
Bolig  til  Toldboden.  Han  var  Toldinspektør  i  Byen, 
en  vigtig  Stilling  i  den  Tid,  da  alle  Skibene  skulde 
stoppe  op  ved  Fredericia  og  betale  Strømtold.  For 
mig  var  han  Indbegrebet  af  alt  Fint  og  Fornemt. 
Saa  kom  Justitsraad  Mariager^)  forbi,  en  venlig 
udseende  Mand,  der  en  Gang  gjorde  mig  henrykt 
ved  at  spørge  mig,  hvad  jeg  hed  og  hvem  jeg  var 
en  Søn  af.  Ogsaa  den  gamle  General  Moltke^)  gik 
deroppe  paa  Volden,  han  der  i  Slaget  ved  Frede- 
ricia førte  4.  Brigade,  og  som  jeg  saa  op  til  med 
Ærbødighed,  fordi  han  rigtig  havde  været  med  den 
6.  Juli.  Han  saa  heller  ikke  ud  til  at  kunne  bøje 
af  eller  vige  til  Siden,  om  det  saa  var  Vandpyt- 
terne paa  Volden  efter  Regnvejr  stampede  han  altid 
lige  igennem  dem. 

Nede  paa  Toldboden  var  der  anbragt  en  gaade- 
fuld  Jærnbøjle  paa  begge  Sider  af  Gadedøren.  Om 
Morgenen  ved  Kontortid  kom  en  gammel  Mand 
humpende  oppe  paa  Volden  paa  to  Træben  ved 
Hjælp  af  et  Par  Stokke.  Det  var  gamle  Drastrupy*) 
der  i  1807  havde  mistet  begge  Benene  og  nu  var 
Tolder  i  Fredericia,  hvor  han  ved  Hjælp  af  de 

1)  Kammerherre  Carl  Philip  Julius  Lorentz  (1789—1865;  Toldinspektør  i 
Fredericia  fra  1834  til  1862. 

*)  Justitsraad,  Toldkasserer  i  Fredericia  Peter  Gerhard  Mariager,  død  1860. 
(Clausen  og  Rist,  Memoirer  og  Breve,  VIII.) 

8)  Generallieutenant  Anton  Carl  Frederik  Moltke  (1784—1863). 

*)  Toldkasserer  i  Fredericia  Johan  Jacob  Drastrup,  død  1849,  61  Aar  gammel. 


64 


nævnte  Jærnbøjler  hjalp  sig  op  ad  Trappen  til 
Toldkontoret.  Han  havde  en  Søn,  som  blev  sinds- 
syg og  løb  bort  fra  Hjemmet  og  flakkede  om  i 
Fuglsang  Skov,  vi  var  derfor  en  Tid  lang  meget 
bange  for  at  komme  i  denne  Skov,  og  Frygten  holdt 
sig  længe  efter,  at  det  stakkels  Menneske  var  ble- 
vet bedre  anbragt. 

Toldpersonalet  syntes  os  iøvrigt  aldrig  at  have 
noget  at  bestille,  men  de  var  jo,  selv  om  de  som 
oftest  gik  med  Hænderne  paa  Ryggen  og  røg  af 
deres  Merskumspiber,  alligevel  Statens  aarvaagne 
Øjne,  der  i  al  Stilhed  betragtede  enhver,  der  gik 
forbi  og  taxerede  enhver  mistænkelig  Pakke,  man 
holdt  i  sin  Haand. 

Blandt  de  Spaserende  paa  Volden  var  der  endnu 
mange  flere,  som  var  Genstand  for  mine  barnlige 
Betragtninger  og  satte  mine  Tanker  i  Bevægelse, 
skøndt  jeg  ikke  kom  i  personlig  Forbindelse  med 
dem  og  aldrig  talte  med  dem.  Ved  at  se  tilbage 
paa  min  Barndomstid,  finder  jeg  saa  mange  smaa 
Ting,  sande  Ubetydeligheder,  som  blev  Momenter 
i  min  Udvikling.  Og  hos  disse  Mennesker  var  der 
ofte  noget  som  jeg  beundrede,  saa  op  til  eller 
havde  Ærbødighed  for,  jeg  havde  en  levende  Fø- 
lelse af,  at  de  bevægede  sig  i  en  Sfære,  hvor 
Dannelse  og  Kundskaber  satte  dem  i  Stand  til 
baade  at  modtage  og  at  meddele  meget,  som  jeg 
kun  lige  havde  en  Anelse  om.  Naar  jeg  derfor, 
idet  jeg  passerede  forbi  dem,  opsnappede  en  en- 
kelt Ytring,  greb  jeg  den  og  holdt  den  fast,  og 
kunde  da  vende  og  dreje  den  og  undersøge  den 


65 


fra  alle  Sider,  for  at  faa  noget  ud  af  den.  Paa  den 
Maade  havde  min  Fader  lært  den  Smule,  han 
kunde,  og  paa  samme  Maade  maatte  jeg  ogsaa 
foreløbig  søge  at  vinde  frem. 

En  Mand,  som  saaledes  daglig  satte  mine  Tan- 
ker i  Bevægelse,  var  gamle  Rektor,  Dr.  Bjerre- 
gaard. Jeg  ser  ham  endnu  med  det  faste  Aasyn 
og  de  stærke  Træk  vandre  forbi  med  tunge  Trin, 
om  Vinteren  iført  en  Chenille  med  mange  Slag. 
Han  havde  været  min  Broders  Rektor  og  dimit- 
teret ham  til  Universitetet,  og  jeg  syntes,  at  han 
derved  var  bleven  en  Mand,  som  ogsaa  vi  der- 
hjemme var  kommen  i  et  vist  Forhold  til.  Jeg 
havde  hørt,  at  han  var  en  stiv  Latiner,  der  baade 
kunde  tale  og  skrive  Sproget  med  Lethed.  At  han 
i  sin  beskedne  Stilling  som  Rektor  ved  „det  lærde 
Institut  i  Fredericia"  kunde  være  trykket  af  øko- 
nomiske Vanskeligheder  paa  Grund  af  sin  store 
Børneflok,  kunde  jeg  dengang  vanskelig  tænke  mig, 
da  jeg  var  tilbøjelig  til  at  tro,  at  den,  som  var  rig 
paa  Lærdom,  ogsaa  maatte  være  rig  paa  Penge. 
Jeg  har  senere  set  mange  Exempler  paa,  at  disse 
Arter  af  Rigdomme  ikke  altid  følges  ad,  ja  maaske 
ovenikøbet  meget  sjeldent.  Sin  Skole  styrede  Bjer- 
regaard med  fast,  vel  ogsaa  undertiden  med  tung 
Haand,  men  der  lærtes  noget,  i) 

Pastor  Dines  Pontoppidan^)  ved  Trinitatis  Sogn 


1)  Dr.  phil.  Janus  Bagge  Friis  Bjerregaard  (1807—1870). 

*)  Dines  Pontoppidan  (1814—79)  var  fra  1856  Præst  ved  Trinitatis  Kirke  i 
Fredericia  og  fra  1863  ved  St.  Mortens  Kirlee  i  Randers.  Han  var  Fader  til 
Lægerne  Erils  og  Knud  Pontoppidan,  Præsten  Morten  Pontoppidan  og  Forfat- 
teren Henrik  Pontoppidan. 


66 


hørte  ogsaa  til  dem,  jeg  næsten  daglig  saa  der- 
oppe, i  Reglen  fulgt  af  en  Flok  større  og  mindre 
Børn,  hvoriblandt  rimeligvis  flere  af  dem,  der  se- 
nere har  vundet  sig  et  Navn.  Engang  standsede 
han  med  dem  ved  de  fem  Kanoner,  der  laa  der- 
oppe ovenfor  vort  Hus  og  øvede  de  mindste  af 
Børnene  i  at  tælle  dem.  Jeg  tænkte  dengang  og 
siden,  at  en  saadan  „Spaseretur  med  Fader"  maatte 
kunne  give  godt  Udbytte  for  en  Børneflok.  Vi 
andre  maatte  jo  anderledes  famle  os  frem,  inden 
vi  baade  bogstavelig  og  i  overført  Betydning  lærte 
at  tælle  til  fem.  Der  var  ikke  Tid  og  Lejlighed 
til  hos  os  at  øve  Kultur,  det  galdt  mere  om  at 
klare  sig  selv,  hver  maatte  gaa  sine  Veje  —  eller 
Omveje,  og  vi  lærte  det  da  ogsaa  omsider. 

Pastor  Stahlschmidt  og  hans  Hustru  i)  gik  ogsaa 
daglig  forbi.  Han  var  Præst  ved  den  reformerte 
Menighed  og  Student  fra  et  tysk  Universitet,  vist- 
nok Gottingen,  hvor  han  skal  have  duelleret.  Han 
var  desuden  en  fortrinlig  Lærer  i  Tysk  oppe  paa 
Latinskolen,  da  han  maatte  lade  „Skolemesteren 
hjælpe  paa  Præsten*. 

Den  reformerte  Menighed  i  Fredericia,  der  stam- 
mede fra  21  Familier,  der  1719  var  indvandret  til 
Byen  fra  Brandenburg,  hvor  de  havde  nedsat  sig, 
da  de  ved  Ophævelsen  af  det  nantiske  Edikt  var 
fordrevne  fra  Frankrig,  dannede  ligesom  en  Stat  i 
Staten  og  var  noget  for  sig  selv.  Den  beboede  den 
Del  af  Byen  ved  Kongens  Port,  hvor  Husene  i 


1)  Pastor  Georg  Carl  Vilhelm  Stahlschmidt,  død  1870,  51  Aar  gi.,  var  gift 
med  Else  Marie  Cathrine  Herholdt. 


67 


min  Barndom  laa  ret  spredte  mellem  Haver  og 
smaa  Marker.  Hist  og  her  laa  Tobakshuse,  hvor 
Tobakken,  der  var  deres  væsenligste  Indtægtskilde, 
blev  tørret  og  behandlet.  Man  havde  Indtryk  af, 
at  de  udelukkende  gav  sig  af  med  at  dyrke  To- 
bak og  „Potater",  og  at  det  var  et  føleligt  Uheld  for 
dem,  naar  disse  blev  syge  eller  slog  fejl.  Til  den 
intensive  Drift,  som  deres  Smaalodder  var  Gen- 
stand for,  blev  der  hentet  Gødning  fra  hele  Byen, 
og  den  Mand,  som  befriede  os  for  det,  der  skulde 
fjernes  af  den  Art,  var  en  Honoré^  som  var  vor 
gode  Ven.  Man  kunde  se,  at  de  Reformerte  hørte 
til  et  andet  Folk,  de  var  i  Reglen  mørkhaarede 
og  mørkøjede,  gennemgaaende  ualmindelig  smukke 
Folk,  og  arbejdsomme,  nøjsomme  og  hæderlige. 
Ikke  faa  af  Mændene  gik  over  i  dansk  Militær- 
tjeneste, og  jeg  traf  flere  Gange  i  Krigen  refor- 
merte Bysbørn  mellem  Underofficererne  og  Spille- 
mændene, med  Navne  som  Honoré,  Devantier, 
Hermann,  Fournais,  Deleuran,  Dufresne,  Desmarez, 
Dupont  o.  fl.  I  Drengeaarene  var  der  tidt  Krig 
mellem  de  reformerte  Drenge  og  os  „nede  fra 
Stranden*'.  De  kaldte  os  „Strandmaagerne"  og  vi 
dem  „Bykragerne",  og  der  blev  undertiden  leve- 
ret ret  livlige  Batailler  mellem  os.  Om  Søndagen 
kom  de  tidt  i  større  Flok  ned  til  Havnen  og  be- 
tragtede med  Undren  Livet  dernede.  Deres  Be- 
mærkninger om  Skibe  og  Søvæsen  var  Genstand 
for  vor  største  Medlidenhed,  hvad  vel  vore  Be- 
mærkninger om  Kartoffeldyrkning  og  Tobaksavl 
vilde  have  været  i  lige  saa  høj  Grad  for  dem. 

5* 


68 


Pladsen  udenfor  vore  Vinduer,  hvor  Volden 
bøjede  mod  Syd  og  dannede  et  fremspringende 
Hjørne  ved  Delmenhorst-Bastion,  var  Tumle- 
pladsen for  os  i  vor  tidligste  Barndom.  Bakken 
op  til  Volden  var  udenfor  vore  Vinduer  og  den 
var  om  Vinteren  en  dejlig  Slædebakke,  ikke  saa 
halsbrækkende  som  „Helvedesbanken"  fra  Søbjer- 
get  og  ned  i  Fournais's  Eng,  men  god  for  os  Smaa 
til  at  øve  os  paa.  Om  Sommeren  satte  vi  os  i 
Græsset  paa  Voldsiden  og  rutschede  ned,  og  der 
dannede  sig  paa  den  Maade  en  forbavsende  glat 
Bane,  men  det  gik  jo  ud  over  vore  Buxer  og 
kunde  føre  en  ret  ubehagelig  Opgørelse  efter  sig, 
naar  vi  om  Aftenen  kom  hjem.  Her  under  Vol- 
den stod  det  store  Ride-  og  Exercer-Hus  med  en 
stor  rund  Plads  foran,  hvor  Rekrutterne  blev  øvede. 
Soldaterne  gik  endnu  dengang  i  de  gamle  Unifor- 
mer, den  røde  stumpede  Trøje  med  de  smaabitte 
Skøder,  de  lyseblaa  Buxer,  Gamacherne,  Kammis- 
skoene,  det  hvide  Lædertøj  og  den  vældige  Cha- 
kot. Før  Krigen  1848  var  det  den  eneste  Uniform, 
vi  kendte. 

En  Del  af  Officererne  og  Underofficererne  ved 
Bataillonen  i  Fredericia  var  tysktalende,  og  den 
Salve  af  dansk-tysk  Veltalenhed,  hvormed  de  kunde 
overøse  de  arme  Soldater,  bestod  ikke  af  lutter 
Komplimenter.  Naar  Moder  efter  Middag  var  fær- 
dig med  sit  huslige  Arbejde,  satte  hun  sig  hen 
med  sit  Sytøj  eller  sin  Strikkestrømpe  og  kunde  da 
ikke  undlade  at  se  paa  Exercitsen  og  lægge  Mærke 
til  den  Behandling,  Soldaterne  fik.  Naar  Fader  saa 


69 


kom  fra  Arbejde  om  Aftenen,  klagede  hun  over, 
at  hun  i  Tidens  Løb  skulde  sende  6  Sønner  ind 
til  den  Behandling.  Men  undertiden  kunde  hun, 
heftig  som  hun  var,  ikke  holde  sin  Forbitrelse  i 
Tømme,  til  Fader  kom  hjem. 

Der  var  en  tysktalende  Lieutenant,  som  Moder 
især  havde  i  Kikkerten.  Blandt  hans  Rekrutter 
var  der  en  Mand,  som  var  skæv,  og  som  Lieute- 
nanten  havde  sat  sig  for  at  ville  gøre  lige.  Han  puf- 
fede og  stødte  ham  baade  her  og  der,  men  Stak- 
kelen var  skæv  og  blev  skæv.  Saa  fandt  Lieute- 
nanten  paa  at  stille  ham  hen  i  Udkanten  af  Plad- 
sen, lige  udenfor  Moders  Vindue,  og  give  ham  en 
stor  Kampesten  under  den  ene  Arm  for  at  tvinge 
hans  Legeme  over  til  den  Side,  der  var  højest,  og 
derved  gøre  ham  lige.  Moder  saa  en  lille  Tid  der- 
paa,  saa  kunde  hun  ikke  styre  sig  længer,  hun  gik 
over  og  tog  ganske  rolig  den  store  Sten  fra  Sol- 
daten og  kastede  den  henad  Jorden.  Lieutenanten 
kom  da  farende  imod  hende  og  overdængede  hende 
med  tyske  Kraftudtryk,  men  hun  gav  ham  igen 
paa  samme  Sprog,  og  sagde  tilslut:  „Dér  boer  jeg, 
og  dér  kan  De  finde  mig,  men  gør  De  saadan  no- 
get én  Gang  til,  saa  skal  jeg  nok  finde  Dem,  om 
jeg  saa  skal  gaa  lige  til  Generalen*.  Saa  gik  hun, 
men  Soldaten  blev  sat  ind  i  sin  Trop,  og  der  blev, 
saa  vidt  vi  kunde  se,  ikke  mere  „rettet"  paa  ham 
paa  den  Maade.  Vi  morede  os  tidt  over  Lieute- 
nanten, naar  han  gik  forbi  og  skulede  til  vore 
Vinduer.  Men  Moder  havde  en  Følelse  af,  at  hun 
ligesom  havde  værnet  om  sine  egne  Unger. 


70 


Ja,  hun  tænkte  altid  paa  sine  Drenge.  Da  Ras- 
mus havde  meldt  sig  i  1850  og  laa  i  Barakkerne 
ved  Dannevirke  efter  Slaget  ved  Isted,  kom  det 
adskillige  Soldater  tilgode  derhjemme  i  Fredericia 
og  kostede  Moder  adskillige  Kopper  Kaffe,  thi 
naar  en  Soldat  kom  ind  til  os  og  saa  lidt  spinkel 
og  forkommen  ud,  tænkte  hun  strax  paa  sin  æld- 
ste Søn  nede  ved  Dannevirke.  Det  var  ligesom 
hun,  ved  at  hjælpe  den  fattige  Soldat,  fik  et  lille 
Regnskab  med  Vorherre,  som  hun  uvilkaarlig  troede 
vilde  gengælde  det  overfor  hendes  Søn.  Og  hvor- 
for ikke? 

Da  Christian,  den  mindste  og  spinkleste  af  os 
allesammen,  laa  i  Rendsborg  som  Soldat,  tænkte 
hun  uafladelig  paa  ham,  og  naar  hun  saa  en  mel- 
lem Soldaterne  udenfor,  der  lignede  ham,  fulgte 
hun  ham  med  stor  Opmærksomhed  for  at  forsikre 
sig  om,  at  han  kunde  holde  Øvelserne  ud.  —  Ja, 
der  var  meget  at  tænke  paa  for  Moder,  og  der 
blev  endnu  mere,  da  vi  alle  kom  ud  fra  Hjemmet. 
Men  det  vidste  vi,  hvor  vi  saa  færdedes,  at  der 
gik  ikke  nogen  Aften  hen,  uden  at  hun  i  sin  Af- 
tenbøn havde  tænkt  paa  os  og  havde  talt  til  Gud 
om  os  og  om  hvorledes  hun  mente,  at  vi  kunde 
trænge  til  Hjælp  og  Støtte.  Anden  Hjælp  og  Støtte 
havde  hun  jo  aldrig  kunnet  yde  os,  efter  at  vi  var 
komne  hjemmefra,  —  men  den  var  vi  sikker  paa. 


71 


BØRNENE 

MIN  Broder  Rasmus  var  den  ældste  af  os  Sø- 
skende og  blev  født  4.  Nov.  1828  i  Smed 
Melsings  Gaard  i  Strandgade.  Han  viste  sig  tidlig  at 
være  i  Besiddelse  af  gode  Evner  og  en  livlig  Op- 
fattelse, og  da  han  kom  i  Friskolen,  var  Fader, 
der  fulgte  ham  derop  til  Indskrivning,  uforsigtig 
nok  til  at  lade  et  Ord  falde  derom  til  gamle  Læ- 
rer Jensen,^)  som  forestod  den  nederste  Klasse, 
hvor  der  undervistes  efter  den  lancasterske  Me- 
thode,  og  dette  kom  Drengen  dyrt  til  at  staa;  thi 
Jensen  forsømte  ikke  nogen  Lejlighed  til  at  haane 
„den  kloge  Prip  nede  fra  Stranden".  Men  Jensen 
var  vist  heller  ikke  hverken  Pædagog  eller  Lærer 
med  Interesse  for  sin  Gerning.  Rasmus  sled  sig 
imidlertid  gennem  Skolens  Klasser  og  var  1840, 
12  Aar  gammel,  Skolens  Dux. 

Samme  Aar  blev  Dr.  H.  Chr.  Rørdam^)  Præst 
ved  Michaelis  Kirke.  Da  han  som  fremmed  kom 
til  Byen,  havde  han  Brug  for  en  Vejviser,  der 
kunde  sige  ham,  hvor  de  forskellige  Folk  boede, 
som  han  først  skulde  besøge  og  knytte  Forbindelse 
med.  Han  gik  derfor  ned  i  Skolen  for  at  tale  med 
Kateket  Galskiøt'^)  om  at  faa  en  af  Skolens  Drenge, 


1)  Klokker  Peter  Jensen  (1788—1856)  var  i  31  Aar  Tredielærer  ved  Michaelis 
Skole  i  Fredericia. 

S)  Dr.  theol.  Hans  Christian  Rørdam  (1803—69)  blev  1840  Sognepræst  ved 
Michaelis  Kirke  i  Fredericia  og  Erritsø,  og  1850  i  Hammer  og  Lundby  i  Præstø 
Amt.  Han  blev  1829  gift  med  Conradine  Engelbreth  (1807—85). 

8)  Johannes  Galskjøt  (1804—80)  blev  1834  Kateket  ved  Michaelis  Kirke  i 
Fredericia  og  Aaret  efter  Lærer  ved  Byens  lærde  Institut.  Han  blev  sidst,  1862, 
Præst  i  Magleby,  Præstø  Amt,  og  tog  Afsked  1875.  Han  var  gift  med  Amalie 
Elisabeth  Antoinette  de  Kløcker  (1813—75). 


72 


der  egnede  sig  til  dette  Brug.  Han  fik  da  Anvis- 
ning paa  Duxen,  min  Broder  RasmuSy  som  blev 
antaget.  Under  deres  Vandring  omkring  i  Byen 
underholdt  Rørdam  sig  med  Drengen,  og  endte 
med  at  spørge  ham,  om  han,  naar  Familien  nu 
snart  kom  fra  Laastrup,  hvor  han  før  havde  været 
Præst,  kunde  have  Lyst  til  at  hjælpe  i  Huset  med 
at  gaa  Byærinder,  bære  Brænde,  trække  Køerne 
hjem  fra  Engen,  og  hvad  der  ellers  kunde  fore- 
falde. Tilbudet  blev  naturligvis  modtaget  med  Glæ- 
de. Det  blev  i  vort  Hjem  regnet  for  et  stort  Held 
at  faa  slig  „fast"  Stilling.  Virksomheden  som  Kegle- 
rejser  i  Klubben,  som  Rasmus  hidtil  havde  be- 
stridt, kom  saa  til  at  gaa  over  til  min  Broder 
Christian  og  efterhaanden  til  de  mindre  Brødre, 
og  Rasmus  kom  op  i  Præstegaarden. 

I  denne  var  et  Par  jævnaldrende  Sønner  Holger 
og  Skat  Rørdam,^)  som  min  Broder  naturligvis 
saa  op  til  med  Beundring,  om  ikke  for  andet,  saa 
fordi  de  lærte  Latin  og  kunde  lære  Latin.  Naar 
han  om  Aftenen  kom  ind  i  Præstens  Stue  med 
Brænde  til  Kakkelovnen,  sad  Præsten  og  læste 
med  sine  Sønner,  og  Rasmus,  der,  saavidt  Tiden 
tillod  det,  lyttede  efter,  var  forundret  og  forbavset 
over,  at  Mennesker  overhovedet  kunde  lære  saa- 
danne  Ting.  Det  gik  ham  maaske,  som  det  senere 
gik  mig  paa  et  lignende  Standpunkt:  uagtet  der  var 
en  brændende  Lyst  i  ham  til  at  lære  sligt,  følte  han 
dog  en  nedtrykkende  Overbevisning  om,  at  det 
for  ham  var  umuligt. 

1)  Historikeren  Dr.  theol.  &  pliil.  Holger  Frederiic  Rørdam  født  1830,  blev 
1883  Sognepræst  i  Lyngby,  Kbhvns.  Amt.  Broderen,  Thomas  Skat  Rørdam 
(1832—1909),  blev  Biskop  over  Sjællands  Stift. 


73 


Vi  Søskende  havde  alle  været  med  til  at  synge 
i  Kirken  som  Kordrenge  og  er  paa  den  Maade 
opdragne  ved  Kirken,  mere  end  mange  andre 
Drenge.  Ogsaa  Rasmus  var  Kordreng.  En  Søndag 
hørte  han  oplæse  fra  Prædikestolen,  at  der  var  en 
Gratistplads  ledig  i  Latinskolen,  der  kunde  søges 
til  en  tolvaars  Dreng.  Fader  arbejdede  dengang 
paa  Snoghøjs  Færge,  som  var  trukken  paa  Land 
ved  Snoghøj  Færgebro.  I  den  Tid  Arbejdet  stod 
paa,  havde  han  sit  Ophold  hos  Fibiger^^)  der  ejede 
Snoghøj  og  Færgefarten  dér,  Moder  var  altsaa  ene 
hjemme  med  Børnene,  da  Rasmus  kom  løbende 
hjem  og  fortalte:  „Moer!  der  er  en  Gratistplads 
ledig  paa  Latinskolen!  Kunde  jeg  faa  den,  saa 
kunde  jeg  først  rigtig  lære  noget!"  Moder  slog 
det  hen  og  forsøgte  at  bringe  Drengen  til  at  indse, 
hvor  urimeligt  det  var  at  tænke  derpaa:  Hvis  han 
gik  i  Latinskolen,  maatte  han  jo  altid  gaa  pænt 
klædt  og  „altid  gaa  med  Sko"!  Men  Drengen  blev 
ved  sit,  og  tilsidst  sagde  Moder:  „Du  kan  jo  løbe  til 
Snoghøj  og  tale  med  Fader  derom".  Rasmus  løb 
og  naaede  derud  henad  Eftermiddagen.  Han  frem- 
stillede Sagen  for  Fader,  og  denne  hørte  stille  paa 
ham,  indtil  han  var  færdig.  Saa  svarede  han  efter 
nogen  Betænkning:  „Hvor  kan  Du  dog  finde  paa 
saadan  noget,  —  gaa  hjem  til  Din  Moer  igen.  Der 
bliver  ikke  noget  deraf."  Drengen  vendte  om  og 
gik  grædende  hjem. 

Da  han  var  gaaet,  tænkte  Fader  imidlertid  nær- 

1)  Kancelliraad,  Transportforvalter  i  Snoghøj  og  fra  1839  Postmester  i  Fre- 
dericia, Carl  Lindam  Fibiger,  død  1840,  60  Aar  gi.,  Iiavde  arvet  Snoghøj  og 
Færgegaarden  efter  sine  Forældre. 


74 


mere  over  Sagen,  og  han  sagde  til  sig  selv:  »Hvor- 
for kan  det  egentlig  ikke  blive  til  noget?  Hvorfor 
skulde  min  Dreng  ikke  kunne  lære  noget,  bare 
fordi  han  er  fattig?"  Han  søgte  vel  at  slaa  Tanken 
hen,  men  det  vilde  ikke  lykkes,  den  lod  ham 
ingen  Ro,  og  det  endte  med,  at  han  trak  Trøjen 
paa  og  fulgte  efter  Rasmus.  Saa  talte  Fader  og 
Moder  sammen  alene,  og  der  har  vel  været  mange 
Betænkeligheder  at  overvinde,  men  Enden  blev, 
at  Fader  gik  op  til  Pastor  Rørdam  og  spurgte  ham, 
der  kendte  Rasmus,  om  han  troede.  Drengen 
kunde  studere.  Det  troede  han  nok,  og  han  lovede, 
at  han  vilde  gøre  sit  til,  at  han  fik  Pladsen.  Fa- 
ders andre  Betænkeligheder  i  Retning  af  at  skaffe 
det  fornødne  til  Klæder  og  Bøger  osv.  hørte 
Rørdam  stille  paa  og  sagde  tilsidst:  „Nu  vil  vi 
lægge  Sagen  i  Guds  Haand,  og  han  skal  nok  gøre 
Udveje,  naar  han  vil  have  ham  frem  ad  den  Vej!" 
Saa  gik  Fader  hjem  og  tidlig  næste  Morgen  ud  til 
Snoghøj  igen. 

Men  Rasmus  kom  i  Latinskolen,  og  vist  er  det, 
at  Gud  i  Himlen  fandt  paa  Udveje,  og  gamle 
Rørdam  var  hans  villige  og  lydige  Tjener.  Han 
skaffede  Hjælp  til  Klæder,  Sko  og  Bøger,  skaf- 
fede ham  Venner  rundt  i  Byen,  hvor  han  kunde 
spise  til  Middag,  skaffede  ham  endogsaa  en  Hjælp 
fra  Kronprinsen  (Frederik  VII),  som  tidligere  havde 
boet  i  Fredericia,  men  først  og  fremmest  stod  Præste- 
gaarden  ham  aaben,  hvor  han  hos  Præstefolkene 
havde  en  aldrig  svigtende  Støtte  og  i  Sønnerne 
broderlige  Venner  og  Kammerater. 


75 


Hans  Skoletid  gik  under  den  strænge  Rektor 
Bjerregaard^  og  for  at  fortjene  lidt  læste  han  des- 
uden med  yngre  Kammerater.  Den  Dag  han  blev 
konfirmeret,  blev  jeg  døbt,  og  han  stod  Fadder  til 
mig  —  og  hvad  gamle  Rørdam  og  hans  Hus  havde 
været  for  ham,  det  blev  Rasmus  og  hans  Hus  fuldt 
ud  for  mig. 

Jeg  var  kommen  til  Verden  den  13.  December 
1842  og  kom  til  at  hedde  Laurids.  Maaden,  hvor- 
paa  jeg  fik  dette  Navn,  var  lidt  underlig.  Fader 
havde  nemlig  en  Tid  lang  Arbejde  hos  en  gammel 
rig  Jøde,  Garver  Lazarus  i  Middelfart,  og  da  Fa- 
der en  Lørdag  Aften  gjorde  Anstalt  til  at  tage  hjem 
og  Lazarus  vilde  have  Grunden  at  vide,  sagde 
Fader,  at  han  næste  Dag  skulde  have  en  Søn  kon- 
firmeret og  en  anden  døbt.  Da  Lazarus  spurgte, 
hvad  Drengen  skulde  hedde,  maatte  Fader  bekende, 
at  det  vidste  han  ikke,  det  havde  hans  Hustru 
nok  bestemt,  som  hun  plejede.  „Du  skal  kalde 
ham  Lazarus,*  sagde  saa  den  Gamle,  „det  er  et 
godt  Navn."  Fader  mente  jo,  at  Navnet  kunde 
være  godt  nok,  men  at  det  dog  kunde  volde  Be- 
svær at  bære  det  Navn  hele  Livet  igennem,  da 
det  jo  var  saa  ualmindeligt.  Men  den  Gamle  vilde 
ikke  give  tabt  og  da  Fader  ogsaa  stod  imod,  sagde 
han:  „Saa  skal  Du  kalde  ham  Laurids,  Lazarus 
er  Hebraisk  og  Laurids  er  Dansk".  Den  gamle 
Jøde  viste  herved,  at  han  hverken  kunde  Hebraisk 
eller  Latin  eller  Dansk,  men  Fader  maatte  jo  tro 
ham  og  ventede  muligvis,  at  den  rige  gamle  Peber- 
svend vilde  betænke  Drengen  med  en  Gave  eller 


76 


en  lille  Arv,  naar  han  absolut  vilde  bebyrde  ham 
med  sit  Navn.  Navnet  fik  jeg,  men  hverken  Fad- 
dergave eller  Arv. 

Hjemme  ydede  Forældrene  Rasmus  al  den  Støtte 
de  kunde.  Jeg  kan  huske,  at  Moder  klagede  over, 
at  Støvlerne  var  saa  dyre.  Her  kan  fortælles  et 
lillebitte  Træk,  som  er  karakteristisk  for  Moder. 
Da  Rasmus  1847  blev  Student,  fik  han  et  Par 
nye  Støvler  hos  Skomager  Povl  Lorentzen  (Prip), 
en  fjern  Slægtning  af  Fader,  som  boede  oppe  i 
„Lillegaden".  Støvlerne  blev  ikke  strax  betalt,  men 
der  blev  givet  Henstand  til  bedre  Tider,  der  var 
jo  netop  paa  den  Tid  saa  mange  Udgifter.  Sko- 
mageren krævede  ikke,  og  mange  Aar  gik  hen. 
Da  Fader  var  død  1871  og  Moder  fik  sit  Livsop- 
hold hos  sine  Børn,  laa  hun  en  Nat  vaagen,  og 
Tankerne  gik  viden  om  til  gamle  Dage.  Da  kom- 
mer hun  pludselig  til  at  tænke  paa  Støvlerne  og 
spørger  sig  selv:  blev  de  mon  nogensinde  betalte? 
Hun  blev  meget  urolig  og  kunde  neppe  vente,  til 
det  blev  Dag,  før  hun  gik  op  til  Povl  Lorentzen, 
der  jo  imidlertid  var  bleven  en  gammel  Mand,  og 
spurgte  ham,  om  han  ikke  havde  Penge  tilgode 
for  et  Par  Støvler.  Manden  svarede  nej,  hun  skyldte 
ham  ikke  noget.  Men  Moder  lod  ham  ingen  Ro, 
han  maatte  op  paa  sit  Loft  efter  sin  Regnskabs- 
bog fra  1847  og  fandt  saa  virkelig,  at  Støvlerne 
ikke  var  betalt.  Der  var  gaaet  over  30  Aar,  og  Mo- 
der betalte  dem  nu  og  var  fornøjet.  Hun  tænkte 
meget  paa  Døden  og  paa  det  store  Regnskab,  nu 
var  hun  glad  over,  at  den  Post  var  slettet. 


77 


I  Skolen  gik  Sagerne  deres  jævne  Gang  for 
RasmuSf  og  det  varede  ikke  længe,  før  han  naaede 
sine  Jævnaldrende  i  Kundskaber.  Han  blev  aldrig 
paa  Grund  af  sin  fattige  Herkomst  overset  af  sine 
Kammerater,  og  ikke  sjældent  aflagde  de  Besøg  i 
vort  Hjem.  Adskilligt  hos  os  var  dem  nyt  og  vort 
fattige  Hjem  kunde  byde  dem  Glæder,  som  de 
ikke  kendte  fra  deres  eget,  her  var  jo  Stranden, 
Volden,  Runddelen  og  vor  Port,  hvor  de  spillede 
Kav  og  Kegler,  og  en  hel  Flok  Smaa,  som  de 
kunde  lege  med.  Det  var  gode  Kammerater,  og 
Tonen  iblandt  dem  var  god. 

I  sit  sidste  Skoleaar  boede  Rasmus  oppe  paa 
Kvisten  hos  Bedstefader  i  Ryttergade,  da  der  i 
vort  lille  Hjem  med  de  mange  smaa  Børn  var  for 
lidt  Ro  for  ham.  Det  var  et  gyseligt  Hummer, 
koldt  og  uhyggeligt,  som  ikke  i  lange  Tider  havde 
været  benyttet  til  andet  end  Pulterkammer.  Nede 
i  Hjørnet  var  der  i  Væggen  et  Hul,  der  var  stop- 
pet med  en  Klud.  Han  sov  i  en  Feltseng,  i  hvis 
Bund  der  var  spændt  Reb,  og  der  fandtes  saa  vidt 
jeg  husker  ingen  Kakkelovn.  Det  har  været  en 
streng  Vinter  for  ham,  og  hvorledes  han  under  de 
Forhold  kunde  læse,  er  mig  en  Gaade. 

Der  var  altid  et  vist  Røre  i  Byen,  naar  Skolen 
sendte  sine  Dimittender  til  Universitetet.  I  1847 
afgik  der  syv,  og  de  sejlede  med  Dampskibet,  som 
dengang  var  begyndt  at  overtage  Persontrafiken  til 
Kjøbenhavn  en  Gang  om  Ugen.  Af  de  syv  fik  én 
Udmærkelse,  og  Resten  fik  ikke  under  Laud  i  no- 
get Fag. 


78 


Artium  blev  altsaa  lykkelig  absolveret,  og  der 
var  stor  Glæde  i  Hjemmet;  men  midt  i  Glæden 
kom  ogsaa  Sorgen.  Vor  eneste  Søster,  Marie^  døde 
hjemme  14  Aar  gammel,  medens  Rasmus  tog  Exa- 
men  og  blev  Student  i  Kjøbenhavn. 

Da  Rasmus^)  blev  theologisk  Kandidat,  skrev 
hans  Kontubernal  paa  Regensen,  den  senere  Borg- 
mester i  Kolding,  C.  P.  C.  Schjørring^)  en  Vise  om 
ham,  der  begyndte  saaledes; 

„Blandt  andre  Gadedrenge 

I  Fredericias  By 

Der  gik  den  lille  Rasmus 

Og  sang  under  Sky. 
Hans  Trøje  var  laset,  de  bare  Ben  man  saa, 
Men  Liv  og  Lune  spilled'  der  i  Øjnene  blaa." 

Da  vi  fik  denne  Vise  tilsendt,  vakte  den  megen 
Sorg  i  Hjemmet  midt  i  Glæden  over  den  gode 
Examen.  At  vor  Broder  blev  sat  i  Rang  med  Gade- 
drenge, det  kunde  vi  ikke  døje,  skøndt  vi  nok 
forstod,  at  det  var  for  at  vise,  hvorfra  han  var 
kommen;  men  at  hans  Trøje  var  laset  og  at  han 
gik  med  bare  Ben,  det  var  for  meget  for  Moder, 
som  altid  havde  sat  en  Ære  i  at  holde  sine  Drenge 
hele  og  rene,  og  aldrig  havde   tilladt,  at  vi   gik 


1)  Rasmus  Prip  er  født  4.  November  1828  og  Student  1847.  Han  gik  fri- 
villig med  i  Krigen  1850,  blev  cand.  theol.  1854  og  Præst  i  Nyiiirke  i  Angel 
1858  i  de  saakaldte  blandede  Distrikter,  hvor  der  blev  prædiket  afvexlende 
Dansk  og  Tysk.  1862  blev  han  Garnisonspræst  i  Slesvig  By  og  Feltpræst.  Efter 
Krigen  1864  bosatte  han  sig  i  Middelfart,  til  han  1866  blev  Præst  i  Egense  og 
1870  i  Svendborg.  Han  var  1856  bleven  gift  med  Sophie  Frederikke  Høyberg 
<1835— 1897),  Datter  af  Præsten  Lars  Jacob  Nørager  Hayberg,  død  1836,  og 
Caroline  Wendelboe,  død    1837.  (Se  „Nationaltidende"  af  3.  Novbr.  1908). 

*)  Fhv.  Borgmester  i  Kolding  Caspar  Peter  Charles  Schjørring,  født  1831, 
Folkethingsmand  fra  1866  til  1876. 


79 


med  bare  Ben.  Moder  græd.  Hun  kunde  ikke 
sove,  og  sendte  strax  en  energisk  Protest  over  til 
Rasmus  med  Anmodning  om  at  bringe  den  videre 
til  Forfatteren.  Da  denne  næste  Aar  kom  og  be- 
søgte os  i  Fredericia,  kom  Moder  og  vi  andre  til 
at  holde  meget  af  ham,  hvilket  ej  var  underligt. 

Broder  Christian^  den  tredie  i  Søskendeflokken 
(en  lille  Broder,  som  vi  kaldte  „den  første  Chri- 
stian*, var  død  i  en  spæd  Alder)  var  født  15. 
Novbr.  1832.  Han  gik  i  Borgerskolen  som  vi 
andre  og  var  en  ualmindelig  afholdt  Dreng  baade 
af  Lærere  og  Kammerater.  Som  Barn  havde  han 
lyst  Haar,  og  „Sindet  var  lyst  som  Haaret."  Endnu 
i  min  Skoletid,  elleve  Aar  efter,  talte  min  gamle 
Lærer  Simonsen  om  ham  og  huskede  ham  blandt 
de  mange  hundrede,  han  havde  undervist.  Chri- 
stian var  ogsaa  Kordreng  og  havde  en  lys  og  frisk 
Sopranstemme  og  fik  af  den  Grund  to  Gange  et 
Sæt  af  de  saakaldte  Legatklæder.  Der  var  nemlig 
engang  af  en  Raadmand  Thomsen  skænket  et  Le- 
gat til  Skolen,  af  hvilket  uformuende  Børn  fik  Bøger, 
Skolerekvisiter  og  et  Sæt  Klæder  til  Konfirmationen. 
Dr.  Rørdam  fik  udvirket,  at  Christian  baade  som 
12aarig  Dreng  fik  en  Klædning  til  kirkelig  Brug, 
om  jeg  saa  maa  sige,  og  atter  en  Klædning  til 
Konfirmationen.  Dette  saakaldte  Legattøj  blev  syet 
af  gamle  Skrædder  Siply,  der  boede  ovre  bag  ved 
Engen,  hvor  nu  Ryes  Monument  har  faaet  Plads, 
omtrent  dér,  hvor  det  nye  Torv  med  de  høje 
Bygninger  nu  findes.  Hos  ham  mødte  man  og  fik 


80 


Maal,  efter  almindelig  Mening  en  tom  Formalitet, 
da  det  alligevel  altsammen  blev  syet  efter  samme 
Maal,  i  Regelen  rigeligt  og  til  at  voxe  i.  Skræd- 
der Siply  var  i  min  Tid  en  gammel  Mand  og 
holdt  haardnakket  og  urokkeligt  ved  Moderne  fra 
sin  Ungdom  ved  Syningen  af  Legatklæderne.  De 
var  ogsaa  let  at  kende  med  de  høje  Bukler  paa 
Skuldrene  og  en  morsom  lille  Udbygning  bagpaa, 
nederst  paa  Ryggen,  lige  som  et  lille  Tilløb  til 
Skøder.  Da  jeg  senere  fik  mit  Legattøj  efter  samme 
Snit,  sled  jeg  Trøjen  op,  da  jeg  var  Hjælpelærer 
i  Erritsø  Skole,  men  var  saa  uheldig  at  svide 
„Skøderne"  af,  ved  at  staa  op  ad  den  varme  Kak- 
kelovn i  Skolestuen,  hvilket  ikke  mærkedes,  før 
de  omtrent  var  fortærede,  og  Børnene,  vejledede 
af  den  svedne  Lugt,  begyndte  at  raabe  Brand. 
Skaden  var  dog  ikke  større,  end  at  der  kunde 
rettes  paa  den  ved  Hjælp  af  en  Sax. 

I  Fredericia  var  man  jo  vant  til  at  se  denne 
saare  solide  Konfirmationsuniform,  men  ChristiaUy 
der  strax  efter  sin  Konfirmation  kom  til  Kjøben- 
havn,  fortalte  senere,  at  Drengene  derovre  raabte 
efter  ham,  naar  han  om  Søndagen,  iført  Legattøjet 
og  en  høj  Hat,  som  han  havde  faaet  til  Konfir- 
mationen af  Faster  Karens  Mand,  Hattemager  Bon- 
nesen i  Middelfart,  samt  skinnende  hvide  Strøm- 
per, som  Moder  havde  strikket,  vadsket  og  valket, 
og  Sko  med  Silkebaand,  gik  fra  sit  Hjem  i  St. 
Kongensgade  og  hen  til  Tante  paa  Klædeoplaget, 
som  dengang  var  ved  Langebro. 

Christian    havde    inden    Konfirmationen    arvet 


81 


Stillingen  som  Keglerejser  i  Klubben  hos  Åsp^) 
efter  Rasmus.  Da  han  var  flink  og  adræt,  avance- 
rede han  til,  hvad  man  nærmest  kan  kalde  Under- 
Markør  eller  Piccolo,  men  følte  sig  ikke  synderlig 
tiltalt  af  denne  Virksomhed. 

Da  Kateketen  Hansen  søgte  en  Dreng  i  Skolen 
til  Lærling  for  sin  Svoger,  Guldsmed  og  Juveler 
Clausen  i  St.  Kongensgade  i  Kjøbenhavn,  blev 
Pladsen  tilbudt  Christian^  der  modtog  den,  og  der- 
ved kom  i  Huset  hos  elskværdige  og  dannede 
Mennesker,  der  behandlede  ham  som  en  Søn. 
Sine  Søndage  tilbragte  han  hos  Tante,  og  da  Ras- 
mus et  Par  Aar  efter  kom  derover  som  Student, 
læste  han  i  sine  sparsomme  Fritimer  Fransk  og 
Tysk  med  ham,  og  Christian,  der  kom  meget 
sammen  med  Broderens  Kammerater  paa  Regen- 
sen, havde  ikke  lidt  af  Faders  Evne  til  at  se  og 
lægge  Mærke  og  drage  Næring  deraf. 

Rasmus  og  Christian  forlod  Hjemmet  i  min 
tidligste  Barndom  og  nogen  direkte  Paavirkning 
af  dem  modtog  jeg  derfor  ikke  foreløbig,  men  Be- 
vidstheden om  mine  to  store  Brødre  i  Kjøbenhavn 
var  hele  min  Barndom  igennem  af  saare  stor  Be- 
tydning for  mig.  Det  var  for  mig,  som  om  de  ind- 
tog en  Stilling,  som  jeg  skulde  svare  til  og  ikke 
gøre  Skam,  og  dog  var  Rasmus  kun  en  fattig 
theologisk  Student  og  Christian  i  Lære  hos  en 
Guldsmed,  men  det  faldt  aldrig  os  Smaa  ind  et 

1)  Olfert  Fischer  Asp  (1803—1865)  oprettede  senere  i  Forbindelse  med  sin 
Svigersøn  Grosserer  Christen  Asp  Bock  den  bekendte  Sæbe-  og  Stearin-Fabrik 
paa  Christianshavn. 

6 


82 


eneste  Øjeblik  at  tvivle  om,  at  de  indtog  excep- 
tionelle og  ophøjede  Stillinger  i  Samfundet,  de  var 
og  blev  „vore  store  Brødre  i  Kjøbenhavn",  som 
kunde  udrette  det  vidunderligste  i  Verden. 

Som  Regel  bliver  vel  én  Søster  let  Kælebarnet 
mellem  mange  Brødre,  og  dette  var  ogsaa  Tilfæl- 
det i  vort  Hjem,  saa  meget  mere,  som  vor  eneste 
Søster  var  svagelig  og  trængte  til  Hjælp  og  Omhu. 
Hun  havde  i  sin  tidligste  Barndom  havt  en  Lunge- 
hindebetændelse, som  ikke  blev  behandlet  og  som 
foraarsagede  en  Skævhed,  der  atter  bevirkede  en 
Lungesvaghed,  der  blev  hendes  Død.  Som  det 
tidt  er  Tilfældet  med  Børn,  der  døer  tidligt,  var 
hun  ligesaa  stærkt  aandeligt  udviklet  som  legemlig 
svag.  Det  hører  til  mine  allerførste  Erindringer, 
at  hun  passede  mig,  da  jeg  var  lille,  og  var  utræt- 
telig i  at  fortælle  mig  Historier  for  at  faa  mig  til 
at  være  stille.  „De  Bremer  Stadsmusikanter",  som 
jeg  Hundreder  af  Gange  har  fortalt  mine  Børn 
og  Børnebørn,  har  jeg  først  hørt  hende  fortælle. 
Hun  maatte  tidt  blive  hjemme  fra  Skolen  og  kom 
i  det  hele  taget  sjælden  ud  fra  Hjemmet,  men 
naar  vi  sad  sammen  i  Mørkningen,  syntes  jeg 
altid,  at  alt  det  var  rigtigst,  som  Marie  sagde.  En 
Hovedbegivenhed  i  hendes  korte  Liv  var,  at  Chri- 
stian engang  tog  hende  med  til  et  Børnebal  i 
Klubben  hos  Asp's,  hvor  han  var  engageret  uden- 
for Skoletiden.  Hun  havde  faaet  en  ny  Bomulds- 
kjole paa,  med  en  pibet  Strimmel  i  Halsen  og 
kom  paa  Bal.  Hun  saa  mest  paa,  at  de  andre  Børn 
dansede,  men  hun  dansede  dog  selv  „tre  Gange" 


83 


med  Christian^  og  dette  Bal  glemte  hun  aldrig. 
Saa  blev  hun  svagere  og  svagere  og  døde  mildt 
og  stille  1847  netop  i  de  Dage,  da  Rasmus  blev 
Student.  Jeg  arvede  hendes  Dukke,  som  jeg  mo- 
rede mig  dejligt  med,  indtil  Fader  engang  gjorde 
Løjer  med  mig,  fordi  jeg  legede  med  Dukker,  saa 
vilde  jeg  ikke  se  den  mere. 

Et  mere  fromt  og  sagtmodigt  Væsen  end  vor 
lille  Søster  Marie  kan  jeg  ikke  tænke  mig. 

Naar  der  indtraf  et  Dødsfald  i  vort  Nabolag, 
fandt  der  en  ejendommelig  Sørgefest  Sted  om  Af- 
tenen før  Begravelsen,  naar  Liget  var  pyntet.  Saa 
kom  nemlig  Naboer  og  Venner  for  „at  se  Liget". 
Det  var  for  de  Paarørende  en  lille  Glæde  midt  i 
deres  Sorg  at  gøre  de  Kæres  Bortgang  saa  skøn 
som  de  formaaede  og  søge  at  fastholde  Billedet 
saa  længe  som  muligt,  inden  Døden  havde  sat  sine 
dybe  alvorsfulde  Mærker.  En  saadan  lille  Sørge- 
fest blev  da  ogsaa  holdt  i  vort  Hus  for  vor  lille 
Søster.  Hendes  Lærerinde  i  Haandgerning,  den 
gamle  Jomfru  Oppmann,  havde  hjulpet  Moder  med 
at  pynte  Liget,  der  var  lagt  en  tæt  Krans  af  de 
smaa  røde  Blomsterbægere,  som  vi  kaldte  vilde 
Jordbær,  rundt  om  Kistens  Kant.  Jeg  kan  endnu 
ikke  se  den  Blomst  uden  at  tænke  paa  hende  og 
paa  Moder,  da  hun  redte  hendes  Seng  for  sidste 
Gang. 

Nu  var  Ånders^  der  var  født  den  1.  December 
1836,  den  ældste  af  Børnene  hjemme,  og  det  er 
ham,  som  i   min   Barndom  særlig   staar  for   mig 


84 


som  „min  store  Broder".  Han  var  en  rask  og  mo- 
dig Gut,  og  jeg  saa  op  til  ham  med  Tillid  og 
Stolthed.  Han  har  ikke  været  synderlig  anlagt  for 
at  drage  Nytte  af  den  Undervisning,  som  meddel- 
tes i  Skolen,  thi  han  var  altid  paa  Kant  med  Læ- 
TQT  Jensen.  Blev  der  derimod  fortalt  noget  ud  over 
Lærebøgernes  magre  Indhold,  saa  var  Anders  med, 
og  saa  nød  vi  andre  godt  af  det  hjemme  bagefter. 
Gennem  ham  hørte  jeg  første  Gang  Christian 
Winthers  Træsnit  omtale  og  citere,  som  Kateket 
Hansen  havde  læst  højt  i  Skolen.  Men  forresten 
var  det  kun  en  mager  Undervisning  og  Vejled- 
ning, denne  ydede,  Opramsning  af  Lektien  uden 
et  forklarende  Ord,  nogle  Slag  af  en  Tamp  og  saa 
y,sidde  efter"-.  Det  har  jeg  selv  prøvet,  sammen 
med  andre,  som  var  mere  forfarne.  Saasnart  Læ- 
reren var  ude  af  Døren,  sprang  vi,  der  var  dømt 
til  at  „sidde  efter",  alle  ud  af  Vinduet  og  forsvandt 
hurtigst  mulig  ind  over  Kirkegaarden.  Vi  skulde 
jo  have  siddet  i  Skolestuen,  til  der  efter  en  Times 
Forløb  blev  lukket  op  for  os,  men  man  gjorde  sig 
fra  Lærernes  Side  næppe  den  Ulejlighed,  thi  man 
havde  næsten  daglig  opdaget,  at  Fuglene  allerede 
var  fløjne,  og  der  blev  aldrig  bagefter  gjort  Op- 
hævelser om  den  Ting. 

Naar  jeg  tænker  paa  Skolen  og  især  paa  Ånders's 
Forhold  til  den,  er  jeg  tilbøjelig  til  at  blive  bitter. 
Udover  Regning  strakte  Lærer  Jensens  Kundska- 
ber sig  ikke  langt.  Han  var  Lærer  i  Bibelhistorie 
i  2.  Klasse,  men  videre  end  at  høre  os  nøjagtig 
efter  Bogen  gik  hans  Undervisning  ikke.  Der  var 


85 


Tid  nok,  thi  naar  den  halve  Time  var  gaaet  til 
Overhøringen,  læste  vi  paa  Lektien  til  næste  Dag, 
medens  han  gik  nynnende  op  og  ned  ad  Gulvet. 
Det  var  ikke  underligt,  at  Tiden  faldt  os  saa  lang  og 
at  vi  fandt  paa  Spilopper.  Den  eneste  Gang  jeg 
hørte  et  Ord,  som  kunde  tyde  paa  Medfølelse,  var 
en  Dag,  da  jeg  havde  været  med  til  at  gøre  Løjer 
af  en  eller  anden  Art,  og  Hr.  Jensen  kom  hen  til 
min  Plads  og  halede  sin  snavsede  Tamp  op  af  sit 
lange  Frakkeskød.  Jeg  var  lille  og  spinkel  og  tyndt 
paaklædt  i  min  Bomuldsbluse;  jeg  hørte  ham  i 
hans  fynske  Dialekt  mumle  noget  om,  at  „der 
ju'tte  var  no'et  at  slo  paa."  Han  maa  imidlertid 
dog  have  fundet  noget,  for  jeg  husker,  at  det 
gjorde  vældig  ondt,  og  at  mine  Kammerater,  da 
vi  var  i  Vandet  Dagen  efter,  kunde  se  Striberne. 
—  Nej,  2.  Klasse  var  drøj  at  komme  igennem. 
Senere,  i  3.  og  4.  Klasse,  gik  det  noget  bedre. 
Anders  slap  ikke  hurtig  igennem  dem,  men  sad 
dog  i  3.  Klasse,  da  Krigen  brød  ud  1848. 

Da  kom  der  Liv  og  Røre  i  Fredericia.  Fæstnin- 
gen fyldtes  med  Soldater,  der  blev  arbejdet  paa 
Voldene,  Gravene  blev  uddybede,  og  der  var  me- 
get at  se  paa  for  raske  Drenge.  Anders  havde  en 
mærkelig  Evne  til  at  snuse  op,  hvor  der  var  no- 
get paafærde,  og  det  var  ham,  der  holdt  os  andre 
å  jour  med,  hvad  der  foregik.  Saa  kom  den  Tid, 
da  de  Danske  forlod  Byen  og  Wrangel  rykkede 
ind  i  Nørrejylland  med  sine  Preussere.  Rygtet  var 
gaaet  forud  for  dem,  og  en  Flok  Drenge,  hvor- 
iblandt Rørdams  Tvillinger  og  naturligvis  Anders 


86 


gik  ud  til  Stoustrup,  hvor  de  traf  Preusserne,  der 
holdt  Vejen  spærret.  Da  Drengene  lod,  som  om 
de  vilde  gaa  videre,  standsede  Posterne  dem  med 
fældet  Gevær,  og  nu  forsøgte  de  at  faa  en  Sam- 
tale i  Gang  med  dem.  En  Dreng  af  de  Reformerte, 
der  var  mest  kyndig  i  Tysk,  spurgte  dem,  hvor 
mange  de  var.  „Achtzigtausend",  svarede  en  Preus- 
ser. Drengene  løb  hjem,  og  snart  efter  var  det 
bekendt  i  Byen,  at  Preusserne  nærmede  sig. 

Gamle  Fournais  kom  henad  Morgen  og  ban- 
kede paa  vore  Vinduer,  og  raabte  paa  sit  gebrokne 
Sprog:  „Jørgen!  Jørgen!  Staa  op,  æ  By  er  stok- 
fuld a  Preussere!"  Gamle  Fournais  stammede  fra 
de  indvandrede  franske  Huguenotter  og  boede 
oppe  ved  Abrahams  Hjørne  paa  Søbjærget,  som 
tilligemed  „den  reformerte  Mark"  var  tilstaaet  de 
Reformerte.  Han  havde  et  Par  gamle  fede  Heste, 
som  han  ikke  vilde  skille  sig  ved,  skøndt  de  in- 
gen Tænder  havde,  ja,  man  sagde,  at  de  levede 
af  tykke  Pandekager,  som  Konen  hver  Dag  bagte 
til  dem.  Da  nu  den  gamle  Særling,  der  tidt  be- 
søgte Fader,  vækkede  os,  kom  vi  op  i  en  Fart  og 
saa,  at  Byen  var  myldrende  fuld  af  Fjender,  og 
Rygtet  gik,  at  Wrangel  forlangte  4  Millioner  i 
Brandskat;  men  Tiden  var  saa  svanger  med  Over- 
raskelser, at  det  ikke  forundrede  nogen.  Vi  fik  to 
skikkelige  og  stilfærdige  Rhinpreussere  i  Kvarter, 
som  vi  Børn  blev  gode  Venner  med,  og  som  gav 
os  baade  Skillinger  og  især  Brød.  Thi  det  danske 
tunge  og  maaske  i  de  Dage  daarligt  bagte  Rug- 
brød yndede  de  ikke,  og  vi  fandt  baade  halve  og 


87 


kvart  Rugbrød  liggende  paa  Volden  og  paa  Ga- 
derne. Vi  havde  en  Gris  det  Aar,  og  den  fik  alt 
det  Brød,  vi  kunde  finde,  og  blev  saa  fed,  at  det 
var  en  Lyst. 

En  kort  Tid  flygtede  Moder  med  os  Børn  til 
vore  Slægtninge  i  Middelfart,  medens  Fader  havde 
Arbejde  paa  Kanonbaadene,  der  laa  ude  i  Beltet, 
dog  herom  skal  nærmere  fortælles.  Vore  bedste 
Ejendele  blev  i  en  stor  Egekiste  nedgravet  i  vor 
Have,  men  da  vi  kom  hjem  og  gravede  den  op, 
viste  det  sig,  at  Preusserne  havde  fundet  den  og 
tømt  den  for  det  meste  af  det,  der  var  i  den  og 
saa  gravet  den  ned  igen.  Laaget  var  sprængt  og 
jeg  har  Kisten  endnu  med  Revnen  i  Laaget. 

De  Kanonbaade,  som  under  Krigen  med  Eng- 
lænderne i  Aarene  1807 — 14  var  udrustede  af  pa- 
triotiske Mænd  rundt  om  i  Kystbyerne,  blev  1848 
hurtigt  gjort  klare,  men  de  var  jo  meget  gamle, 
og  det  kneb  derfor  med  at  holde  dem  tætte,  især 
da  deres  forholdsvis  stærke  Armering,  to  store 
Kanoner,  krævede  et  ret  stærkt  Skib.  Der  var 
derfor  megen  Brug  for  Tømmermænd  til  at  kal- 
fatre baade  Dæk  og  Sider  og  undertiden  ogsaa  til 
at  reparere  den  Skade,  som  Fjendens  Kugler  havde 
forvoldt.  Af  og  til  kom  der  da  en  Baad  i  Land, 
selv  under  Fjendens  Besættelse  af  Byen,  for  at 
hente  en  Tømmermand,  og  Fader  havde  paa  den 
Maade  ret  ofte  og  i  længere  Tidsrum  Arbejde,  især 
i  No.  8,  der  blev  kommanderet  af  en  Krieger.^) 

1)  Kaptajnlieutenant  Christian  Krieger  (1809—49)  havde  Kommandoen  over 
en  Division  Kanonchalupper  og  deltog  8.  Maj  i  Kaptajn  Billes  Angreb  paa  det 
af  Fjenden  besatte  Fredericia  Kastel.  Krieger  sprang  i  Luften  med  .Christian 
VIII"  i  Eckernfordeflord  den  5.  April  1849. 


88 


Heldigvis  var  Fader  i  Land  iios  os  andre,  da 
Bille^)  beskød  Byen  den  8.  Maj  1848.  Under  Op- 
holdet ombord  delte  Fader  lige  Kaar  med  Mand- 
skabet og  sov  i  sin  Hængekøje  under  Sejlduget, 
der  var  udspændt  over  det  aabne  Rum  midtskibs, 
hvor  Matroserne  ogsaa  under  Skydningen  sad  ved 
Aarerne.  Han  havde  ogsaa  sin  Skaffebakke  sam- 
men med  Folkene  og  befandt  sig  i  det  hele  vel 
ombord  tiltrods  for  de  yderst  indskrænkede  For- 
hold. I  daarligt  Vejr  havde  de  det  haardt,  da  der 
jo  ikke  var  Plads  under  Dækket  (Sidedækket)  til 
dem  alle  paa  én  Gang.  Chefen  havde  et  lille  Rum 
agter,  hvor  han  kunde  sidde  og  ligge,  naar  han 
foldede  sig  tilbørligt  sammen.  Men  Humør  var  der, 
og  Baadene  sværmede  om  i  Bæltet  som  Bier.  De 
laa  skjulte  i  alle  Vige  og  Fjorde  tæt  under  Land, 
og  viste  der  sig  en  fjendtlig  Kolonne  eller  et  Bat- 
teri inde  paa  Kysten,  var  de  der  øjeblikkelig  og 
sendte  deres  Kugler  og  Kardætsker  ind  over  Land. 
Mandskabet  i  No.  8  var  især  nogle  forsorne  Gut- 
ter, mest  Kjøbenhavnere.  Det  blev  fortalt,  at  naar 
Bille  savnede  Mandskab  til  „Hekla"  eller  Baadene, 
betænkte  han  sig  ikke  paa  at  gaa  i  Land  og  presse 
Folk.  Fiskerne  ved  Kysten  var  i  hvert  Tilfælde 
bange  for  ham  og  krøb  helst  i  Skjul,  naar  „Hekla" 
var  i  Nærheden. 

Saa  kom  da  den  Tid,  da  Forholdene  i  Frede- 
ricia blev  saa  truende,  at  vi  og  en  Mængde  andre, 

1)  Kaptajn,  Kammerherre  Steen  Andersen  Bille  (1797—1883),  senere  Marine- 
minister og  Viceadmiral.  Han  var  1848  Næstkommanderende  ved  Østersøeska- 
dren  og  udfoldede  en  betydelig  Virksomlied,  der  forskaflfede  ham  stor  Popula- 
ritet i  Befolkningen. 


89 


mest  Kvinder  og  Børn,  blev  sat  over  til  Strib.  Der 
sad  vi  da  ovre  paa  Bakkerne  ned  mod  Stranden 
og  var  ret  hjælpeløse.  Fader  var  ude  med  Kanon- 
baadene,  og  Moder  havde  helt  opgivet  Ævret. 
Pludselig  saa  vi  et  Par  Mænd  gaa  om  i  Sværmen, 
som  om  de  søgte  nogen.  Det  var  vore  „Farbrødre", 
som  var  gifte  med  Faders  Søstre  i  Middelfart,  der 
havde  tænkt  sig,  at  vi  var  mellem  Flygtningene 
og  nu  søgte  os  for  at  hente  os  til  deres  Hjem. 

Vi  vandrede  saa  fra  Strib  langs  Stranden  -  til 
Middelfart,  den  besværligste  Vandring,  jeg  endnu 
havde  prøvet.  Min  yngste  Broder  HanSy  der  var 
født  1846,  kom  op  at  ride  paa  „Farbror  Ankers" 
Ryg,  og  jeg  ønskede  inderlig,  at  Turen  maatte 
komme  til  mig,  men  jeg  maatte  gaa  paa  mine  Ben 
langs  Strandbredden  mellem  Sten  og  Tangtuer. 
Jeg  havde  svær  Lyst  til  at  hvile  mig  lidt  i  den 
bløde  Tang,  men  dertil  fik  jeg  ikke  Lov,  og  en- 
delig kom  vi  til  Middelfart  hos  Ankers  sent  paa 
Eftermiddagen  og  fik  Husly  oppe  paa  Loftet,  hvor 
der  var  redt  gode  Søstersenge  til  os. 

Nu  begyndte  et  helt  nyt  og  ejendommeligt  Liv 
for  os:  Ingen  Skolegang,  Stranden  med  Baaden 
lige  nedenfor  Havens  Plankeværk,  hvor  vi  kunde 
tumle  os  den  hele  Dag!  Vi  spiste  skiftevis  hos 
Fastrene  og  var  Genstand  for  megen  Velvillie  af 
Familien  og  Naboerne,  der  havde  Medlidenhed 
med  os,  fordi  vi  var  fordrevne  fra  vort  Hjem. 
Især  var  vor  Naboerske,  Fru  Rammeskov,  god 
imod  os,  altid  havde  hun  Lommerne  fulde  til  os 
af   hvidt   Sukker,    Kringler    og   Tvebakker    osv., 


90 


uvante  Delikatesser  for  os.  Jeg  kan  huske  alle  os 
Unger  stimlende  sammen  paa  en  Trappe  og  hende 
siddende  i  sit  Vindu  og  made  os  med  Pudder- 
sukker med  en  Theske  af  en  hvid  Sukkerskaal. 
Min  Moder  var  altid  bedrøvet,  thi  det  var  hende 
saa  svært  at  være  borte  fra  sit  Hjem,  hvor  Fjen- 
den huserede,  og  hvor  hendes  bedste  Ejendele  laa 
begravet  i  den  store  Kiste  i  Haven.  For  os  Børn 
var  det  egenlig  en  herlig  Tid.  Anders^  der  jo  var 
den  ældste  hjemme,  og  som  jeg  altid  saa  op  til 
med  Stolthed  og  Tillid,  havde  hørt  Kateketen  for- 
tælle Sagnet  om  Holger  Danske,  der,  naar  Nøden 
var  størst  i  Danmark,  vilde  komme  fra  Kældrene 
under  Kronborg  og  stille  sig  i  Spidsen  for  alle 
Mænd  lige  til  de  12  Aars  Drenge,  og  frelse  Dan- 
mark. Jeg  havde  jo  rigtignok  ikke  Alderen,  jeg 
var  næppe  sex,  men  jeg  haabede  nok  at  kunne 
komme  med  som  Hornblæser,  og  jeg  syntes,  at 
det  snart  maatte  være  paa  Tiden,  naar  Preusserne 
laa  i  vor  By  og  raadede  i  vort  Hus.  Jeg  fik  ogsaa 
den  fingernemme  Anders  til  at  lave  mig  en  Sabel 
af  et  Stykke  Jærnbaand,  og  jeg  sleb  den  atter  og 
atter  paa  Ankers  store  Slibesten.  Jeg  kom  dog 
ikke  med  den  Gang,  men  maatte  nøjes  med  at  se 
efter  Tyskerne,  naar  de  viste  sig  ovre  paa  Lyngs- 
odde  og  ved  Snoghøj,  hvorfra  de  undertiden  sendte 
Kugler  efter  vore  Kanonbaade,  der  som  mange- 
benede  Søuhyrer  underlig  tyst  bevægede  sig  for 
de  mange  Aarer  ude  i  Bæltet  og  ligeledes  hilste 
paa  Fjenden  med  en  Kugle  eller  en  Granat,  naar 
der  var  Lejlighed   dertil.  Vi  kiggede   mest   efter 


91 


No.  8,  hvor  Fader  var  ombord.  Af  og  til  kom  den 
lille  Damper  „Odin"  med  en  hel  Hale  af  Kanon- 
baade  paa  Slæb,  og  saa  blev  Skydningen  livlig,  og 
Middelfart  By  kunde  da  ogsaa  faa  Kuglerne  at  føle. 

Omsider  kom  vi  da  hjem  igen,  og  Fader  var 
ligeledes  kommen  i  Land  fra  Kanonbaadene,  men 
Fjenden  var  jo  i  Landet,  og  Fader  og  Naboerne 
holdt  skiftevis  Nattevagt  for  at  kalde  paa  os,  hvis 
der  indtraf  noget.  En  Morgen,  d.  8.  Maj  48,  da 
Fader  havde  Vagt,  kom  han  hurtig  ind  og  bød  os 
allesammen  at  staa  op  og  skynde  os  ind  under 
Voldens  Dækning.  Bille  nærmede  sig  nemlig  med 
„Hekla"  og  6  Kanonbaade  paa  Slæb,  og  skøndt 
det  var  vanskeligt  at  forstaa,  var  der  en  Mulighed 
for,  at  han  vilde  beskyde  Byen.  Saa  mærkeligt  det 
end  var,  saa  skete  det  dog.  Bille  beskød  en  dansk 
Fæstning,  fuld  af  danske  Beboere,  fordi  den  var 
besat  af  Fjenden! 

Anders  var  allerede  gaaet  i  Skole,  inden  Skyd- 
ningen begyndte,  og  Lærer  Simonsen  vilde  ikke 
lade  Drengene  gaa  hjem,  før  der  sprang  en  Bombe 
i  Nabohuset  —  saa  slap  de.  Vi  lagde  os  opad  Vold- 
skrænten, hvor  der  var  god  Dækning,  men  vi 
boede  paa  et  ret  udsat  Sted,  thi  Preusserne  havde 
kørt  et  Batteri  op  overfor  vort  Hus  og  skød  der- 
fra livligt  paa  „Hekla"  og  Baadene,  men  trak  til 
Gengæld  disses  Opmærksomhed  hen  paa  sig.  Skyd- 
ningen varede  længe,  og  Kardætskkuglerne  slog 
ned  paa  Gaden  faa  Alen  fra  hvor  vi  sad.  Det  var 
første  Gang  jeg  var  i  Ilden.  Alle  vore  Naboer  laa 
opad  Volden  ligesom  vi,  og  hver  Gang  en  Bombe 


92 


sprang  i  Nærheden,  lød  der  Skrig  og  Jamren  fra 
Kvinder  og  Børn.  Først  opad  Formiddagen  indsaa 
Bille  det  frugtesløse  og  meningsløse  i  sin  Færd.i) 
Imidlertid  blev  vi  sultne,  men  i  Skyndingen  havde 
ingen  tænkt  paa  at  forsyne  sig  med  Spisevarer. 
Moder  havde  netop  bagt  Dagen  iforvejen,  og  der 
laa  fire  store  Brød  nede  paa  Hylden  i  Spisekam- 
meret. Kuglerne  gik  gennem  vort  Tag,  der  ragede 
lidt  op  over  Volden,  og  de  væmmelige  smaa  Kar- 
dætskkugler  faldt  rundt  om  og  trillede  hen  mod 
Foden  af  Huset,  men  Fader  gik  ganske  rolig  over 
og  hentede  to  Brød  og  en  Spand  Vand.  Saa  var 
den  værste  Nød  forbi,  og  det  friske  Brød  smagte 
herligt.  Men  vor  Nabokone,  som  vi  kaldte  „Bauer- 
konen*',^)  fandt  Traktementet  for  magert  og  sagde: 
„A  haar  mæn  saa  manne  gui  Pøls'  hængend'  over 
i  mi'  Skaastien,  nær  vi  blot  haai  dem!"  Saa  maatte 
Fader  igen  paa  Togt  og  kom  tilbage  med  en  Arm 
fuld  af  dejlige  røgede  Medisterpølser,  og  nu  levede 
vi  herligt. 

Skydningen  begyndte  at  sagtne,  men  inden  den 
holdt  op,  maatte  Fader  tredie  Gang  over  i  Huset, 
da  en  Preusser  kom  farende  ned  fra  Batteriet 
overfor  os  og  forlangte  „Wasser  zum  Trinken"  og 
Fader  maatte  hente  Vandet.  Saa  hørte  Skydningen 
op,  og  „Hekla"  og  Baadene  sejlede  bort.  Man 
sagde,  at  der  var  falden  nogle  Preussere  ude  i 

1;  Det  var  den  8.  Maj  1848,  at  Kaptajn  Steen  Bille  foretog  dette  frugtesløse 
og  af  mange  stærkt  misbilligede  Angreb  paa  Fredericia  Citadel  for  at  ødelægge 
Fjendens  Skyts  og  nedskyde  det  tyske  Flag.  Bille  havde  et  Tab  af  6  Døde  og 
17  Saarede,  Fjenden  1   Død. 

*)  Henrik  Bauers  Enke,  der  forhandlede  røgede  Varer,  Aal,  Sild,  Pelser 
og  desl. 


93 


Kastellet,  hvor  Bille  havde  skudt  efter  det  tyske 
Flag.  I  Batteriet  overfor  os  blev  ingen  ramt,  Kug- 
lerne gik  over  Volden  og  traf  Huse  og  danske 
Folk  bagved,  bl.  a.  en  ung  livsglad  og  flink  Pige, 
Søster  til  Missionæren  Abraham  Honoré^  der  døde 
paa  Ny-Zeeland;  hun  døde  af  sit  Saar  kort  efter. 

Dagen  efter  kom  Dr.  Rørdam  ned  til  os.  Han 
og  hans  Familie  var  under  Skydningen  tyet  ned  i 
Sandgraven  bag  ved  Søbjærget  og  havde  der  været 
godt  dækket.  Nogle  Dage  efter  kom  Hertugen  af 
Augustenborg  til  Byen  og  stod  i  lang  Tid  oppe 
paa  Volden  ved  Batteriet  og  fik  vel  Beretning  om 
Affæren.  Nedenfor,  i  vort  Hus,  hang  Faders  Bøsse 
under  Loftsbjælken  ladet  med  Rendekugler.  — 
Fader  saa  paa  Hertugen  og  han  saa  paa  Bøssen, 
—  men  han  saa  vel  ogsaa  paa  os  Børn! 

Aaret  1848  gik  hen  under  stadig  urolige  For- 
hold, med  Rygter  om  Kampe  og  Slag,  med  Huset 
fuldt  af  dansk  Indkvartering  —  Preusserne  havde 
i  Slutningen  af  Maj  forladt  Nørrejylland  —  og  da 
Soldaterne  stadig  kom  med  Forespørgsler,  om  de 
kunde  faa  Kaffe,  besluttede  Moder  altid  at  have 
den  store  Kobberkaffekedel  over  Ilden  og  tjente 
derved  mangen  god  lybsk  Skilling. 

Under  al  denne  Uro  var  jeg  begyndt  at  gaa  i 
Skole  oppe  hos  en  gammel  Jomfru  Trine  Ther- 
kildsen i  Lillegade.  Hun  var  stræng  mod  os,  brugte 
Spanskrøret  flittigt,  men  lærte  os  godt  at  stave  og 
exercerede  os  udmærket  i  Tabel. 


94 


Aaret  1849  blev  endnu  uroligere  end  det  for- 
løbne. 

Vi  havde  stadig  stor  Indlcvartering,  undertiden 
12 — 14  Mand,  i  vort  lille  Hus.  Den  siciftede  mange 
Gange,  men  enlcelte,  som  var  Tømrere  af  Pro- 
fession og  havde  Arbejde  ved  Voldens  Palisade- 
ring og  Bygning  af  Broer  og  Blokhuse,  holdt  sig 
stadig  til  vort  Hus  som  til  et  Hjem.  Der  var 
Ånders  Kjærgaard,  der  senere  blev  en  stor  Tøm- 
rermester i  Lemvig  og  som  i  mange  Aar  personlig 
skrev  til  os,  og  mange  flere. 

Det  sørgelige  Budskab  om  Tabet  af  „Christian 
den  Ottende"  og  „Gefion"  spredte  Sorg  og  Rædsel 
mellem  os,  og  efterhaanden  trak  Skyerne  sig  mere 
og  mere  sammen  om  vor  By.  Vi  hørte  Kanon- 
tordenen fra  Kolding  og  Gudsø,  og  henad  Aften 
den  7.  Maj  kom  vore  Tropper  ind  i  Fæstningen. 
Jeg  saa  de  trætte  og  udasede  Soldater  komme  ind 
ad  Dæmningen  langs  med  Stranden,  de  slæbte  sig 
frem  og  støttede  sig  til  Geværerne,  idet  de  søgte 
at  komme  indenfor  Volden.  Naar  de  var  kommen 
saa  vidt,  kastede  de  sig  paa  Jorden  og  sov,  død- 
trætte efter  flere  Dages  Kampe  og  anstrængende 
Marcher.  Hvad  vi  kunde  skaff'e  tilveje  af  Styrke- 
midler, blev  ydet  efter  Evne.  Nu  var  de  jo  fore- 
løbig bjergede,  men  Fjenden  laa  nu  udenfor  Byen, 
og  vi  var  indesluttede. 

Vort  Hus  blev  snart  fuldt  af  vor  gamle  Ind- 
kvartering og  af  andre,  der  fulgte  med.  Fader 
maatte  strax  til  at  udbedre  Ambulancebaarer,  der 
var  sønderskudte  og  som  ikke  kunde  undværes 


95 


ret  længe.  „Min  Kammerat  blev  skudt,"  sagde  en 
af  Ambulancesoldaterne.  Batteriet  Marcussen  havde 
tidligere  ligget  i  Fredericia,  og  de  fleste  af  vore 
Venner  blandt  Folkene  kom  efterhaanden  og  hil- 
ste paa  os  —  nogle  var  lovlig  undskyldte.  En  af 
dem,  Østerby,  der  var  bekendt  for  sit  glimrende 
Humør,  var  næsten  ukendelig,  da  hans  Haar,  Skæg 
og  Øjenbryn  var  svedne  af  ham.  I  Kampen  ved 
Gudsø  havde  han,  da  en  Granat  sprang,  kastet 
sig  over  den  aabne  Ammunitionskasse  for  at  dække 
den,  men  den  sprang  dog  i  Luften  og  tog  ham 
med.  Han  kom  dog  godt  derfra  og  var  nu  Liv  og 
Lystighed  og  ytrede  sin  Glæde  over,  at  han  fore- 
løbig hverken  behøvede  Barber  eller  Haarskærer. 
Det  morede  mig,  da  jeg  mange  Aar  senere  læste 
Johannes  Helms's  „Soldater  i  Krig  og  Fred"  at 
finde  dette  omtalt,  dog  uden  at  min  Ven  Østerby 
blev  nævnt.  Af  vore  andre  Venner  ved  Batteriet 
meldte  sig  efterhaanden  baade  Hans  Madsen 
Knold,  Lars  Brahesborg  og  flere.  De  fik  Tjeneste 
oppe  i  den  store  Oldenborgs-Bastion  og  boede 
nedenfor  i  vort  lille  Hus  i  Kammeret  i  Porten, 
naar  de  ikke  havde  Vagt. 

Efterhaanden  trak  Kresen  sig  mere  sammen  om 
vor  By,  og  Skydningen  begyndte.  Da  Fjenden  fik 
sine  Skanser  færdige  og  Kanoner  hentet  fra  Rens- 
borg,  blev  det  vanskeligt  at  være  i  Byen.  Der  blev 
først  skudt  efter  den  Del  ved  Prinsens  Port,  hvor 
Ahlmanns  høje  Skorsten  afgav  et  Maal,  der  var 
synligt  over  Voldene.  Dér  begyndte  det  ogsaa 
først  at  brænde,  og  der  holdt  Ilden  længe  ved, 


96 


da  der  var  noget  at  brænde  af.  Tilsidst  maatte  man 
opgive  at  slukke,  og  dér  var  det  at  gamle  Mads 
Munk  fik  sin  Død. 

Nede  hos  os  blev  det  ogsaa  snart  uudholdeligt, 
da  vort  Hus  laa  lige  i  Skudlinien  fra  Hannerup- 
Skanserne,  fra  den  saakaldte  „store  Gryde",  et 
Mortérbatteri  paa  den  anden  Side  Oversvømmel- 
sen, naar  de  skød  paa  den  høje  Oldenborgs-Ba- 
stion. Ikke  sjældent  raslede  Tagstene  ned,  og  Gra- 
naterne sprang  om  os.  Saa  lille  jeg  var,  havde 
jeg  lært  at  kaste  mig  fladt  ned  paa  Jorden,  naar 
der  var  noget  at  frygte;  egentlig  var  det  dog  un- 
derligt, at  ingen  af  os  blev  ramt.  En  Dag,  da  vi 
kom  ud  i  Porten  for  at  kalde  vore  to  Artillerister 
i  Soldaterkammeret  ind  til  Kaffe,  fandt  vi  Kam- 
meret tomt  og  i  Sengen  midt  imellem  Dynerne 
laa  en  vældig  Granatstump,  der  var  gaaet  ind 
gennem  Væggen.  Soldaterne  var  løbne  op  paa 
Volden,  da  Skydningen  begyndte,  og  det  reddede 
vel  deres  Liv. 

Det  blev  imidlertid  værre  og  værre,  og  saa  be- 
gyndte Fader  og  Moder  at  tale  om,  at  vi  vist  maatte 
se  at  komme  bort.  Endnu  den  3.  Juni,  da  der  blev 
kæmpet  ude  ved  Apothekerens  Have,  opholdt  vi 
os  i  Huset,  men  henad  Aften  maatte  vi  flygte. 
Sammen  med  en  Mængde  andre,  mest  Kvinder  og 
Børn,  slog  vi  Lejr  nede  ved  Havnen,  mellem  Hav- 
nen og  Kastellet,  i  et  Skur,  som  hørte  til  det  saa- 
kaldte Sildesalteri,  det  senere  Saltværk.  Det  hed 
sig,  at  Fjenden  om  Natten  havde  været  tæt  inde 
under  Voldene  mellem  Oversvømmelsen  og  Prin- 


97 


sens  Port,  saa  nu  begyndte  Tampen  at  brænde. 
Christi  Himmelfartsdag  blev  Skydningen  overor- 
denlig voldsom.  Vi  var  kommen  hjem  igen  til 
Huset  efter  en  Nats  Bivuak  ved  Stranden,  og 
havde  isinde  at  holde  ud  saa  længe  som  muligt, 
inden  vi  besluttede  os  til  at  drage  bort.  Vi  vidste 
nok  heller  ikke,  hvor  vi  skulde  drage  hen.  Men 
ved  Nitiden  om  Morgenen  blev  Bombardementet 
ganske  overvældende,  særlig  i  vor  Del  af  Byen, 
og  inden  vi  selv  vidste  det,  stod  vi  alle  udenfor 
Huset.  Moder,  der  var  i  Færd  med  at  rede  sit  Haar, 
holdt  stadig  Redekammen  i  Haanden,  Tagstenene 
raslede  ned.  Kuglerne  susede  os  om  Ørene,  medens 
vi  løb  afsted  mod  Havnen  til  Kastellet,  hvor  Fa- 
der mente,  der  var  bedst  Dækning.  Da  vi  løb  paa 
Volden  bag  ved  Lecks  Mølle,  sprang  en  Granat 
nede  paa  Vejen  i  Udkanten  af  Carolinelund  med 
et  forfærdeligt  Brag,  saa  vi  alle  sank  i  Knæ.  Stum- 
perne faldt  vel  en  Snes  Alen  fra  os,  og  min  yngste 
Broder  Hans,  der  hang  paa  Ryggen  af  AnderSy 
skreg  højt.  Vi  naaede  dog  i  Behold  ud  i  Kastellet, 
hvor  der  var  nogenlunde  Dækning,  og  der  stod 
vi  da,  halvt  paaklædte.  Moder  stadig  med  Rede- 
kammen i  Haanden,  uden  Tag  over  Hovedet,  og 
uden  Mad  og  Drikke.  De  sidste  af  Byens  Ind- 
byggere flygtede  vist  alle  derud  den  Dag.  Anders 
blev  sendt  ud  med  en  Spand  efter  Vand  udenfor 
Kastellet,  og  Fader  gik  op  ad  Dagen  hjem  for  at 
hente  Klæder  til  os.  Men  Mad  var  der  ikke,  og 
vi  var  naturligvis  sultne  som  sædvanlig  i  den  Tid. 
Snoghøjs  Færge  laa  nede  ved  Broen  og  kunde 


98 


ikke  gaa  over  til  Fyen,  da  Kuglerne  i  det  stille 
Vejr  kunde  naa  den  fra  Sanddalsbatteriet.  Vi  Drenge 
drev  om  og  saa  paa  Folk  og  paa  Granaterne.  Hel- 
digvis var  Treldeskanserne  endnu  ikke  byggede 
den  Gang,  nu  havde  vi  idetmindste  Fred  fra  den 
Kant. 

Nede  paa  Færgen  ved  Broen  sad  Færgeskippe- 
ren fra  Snoghøj  Niels  Madsen  Lyng  og  skar  sig 
en  vældig  Rundtenom  af  et  stort  Rugbrød,  bredte 
Smør  paa  og  belagde  den  med  Rullepølse,  dejlig 
Lammerullepølse,  og  skulde  lige  til  at  spise  den. 
Da  saa  han  op  paa  mig,  der  stod  paa  Broen  og 
saa  andægtig  til,  og  mine  Øjne  har  sikkert  havt 
et  temmelig  glubende  Udtryk,  thi  han  sagde  ven- 
ligt: „Er  Du  sulten  min  Dreng?"  Jeg  svarede  iv- 
rigt ja.  „Saa  tag  den,"  sagde  han,  „og  bring  ogsaa 
Din  Moder  én."  Det  glemmer  jeg  ham  aldrig,  og 
naar  jeg  fra  den  Dag  altid  har  sat  saa  stor  Pris 
paa  Lammerullepølse,  saa  har  jeg  ogsaa  fortalt  mine 
Børn  hvorfor. 

Om  Natten  sov  vi  paa  Gulvet  i  et  af  Husene  i 
Kastellet,  og  næste  Morgen  fik  vi  en  Baad  og 
roede  over  til  Fyen.  Da  det  ikke  var  raadeligt  at 
lande  ved  Stribs  Færgebro,  der  stadig  blev  be- 
skudt fra  Sanddalsbatteriet,  søgte  vi  ind  længere 
mod  Øst,  udfor  den  saakaldte  Søborg  Mose,  i 
Nærheden  af  Billeshave,  hvor  Fader  kort  efter 
fik  Arbejde  ved  den  Landgangsbro,  hvortil  al 
Trafik  til  og  fra  Fæstningen  efterhaanden  kom  til 
at  gaa.  Her  blev  vi  sat  i  Land  paa  den  nøgne 
Strandbred  med  de  allernødvendigste  Sengklæder^ 


og  Fader  gik  saa  op  i  Landet  for  at  finde  Husly 
til  os.  Et  lille  Stykke  fra  Kysten  boede  en  Mand, 
for  hvem  han  engang  havde  bygget  en  Baad, 
vi  kaldte  ham  Niels  Snedker,  og  uagtet  han  for- 
uden sin  egen  store  Familie  i  Forvejen  havde  to 
flygtede  Familier  i  sit  lille  Husmandshus,  fik  Fa- 
der dog  Plads  til  os  inde  i  en  Lade.  Der  var  in- 
gen Vinduer,  blot  en  Dør  ud  til  Loen,  hvor  „store 
Chresten"^  boede  med  sin  talrige  Familie,  men  vi 
var  glade  ved  at  faa  Tag  over  Hovedet.  Stedet 
laa  mellem  Bakkerne,  hvor  ingen  Kugler  kunde 
naa,  og  jeg  var  lidt  forundret  over  den  mærkelige 
Stilhed  der  var. 

Vi  indrettede  os  nu  saa  godt  som  muligt.  Der 
blev  lavet  Rammer  af  Brændestykker  paa  Jord- 
gulvet for  at  holde  sammen  paa  Sengehalmen,  der- 
over blev  Sengklæderne  bredt,  og  saa  pakkede  vi 
os  sammen  og  sov  herligt.  Vanskeligere  var  det 
for  de  fire  Koner  at  lave  Mad  ved  samme  Skor- 
sten, hver  til  sine,  men  de  maatte  tage  hver  sin 
Tur  og  læmpe  sig  efter  hverandre.  Den  fjerde 
Familie  var  den  omtalte  Christian  Beriders,  Hertil 
kom  tilsidst,  at  Moder  blev  syg  og  fik  en  let  Ty- 
fus, som  hun  med  sin  stærke  Natur  dog  heldigvis 
hurtigt  kom  over.  Men  trods  alt  dette  var  det  et 
herligt  Liv  for  os  Børn,  vi  havde  jo  aldrig  levet 
paa  Landet,  hvor  alt  nu  var  nyt  for  os.  Vi  un- 
drede os  over  Lærkernes  glade  Sang,  der  ikke 
forstyrredes  af  Kanonernes  fjerne  Drøn  fra  den 
belejrede  By,  og  vi  færdedes  hver  Dag  paa  Vejen 
ned   til    Stranden   mellem   de   høje   Bakker  med 


100 


Græs  Og  Korn  og  blaanende  Skifter  med  de  fine 
Hørblomster,  som  vi  aldrig  før  havde  set.  Intet 
Under  var  det,  at  jeg  selv  gav  mig  til  at  synge 
omkap  med  Fuglene.  „Den  tapre  Landsoldat"  havde 
vi  hørt  Soldaterne  synge,  og  af  dem  lærte  jeg  og- 
saa  de  andre  Krigssange,  der  ligesom  laa  i  Luften: 
„Holmens  faste  Stok",  „Ser  I,  hvem  der  kommer 
her"  osv.  løvrigt  levede  jeg  for  min  Part  meget 
for  mig  selv  i  en  lidt  fantastisk  Drømmeverden, 
som  jeg  ikke  holdt  af  at  blive  forstyrret  i  af  de 
andre.  Jeg  kunde  i  Timevis  sidde  nede  mellem 
Bakkerne,  hvor  Solen  varmede  saa  dejligt,  hvor 
Luftningen  fra  Havet  var  saa  frisk,  og  hvor  jeg 
kunde  se  Fader  arbejde  paa  Broen  derude. 

Men  en  skønne  Dag  blev  hans  Arbejde  og  mine 
Drømmerier  afbrudt  paa  en  brat  Maade.  Tyskerne 
havde  opdaget,  at  der  blev  bygget  en  ny  Landings- 
bro  og  vilde  nu  prøve  at  naa  den  i  det  stille  Vejr 
med  den  klare  Luft,  om  ikke  med  Granater,  saa 
med  Fuldkugler,  der  kunde  række  længere.  Den 
ene  Kugle  slog  ned  i  Vandet  efter  den  anden, 
nærmere  og  nærmere  ved  Broen,  og  tilsidst  saa 
nær,  at  Vandet  oversprøjtede  Fader  og  gennem- 
blødte ham.  Saa  samlede  han  sit  Værktøj  og  kom 
op,  hvor  jeg  sad  i  Græsset  og  sagde  ganske  rolig: 
„Kom  nu,  Laurids,  og  lad  os  gaa  hjem." 

Vor  Vært,  Niels  Snedker y  var  Fisker;  hvor  han 
havde  faaet  sit  Snedkernavn  fra,  véd  jeg  ikke. 
Naar  Bille  færdedes  ude  i  Bæltet  med  „Hekla" 
og  Kanonbaadene,  og  stadig  trængte  til  at  faa  sit 
Mandskab  suppleret,  gik  Niels  Snedker  i  den  dø- 


101 


deligste  Angst  for  at  blive  presset.  Han  havde  af 
den  Grund  sine  Skjulesteder  oppe  mellem  Bak- 
kerne, hvor  han  opholdt  sig,  indtil  Luften  igen 
var  ren.  Han  var  iøvrigt  en  klog  og  belæst  Mand, 
med  stor  Interesse  for  sit  Folk  og  Fædreland,  — 
men  selv  at  skulle  gaa  med,  det  var  dog  for  me- 
get forlangt.  Faren  var  vel  heller  ikke  saa  stor  og 
vistnok  indbildt;  han  var  jo  en  ældre  Mand,  vel 
over  de  halvtreds. 

Tiden  gik  imidlertid  saare  fornøjeligt  for  os  Børn, 
og  vi  vænnede  os  efterhaanden  ganske  godt  til  at 
leve  paa  Feltfod.  Fader  var  nu  og  da  ovre  for  at 
se  til  Huset  og  for  at  hente  et  eller  andet,  og  en 
af  de  sidste  Gange  fortalte  han,  da  han  kom  hjem 
til  os,  at  der  var  bleven  saa  „lyst"  i  Huset.  Jeg 
forstod  ikke  rigtig,  hvad  han  mente,  før  vi  kom 
hjem:  de  fleste  af  Væggene  var  skudt  ned.  Jeg 
hørte  de  Voxne  tale  om,  hvad  Enden  dog  skulde 
blive.  Nu  blev  der  jo  bygget  Skanser  ude  ved 
Treide,  og  naar  de  begyndte  at  tage  Ordet,  vilde 
Forbindelsen  mellem  Fæstningen  og  Fyen  vel  blive 
umulig.  Vi  kunde  en  Dag  oppe  paa  de  høje  Bak- 
ker se,  at  de  Danske  gjorde  et  Udfald,  og  vi  hørte, 
at  nogle  af  Skanserne  skulde  være  blevne  sløjfede 
af  de  Danske  —  det  maa  have  været  den  30. 
Juni  —  men  det  vilde  vel  ikke  vare  længe,  før  de 
igen  var  opførte. 

I  de  første  Dage  af  Juli  begyndte  der  at  komme 
en  besynderlig  Uro  over  Folk.  Næsten  hver  Aften 
stillede  mange  Tropper  nede  ved  Broen,  Afdelin- 
ger fra  Fyen  og  Als,  og  saa  kom  Ryes  Brigade  fra 


102 


Helgenæs  og  blev  sat  i  Land  omme  paa  Nordsiden 
i  „Flaskens  Bugt".  Om  Aftenen  stillede  den  ogsaa 
nede  ved  Stranden.  Der  blev  uddelt  Extraforplej- 
ning,  Beskøjter  og  røget  Flæsk,  og  Feltflaskerne  blev 
fyldt  med  Brændevin.  Vi  Børn  var  naturligvis  der- 
nede for  at  se  de  mange  Soldater.  Aftenen  den  5. 
Juli  husker  jeg  tydeligt.  Mandskabet  kom  hurtigt 
ombord  i  Færger  og  paa  Dampskibe  og  blev  sat 
over.  Det  var  en  dejlig  stille  Aften,  og  der  blev 
skudt  stærkt  paa  Skibene  fra  Sanddal  og  fra  Han- 
nerup.  Der  blev  rejst  et  Ambulancetelt  indenfor 
Broen.  Saa  maatte  vi  smaa  hjem,  men  Fader  og 
Anders  blev  dernede.  Moder  laa  syg  inde  i  Kro- 
gen i  Laden,  hvor  der  var  redt  til  hende  paa  Ler- 
gulvet som  til  os  andre.  Om  Natten  hørte  vi  en 
Skydning,  som  vi  aldrig  havde  hørt  Mage  til  før. 
Vi  kom  da  op  af  Halmen  og  løb  ned  paa  Bak- 
kerne, hvor  vi  kunde  se  en  Stribe  af  Ild  ovre  ved 
Treide  og  hørte  en  uafladelig  knitrende  Geværild 
og  Kanonernes  dybe  Drøn.  Det  maa  have  været 
Kampen  om  Treldeskansen. 

Saa  varede  det  ikke  længe,  inden  der  begyndte 
at  komme  Saarede  over  til  Landingsbroen,  og  der 
mødte  en  lang  Række  Vogne.  Den  ene  Færge  fuld 
af  Saarede  kom  efter  den  anden,  og  Broens  Dække 
blev  blodigt.  De  Saarede  blev  baaret  eller  ledet 
ind  i  Teltet  med  det  grønne  Flag  og  saa  lagt  op 
i  Vognene,  der  kørte  dem  til  Billeshave  Lasaret. 
Der  var  baade  Danske  og  Tyske.  Jeg  saa  en  lig- 
bleg, vistnok  haardt  saaret,  Tysker  blive  lagt  op  i 
en  Vogn  alene.  Bonden  stod  bøjet  over  ham  oppe 


103 


i  Vognen  for  at  hjælpe  ham,  men  pludselig  slog 
Tyskeren  ham  en  paa  Øret,  saa  han  nær  var  fal- 
det af  Vognen.  Bonden  satte  sig  betuttet  hen  paa 
sit  Agebræt  og  piskede  paa  sine  Heste,  men  kom 
snart  ind  i  den  lange  Vognrække,  der  kørte  bort 
Fod  for  Fod. 

Moder  var  nu  saa  rask,  at  hun  kunde  taale  Hjem- 
rejsen, og  i  det  dejligste  Sommervejr  roede  vi  den 
8.  Juli  tilbage  til  Fredericia.  Tyskerne  var  jo  nu 
som  blæst  bort,  og  der  herskede  den  dybeste  Stil- 
hed. Det  gamle  Hus  havde  dog  holdt  godt  sam- 
men, alle  Tvervæggene  var  vel  nedskudte,  saa  vi 
kunde  se  helt  igennem  Huset  og  gennem  Naboens 
Thomas  Krags  Hus  og  op  mod  Volden,  men  Tøm- 
merværket stod.  Taget  var  vel  gennemhullet,  men 
Spær  og  Bjelker  var  paa  deres  Plads,  og  nu  fik 
baade  Store  og  Smaa  travlt.  Vi  Smaa  bar  Mursten 
ud  og  rensede  dem,  og  Fader  sled  Dag  og  Nat 
med  at  tømre,  mure  og  kalke,  indtil  vi  fik  det 
hele  i  beboelig  Stand  igen,  og  det  varede  ikke 
længe. 

Folk  strømmede  igen  til  Byen,  men  de  fleste 
havde  svært  ved  at  kende  deres  Hjem,  tidt  var 
der  kun  en  Grushob  tilbage,  eller  en  enligstaaen- 
de  sort  og  tilrøget  Skorsten,  der  viste,  hvor  Hjem- 
met havde  staaet.  Men  man  hjalp  sig,  som  man 
kunde,  og  man  hjalp  hinanden,  thi  i  slige  Træng- 
selstider viser  der  sig  ofte  Træk  af  Opofrelse  og 
Kærlighed,  som  man  under  rolige  og  magelige 
dagligdags  Forhold  ikke  faar  at  se. 

Nu  kunde  vi  ikke  lade  os  nøje  med  fra  Volden 


104 


at  kigge  ud  over  Brystværnet  til  de  tyske  Batte- 
rier. Portene  var  jo  aabne  og  Passagen  fri.  En 
Dag,  kort  efter  vor  Hjemkomst,  drog  en  stor  Flok 
Drenge  ud  af  Strandporten  for  at  se  den  tyske 
Lejr  og  Batterierne  i  Hannerup  Skov.  Anders, 
som  jeg  jo  altid  var  i  Hælene  paa,  var  lidt  be- 
tænkelig ved  at  tage  mig  med  paa  den  lange  Tur, 
men  saa  satte  han  mig  resolut  paa  vor  Trillebør, 
og  han  og  de  andre  Drenge  kørte  mig  saa  ud  med 
til  Hannerup  Bakker,  hvor  vi  „lod  Vognen  holde" 
og  gik  omkring  og  saa  os  om.  Blokhuset,  hvortil 
vi  hver  Aften  fra  Volden  havde  set  den  lille  Be- 
sætning drage  ud  med  Udsigt  til  ikke  at  komme 
tilbage,  da  det  jo  var  en  Uriaspost,  laa  nu  i  Rui- 
ner, en  Bunke  sønderskudte  Skansekurve  og  halv- 
brændte Bjælker.  I  Kløfterne  oppe  mellem  Bak- 
kerne saa  vi  Tyskernes  Hyttelejre  med  murede 
Smaahuse,  forsynede  med  Vinduer  og  Døre,  Urte- 
og  Blomsterhaver  foran.  Materialierne  skal  de  have 
taget  fra  Boalths  Teglværk  tæt  ved.  Ja,  der  var 
meget  at  se  for  en  Flok  videlystne  Drenge.  Saa 
kom  Hjemturen  ind  ad  Dæmningen  i  den  dejlige 
Sommeraften.  Sangen  lød  fra  den  glade  Drenge- 
skare, da  de  med  Trillebøren  i  Spidsen  kørte  ind 
ad  Strandporten. 

Efterhaanden  ordnede  Forholdene  sig  i  Byen. 
Der  blev  uddelt  Pengehjælp  til  de  Skadelidte,  der 
blev  sendt  Hjælp  fra  Kjøbenhavn  til  „de  betrængte 
Jyder"  og  Dr.  Rørdam^  der  var  Medlem  af  den 
nedsatte  Komité,  sørgede  for,  at  vi  fik  den  nød- 
vendigste Hjælp  til  Husets  Istandsættelse.  Der  var 


105 


rigeligt  Arbejde  for  Fader,  Moder  var  rask,  og  vi 
Drenge  begyndte  igen  at  søge  Skolen,  som  hver- 
ken var  brændt  eller  nedskudt.  Vi  havde  stadig 
Indkvartering,  og  vi  Drenge  samlede  os  et  ganske 
godt  Indtryk  af  Krigen  i  det  hele  ved  at  høre 
Soldaterne  fortælle  og  samtale  om  deres  Oplevel- 
ser. 

Ånders  havde  nu  naaet  Konfirmationsalderen,  og 
det  var  en  given  Ting,  at  han  vilde  tilsøs.  Han 
fik  strax  Hyre  med  Christian  Madsen,  Broder  til 
Færgeskipperen  fra  Snoghøj,  og  kom  til  at  sejle  i 
Transport.  I  Krigsaarene  blev  Lillebælt  nemlig 
ikke  alene  benyttet  til  at  gøre  Flankeangreb  fra 
paa  Fjenden,  men  ogsaa  til  Støtte  for  vor  Hær, 
naar  den  opererede  langs  med  Østkysten.  Der 
blev  derfor  lejet  en  Mængde  Smaaskibe,  der  fulgte 
Hærens  Bevægelser  og  gjorde  Tjeneste  paa  samme 
Maade,  som  man  bruger  et  Vogntræn  og  vel  nær- 
mest under  Intendanturen.  De  blev  ladede  med 
Munderingsgenstande,  Armatur  og  hvad  Hæren 
ellers  havde  Brug  for,  og  sejlede  fra  den  ene  Fjord 
til  den  anden.  Det  skal  have  været  Læssøes  Ide 
saaledes  at  benytte  Smaaskibe  til  bevægelige  Ma- 
gasiner, hvor  en  Mand  og  en  Dreng  kunde  føre 
det  samme,  som  vel  100  Vogne.  Christian  Madsen 
førte  saaledes  med  sin  lille  Slup  Støvler,  Klæder, 
Lædertøj,  Geværer,  Ammunition  o.  Ign.,  og  blev 
idelig  sendt  til  Kolding-Fjord,  Aabenraa  Fjord  og 
især  til  Flensborg  Fjord,  hvor  Sagerne  blev  afleve- 
rede og  nye  Sager  indtagne  fra  Skibe,  der  kom 
fra  Kjøbenhavn. 


106 


Senere  gik  Ånders  med  større  Skibe  paa  Eng- 
lands-Farter og  bragte  Fajance  med  hjem  til  Mo- 
der. Hvor  fulgte  vi  ikke  denne  Broder,  hvor  talte 
vi  ikke  om  ham,  hvor  studerede  vi  ikke  Kortet 
om  Aftenen,  naar  Fader  var  kommen  hjem  og  talte 
om,  hvor  han  kunde  naa  hen  med  den  eller  den 
Vind!  Aaret  efter,  sent  paa  Høsten,  gik  han  ud 
med  et  lille  Skib  fra  Ærøskøbing.  Det  blæste 
uafladeligt  med  vestlige  Vinde  og  vi  kunde  høre 
Moder  klage  og  nævne  Ånders'  Navn,  naar  Stor- 
men ruskede  i  Taget  paa  vort  Hus.  Tiden  gik,  og 
vi  fik  intet  Brev.  Jeg  kunde  ikke  lade  være  at 
kigge  efter  Skibet,  som  jo  slet  ikke  havde  Fragt 
til  Fredericia;  og  en  Dag,  da  en  lille  overiset  og 
forpjusket  Galease  blev  iset  ind  i  Havnen,  havde 
jeg  i  den  Grad  sat  mig  ind  i,  at  det  maatte  være 
„Panope"  med  Ånders  ombord,  at  jeg  løb  over, 
hvor  den  lagde  til,  og  raabte  til  den  lille  sorte  og 
snavsede  Kok,  der  i  Kabyssen  gjorde  Ild  under 
KafiFekedlen:  „Goddag  Ånders!**  Fyren,  som  iøv- 
rigt  nok  kunde  ligne  ham,  grinede  over  hele  An- 
sigtet og  sagde:  ,Jeg  he'er  itte  Anders!**  Jeg  op- 
dagede min  Fejltagelse  og  gik  slukøret  hjem.  Tem- 
melig længe  efter  Nytaar  kom  der  endelig  Brev 
fra  en  lille  Fiskerhavn  i  den  svenske  Skærgaard, 
hvor  de  var  drevne  hen  efter  en  haard  Rejse  og 
med  sønderrevne  Sejl. 

Anders  og  Frederik  gjorde  senere  de  lange  Rej- 
ser og  passerede  Ækvator  hver  for  sig  vel  en 
Snes  Gange.  Der  var  Fest  i  Hjemmet,  naar  der 
kom  Breve  fra  dem,  og  naar  det  stormede,  gjorde 


107 


det  ikke  mere  saa  stærkt  Indtryk  paa  Moder  som 
tidligere.  Frederik  sejlede  som  Matros  og  Anders 
som  Tømmermand,  men  videre  kunde  de  fore- 
løbig ikke  komme,  da  de  havde  lært  saa  lidt  i 
Skolen. 

Denne  var  imidlertid  dengang  begyndt  igen,  og 
jeg,  der  havde  lært  Læsning  og  Tabel  hos  Trine 
Therkilsen  i  Lillegade,  kom  ind  i  Borgerskolens 
2.  Klasse,  hvor  saa  mange,  der  ikke  var  særlig 
anlagt  for  at  lære  noget,  blev  hængende  til  deres 
Konfirmation;  jeg  slap  ret  hurtigt  ud  af  den.  Men 
jeg  vil  ikke  dvæle  længe  ved  den  Tid,  som  det 
tog  mig,  at  arbejde  mig  gennem  Klasserne  i  Sko- 
len. Fjerde  Klasse,  den  øverste,  kaldtes  fra  gam- 
mel Tid  Realklassen.  Der  var  lidt  mere  Under- 
visningstid, der  lærtes  Geografi,  Historie,  Natur- 
historie og  Tysk,  der  blev  skrevet  Stil,  mest 
Diktat,  men  dog  ogsaa  engang  imellem  frie  Stile, 
Breve,  Beretninger  og  Genfortællinger.  Naar  der 
var  blevet  arbejdet  med  mere  Interesse  fra  Lærer- 
nes Side,  kunde  et  Barn  med  Flid  og  Evner  have 
naaet  et  respektabelt  Kundskabsstandpunkt,  men 
der  herskede  stadig  den  samme  Praxis  med  Hen- 
syn til  at  faa  Timen  til  at  gaa.  Børnene  blev  hur- 
tigst mulig  hørt  i  deres  Lektier,  fik  saa  et  nyt 
Stykke  for  „derfra  og  dertil",  og  saa  var  den  halve 
Time  gaaet.  Resten  af  den  kunde  vi  anvende  som 
vi  vilde,  til  at  læse  den  nye  Lektie  eller  til  Af- 
skrivning efter  en  Bog  —  Papir  var  der  i  Følge 
det  Thomsenske  Legat  nok  af  —  men  det  blev 
aldrig  kontrolleret  eller  gennemset.  Hvad  kunde 


108 


der  ikke  have  været  forklaret  og  fortalt  i  al  den 
Tid?  Vi  havde  ogsaa  én  Times  Tegning  om  Ugen, 
hvilket  interesserede  mig  saare  meget,  thi  jeg  el- 
skede Billeder,  jeg  følte  ligefrem  Trang  til  at  se 
Billeder,  ja  naar  jeg  kunde,  købte  jeg  mig  ofte  et 
Billede  ovre  hos  Bogbinder  Ringstedy  helst  et  med 
livlige  Farver,  som  det  var  mig  en  Nydelse  at  be- 
tragte. Ja,  Billeder  og  —  Musik!  Der  var  ikke 
megen  Lejlighed  til  at  høre  Musik,  men  dog  mere, 
end  i  saa  mange  andre  Smaabyer,  thi  her  var 
Brigademusik  og  Vagtparade.  Selv  under  Belejrin- 
gen lod  Oberst  Lunding  Musiken  trække  gennem 
Gaderne,  indtil  en  af  Spillemændene  blev  skudt, 
saa  hørte  det  op.  Min  Trang  til  Musik  var  saa 
stærk,  at  jeg  om  Aftenen  kunde  liste  mig  op  uden- 
for Tobaksfabrikant  Bønnelyckes  Vinduer,  for  at 
høre  dem  spille  og  synge  oppe  i  Dagligstuen.  Der 
var  ikke  mange  Mennesker  paa  Gaden  om  Afte- 
nen, saa  jeg  kunde  staa  der  længe  uforstyrret,  og 
kom  nogen  forbi,  flygtede  jeg,  som  om  jeg  var  i 
Fare  for  at  blive  grebet  i  noget  slet,  eller  maaske 
fordi  jeg  af  min  Længsel  var  lokket  ind  paa  Veje, 
hvor  de,  der  levede  under  mine  Forhold,  ikke 
plejede  at  komme. 

Vor  Sangundervisning  i  Skolen  kom  mig  til  god 
Hjælp.  Strax  da  jeg  kom  ind  i  Skolen  blev  jeg 
udtaget  til  Kordreng,  en  Pligt,  der,  saa  udstrakt 
den  var,  ikke  hvilede  trykkende  paa  mig.  Jeg  kom 
gerne  i  Kirke  og  ofte  med  det  Resultat,  at  jeg  paa 
Hjemvejen  tænkte  paa,  at  jeg  i  den  eller  den  Hen- 
seende maatte  se  at  blive  bedre,  og  at  jeg,  om 


109 


Aftenen,  naar  jeg  kom  i  Seng,  forsøgte  at  gennem- 
gaa,  hvad  jeg  havde  forsyndet  mig  i  den  Dag.  Men 
jeg  maa  bekende,  at  jeg  som  oftest  faldt  i  Søvn, 
inden  jeg  blev  færdig  med  Regnskabet,  og  næste 
Dag  kunde  bebrejde  mig,  at  jeg  ikke  en  Gang 
kunde  gøre  saa  meget  for  Guds  Skyld.  Jeg  maatte 
møde  til  Sangøvelse  et  Par  Gange  om  Ugen  og 
havde  stor  Glæde  af  de  Timer.  Vor  Sanglærer, 
Stabshornblæser  Hartmann,  var  dygtig  og  ivrig, 
og  jeg  fik  Øret  aabnet  for  Harmonier  og  Takt. 
Jeg  lærte  ogsaa  at  rette  mig  efter  Noder,  men  No- 
derne selv  fik  jeg  aldrig  lært.  Der  var  tilfældigvis 
mange  gode  Stemmer  mellem  os,  og  vi  lærte  en 
Mængde  firstemmige  Sange  foruden  Salmerne,  som 
vi  sang  i  Kirken  om  Søndagen.  Forunderligt  var 
det  for  mig  at  høre,  hvorledes  de  forskellige  Stem- 
mer kunde  gribe  ind  i  hinanden  og  danne  Harmo- 
nier, og  naar  vi,  efter  at  hver  enkelt  Stemme  var 
lært,  prøvede  alle  fire  Stemmer  sammen  og  de 
fulde  Harmonier  løde,  kunde  jeg  gribes  saaledes 
af  Tonerne,  at  jeg  fik  Taarer  i  Øjnene.  Nogle  af 
mine  bedste  Kammerater  var  mellem  Sangerne, 
først  og  sidst  Lorentz  Windeløv ,  en  vel  begavet 
og  elskværdig  Dreng  med  en  dejlig  Stemme  og  et 
ualmindelig  fint  Øre.  Han  er  nu  en  velhavende 
Købmand  i  Byen. 

I  øverste  Klasse,  som  jeg  kom  op  i,  da  jeg  var 
12  Aar  gammel,  naaede  jeg  Duxepladsen  efter  at 
have  været  der  et  Par  Maaneder,  og  jeg  hævdede 
Pladsen,  til  jeg  gik  ud  af  Skolen  ved  min  Kon- 
firmation. Jeg  gik  i  Klasse  med  min  to  Aar  ældre 


110 


Broder  Frederik,  der  vel  ikke  tilegnede  sig  Stof- 
fet saa  let  som  jeg,  men  til  Gengæld  adskilligt 
grundigere,  hvilket  jeg  mange  Gange  erfarede, 
naar  vi  bagefter  i  Hjemmet  talte  om,  hvad  vi  havde 
hørt  i  Skolen.  Denne  min  stilfærdige,  solide  og 
dygtige  Broder  var  født  d.  2.  Septbr.  1840.  Han 
havde  kun  ringe  Evne  til  at  gøre  sig  gældende, 
men  var  skattet  og  afholdt  af  alle  dem,  der  rigtig 
lærte  ham  at  kende.  Han  døde  ovre  i  det  fjerne 
Vesten  1905,  men  hans  Aske  blev  bragt  hjem  og 
nedsat  ved  hans  Hustrus  Side  i  vort  Familiegrav- 
sted paa  Michaelis  Kirkegaard  i  Fredericia.^) 

Vor  Forberedelse  til  Skolen  tog  os  ikke  megen 
Tid,  da  vi  som  sagt  lærte  Lektierne  i  denne  eller 
paa  Vejen  til  den.  Men  selve  Skolevejen  frembød 
iøvrigt  mange  Ting  af  Interesse.  Det  gamle  Raad- 
hus  med  det  høje  raadne  Plankeværk  øvede  stor 
Tiltrækning  paa  os,  thi  gennem  de  mange  Huller 
i  Plankeværket  kunde  man  se  Fangerne  spasere  i 
Gaarden,  og  der  gik  mange  Fortællinger  om,  hvad 
den  eller  den  havde  begaaet.  En  fortvivlet  Skælm, 
mere  Fusentast  end  egenlig  Forbryder,  var  jevnlig 
Beboer  af  dette  efter  Arrestforvareren  opkaldte 
-„Frandsen'ske  Hotel".  Man  fortalte,  at  han  tilfæl- 
dig var  bleven  indsat  i  en  Celle,  der  stødte  op 
til  en  anden,  hvor  en  af  hans  forrige  Kærester 
havde  Logi,  og  at  han  gravede  sig  igennem  Træ- 
væggen under  sin  Seng  og  ind  til  hende.  Men  det 

1)  Frederik  Prip  blev  som  Styrmand  gift  1870  med  Lene  Margrethe  Thim 
(1840—1872),  Datter  af  hans  Morbroder  Henrik  Thim. 


111 


gik  nok  ikke  ret  længe,  før  det  blev  opdaget,  og 
han  fik  sine  Prygl  og  en  anden  Celle.  —  Vi  gik 
kun  i  Skole  den  halve  Dag,  Eftermiddagen  havde 
vi  til  egen  Raadighed,  men  Moder  tillod  os  ikke 
at  være  ledige.  Træsko  og  Trætøfler  maatte  vi  re- 
parere i  vor  Fritid,  men  jeg  vilde  jo  altid  læse, 
og  det  var  ikke  vel  set.  „Hvad  skal  vi  dog  faa 
Dig  anbragt  ved?"  hørte  jeg  tidt  Moder  sige.  Det 
kunde  jo  ikke  tænkes,  at  Læsning  kunde  blive 
min  Livsgerning,  hvilket  jeg  jo  nok  selv  kunde 
indse,  og  jeg  var  ked  deraf.  Men  læse  maatte  jeg. 
Min  Broder  Rasmus  havde  engang  i  sin  Skole- 
tid paa  en  Auktion  købt  en  Sæk  gamle  Bøger 
efter  en  Pastor  Schierning.^)  En  Del  af  dem  laa 
paa  vort  Loft,  og  naar  jeg  kunde  se  mit  Snit, 
listede  jeg  mig  op  og  søgte  efter  noget,  jeg  kunde 
læse.  De  fleste  af  Bøgerne  var  latinske  og  græske, 
men  der  var  dog  ogsaa  enkelte  danske.  Jeg  fandt 
et  gammelt  laset  Exemplar  af  Holbergs  Komedier, 
som  jeg  læste  med  Begærlighed,  især  ,Jeppe  paa 
Bjerget",  som  jeg  omtrent  lærte  udenad;  det  var 
nok  forresten  omtrent  den  eneste  af  Komedierne, 
som  var  komplet.  Jeg  fandt  ogsaa  nogle  Brud- 
stykker af  Shakespeares  Værker,  men  jeg  vidste 
dengang  ikke  rigtig  hvad  det  var,  dog  fængslede 
de  mig,  og  jeg  læste  dem  atter  og  atter.  Siden  op- 
dagede jeg,  at  det  var  „Romeo  og  Julie",  som  jeg 
havde  gjort  Bekendtskab  med  der  oppe  paa  Loftet, 
hvor  der  først,  naar  man  tog  Kluden  ud  af  Lys- 
hullet blev  saa  lyst,  at  man  kunde  læse. 

1)  Præsten  til  Trinitatis  Kirlee  i   Fredericia  Jacob  Schierning  (1793—1845). 


112 


Vi  tilbragte  ogsaa  megen  Tid  ved  Stranden. 
Jeg  havde  i  min  tidligste  Barndom  Kirtelsyge  og 
svage  Øjne;  Ernæringen  hjemme  var  jo  ikke  rige- 
lig og  jeg  var  derfor  ret  spinkel  og  svagelig,  rigtig 
„en  Spegesild",  som  Moder  kaldte  mig.  Det  var 
Badene  i  det  friske  Kattegatsvand,  der  reddede 
mig.  Hvilket  Velvære  følte  vi  ikke,  naar  vi  efter 
Badet  laa  nede  mellem  Stenene  paa  Dæmningens 
Yderside  og  lod  os  gennembage  af  Solen,  indtil 
der  kom  et  nyt  Hold  Kammerater,  som  vi  saa 
atter  gik  i  Vandet  med,  og  det  skete  ikke  sjældent 
6  å  7  Gange  om  Dagen. 

Henad  Aften  maatte  vi  hjem,  da  vi  saa  skulde 
ned  paa  Tømmerpladsen  med  Trillebøren  for  at 
hente  Spaaner.  Det  var  Tømrernes  Ret  at  faa 
Spaanerne  og  Affaldet  paa  Pladsen.  Naar  saa  Spaa- 
nerne var  samlet  i  Bunker,  der  saa  vidt  mulig  var 
lige  indholdsrige,  maatte  en  af  os  vende  Ryggen 
til,  medens  en  anden  pegede  paa  en  af  Bunkerne 
og  raabte:  „Hvem  skal  ha'e  den?"  „Det  skal  Jens 
Smith"  svaredes  der,  eller  „det  skal  Jørgen  Prip" 
osv.  Paa  den  Maade  samledes  der  Brændsel,  som 
blev  lagt  til  Tørring  paa  Loftet,  og  saa  var  vi  fri 
for  den  Bekymring. 

I  Sommerferien  gik  Frederik  og  jeg  ud  paa 
Markerne  med  nogle  andre  Kammerater  og  san- 
kede Ax.  Naar  Kornet  var  kørt  hjem  og  Marken 
revet,  havde  Fattigfolk  Lov  til  at  samle  de  Ax, 
der  maatte  være  tilbage.  Det  er  noget,  som  nu 
snart  ikke  kendes  mere,  da  det  vel  ikke  er  til- 
strækkeligt lønnende.  Dengang  var  det  almindeligt, 


113 


som  der  staar  i  Høstsalmen:  „Som  Fugl  høster 
Fattigmand  uden  at  saa,  som  Ruth  gaar  til  Høsten 
fattig  Kvinde".  Paa  den  Maade  samlede  vi  Hvede, 
som  vi  byttede  bort  for  Hvedemel  til  Julekage  i 
Julen,  og  Rug  til  Brød,  samt  Byg  til  Hønsene,  og 
til  Grisen,  om  vi  havde  havt  Raad  til  at  anskaffe 
os  en  saadan.  Vi  maatte  tidt  gaa  langt  omkring, 
inden  vi  fandt  Steder,  hvor  der  var  noget  at  sanke, 
men  i  Reglen  fik  vi  da  1  å  2  Skæpper  af  hver 
Kornsort,  naar  Høsten  var  tilende.  Trætte  var  vi 
efter  den  lange  Vandring,  og  Ryggen  maatte  jo 
bøjes  for  hvert  Ax.  Men  vi  blev  dog  trættere  af 
at  „hakke  Kartofler".  Vi  gik  ud  med  Hakke  og 
Pose  og  søgte  efter  i  hvert  Hul  paa  Kartoffel- 
markerne, hvor  der  havde  staaet  en  „Stuge"  (Kar- 
toffelplante), for  at  finde  de  Kartofler,  som  var 
oversete  og  efterladte.  Ejerne  saa  det  gerne,  thi 
paa  den  Maade  blev  Marken  jo  renset  én  Gang 
til.  Ved  Aftenstid  kastede  vi  Sækken  over  Nak- 
ken og  vandrede  hjemad,  dygtig  trætte  og  dygtig, 
sultne.  Saa  maatte  vi  tidt  efter  at  have  faaet  Mad 
afsted  igen  for  at  fange  Fisk  til  Middagen  næste 
Dag,  og  saa  endelig  i  Seng,  —  og  som  vi  da  kunde 
sove!  Saaledes  gik  vor  Sommerferie. 

Mine  ældre  Brødres  Bestilling  som  Keglerejsere 
gik  som  sagt  i  Arv  til  os  yngre.  Jeg  har  saaledes 
sammen  med  Frederik  havt  Ansættelse  omme  i 
den  gamle  Klub,  som  tidligere  blev  forestaaet  af 
Asp  og  senere  af  Harcksen.  Det  var  især  Søndag 
Eftermiddag,  der  blev  spillet,  og  vi  gik  da  og 
længtes  efter,  at  det  skulde  begynde;  men  naar 


114 


Spillerne  saa  holdt  ud  til  K)  11  om  Aftenen,  kunde 
Dagen  blive  lang  nok,  og  vi  var  ved  at  segne  af 
Træthed.  Naar  vi  ikke  kom  hjem,  bragte  Moder 
os  lidt  Proviant.  Nederst  paa  Banen,  hvor  vi  Kegle- 
rejsere  stod,  var  der  et  tilgitret  Vindu  ud  til  den 
saakaldte  „Slippe",  med  Haver  og  Træer  paa  begge 
Sider,  dér,  hvor  nu  den  store  Plads  foran  Bane- 
gaarden  ligger,  og  dér  mødte  Moder  med  en  Mel- 
lemmad og  lidt  Drikke,  som  hun  puttede  ind  til 
os  gennem  Gitteret,  omtrent  som  naar  en  Fugl 
mader  sine  fangne  Unger. 

En  saadan  Søndag  Eftermiddag  kunde  give  et 
Udbytte  af  1  å  2  Mark,  der  gik  i  den  fælles  Kasse. 
Betalingen  var  1  Skilling  af  hver  Mand  i  hver  Pot 
Kegler.  Senere  blev  jeg  Keglerejser  sammen  med 
den  skikkelige  Søren  Bender  hos  Bering  i  Hotel 
„Lillebelt",  hvor  Officererne  og  de  tilrejsende  Gæ- 
ster oftere  benyttede  Keglebanen.  Der  var  især  en 
Lieutenant,  som  altid  brugte  de  mindste  Kugler 
og  sendte  dem  ned  ad  Banen  med  saadan  Fart,  at 
Kugle  og  Kegler  røg  om  Ørene  paa  os,  —  han 
har  vist  hørt  til  Artilleriet. 

At  være  Keglerejser  var  jo  altid  lidt  i  Retning 
af  at  være  i  „en  fast  Stilling",  hvilket  i  vore  For- 
hold blev  regnet  for  at  være  meget  attraaelsesvær- 
digt.  Men  der  var  ikke  altid  Folk  i  Gæstgiver- 
gaarden,  der  vilde  spille,  og  den  gnavne  Hr.  Be- 
ring vilde  dog  have,  at  vi  skulde  være  parate, 
hvilket  jo  gav  Anledning  til,  at  vi  maatte  drive 
megen  Tid  bort.  Vel  tilbragte  jeg  Tiden  med  at 
sidde  og  læse  i  en  Krog  bag  Keglehuset,  som  jeg 


115 


havde  indrettet  mig,  men  dette  blev  ogsaa  regnet 
for  saa  godt  som  Driveri,  saa  at  der  i  Hjemmet 
var  Stemning  for  ved  første  Lejlighed  at  trække 
mig  ud  af  Bestillingen. 

Da  jeg  otte  Aar  efter  som  Student  kom  til  Fre- 
dericia, traf  jeg  sammen  med  flere  Samtidige  fra 
Skolen  der,  f.  Ex.  min  kære  Ven  Hans  Byhergy^) 
og  blev  af  ham  inviteret  ind  paa  Hotel  „Lillebelt" 
for  at  spille  Kegler  med  en  Flok  glade  Ruskam- 
merater. Jeg  vil  blot  bemærke,  at  det  var  mig  lidt 
underligt  —  at  se  Banen  fra  den  Side. 

Jeg  var  imidlertid  som  sagt  kommen  op  i 
Skolens  øverste  Klasse.  Gamle  Jensen  var  død. 
Han  laa  død  paa  Vejen  ude  fra  Fuglsang,  hvor 
han  ofte  gik  hen  efter  Skoletiden.  Han  havde  ført 
et  meget  bevæget  Liv,  havde  i  sin  Ungdom  været 
Dragon  og  var  saa  havnet  som  Klokker  og  Gra- 
ver, samt  Lærer  ved  Borgerskolen  i  Fredericia. 
I  denne  Virksomhed  havde  han  ikke  vundet  Bør- 
nenes Kærlighed. 

Efter  ham  fik  vi  en  Lærer  Dujardin^  tidligere 
Institutbestyrer  i  Byen,  og  denne  Forandring  maa 
regnes  for  et  Fremskridt.  Han  var  af  fransk  Her- 
komst og  en  ivrig  Havemand,  hans  Navn  henty- 
der jo  til  begge  Dele.  Han  var  en  dygtig  Lærer 
i  sine  Fag,  Regning  og  Bibelhistorie,  viste  mig 
strax  megen  Velvillie  og  tog  sig  paa  sin  urolige 
og  spredte  Maade  meget  af  mig.  Han  bragte  dog 
lidt    Liv    i    de    døde    Vande.    Kateketen,    Pastor 

1)  Den  senere  Stabslæge  i  2.  Generalkommando  Hans  Georg  Byberg  (1844 
—  1909),  Søn  af  Købmand  i  Fredericia  Ole  Stub  Byberg,  død  1882. 


116 


FritZy^)  Hansens  Efterfølger,  kom  til  Fredericia 
som  ældre  Mand,  han  var  velvillig  og  hjælpsom 
og  tog  sig  paa  en  praktisk  Maade  af  mig  og  mine 
Sager,  da  jeg  forlod  Skolen.  Saa  var  der  gamle 
Simonsen.  Engang  i  anden  Klasse  i  den  fortvivlet 
lange  Mørkningstime,  da  vi,  efter  at  være  over- 
hørte, skulde  sidde  og  vente  paa,  at  Kirkeuhret 
slog  4,  stødte  min  Sidekammerat,  Christian  Age- 
rupy^)  til  mig,  saa  at  jeg,  lille  som  jeg  var,  fløj  ud 
paa  Gulvet  lige  foran  Simonsens  Fødder.  Han  var 
meget  hæftig  og  tog  mig  i  Øret  og  halede  mig 
saaledes  hen  igen  paa  min  Plads.  Øret  maa  ikke 
have  været  stærkt  nok,  og  var  vel  heller  ikke 
indrettet  til  sligt  Brug,  thi  det  løsnede  sig  noget 
forneden,  og  Blodet  væltede  ned  ad  min  Bluse. 
Jeg  maatte  i  længere  Tid  gaa  med  Forbinding,  men 
der  blev  ellers  ikke  gjort  videre  ved  Sagen.  Men 
gamle  Simonsen  var  fra  den  Dag  anderledes  imod 
mig  end  imod  alle  de  andre,  saa  at  jeg  fik  Navn 
af  „Simonsens  Kæleunge."  Vist  er  det,  at  han  viste 
mig  en  rørende  Kærlighed,  og  jeg  fik  første  Gang 
at  se,  at  Lærerne  kunde  være  vore  Venner  og  ikke, 
hvad  jeg  før  havde  troet,  vore  fødte  Fjender.^) 

Alle  forbisejlende  Skibe  maatte  dengang  standse 
for  at  betale  Strømtold  i  Fredericia,  og  som  Følge 
heraf  forefaldt  der  ret  ofte  Tilfælde,  hvor  Skibs- 

1)  Adolph  Emil  Fritz  (1816—1897)  blev  Kateket  til  Michaelis  Kirke  i  Fre- 
dericia 1850.  Efter  at  have  taget  sin  Afsked  som  Sognepræst  i  Jersi  og  Skjendsved 
1884,  flyttede  han  til  Kbhvn. 

*)  Christian  Agerup  var  senere  Skibskaptain  og  blev  tilsidst  ansat  ved 
Havnevæsnet  1  Kbhvn.,  hvor  han  var  Husejer. 

»)  Lærer  Rasmus  S.  Simonsen  (1796—1866). 


117 


førerne  havde  Brug  for  en  Mægler.  Der  var  da 
ogsaa  i  min  Barndom  en  Skibsmægler  Erichsen^) 
i  Byen,  der  ikke  havde  saa  ganske  faa  Forretnin- 
ger. Hans  Stilling  syntes  at  være  god  og  han  holdt 
Fuldmægtig,  men  det  gik  imidlertid  tilbage,  og  den 
fint  udhalede  Fuldmægtig  blev  afskaffet,  hvorpaa 
han  henvendte  sig  til  Kateketen  om  at  faa  en  flink 
Dreng  fra  Borgerskolen  til  Hjælp  paa  Kontoret. 
Der  blev  givet  Anvisning  paa  mig,  og  Enden  blev, 
at  jeg  som  12aarig  Dreng  kom  paa  Mæglerens 
Kontor.  Her  var  en  Del  at  gøre  med  Indklarering 
og  Udklarering  af  Skibe,  Kopieren  af  Breve,  In- 
kassation af  Regningsbeløb  og  Besørgelse  af  Ærin- 
der, Tilsyn  med  Baaden,  Pasning  af  Hønsene  og 
af  og  til  Kørsel  med  Barnevognen  osv.  Der  var 
nok  at  tage  fat  paa  og  jeg  havde  altid  travlt.  Jeg 
fik  mine  Maaltider  der,  men  laa  hjemme  om  Nat- 
ten, og  skulde  foruden  Føden  ogsaa  have  Klæ- 
derne; men  her  gik  det  mig,  som  det  gik  den 
satiriske  Plovkøring  i  Poul  Møllers  „Lægdsgaar- 
den  i  Ølsebymagle",  der  skrev  paa  Bindet  af  sin 
Lærebog:  „Den  som  mig  føder,  det  er  Gud  Fader, 
den  som  mig  klæder  —  den  som  mig  klæder  — " 
Resten  stod  in  blanco.  Naa,  Klæder  havde  jeg  da 
i  alt  Fald  paa.  Jeg  havde  en  rigtig  pæn  Trøje, 
som  var  anskaffet  for  to  Gulddukater,  som  Doktor 
Bojesen  fra  Sorø,  min  Svigerindes  Onkel  og  Pleje- 
fader, havde  givet  mig,  da  han  en  Gang  besøgte 
os   i   Fredericia.   Det  var   det  første   Klædnings- 

1)  Mægler  Frederik  Vilhelm  Erichsen  (1821—1866)  var  gift  med  Caroline  de 
Fine  GHvarius  (1822—1895). 


118 


stykke,  som  jeg  var  Førstehaands-Ejer  af,  ellers 
gik  vi  Smaa  jo  i  de  ældre  Brødres  aflagte  Klæ- 
der, som  de  sendte  os  fra  Kjøbenhavn,  og  som 
Moder  syede  om  til  os.  Jeg  maa  her  atter  og  atter 
forundre  mig  over  alt  det,  som  Rasmus  og  Chri- 
stian, fattige,  som  de  selv  var,  formaaede  i  Ret- 
ning af  at  hjælpe  os.  Det  kan  og  skal  jeg  aldrig 
glemme. 

Mægleren  var  en  godmodig,  men  noget  svag 
Mand,  hans  Hustru,  en  fyensk  Præstedatter,  var 
et  elskeligt  Menneske,  der  som  Aarene  gik,  og  de, 
ikke  ganske  uden  Mandens  Skyld,  sank  ned  i 
Fattigdom  og  alskens  Sygelighed,  fik  et  mere  og 
mere  fortrykt  og  forpint  Udseende.  Efter  Mandens 
Død  ernærede  hun  sig  hæderligt  ved  at  arbejde 
paa  et  Mejeri  og  er  vist  for  længe  siden  død. 
Sønnen  Peter,  som  jeg  kørte  i  Barnevognen,  var 
en  rar  lille  Fyr,  der  saa  vidt  jeg  véd  kom  til  Post- 
væsnet. 

Ved  Siden  af  mine  saa  forskelligartede  „Mægler- 
forretninger" passede  jeg  min  Skole  og  sang  i 
Kirken,  hvor  jeg  ogsaa  for  et  aarligt  Vederlag  af 
3  Daler  ombar  Tavlen  ved  Gudstjenesten.  Den- 
gang kendte  man  ikke  opvarmede  Kirker,  i  alt 
Fald  ikke  i  Provinserne,  og  især  om  Fredagen, 
naar  vi  kom  fra  den  varme  Skolestue  og  sang  i 
Kirken  ved  Altergangen,  frøs  vi  ganske  frygteligt. 
Naar  den  var  forbi,  gik  vi  igen  over  i  Skolen  og 
blev  hørt  i  vore  Lektier.  Ved  en  saadan  Lejlig- 
hed kom  jeg  forfrossen,  som  jeg  var,  meget  daarligt 
fra  min  Historielektie  og  gik  helt  fra  det,  saa  Ka- 


119 


teketen  sagde:  „Du  har  nok  frosset  hele  Din  Hi- 
storie ud  af  Dig  ovre  i  Kirken?"  Men  Grunden 
var  ikke  alene  den.  Der  var  kommen  et  nyt  Hold 
Drenge  og  Piger  op  i  Klassen,  og  blandt  disse  var 
Grete  M.y  som  jeg  i  Stilhed  havde  sværmet  for  i 
lang  Tid,  en  fin  og  sart  lille  Pige,  med  mørkt 
Haar  og  mørke  Øjne,  som  jeg  ikke  vovede  at  tale 
til;  men  naar  jeg  gik  forbi  hendes  Vinduer  og  saa 
et  Glimt  af  hende,  var  jeg  glad  den  hele  Dag. 
Efter  Moderens  Død  kom  hun  nok  til  en  Familie 
i  Vejle.  Hun  var  Genstand  for  mine  Tanker  i 
flere  Aar  i  min  Barndom.  Det  kan  vel  vanskeligt 
undgaaes,  at  slige  Følelser  opstaar,  hvor  Drenge 
og  Piger  gaar  sammen  i  Skole,  men  jeg  har  aldrig 
set  eller  hørt,  at  dette  i  nogen  Henseende  har  havt 
uheldige  Følger  i  vor  Skole.  Snarere  troer  jeg,  at 
Pigernes  Nærværelse  var  heldig  og  gjorde  Tonen 
sømmelig,  vi  havde  ligesom  en  vis  Ærbødighed 
overfor  dem,  og  vilde  i  hvert  Fald  helst  vise  os 
fra  den  bedste  Side  for  dem.  Derfor  var  det  jo 
ogsaa  saa  inderligt  flaut  for  mig,  at  jeg  ikke  kunde 
min  Historie  hin  Fredag. 

Nu  nærmede  Tiden  sig,  da  jeg  skulde  gaa  til 
Konfirmations-Forberedelse.  Jeg  var  kommen  til 
Klarhed  over,  at  jeg  ikke  var  paa  min  rette  Hylde 
ved  Kontorvirksomheden,  og  havde  talt  med  Fader 
derom.  Mægleren  vilde  gerne  beholde  mig,  men 
det  stemte  saa  lidt  med  min  Tilbøjelighed  at  sidde 
paa  et  Kontor  og  skrive  og  regne. 

Saaledes   stod   Sagerne,   da  vi   blev   samlede  i 


120 


Sommeren  1856:  alle  sex  Sønner  og  vor  Sviger- 
inde, i  vort  Barndomshjem.  Rasmus  var  theologisk 
Kandidat,  gift  og  Lærer  i  Søetatens  Drengeslcole. 
Christian  var  Guldsmedesvend  og  Juvelerer  Anders 
havde  sejlet  Verden  rundt  som  Sømand  og  ud- 
dannede sig  nu  som  Skibstømrer  paa  samme  Værft 
i  Aabenraa,  hvor  Fader  havde  arbejdet  i  sin  Ung- 
dom. Frederik  var  blevet  konfirmeret  og  var  be- 
gyndt at  sejle  med  en  Fredericia-Skipper.  Det  var 
den  Vej,  som  egentlig  laa  nærmest  for  os  at 
slaa  ind  paa,  hvilket  jo  ogsaa  tre  af  Brødrene 
gjorde,  og  vist  er  det,  at  vi  alle  havde  og  har  en 
Forkærlighed  for  Søen,  der  har  havt  til  Følge,  at 
at  vi  alle  kan  styre  en  Baad,  jeg  tør  nok  sige, 
saa  godt  som  nogen  Fisker.  Jeg  var  altsaa  Mægler- 
dreng, og  Hans,  den  yngste,  var  den  eneste 
hjemme.  Vore  Forældre  var  inderlig  glade  over 
deres  6  raske  Drenge,  der  aldrig  havde  gjort  dem 
Sorg. 

Vi  laante  min  Mæglers  Baad  og  gjorde  Ture  til 
Strib  og  Middelfart,  og  jeg  smagte  Vin,  som  jeg 
aldrig  havde  smagt  før,  og  vi  var  meget  stolte  af 
vor  Svigerinde,  den  lille  fine  og  elskelige  Sofle,^) 
som  saa  godt  forstod  at  tale  med  Fader,  ikke  saa- 
ledes,  at  hun  nedlod  sig  til  haniy  men  med  udelt 
Interesse  for  alt,  hvad  han  sagde  hende.  Saa  le- 
gede de  Store  ude  i  Porten  og  i  Gaarden  og  prø- 
vede og  øvede  de  samme  Kunster,  som  de  havde 

1)  Rasmus  Prip  var  bleven  gift  med  Sophie  Frederiklee  Heyberg,  der  som 
spædt  Barn  mistede  sine  Forældre  og  Icom  i  Huset  hos  sin  Morfader,  Lægen 
ved  Sorø  Akademi,  Søren  Wendelboe,  og  da  denne  døde  1852,  hos  sin  Moster, 
der  var  gift  med  Distriktslæge  1  Sorø,  Rasmus  Bruun  Bojesen  (1805—77). 


121 


udført  i  Drengeaarene,  medens  vi  yngre  saa  an- 
dægtige til.  Ja,  det  var  en  herlig  Sommer,  der 
blev  husket  i  lange  Tider  og  af  Fader  og  Moder 
betegnet  som  den,  „da  alle  Drengene  var  hjemme". 
Vi  blev  heller  ikke  samlede  alle  sex  før  i  Svend- 
borg i  Julen  1874.  Men  da  var  Fader  død  (1871). 

Det  blev  vedtaget  i  Familieraadet,  at  jeg  skulde 
afbryde  „Mæglervirksomheden"  og  i  Løbet  af 
Vinteren  i  Hjemmet  se  at  faa  Klarhed  paa,  hvilken 
Vej  jeg  vilde  slaa  ind  paa. 

I  August  1856  opnaaede  jeg,  hvad  jeg  alle  mine 
Dage  havde  længtes  efter:  at  komme  til  Køben- 
havn. Sammen  med  en  Skolekammerat,  et  Kolera- 
barn, der  blev  opdraget  hos  en  Familie  i  Fredericia, 
gik  jeg  en  Aften  ombord  i  Jens  Møllers  gamle 
Jagt,  der  laa  sejlfærdig  i  Havnen,  lagde  mig  til  at 
sove  i  den  store  Kahyt,  og  vaagnede  først,  da  vi 
var  komne  ud  af  Havnen  næste  Morgen  og  sagte- 
lig for  god  Vind  og  med  alle  Kludene  til  gled 
forbi  Kastellet  og  ud  i  Kattegattet.  Det  var  en 
dejlig  Rejse,  i  saa  høj  Grad  begunstiget  af  Vind  og 
Vejr,  at  vi  to  Dage  efter,  en  solklar  Søndag  Mor- 
gen sejlede  forbi  Kronborg  og  ned  ad  Øresund. 
Det  var,  og  staar  endnu  for  mig,  som  et  vidunder- 
ligt Eventyr.  Jens  Møller  viste  sig  allerede  den 
Gang  som  min  Ven  og  har  aldrig  svigtet  mig  si- 
den. Ved  at  spørge  mig  for  fandt  jeg  let  ud  til 
Krokodillegade  i  Nyboder,  hvor  min  Broder,  der 
var  Lærer  i  Søetatens  Drengeskole,  havde  Fribolig, 
og  nu  begyndte  et  Ferieliv  i  Kjøbenhavn,  som 
overgik  alt,  hvad  jeg  hidtil  havde  oplevet  —  Spa- 


122 


sereture  i  Byen,  Thorvaldsens  Museum,  Maleri- 
galleriet, Tivoli,  Frederiksberg,  Dyrehaven  —  ja, 
jeg  var  jo  let  at  more,  thi  alt  var  nyt  for  mig  og 
modtagelig  var  jeg  i  høj  Grad.  Men  det  var  dog 
især  efter  min  Hjemkomst,  at  det  altsammen 
traadte  frem  for  mig  og  fæstnede  sig.  Og  hvor  var 
jeg  ikke  voxet  i  mine  Skolekammeraters  Øjne! 
Jeg  havde  jo  sejlet  over  Kattegattet,  set  Hoved- 
staden, kørt  paa  Jærnbane,  sejlet  med  Dampskib. 
Ja,  man  havde  jo  set  og  oplevet  noget!  Men  mine 
Fordringer  overfor  Billederne  i  Ringsteds  Butiks- 
vinduer var  blevet  noget  større.  Jeg  havde  faaet 
endnu  mere  at  længes  efter,  end  jeg  havde  havt  før. 
Nu  begyndte  en  lykkelig  Tid  for  mig.  Provst 
Boiseriy^)  der  var  Rørdams  Efterfølger,  havde  alle- 
rede i  min  Skoletid  vist  sig  som  min  Velynder, 
og  jeg  mødte  med  Glæde  ved  hans  Konfirmations- 
Undervisning  oppe  i  den  gamle  Præstegaard  paa 
"Hjørnet  sammen  med  Lorentz  Windeløv  og  andre 
af  mine  Skolekammerater.  Det  var  en  lykkelig 
Vinter;  jeg  glædede  mig  til  hver  Time  hos  Præ- 
sten og  jeg  havde  Eftermiddagen  fri  til  Læsning 
hjemme.  Moder  saa  stadig  med  Bekymring  paa 
min  Læselyst.  Det  kunde  der  jo  dog  aldrig  komme 
noget  ud  af,  da  jeg  jo  dog  ikke  kunde  komme  i 
Latinskolen  og  ikke  „lærte  Latin",  hvilket  for  hende 
indbefattede  alt  det,  der  hørte  til  Studeringer;  men 
Fader  mente,  at  min  Læsning  derfor  ikke  behø- 
vede at  være  spildt,  der  blev  nok  Brug  for  det, 

1)  Carl  Christian  Boisen  (1804—66)  blev  1850  Sognepræst  til  Michaelis 
Kirke  i  Fredericia,  indtil  han  1860  blev  Stiftsprovst  og  Sognepræst  ved  Ribe 
Domkirke. 


123 


jeg  kunde  lære  mig  selv.  Nu  skønnede  jeg  paa 
det  lille  Kammer  med  Pulten.  Her  læste  jeg,  rig- 
tignok uden  Plan,  men  dog  med  Udbytte;  her 
regnede  jeg  mig  gennem  „Cramers  Regnebog", 
og  her  øvede  jeg  mig  i  Skrivning.  Hans  maatte, 
skøndt  med  Protest,  passe  de  Udenoms-Ting,  som 
vi  andre  før  havde  maattet  varetage.  Men  mit 
Maal  var  ukendt  for  alle.  Foreløbig  skulde  jeg  jo 
konfirmeres. 

Det  var  et  stort  Hold  Konfirmander,  der  gik  til 
Præsten,  jeg  skal  nævne  Kommandantens,  General 
Hæders  Datter,  en  fin  og  nydelig  ung  Pige,  som 
baade  i  Evner  og  Modenhed  overgik  os  andre, 
saa  var  der  Lorenz  Vindeløw  og  Julius  Bechmann,^) 
som  jeg  senere  traf  sammen  med  som  Student  og 
Soldat;  han  var  fra  Latinskolen.  Provst  Boisen  lod 
os  henimod  Slutningen  af  Forberedelsestiden  skrive 
Afhandlinger,  og  da  vi  kort  før  Konfirmationen 
skulde  have  Plads  efter  hvad  vi  kunde,  gjorde 
Provsten  mig  i  al  Elskværdighed  en  Bjørnetjeneste 
ved  undskyldende  at  sige  til  mig,  at  jeg  egenlig 
fortjente  at  „staa"  ved  Siden  af  Bechmann  oven- 
for de  andre  Elever  fra  Latinskolen.  „Men  Du 
kan  jo  nok  forstaa  Laurits,  at  jeg  ikke  godt  kan.** 
Og  jeg  kunde  dengang  godt  forstaa  det;  men  jeg 
kan  senere  ikke  forstaa,  at  han  sagde  det  til  mig. 
Det  voldte  mig  en  Del  Besvær  paa  selve  Konfir- 
mationsdagen  at  holde  hans  Ord  ude  af  mine 
Tanker,  skøndt  jeg  bad  Gud  om  Hjælp  til  kun  at 


1)  Doron  Julius  Axel  Bechmann,  født  1841,  var  Offlcersaspirant  i  1864,  er 
Præst  i  Værslev-Jordløse  1  Sjælland. 


124 


tænke  paa  det,  som  det  den  Dag  kom  an  paa. 
Det  var  overladt  til  os  selv  at  vælge  det  Salme- 
vers, som  vi  selv  følte  var  det  bedste  Udtryk  for 
vore  Tanker.  Jeg  havde  efter  Evne  arbejdet  meget 
med  mig  selv,  og  gik  vel  til  Handlingen  med  al 
den  Alvor,  som  jeg  raadede  over.  Nu  stod  jeg 
dér  med  Tanker  om,  hvor  jeg  efter  Provstens  Ord 
skulde  have  „staaet".  Jeg  tænkte  ogsaa  paa  mine 
nye  Legatklæder  og  paa,  om  mine  Forældre  kunde 
høre,  hvad  jeg  sagde.  Mere  og  mere  kom  jeg  til 
den  fulde  og  faste  Overbevisning,  at  jeg  ikke  for- 
tjente at  være  blandt  de  øverste,  men  afgjort  mel- 
lem de  allernederste.  Saa  meldte  sig  et  Salmevers 
af  sig  selv,  der  passede  mig;  det  var  andet  Vers 
af  Salmen:  „Hvor  salig  er  den  lille  Flok",  der  be- 
gynder saaledes:  „Men  Jesus  er  jeg  en  af  dem, 
vil  Du  mig  kalde  Din ".  Dér  havde  jeg  fun- 
det min  Plads,  og  deri  samlede  sig  for  mig  min 
Konfirmationsdags  egenlige  Indhold  som  i  et  Brænd- 
punkt. 


HJÆLPELÆRER 

JEG  ansaa  Præstens  Stilling  som  den  lykkeligste 
i  Verden,  men  da  der  for  mig  ikke  kunde  være 
Tale  om  at  naa  saa  langt,  blev  det  i  Vinterens 
Løb  min  Beslutning,  at  jeg  i  det  mindste  forelø- 
big vilde  uddanne  mig  til  Skolelærer.  Da  jeg  en 
Aftenstund  ude  paa  Volden  talte  med  Fader  derom, 
sagde  han  strax,  at  han  nok  troede,  at  dette  kunde 


125 


naaes.    „Der   er   mange   gamle   Skolelærere,   som 
ikke  kan  mere  end  Du",  sagde  han. 

Jeg  talte  med  Provsten  og  med  mine  Lærere 
derom,  og  Enden  blev,  at  jeg  for  at  opnaa  den 
praktiske  Uddannelse,  som  udfordredes  for  at 
komme  paa  Seminarium,  skulde  begynde  at  være 
Hjælpelærer  i  Borgerskolen.  Dagen  efter  min 
Konfirmation  begyndte  jeg  strax  med  Arbejde  som 
saadan. 

Det  var  i  og  for  sig  en  vanskelig  Sag  at  skulle 
virke  som  Lærer  i  en  Skole,  hvor  man  faa  Dage 
iforvejen  havde  været  Elev.  Det  var  heller  ikke 
let  for  mig  at  begaa  mig  i  Eftermiddagsklassen, 
hvor  de  daarligere  Elementer  havde  afsat  sig.  I 
Reglen  var  jo  Hr.  Simonsen  eller  Hr.  Dujardin 
tilstede,  og  jeg  fik  da  et  Par  Borde  at  læse,  skrive 
eller  regne  med.  Men  Hr.  Dujardin  havde  en  Del 
Biinteresser,  som  han  ofte  maatte  varetage  i  Skole- 
tiden, og  saa  stod  jeg  dér  mellem  ca.  60  Børn, 
baade  Drenge  og  Piger.  Det  var  lettere  for  mig 
at  have  med  Byens  Børn  at  gøre,  de  kendte  mig 
og  havde,  trods  min  Lidenhed,  en  vis  Agtelse  for 
mig,  fordi  de  vidste,  at  jeg  havde  været  Skolens 
Dux;  men  Drengene  fra  Landet,  der  tjente  hos 
Byens  mange  Avisbrugere,  satte  en  Ære  i  at  vise 
mig  deres  Ringeagt  paa  en  ofte  brutal  Maade,  og 
da  stod  jeg  værgeløs.  Jeg  kunde  ganske  vist  klage 
over  dem  og  faa  dem  tildelt  nogle  Prygl,  men 
Pryglescenerne  var  saa  uhyggelige,  at  jeg  helst  vilde 
undgaa  at  være  Vidne  til  dem,  især  naar  jeg  selv 
havde  foranlediget  dem.  Efter  nogen  Tids  Forløb 


126 


greb  jeg  da  til  det  Middel,  som  jeg  selv  havde 
savnet  hos  Lærerne  i  2den  Klasse,  og  gav  mig  til 
at  fortælle  Børnene  deres  Lektie  til  næste  Dag 
paa  en  langt  udførligere  Maade,  end  den  stod 
fortalt  i  deres  Bibelhistorie.  Derved  vandt  jeg 
mere  og  mere  Terræn,  og  tilsidst  gik  det  egenlig 
helt  godt,  selv  om  jeg  var  alene  i  Klassen  med 
Børnene. 

I  Hjemmet  læste  jeg  flittigt  alt  det,  jeg  vilde  faa 
Brug  for  paa  et  Seminarium,  og  min  gamle  Ven 
Simonsen  vejledede  mig,  saa  godt  han  kunde.  Men 
han  var  bleven  staaende  paa  det  Kundskabstrin, 
som  han  havde  naaet  paa  Brahetrolleborg  Semi- 
narium og  erkendte  selv,  at  den  nyere  Tid  kræ- 
vede mere.  Jeg  havde  dog  mange  hyggelige  Timer 
i  hans  Hjem,  og  jeg  har  nydt  mangt  et  godt  Maal- 
tid  dér  med  Herreretter,  jeg  ikke  kendte,  og  som 
hans  gamle  Husholderske  Barbara  tilberedte  for 
Hr.  Simonsen  og  hans  „lille  Søn",  som  han  kaldte 
mig. 

Jeg  maatte  ogsaa  af  og  til  forrette  Degnetjeneste 
i  Kirken,  baade  læse  i  Kordøren  og  assistere  ved 
Barnedaab.  Pastor  Fritz  havde  blandt  sine  og 
Provstens  Venner  samlet  en  lille  Sum  til  Hjælp 
for  mig  til  Klæder,  men  jeg  var  lidt  trykket  af, 
at  der  saaledes  skulde  indsamles  Penge  til  mig; 
dog  varede  det  jo  ikke  længe,  før  jeg  selv  tjente 
det  nødvendige  til  mine  Udgifter.  En  Ting  naaede 
jeg  dog  ikke  at  erhverve  mig,  nemlig  et  Uhr. 
Omme  hos  Uhrmager  Trabolt  hang  i  Vinduet  et 
gammelt  Tombaks  Lommeuhr;  om  det  kunde  gaa, 


127 


vidste  jeg  ikke,  men  jeg  saa  hver  Dag,  naar  jeg 
gik  til  Skolen,  efter  om  det  var  solgt.  Det  blev 
stadig  hængende.  Jeg  trøstede  mig  med,  at  det 
rimeligvis  ikke  kunde  gaa.  „De  er  sure,  sa'e  Ræ- 
ven om  Rønnebærrene,  da  han  ikke  kunde  naa 
dem."  Senere  fik  jeg  Faders  gamle  Uhr  og  var 
meget  stolt  deraf. 

I  Simonsens  Hus  havde  jeg  nu  og  da  truffen 
gamle  Lærer  Ryholm  fra  Erritsø.  Han  var  en  høj 
og  svær,  bondeklædt  Mand,  lidt  faatalende  og  tungt- 
tænkende  og  stærkt  plaget  af  Polyper  i  Næsen, 
saa  det  gik  nok  kun  smaat  med  Undervisningen 
derude  i  hans  Skole.  Da  Andenlæreren,  Kjers- 
gaard,  ikke  længer  kunde  overkomme  alle  4  Klas- 
ser, bestemte  Provsten,  at  Ryholm  skulde  holde 
en  Hjælpelærer,  og  dertil  havde  Provsten  nu  ud- 
set mig.  Da  jeg  hørte  om  denne  Plan,  blev  jeg 
helt  forfærdet  og  erklærede  strax  for  Provsten,  at 
jeg  ikke  turde  paatage  mig  det.  Han  bad  mig  tænke 
over  Sagen  og  næste  Søndag  køre  med  derud  og 
høre  lidt  om  Forholdene.  Jeg  gik  imidlertid  fra 
ham  med  den  Erklæring,  at  jeg  ikke  turde  vove 
det.  Sagen  blev  drøftet  hjemme.  Tilbudet  maatte 
kaldes  godt:  fri  Station  og  5  Rbd.  om  Maaneden, 
og  da  Søndagen  kom,  havde  jeg  dog  besluttet  ved 
mig  selv  at  prøve  det.  Under  Kørslen  derud  talte 
Provsten  slet  ikke  til  mig,  og  da  vi  kom  til  Sko- 
len, hvor  han  tog  ind  om  Søndagen,  og  Familien 
kom  ud  og  spurgte,  om  det  var  den  nye  Hjælpe- 
lærer, gav  han  til  Svar:  „Nej,  han  vil  nok  ikke!" 


128 


>Jo>  jsg  vil  nok,"  svarede  jeg,  og  nu  saa  Provsten 
mildt  til  mig  igen. 

Medens  han  prædikede  i  Kirken,  gik  jeg  lidt 
omkring  og  saa  paa  Forholdene.  En  Flok  Børn 
henne  ved  Gaarden  paa  den  anden  Side  Kirken 
tog  Flugten  om  bag  Laden,  da  jeg  kom,  hvorfra 
de  kiggede  frem  og  raabte  efter  mig:  „Naa,  dæ' 
æ  saadden  en  bitte  Jen,  der  ska'  vær'  vor  Skuol- 
meister!  Kom  Do  blot,  vi  ska'  nok  lær'  Dæ  nou 
an't!"  Havde  det  været  smaat  med  Modet  før,  saa 
blev  det  værre  nu.  Da  vi  kørte  hjem,  betroede 
jeg  Provsten  mine  Tanker,  men  han  fik  mig  bragt 
lidt  til  Hægterne  igen  ved  at  tale  mildt  og  kær- 
ligt til  mig,  og  jeg  kom  hjem  med  nogenlunde 
godt  Mod. 

Ryholms  Hjem  var  fuldstændig  et  Bondehjem. 
Man  levede,  spiste,  drak,  lavede  Mad,  røg  Tobak 
og  sov  i  samme  Stue.  Der  fandtes  inderst  inde  et 
stort  aabent  Ildsted,  en  Slags  Jærnkamin,  oprinde- 
lig de  tre  Sider  af  en  Bilæggerovn.  Den  kaldtes 
„æ  Skjød",  og  her  brændte  et  Tørvebaal  hele  Da- 
gen. Naar  der  blev  lagt  et  Oxe-  eller  Skinkeben 
mellem  Tørvene,  kunde  det  brænde  mærkelig  længe. 
I  en  Jærnkæde  hang  Madgryden  og  sydede  nok 
saa  hyggeligt  over  Ilden.  Ved  Aftenstide  sad  hele 
Familien  om  Ilden,  der  baade  gav  Lys  og  Varme, 
og  gik  saa  tilkøjs  i  Sengene,  der  var  lukkede  ud 
til  Stuen  ved  Paneldøre.  Her  inde  laa  ogsaa  gamle 
Ryholm  syg,  og  her  døde  han,  to  Maaneder  efter 
at  jeg  var  kommen  til  Erritsø.  Mutter  Ryholm  var 
en  gammel  Kone  med  rindende  Øjne  og  hængende 


129 


Underlæbe;  hun  var  i  Sind  og  Skind  paa  samme 
Standpunkt  som  Folket,  hun  levede  iblandt.  Der 
var  ogsaa  en  Søn  i  Huset,  Stilling  Ryholm,  med 
sin  Kone,  Datter  af  Gaardmand  Mikkel  Holty  og 
en  lille  Datter;  han  passede  Skolelodden  og  en 
Toft  bagved  Huset,  som  Faderen  ejede.  Stilling 
havde  efterhaanden  faaet  Magten,  og  alt  gik,  som 
han  fandt  det  rigtigst.  Andenlærer  Kjærsgaard  var 
en  ung,  tavs  og  lidt  genert  Seminarist,  som  jeg 
skulde  dele  Værelse  og  Seng  med,  indtil  Stilling 
fik  lavet  et  Kammer  med  en  Slagbænk  i  Stand  til 
mig,  hvilket  dog  aldrig  skete. 

Noget  absolut  tiltrækkende  var  der  ikke  ved 
Forholdene,  men  jeg  kan  dog  ikke  sige,  at  de 
skræmmede  mig.  Tanken  om,  at  jeg  skulde  leve 
under  Landsbyforhold,  interesserede  mig,  og  jeg 
havde  jo  tidt  ønsket  det.  Det  kunde  altsammen 
nok  ordne  sig,  naar  jeg  blot  kunde  magte  Forhol- 
dene i  Skolen,  hvor  jeg  skulde  læse  med  60  Børn, 
hvoraf  nogle  var  fuldt  saa  store  som  jeg. 

En  tidlig  Morgen  —  den  3.  December  1857  — 
vandrede  jeg  ud  ad  Dæmningen  ad  Erritsø  til. 
Det  var  taaget,  og  indeni  mig  stod  det  ogsaa  som 
i  en  Taage.  Jeg  har  vist  sjælden  bedt  inderligere 
til  Gud  om  Hjælp  og  Styrke  end  den  Morgen 
—  og  Taagerne  svandt.  Solen  brød  frem,  og  det 
blev  den  dejligste  Vintermorgen  med  Rimfrost  paa 
Træerne  og  i  Græsset,  hvor  jeg  gik,  saa  jeg  blev 
helt  glad  tilmode.  Da  jeg  kom  til  det  Sted,  hvor 
Blokhuset  havde  ligget,  lovede  jeg  mig  selv,  at 
naar  det  gik  mig  godt  i  min  nye  Virksomhed,  vilde 


130 


jeg  takke  Gud  hver  Gang.  jeg  siden  kom  til  dette 
Sted.  Jeg  har  ogsaa  gjort  det  tidt. 

Det  var  jo  egenlig  først  nu,  at  jeg  skulde  bort 
fra  Hjemmet,  nu  da  jeg  gik  her  med  alle  mine 
Ejendele  i  et  rødt  Lommetørklæde  under  min  Arm. 
Jeg  var  ikke  fyldt  15  Aar.  Men  Solen  skinnede, 
og  alting  var  lyst,  og  jeg  er  ikke  i  Tvivl  om,  hvor 
jeg  fik  det  Mod  og  den  Frejdighed  fra,  som  fyldte 
min  Sjæl,  da  jeg  gik  ind  ad  Døren  i  den  gamle 
Skolebygning  fra  Frederik  den  Fjerdes  Tid  med 
det  bekendte  Vers  over  Døren,  og  begyndte  min 
Gerning  i  Erritsø  Skole. 

Da  jeg  kom  ind  i  Stuen,  blev  jeg  først  bevær- 
tet med  Kaffe  og  Smørrebrød.  Strax  indenfor  Dø- 
ren tilhøjre  var  der  en  lille  Klap  i  Væggen,  som 
kunde  slaaes  ned  og  dannede  som  et  lille  Bord, 
man  fik  derved  Indblik  i  et  Rum  eller  Skab  i 
Væggen,  hvor  Brødet  gemtes,  og  gamle  Madam 
Ryholm  smurte  mig  et  Par  vældige  Stykker  Mad. 
Saa  blev  jeg  ført  ind  i  Skolen,  som  jeg  betraadte 
med  bange  Forventning.  Men  det  viste  sig  snart, 
at  Børnene  ikke  var  nær  saa  modige  her,  som  de 
havde  været  ude  paa  Gaden,  og  det  voldte  mig 
aldrig  Besvær  at  holde  Disciplin,  mens  jeg  var  i 
Erritsø.  Jeg  tog  strax  fat  paa  Undervisningen,  og 
Timerne  fløj  formelig  for  mig.  Saa  kom  Middagen. 
Der  blev  sat  et  stort  Fad  Grød  midt  paa  Bordet 
med  Smørhul  i  Midten,  og  dertil  langede  vi  alle 
med  vore  Hornskeer.  Det  generede  mig  en  lille 
Kende,  at  Madam  Ryholm  glattede  og  pyntede 
paa  Smørhullet  med  sin  Hornske,  som  hun  først 


131 


omhyggelig  havde  slikket  ren,  men  jeg  lærte  snart 
at  lukke  Øjnene  for  slige  Smaating,  som  vel  havde 
Hævd  i  Huset.  I  det  hele  taget  var  det  paafaldende, 
hvor  jeg  voxede  og  tog  til  i  Kræfter,  medens  jeg 
var  der  i  Skolen;  det  var,  som  om  jeg  havde 
trængt  til  den  kraftige  og  nærende  Landsbykost, 
som  vi  næsten  altid  fik. 

Begrebet  Skolehygieine  var  ukendt,Gulvet  i  Skole- 
stuen var  tilsyneladende  dannet  af  Grus  og  Sand, 
Vinduerne  var  indvendig  fulde  af  Spindelvæv  og 
ikke  til  at  se  ud  af,  Støvet  laa  paa  alle  Bordene, 
indtil  Børnene  med  deres  Albuer  fik  det  fjernet.  Den 
store  firkantede  Bilægger  var  muret  ind  i  Væggen  til 
Andenlærerens  lille  Kammer,  hvor  jeg  altsaa  skulde 
bo,  og  der  blev  fyret  med  de  store,  lange  Tørv 
nede  fra  Erritsø  Mose,  som  efterlod  en  uhyre 
Mængde  rød  Aske  og  kunde  give  en  stærk  Hede, 
ja  næsten  gøre  Ovnen  gloende.  Her  var  det,  at 
jeg  sved  Skøderne  af  min  Legattrøje.  Da  jeg  hav- 
de været  der  en  lille  Tid,  fandt  jeg  en  Dag  paa 
at  undersøge  Skolegulvet  og  det  viste  sig  da,  at 
der  allernederst  var  —  Bræddegulv.  Da  der  henad 
Foraaret  skulde  holdes  Examen,  blev  Snavset  fjer- 
net og  Gulvet  skuret;  det  lød  hel  mærkeligt,  naar 
vi  med  vore  Træsko  gik  paa  det  bare  Gulv.  Men 
det  blev  snart  igen  som  det  havde  været  før.  Ad- 
skillige af  de  prægtige,  vel  oplyste  Gaardmænd, 
som  fandtes  i  Sognet  og  som  jeg  blev  særdeles 
gode  Venner  med,  slog  undertiden  paa,  at  der 
burde  holdes  bedre  rent  i  Skolen,  men  det  blev 
aldrig  anderledes.  Madam  Ryholm,  der  var  født  i 

9» 


132 


Skolen  og  Datter  af  den  tidligere  Degn,  om  hvem 
hun  med  Stolthed  fortalte,  at  han  havde  været 
Student  og  havde  prædiket  i  Kirken,  havde  vist 
aldrig  kendt  anden  Orden  og  Renlighed.  „Vor 
Muer",  som  hun  kaldtes,  havde  strax  været  paa 
sin  Post  overfor  mig,  da  hun  frygtede  for,  at  en 
Skabning  som  en  „Hjælpelærer"  skulde  bringe 
nye  Skikke  ind  i  de  gamle  Forhold,  og  hun  fast- 
slog ved  alle  Lejligheder:  „Saadden  gør  vi  no 
hær!"  Hun  kunde  blive  hel  perplex,  naar  man 
kom  med  en  nok  saa  uskyldig  Vittighed.  Jeg  blev 
da  tavs  som  de  andre,  aad  min  Mad  med  sindig 
Alvor  og  Andagt  som  de  andre,  og  tog  Erstatning, 
naar  jeg  kom  ud  blandt  de  flinke  Bønder,  der 
modtog  mig  med  en  vis  velvillig  Nysgerrighed, 
der  efterhaanden,  som  jeg  fik  Held  til  at  vise,  at 
jeg  kunde  udfylde  min  Plads,  gik  over  til  en  vis 
Kærlighed,  der  gjorde,  at  jeg  følte  mig  tryg  iblandt 
dem. 

Julen  stundede  til,  den  første  jeg  skulde  tilbringe 
udenfor  Hjemmet,  men  Andenlæreren  Kjærs- 
gaard^ hvis  Fader  var  Skolelærer  i  Gaverslund 
ved  Vejle,  indbød  mig  til  Gæst  hos  sig  i  Julen  i 
sit  Hjem,  og  alene  Køreturen  derhen  fra  Pjedsted, 
hvortil  Faderen  havde  sendt  sin  egen  Vogn  efter 
os,  var  mig  en  Fornøjelse.  Juledagene  i  det  smuk- 
ke velhavende  Hjem  bød  mig  meget  nyt  og  uvant, 
og  det  var  en  fornøjelig  Jul. 

Hele  Vinteren  igennem  gik  det  løs  med  Jule- 
gilder i  Erritsø.  Ryholms  var  i  „Gildeslav"  med 
en  stor  Del  af  Byen,  og  jeg  blev  regnet  med  til 


133 


Familien  og  levede  herligt.  Julegilderne  kaldtes 
med  et  finere  Navn  „Fisitter",  og  det  var  en  stor 
Del  af  Gaardene,  som  vi  „fisiterede"  med.  Der 
var  Møllerens  nede  i  Vandmøllen,  der  laa  smukt 
som  alle  Vandmøller,  Manden  hed  Jens  Fougaardy 
en  prægtig  jovial  Mand,  der  altid  drillede  mig  med 
at  byde  mig  Kaffepunsch,  som  han  vidste,  jeg  ikke 
kunde  udstaa.  Der  var  Hædersmanden,  Sogne- 
foged Iver  Lassen  med  det  mærkelig  smukke  An- 
sigt og  det  lange  hvide  Haar,  der  var  Anders  Us- 
sing,  Mikkel  Bjerge  Mikkel  Holty  Peter  Thomsen 
Præstegaard  og  mange  flere,  ejendommelige  og 
hæderlige  Personligheder  med  grundmuret  Vel- 
stand. Det  var  solide  „Fisitter",  der  begyndte  ved 
Middagstid  og  varede  til  ud  paa  Natten  og  under- 
tiden fortsattes  næste  Dag.  Man  fik  Suppe  med 
Kødboller  og  Brødboller,  som  Kvinderne  havde 
travlt  med  at  rulle  med  Hænderne  flere  Dage  i 
Forvejen.  Efter  Suppen  fulgte  stegte  Høns  og  an- 
dre Stege  og  endelig  Kager  i  Mængde,  Lagkager 
og  Tærter,  og  jeg  véd  ikke  alt.  Der  var  et  væl- 
digt Liv  i  Køkken  og  Bryggers  under  Forberedel- 
serne, Naboerne  var  mødt  for  at  hjælpe,  en  hel 
Skare  af  Kvinder  stod  med  opsmøgede  Ærmer  og 
rullede  under  Latter  og  munter  Samtale  de  vel- 
smagende Boller,  hvortil  Dejgen  var  tilberedt  i 
store  Kar.  Thi  der  maatte  ikke  kunne  spises  op; 
Husmoderens  Ære  fordrede,  at  Fade  og  Terriner 
skulde  være  lige  saa  fulde  ved  Maaltidets  Slut- 
ning som  ved  dets  Begyndelse.  Naar  det  endelig 
var  endt,  maatte  Degnen  eller  Mikkel  Holt  synge 


134 


for  til  den  gamle  Takke-Salme  No.  517  i  evang. 
krist.  Salmebog:  „Vort  Maaltid  vi  beslutte  nu, 
vi  folde  vore  Hænder,  og  komme  Dig,  vor  Gud, 
i  Hu,  som  os  alt  Godt  tilsender.  At  vi  med 
Fred  og  Munterhed  vort  Maaltid  kunne  nyde, 
vi  derfor  Dig  ret  hjertelig  vor  Tak,  o  Fader, 
yde.« 

Og  saa  kom  Kaffen,  som  for  de  ældre  Mænds 
Vedkommende  tilsidst  blev  til  Kaffepunsch,  og  som 
min  gamle  Ven  Jens  Fougaard  ikke  kunde  blive 
træt  af  at  byde  mig;  det  var  en  Leg  mellem  ham 
og  mig,  som  gentog  sig  saa  tidt,  vi  kom  til  Gilde 
sammen,  og  vi  morede  os  derover  lige  meget  beg- 
ge to.  Ved  Sammenkomsterne  kunde  jeg  være  god 
Kammerat  med  de  store  Skolebørn,  det  skadede 
ikke  min  Prestige  det  mindste,  og  de  flinke  Mødre 
og  Bedstemødre  sad  og  saae  andægtige  til.  Jeg 
mindes  ikke  en  eneste  Gang,  at  Glæden  og  Sam- 
livet blev  forstyrret  ved,  at  nogen  havde  drukket 
til  Overmaal. 

Dagen  efter  Gildet  kunde  man  se  Koner  og 
Børn,  som  ikke  havde  været  med,  gaa  fra  Gildes- 
gaarden  med  Krukker  og  Tallerkener  fulde  af  Mad. 
Der  var  Fest  i  vide  Krese,  naar  der  var  Fest  i 
Gaardene. 

Et  Par  Maaneder  efter  at  jeg  var  kommen  til 
Erritsø,  døde  gamle  Ryholm.  Jeg  havde  i  den  sid- 
ste Tid  ikke  set  ham.  Han  laa  gemt  derinde  i  den 
skablignende  Alkoveseng;  hvorledes  han  kunde 
drage  Aande  derinde,  er  mig  en  Gaade.  Der  blev 


135 


stor  Begravelse,  han  havde  jo  undervist  de  fleste 
af  Sognets  Folk.  Skolestuerne  blev  ryddede,  fejede 
og  skurede.  Liget  blev  sat  derind,  synligt  for  alle, 
og  „vor  Muer"  satte  sig  ved  Ligets  Hoved  i  dyb 
Sørgedragt.  Da  man  senere  spurgte  hende,  om 
hun  havde  set  den  eller  den  ved  Kisten  paa  Be- 
gravelsesdagen, svarede  hun  bebrejdende:  „Hvor 
ka'  Do  spørge  derom,  a  haai  nok  aa  bestill'  mæ 
aa  græd'." 

Gamle  Ryholm  døde  altsaa  og  blev  begravet. 
Skolekommissionen  og  Skoleraadet  forespurgte  mig, 
om  jeg  vilde  gaa  over  i  Sognets  Tjeneste  som  Va- 
kance-Lærer, hvortil  jeg  strax  var  villig,  saa  me- 
get mere  som  jeg  fik  forhøjet  Gage  og  ikke  som 
hidtil  blev  henregnet  til  Madam  Ryholms  „Kaal- 
folk",  men  min  Kost  og  Forplejning  blev  nu  be- 
talt af  Sogneraadet. 

Ved  Siden  af  Skolearbejdet  fik  jeg  ikke  læst 
saa  ganske  lidt.  Hr.  Kjærsgaard  havde  endnu  en 
Del  af  sine  Lærebøger  fra  Seminariet,  og  i  det 
lille  Kammer,  som  Hr.  Stilling  havde  tænkt  paa 
at  indrette  til  mit  Brug,  fandt  jeg  til  min  Glæde 
en  stor  Reol  fuld  af  skimlede  Bøger,  af  hvilke 
mange  dog  var  i  Sprog,  som  jeg  ikke  kunde  læse. 
De  stammede  fra  Madam  Ryholms  Fader,  det  var 
„Studenten",  som  havde  ejet  dem.  Det  var  en 
herlig  Opdagelse,  jeg  her  gjorde,  og  jeg  tilbragte 
nu  mange  Timer  inde  i  det  halvmørke,  fugtige 
Kammer. 

Nu  var  jeg  altsaa  Vikar  i  Førstelærer-Embedet, 
men  der  var  stærkt  Røre  i  Sognet  i  Anledning  af 


136 


Embedsbesættelsen.  Hr.  Kjærsgaard  var  en  dyg- 
tig og  afholdt  Mand,  men  han  var  en  af  de  yngste 
Ansøgere,  og  der  blev  holdt  mange  Sogneraads- 
møder  inde  i  min  Skolestue  for  at  skaffe  ham 
Embedet.  Sogneraadsformanden,  Hofjægermester 
de  Thygeson  til  Damgaard i)  fik  saa  lavet  en  Ind- 
stilling, hvori  Hr.  Kjærsgaard  blev  indstillet  som 
No.  1  og  et  Par  af  de  alleryngste  Ansøgere  som 
No.  2  og  3.  Saa  maatte  Biskoppen  vælge  ham,  og 
der  kom  derved  en  ny  Vakance,  hvor  der  igen 
var  Brug  for  mig.  Ja,  Sogneraadet  sendte  en  De- 
putation til  Provsten  med  Anmodning  om,  at  jeg 
maatte  blive  konstitueret  som  Andenlærer,  indtil 
jeg  var  gammel  nok  til  at  komme  paa  et  Semina- 
rium. Provsten  gik  med  Glæde  ind  derpaa,  og  nu 
fik  jeg  Andenlærerens  hele  Løn,  og  kunde  for 
første  —  og  sidste  —  Gang  i  mit  Liv  lægge  Penge 
op.  Da  jeg  naaede  til  Sommerferien  1858,  havde 
jeg  den  for  mig  ufattelige  Sum  af  300  Kroner  i 
Sparekassen,  som  Pastor  Fritz  havde  besørget  ind- 
sat, en  god  Hjælp  til  Udgifterne  ved  et  Seminarie- 
ophold.  Hvor  jeg  skulde  faa  Resten  fra,  vidste  jeg 
ikke,  og  jeg  gjorde  mig  heller  ingen  Bekymringer 
i  denne  Henseende.  Jeg  troer,  at  mine  mange 
Venner  blandt  Befolkningen  tænkte  mere  derpaa 
end  jeg,  og  der  var  vist  en  Plan  imellem  dem  om 
at  lette  mig  Vanskelighederne. 

Da  Provsten  holdt  Foraarsexamen,  var  der  Lej- 
lighed for  ham  til  at  se,  hvad  jeg  havde  udrettet. 


1)  Kammerherre,    Klitinspektør   Thyge   Georg  Carl    Frederik   de   Thygeson 
<  1806— 1905)  til  Damgaard  ved  Fredericia. 


137 


og  han  roste  mig.  Han  var  især  fornøjet  med,  at 
der  i  hele  Skolen  ikke  fandtes  et  Barn,  som  ikke 
kunde  læse  og  skrive.  For  vor  Tid  vilde  det  jo 
ikke  være  saa  forunderligt,  men  nu  er  Børnetallet 
i  Klasserne  heller  ikke  saa  stort.  En  god  Støtte 
for  Læreren  var  det,  at  Hjemmene  i  Erritsø  i 
Reglen  var  gode,  og  at  Forældrene  støttede  Skolen. 
Jeg  tør  maaske  ogsaa  sige,  at  jeg  ikke  skaanede 
mig  selv. 

Min  Broder  Rasmus  fik  1858  Nykirke  Sogne- 
kald i  Angel  i  Sønderjylland.  Med  dette  lille  Em- 
bede fulgte  Forpligtelse  til  ogsaa  at  varetage  Skole- 
gerningen og  selv  at  sørge  for  den  fornødne  Hjælp 
til  at  bestride  denne  og  Kirkesangergerningen. 
Hertil  var  der  tilstaaet  Præsten  80  Rdlr.  aarlig. 
Det  kan  være,  at  mine  Forhold  var  medbestem- 
mende for  min  Broder,  da  han  søgte  dette  Em- 
bede; men  alene  Tanken  om,  at  Rasmus  nu  var 
bleven  virkelig  Sognepræst  og  havde  naaet  det, 
han  havde  kæmpet  for  i  saa  mange  Aar,  voldte 
stor  Glæde  i  Hjemmet.  For  mig  var  det,  som  om 
jeg  selv  var  kommen  Virkeliggørelsen  af  mine 
egne  lønlige  Planer  ligesom  et   Skridt  nærmere. 

Efter  at  have  gjort  en  Rejse  til  sit  nye  Hjem 
for  at  lære  det  at  kende  kom  Rasmus  til  Frede- 
ricia, og  han  havde  nu  nye  Forslag,  som  bragte 
en  fuldstændig  Forandring  i  mine.  Provstens  og 
mine  Venners  Planer.  Han  vilde  have  mig  med  til 
Nykirke,  vilde  der  læse  med  mig,  forberede  mig 
til  Seminaristexamen  og  i  det  hele  sørge  for  min 


138 


videre  Uddannelse,  medens  jeg  til  Gengæld  skulde 
overtage  Gerningen  i  Skole  og  Kirke  i  hans  Sogn. 
Provsten  gjorde  lidt  Opstand,  og  for  mine  Venner 
i  Erritsø  var  jeg  jo  „en  bitte  Ting",  som  de  gerne 
vilde  gøre  for,  hvad  de  kunde.  Men  for  mig  var 
Tanken  om  at  komme  i  Huset  hos  min  Broder 
mere  end  alt  andet,  og  den  vandt  Sejer. 

Ved  Sommerferiens  Begyndelse  sagde  jeg  Er- 
ritsø Farvel.  Det  var  ikke  i  alle  Maader  saa  let. 
Jeg  sagde  ogsaa  Provsten  Farvel,  hvad  der  var 
endnu  sværere,  fik  en  lidt  overvældende  god  An- 
befaling af  ham  og  begyndte  at  forberede  mig  til 
det  andet  Hovedafsnit  i  mit  Liv. 

Skipper  Hans  Jansen  skulde  til  Flensborg  med 
sin  Jagt,  og  han  vilde  gerne  tage  mig  med  og 
sætte  mig  i  Land  i  Holdnæs.  Allerede  Rejsen  i 
det  dejligste  Sommerveir  var  en  stor  Oplevelse 
for  mig.  Vi  forlod  Fredericia  om  Formiddagen  og 
naaede  ved  Aftens  Tid  Sønderborg,  hvor  vi  maatte 
vente,  til  Pontonbroen  blev  opladt.  Vi  gjorde  god 
Fart  i  den  milde  Sommervind,  og  da  vi  begyndte 
at  øjne  Angels  Kyst,  viste  den  ordknappe  Skipper 
mig  Nykirke-Kirke  paa  Skrænten  ned  mod  Flens- 
borg Fjord.  Ved  Holdnæs  komToldbaadenud  for  at 
forsegle  Lasten,  og  Rorsbetjenten  tog  mig  saa  med  i 
Land.  Han  hed  Jensen  og  var  forresten  en  histo- 
risk mærkelig  Mand.  Da  han  i  1848  med  Kor- 
vetten „Najaden"  laa  i  Flensborg  Fjord,  blev  han 
med  en  Kammerat  sendt  i  Land  med  danske  Pro- 
klamationer, men  blev  fanget  af  Tyskerne.  Under 
Eskorte  af  3  Soldater  blev  de  sendt  til  Flensborg, 


139 


men  paa  Vejen  overrumplede  de  med  de  bare 
Næver  deres  med  skarpladte  Geværer  bevæbnede 
Eskorte,  slog  dem  ned  og  kom  til  Flensborg 
samme  Dag,  som  vi  sejrede  i  Slaget  ved  Bov.  Jeg 
kendte  „Schrøder  og  Jensen''  fra  Bindet  paa  min 
Skrivebog,  hvor  de  var  afbildede,  nu  saa  jeg  Jen- 
sen mange  Gange  ved  forskellige  Lejligheder,  i) 
Jeg  kom  i  Land  en  dejlig  Sommermorgen  og 
vandrede  langs  Flensborg  Fjord  ud  til  Nykirke, 
som  jeg  havde  set  fra  Skibet,  og  som  nu  skulde 
være  mit  Hjem. 


ANGEL 

Henad  Middag  naaede  jeg  Skrænten,  hvor  Kir- 
ken ligger  højt  oppe,  og  jeg  saa  med  en  vis  Æng- 
stelse op  paa  den  store  Kirkebygning,  som  jeg  som 
Kirkesanger  skulde  fylde  med  min  barnlige  Røst 
ved  Gudstjenesten.  Jeg  gik  videre  og  kom  til  den 
store  og  smukke  Præstegaard,  men  fandt  kun  en 
Pige  hjemme  med  den  lille  Brodersøn  Johannes,^) 
der  laa  og  sov  fredelig  i  sin  Vugge.  Saa  kom  min 
Broder  og  hans  Hustru  hjem,  og  jeg  var  nu  op- 
taget i  deres  Hus. 

Fra  Præstegaarden  var  der  en  storslaaet  Udsigt 
viden  om:  til  Ærø,  (hvor  jeg  senere  i  mit  Liv 
skulde  komme  til  at  virke  som  Præst),  langs  med 
Sydkysten  af  Als,  Kajnæs  med  Fyret,  Indløbet  til 

1)  Om  Jens  Peter  Jensens  og  Carl  Henrik  Schrøders  Bedrift  ved  Flensborg 
d.  9.  April  1848,  se  ,Danevirke"  Jan.  1849  og  Ugebladet  „Danebrog"  Nr.  51.  1881. 
«)  Johannes  Prip  døde  som  Student  1886,  28  Aar  gi. 


140 


Hørup  Hav,  Sønderborg  med  det  gamle  Slot, 
Dybbølbjerg,  Broagerland  med  sine  Tvilling-Kirke- 
taarne,  Sundeveds  Kyst  og  langt  ind  i  Flensborg 
Fjord,  en  Udsigt,  om  hvilken  man  kan  sige  med 
Chr.  Richardt:  „Hver  en  Plet  har  faaet  Stemmer." 

Nykirke  By  var  anlagt  af  Hertug  Hans  den 
Yngre,  som  1618  med  Godset  Nybbøl  havde  er- 
hvervet sig  Pladsen,  der  dengang  var  en  Udørk; 
1622  blev  Kirken  med  et  lille  Taarn  bygget  paa 
Skrænten  lige  nede  ved  Fjorden,  samt  Degneboli- 
gen og  den  gamle  Præstegaard,  der  laa  bagved 
Kirken,  saa  højt,  at  man  fra  Vinduerne  og  Haven 
havde  hele  den  Udsigt,  som  her  er  omtalt.  Gaar- 
den  var  omgiven  af  prægtige  Lindetræer  og  blev 
ombygget  engang  i  Fyrrerne.  Byen,  Nyby,  bestod 
af  24  Kaad,  det  vil  sige  Huse  med  Jord;  ved  min 
Ankomst  var  Sognets  Indbyggerantal  ca.  132  Men- 
nesker, og  Skolen  havde  ca.  15  Disciple.  Kirken 
var  tarvelig,  uden  Orgel,  men  med  en  udskaaren 
Prædikestol,  der  stammede  fra  Gliicksborg,  og  da 
det  var  det  første  Træskærerarbejde,  jeg  saa  paa 
nært  Hold,  var  det  Genstand  for  mine  ivrige  Un- 
dersøgelser. I  denne  Kirke  havde  jeg  en  Del  af 
min  Virksomhed  som  Kirkesanger  afvexlende  paa 
Dansk  og  paa  Tysk,  da  Kirkesproget  var  blandet. 

Tæt  ovenfor  Kirken  laa  den  gamle  Skolebyg- 
ning med  Skolestue  og  Lærerbolig,  men  denne 
var  bortlejet  tilligemed  Skolelodden  i  10  Aar,  for 
at  Sognet  kunde  erhverve  sig  Midler  til  at  opføre 
en  ny  Skole.  Skolegerningen  var  som  sagt  lagt 
sammen   med   Præstegerningen   i   det  lille   Sogn, 


141 


der  var  et  af  de  mindste  i  Riget.  Skolestuen  var 
ret  stor,  med  en  vældig  Kakkelovn  midt  i  Stuen, 
hvor  der  fyredes  rigeligt  med  Tørv  fra  Sognets 
store  Moser.  I  et  Skab  fandtes  en  lille  Bogsam- 
ling. Da  jeg  under  mit  Ophold  i  Nykirke  første 
Gang  i  mit  Liv  fik  uindskrænket  Lejlighed  til  at 
læse  alt,  hvad  jeg  kunde  overkomme,  var  det  jo 
ogsaa  i  den  Henseende  en  rig  Tid  for  mig.  Min 
Broders  ret  betydelige  Bogsamling  fik  jeg  det 
Hverv  at  ordne,  og  da  jeg  var  sund  og  kraftig  og 
ikke  kendte  aandelig  Træthed,  læste  jeg,  naarsom- 
helst  jeg  fandt  Tid  dertil. 

Inden  jeg  kunde  faa  Lov  til  at  virke  som  Læ- 
rer, maatte  jeg  underkaste  mig  en  Examen  hos 
Provsten  Aleth  Hansen.^)  Jeg  har  liggende  mit 
Examensbevis  fra  11.  September  1858  for  mig,  og 
det  meddeler,  at  jeg  var  i  Besiddelse  af  „meget 
gode"  Skolekundskaber  og  fik  Ret  til  at  virke  som 
Lærer  i  Slesvig.  Efter  endt  Examen  blev  jeg  ind- 
budt til  Provstens  Hus.  Han  var  dengang  Præst  i 
Husby  ved  Flensborg,  men  blev  1858  forflyttet  til 
vort  Nabosogn  Grumtofte,  i  hvis  dejlige  Præste- 
gaard  jeg  senere  mange  Gange  var  Gæst. 

Efter  Prøven  begyndte  jeg  altsaa  min  Gerning. 
Konfirmationen  fandt  i  Slesvig  først  Sted  i  de 
Unges  16de  Aar,  hvorfor  jeg  i  Skolen  traf  et  Par 
Elever,  der  var  lige  saa  gamle  som  jeg  selv.  To- 
nen i  Skolen  var  god,  og   det  voldte  mig  aldrig 

1)  Aleth  Sophus  Hansen  (1817—89)  blev  1856  Provst  for  Flensborg  Amt  og 
de  blandede  Distrikter  i  Gottorp  Provst!  og  1858  Sognepræst  i  Grumtofte  i 
Angel.  Efter  Krigen  blev  han  Præst  i  Ferslev  og  Vellerup  i  Frederiksborg  Amt 
1866,  var  Kultusminister  1868-69,   og   Sognepræst   i    Ledøje  fra  1870  til  1881. 


142 


Vanskeligheder  at  hævde  min  Plads.  Da  min  Bro- 
der foreløbig  overtog  Undervisningen  i  Tysk, 
hvori  jeg  var  komplet  uvidende,  voldte  „Sprog- 
sagen", som  jo  var  et  brændende  Spørgsmaal  i  de 
Dage,  mig  ingen  Vanskelighed.  Jeg  mindes  vel 
den  Tvivl,  jeg  nærede  til  mig  selv,  da  min  Broder 
udtalte,  at  jeg  vel  snart  kunde  lære  at  læse  Tysk  lige 
saa  let  som  Dansk.  Hvordan  det  gik  eller  ikke 
gik,  saa  blev  det  dog  Tilfældet.  Børnene  talte  et 
ret  pinligt  korrekt  Bogsprog.  De  var  fra  tysk  Side 
vante  til  at  høre,  at  det  Anglerdanske  var  et  daar- 
ligt  Sprog,  „ein  corrumpiertes  Sprachgemisch", 
som  ingen  kunde  forstaa,  uden  de  selv,  og  som 
kun  var  til  Latter  for  de  „Kjøbenhavnerdanske". 
De  undsaa  sig  derfor  ved  at  bruge  det,  og  jeg 
kan  ikke  sige,  at  det  lykkedes  os  at  faa  dem  der- 
til, selv  efter  flere  Aars  Samliv.  Mit  eget  Sprog 
var  af  gode  Grunde  altid  Dansk,  og  jeg  blev  altid 
forstaaet,  især  da  jeg  greb  til  at  tale  Jysk,  som  jeg 
havde  lært  hjemme  og  i  Erritsø;  saa  fik  jeg  som 
oftest  ogsaa  dansk  Svar,  og  en  gammel  Bonde, 
Jens  Beck  i  Nyby,  sagde  endog  engang  anerken- 
dende til  mig:  „Di  snakker  jo  raj  som  jen  a  vor' 
ejen." 

Dengang  ansaa  Folk  af  Almuen  en  Præst  for 
Indehaver  af  al  Lærdom  og  Dannelse.  Det  er  vel 
næppe  Tilfældet  nutildags.  For  mig  i  min  Ung- 
dom var  Præstens  Stilling  den  højeste  og  bedste, 
et  Menneske  kunde  naa,  ikke  alene  i  udvortes 
Henseende;  men  selve  den  Gerning  „at  tale  Or- 
det", det  Ord,  der  opfyldte  en  selv,  og  som  ogsaa 


143 


ret  tidligt  opfyldte  mit  Hjærte,  syntes  mig  den 
lykkeligste  af  alle.  I  vort  Hjem  maatte  det  jo,  som 
rimeligt  var,  betragtes  som  noget  helt  vidunderligt, 
at  min  ældste  Broder  var  naaet  frem  til  Stude- 
ringer, og  det  var  jo  ogsaa  ualmindeligt  under  vore 
Forhold,  men  at  jeg  skulde  kunne  naa  det  samme, 
syntes  mig  en  formastelig  Tanke.  Dog  maa  jeg 
ikke  have  formaaet  at  holde  denne  helt  hemmelig, 
som  jeg  bestræbte  mig  for;  thi  af  og  til  blev  jeg 
af  mine  Skolekammerater  kaldt  „Præsten",  og  det 
kostede  ham,  der  første  Gang  brugte  det,  en  blo- 
dig Næse.  Det  kan  altsaa  ikke  være  paa  Grund 
af  særlig  Fromhed,  at  jeg  blev  kaldt  saaledes. 

Min  gamle  Lærer  Simonsen  fortalte  mig  engang, 
at  en  Samtidig  af  ham,  Overskoledirektør  Withy^) 
havde  først  taget  Lærerexamen  og  havde  derefter 
studeret  og  taget  Attestats.  Dér  var  jo  en  Udvej! 
Jeg  vilde  se  at  blive  Seminarist  og  siden  forsøge 
at  blive  Student!  Men  om  Studenten  talte  jeg  ikke 
til  nogen.  Saaledes  stod  Sagerne,  da  jeg  kom  til 
Nykirke  i  August  1858.  Da  jeg  nu  skulde  beskæf- 
tige mig  med  nye  Lærefag,  som  jeg  før  ikke 
havde  kendt  noget  til,  tog  jeg  strax  helt  bagvendt 
og  ubehjælpsomt  paa  dem.  Det  var  især  Tilfældet, 
da  jeg  skulde  lære  Mathematik  og  Grammatik. 
Det  faldt  mig  i  Begyndelsen  saa  svært,  at  min 
Svigerinde,  da  hun  engang  hørte  min  Præstation 
i  tysk  Grammatik,  var  tilbøjelig  til  at  tvivle  om, 
at  jeg   overhovedet   havde   almindelig   Begavelse. 

1)  Karl  Henrik  With  (1805—65),  Søn  af  en  Skomager  i  Odense,  tog  Lærer- 
examen 1823,  blev  cand.  tlieol.  1837  og  1859  Overskoledirektør  og  Departe- 
mentschef. 


144 


Min  Broder,  der  selv  først  som  større  Dreng  havde 
begyndt  at  lære  Grammatik,  erklærede  saa,  at  det 
slet  ikke  var  saa  let  til  en  Begyndelse,  og  det 
trøstede  mig.  Det  var  en  lidt  svær  Tid  for  mig. 
Undervisningen  i  Skolen  kunde  jeg  godt  magte, 
men  hjemme,  hvor  jeg  selv  skulde  lære,  saa  det 
efter  min  Opfattelse  sørgeligt  ud.  Rasmus  tog  det 
lempeligt  med  mig;  han  var  en  praktisk  dygtig 
Lærer,  og  haabede  vel  paa,  at  det  vilde  komme 
efterhaanden,  som  jeg  arbejdede  mig  frem.  Og  det 
kom  ogsaa,  og  jeg  fik  mere  og  mere  Mod,  alt  som 
jeg  arbejdede  mig  ind  i  flere  og  flere  Ting,  og 
atter  og  atter  steg  Spørgsmaalet  op  i  mig:  Kunde 
Du  ikke  blive  Student?  Men  det  var  stadig  et 
umuligt,  et  formasteligt  Spørgsmaal! 

En  Søndag  Eftermiddag  i  Sommeren  1859,  efter 
Gudstjenesten,  gik  RasmuSy  Distriktslæge  Bojesen 
fra  Sorø,  Frøken  Bojesen^)  og  jeg  langs  med 
Fjorden  til  Poseby,  et  Par  Smaahuse,  der  inde  i 
Grumtofte  Sogn  dannede  en  Enklave  til  Nykirke. 
Der  blev  talt  om  at  begynde  paa  Studeringer  i  en 
ældre  Alder,  og  Doktoren  fortalte  om  Adjunkt 
Lorentzen^)  i  Sorø,  som  var  begyndt  at  læse  til 
Artium,  da  han  var  henimod  en  Snes  Aar.  Saa 
spørger  Frøkenen  mig  ligesom  tilfældig,  om  jeg 
ikke  havde  Lyst  til  at  studere,  hvortil  jeg  skynd- 

1)  Frederikke  Bojesen  født  1836,  Datter  af  Distriktslæge  Bojesen  i  Sorø,  gift 
1859  med  Akademilæge  i  Sorø  Frederik  Bernhard  de  Wilster,  (1831—1865).  De- 
res eneste  Barn,  cand.  mag.  Christian  de  Wilster,  forlovet  med  Astrid  Prip,  døde 
1892  som  den  sidste  af  Slægten  og  fik  Familiens  Adelsvaaben  med  i  Graven. 

»)  Carl  Henrik  Lorenzen  (1807—59)  blev  Student  fra  sin  Fødeby  Haderslev 
1827,  blev  Adjunkt  ved  Sorø  Akademi,  hvorfra  han  1844  tog  Afsked,  og  Kon- 
troller ved  den  kgl.  Centralkasse  for  Slesvig.  Han  var  en  Broder  til  Peter 
Hiort  Lorenzen. 


145 


somst,  hel  befippet,  svarede  nej!  Det  var  lige  som 
min  Livs-Hemmelighed,  jeg  her  blev  opfordret  til 
at  røbe,  og  den  icunde  jeg  ikke  aabenbare  saa  let. 
Vi  talte  saa  om  andre  Ting,  men  jeg  var  kommen 
i  Uro,  og  Uroen  voxede  i  Løbet  af  Dagen,  indtil 
jeg  om  Aftenen,  da  jeg  var  ene  med  Rasmus^  ikke 
længere  kunde  holde  ud  at  tie,  men  spurgte  ham 
i  Angst  og  Spænding,  om  han  troede,  jeg  kunde 
blive  Student?  Til  min  store  Forbavselse  svarede 
han  strax:  ,Ja,  det  kan  Du  godt,  Laurids,  men 
Du  vil  faa  det  strængt!  Du  maa  blive  ved  at  passe 
Din  Lærergerning,  og  læse  ved  Siden  af,  —  saa 
skal  jeg  hjælpe  Dig  til  at  blive  Student." 

Jeg  er  aldrig  bleven  saa  forundret  som  jeg  blev 
den  Aften.  Hvad  jeg  havde  tænkt  mig  som  en 
Umulighed,  var  altsaa  muligt!  Jeg  sov  ikke  den 
Nat.  Og  næste  Morgen  viste  det  sig,  at  min  Bro- 
der længe  havde  tænkt  over  den  Sag  og  havde 
lagt  alt  tilrette  for  mig,  ja,  havde  endog  allerede 
anskaffet  de  Bøger,  som  jeg  strax  skulde  bruge. 
Den  gode,  trofaste  Broder!  Han  havde  blot  ikke 
villet  begynde  med  at  tale  derom,  —  det  skulde 
jeg  selv.  „Naar  Du  begynder  at  sakke  af  og  bli- 
ver træt,"  sagde  han,  „saa  holder  vi  op,  og  saa  er 
der  ikke  mere  Tale  om  den  Ting."  ,Jeg  skal  ikke 
blive  træt,"  svarede  jeg. 

Jeg  skrev  glad  og  fornøjet  til  mine  Forældre 
om  min  nye  Bestemmelse,  men  da  Svaret  kom, 
blev  jeg  meget  nedtrykt.  Moder  spurgte  mig,  hvor- 
ledes jeg  dog  kunde  vove  at  finde  paa  sligt.  At 
Rasmus  var  kommen  til  at  studere,  kunde  vi  takke 

10 


146 


Dr.  Rørdam  for,  men  noget  saadant  kunde  ikke 
gøres  to  Gange.  Min  Skolekammerat  Andreas 
Abitz  var  nu  kommen  paa  Seminariet  og  kunde 
være  færdig  om  et  Par  Aar  og  saa  faa  et  godt 
Degnekald,!)  mens  jeg,  der  „ikke  havde  lært  La- 
tin", kunde  gaa  og  læse  i  mange  Aar,  inden  jeg 
blev  færdig,  om  jeg  i  det  hele  taget  nogensinde 
blev  det.  Det  var  derfor  hendes  og  min  Faders 
bestemte  Mening,  at  jeg  skulde  opgive  den  van- 
vittige Plan  og  se  at  blive  Lærer  og  faa  Embede 

saa  snart  som  mulig. 

Det  var  et  haardt  Slag,  og  jeg  kom  næsten  græ- 
dende ned  i  Haven  til  Rasmus.  Da  han  havde 
læst  Brevet,  sagde  han  ganske  rolig:  „Gaa  Du  blot 
op  og  læs  paa  Din  latinske  Grammatik,  saa  skal 
jeg  nok  skrive  hjem  om  den  Sag,  som  jeg  ken- 
der noget  mere  til,  end  Fader  og  Moder  gør."  Jeg 
blev  igen  rolig  og  tog  fat  paa  mit  Arbejde  og  saa 
ikke  mine  Forældre,  før  jeg  i  1863  kom  fra  Ha- 
derslev til  Fredericia  som  Student. 

I  Sognet  havde  jeg  adskillige  gode  Venner,  især 
mellem  de  afgjort  dansksindede,  men  ogsaa  mellem 
dem,  som  var  usikre  i  Farven.  Jeg  kan  nævne 
Albrecht  Karstensen,  som  var  en  stadig  Kirke- 
gænger paa  de  danske  Søndage,  den  stilfærdige 
Christian  Mangelsen,  der  engang  fortalte  mig,  at 
han  i  Krigens  Tid,  da  Forbitrelsen  imod  de  Dan- 
ske efter  en  af  deres  Sejre  var  mest  hidsig,  følte 
sig  meget  ene  og  forknyt.  Han  vandrede  da  paa 

1)  Han  blev  Skolelærer  i  Aagaard  ved  Kolding. 


147 


sin  Fod  de  4  Mil  til  Flensborg,  hvor  der  laa  dan- 
ske Tropper,  og  da  han  saa  Soldaterne  marchere 
gennem  Gaderne  og  hørte  Musikken  spille  „Den 
tapre  Landsoldat"  „ku'  han  ikke  la'  vær'  aa  græd'," 
og  da  han  saa  havde  grædt  sig  rigtig  ud,  gik  han 
de  4  Mil  hjem  igen  og  kunde  atter  holde  ud  en 
Tid.  Saa  var  der  den  gamle  Peder  Tjener,  en  Pe- 
bersvend, som  boede  alene  i  en  Lejlighed  i  Chr. 
Mangeisens  Hus.  Han  havde  lidt  tilbedste,  men 
lavede  selv  sin  Mad  og  bagte  selv  sit  Brød,  han 
arbejdede  ikke  andre  Steder  end  i  Præstens  Have, 
hvor  jeg  fik  mangen  en  Samtale  med  ham.  Saa 
var  der  Kromanden  Pay  Hinrich  Paysen,  en  født 
Friser,  en  rigtig  Kromands-Politiker  og  en  glim- 
rende begavet  og  morsom  Mand.  Han  talte  godt 
Dansk,  men  bød  det  aldrig  selv  frem,  forresten 
var  han  min  gode  Ven.  Skrædderen  Feller  med 
de  mange  Børn,  der  boede  paa  Skrænten  ved 
Stranden,  talte  altid  Dansk  med  sin  Kone,  hvilket 
jeg  opdagede  ved,  at  en  af  hans  smaa  Drenge 
pludselig  i  Skolen  en  Dag  begyndte  at  tale  det 
prægtigste  Anglerdansk  til  mig,  og  da  jeg  spurgte, 
hvor  han  havde  lært  det,  svarede  han:  „Det  snak- 
ker Fatter  og  Mutter  jo  aalti'."  Saa  var  der  den 
gamle  Kone  i  Fisker  Tvedes  Hus.  Hun  var  meget 
overtroisk  og  fuld  af  gamle  Sagn  og  Æventyr,  som 
hun  villig  fortalte  mig.  Især  fortalte  hun  om  den 
kloge  Mand  Jakob  Doktor",  som  havde  boet  i 
Huset  ved  Siden  af,  og  som  var  „fait  døgte"  til 
at  kurere  Folk.  Han  var  saa  langsynet,  at  naar  der 
gik  en  Baad  ud  af  Sønderborg  Havn,  kunde  han 


148 


strax  sige,  om  den  bragte  ham  en  Patient  eller 
ikke.  Hans  Navn  var  iøvrigt  bekendt  nok  over 
hele  Angel. 

Udenfor  Sognet  kendte  jeg  især  den  djærve 
Bøttcker  i  Hatlund,  Clausen  paa  Havernæs  og 
den  gamle  Sømand  Smith  ved  Stenbjerghav,  se- 
nere Handelsmand  og  Skibsrheder.  Underligt  er 
det  at  lade  denne  Skare  passere  forbi  i  Tankerne, 
hver  især  ejendommelige  Personligheder  i  et  ka- 
rakteristisk, ejendommelig  begavet  Folk,  som  Angel- 
boerne er. 

Det  var  lutter  yngre  Præstefamilier,  som  beboede 
de  angelske  Præstegaarde  paa  den  Tid.  Jeg  fandt 
i  dem  ingen  jævnaldrende  Ungdom,  men  en  op- 
dragende og  fornøjelig  Omgang  med  selve  Præste- 
folkene, som  med  mageløs  Gæstfrihed  tog  sig  af 
mig  og  aldrig  lod  mig  mærke,  hvad  der  dog  sik- 
kert maa  have  været  Tilfældet,  at  jeg  i  selskabelig 
og  i  aandelig  Henseende  var  homo  novus.  Min 
meget  spredte  Læsning  havde  ført  mig  vidt  om- 
kring, saa  at  mine  Interesser  var  spredte  i  alle 
mulige  Retninger,  men  samtidig  var  jeg  ganske 
blank  i  mangfoldige  dagligdags  og  nærliggende  Ting. 
Jeg  mærkede  dog  aldrig  saa  meget  som  en  Hen- 
tydning dertil  fra  deres  Side. 

Det  var  en  Pryd  for  mig  at  besøge  Sørup  Præ- 
stegaard,  hvor  den  begavede  Immanuel  Barfod  og 
hans  elskelige  Hustru  havde  hjemme,  og  hvor  jeg 
var  god  Kammerat  med  deres  Børneflok.  Barfod 
havde  en  udsat  Post,  thi  Sørup  var  et  af  de  rigeste 


149 


og  mest  udpræget  tyske  Sogne  i  Angel,  i)  Men 
han  kunde  magte  dem.  Han  var,  som  de  danske 
Embedsmænd  i  Almindelighed,  kommen  til  Sles- 
vig uden  nogen  forudfattet  Mening  om  Sprogfor- 
holdene. Men  naar  man  havde  været  der  en  Tid, 
fik  man  en  Mening,  der  altid  var  den  samme  hos 
alle  de  danske  Embedsmænd,  som  jeg  har  kendt. 
Biskop  Martensen  har  fældet  en  haard  Dom  over 
de  danske  Sprogreskripter  af  1851 2)  og  over  de 
Mænds  Gerning,  som  virkede  for  deres  Gennem- 
førelse. At  en  slig  Dom  kunde  fældes,  ligger  deri, 
at  han  maa  have  dannet  sig  sin  Mening  i  sit  Stu- 
derekammer og  under  et  kort  Besøg  i  Angel,  hvor 
han,  som  det  synes,  har  faaet  sine  Oplysninger  af 
den  tyskvenlige  Del  af  Befolkningen.  Angelboen 
var  noget  andet  og  mere  end  en  almindelig  Bonde. 
Ikke  mindst  den  i  Sørup  Sogn,  men  Barfod  var 
altid  i  Stand  til  at  kunne  møde  dem.  Der  var  en 
forunderlig  stille  Hygge  over  dette  Hjem  til  Trods 
for  de  høje  Bølger,  som  kunde  rase  udenfor. 
Fruens  milde  Væsen  prægede  hele  Huset,  og  der 
herskede  en  levende  Sans  for  alt  skønt  og  godt, 
som  kunde  have  havt  større  Magt  i  en  større  Kreds, 
om  ikke  Politikken  havde  holdt  Folk  borte. 

Barfod  var  jo  en  ivrig  Personalhistoriker,  og 
ved  Omgangen  med  ham  fik  jeg  Øje  for  og  Inter- 
esse for  personalhistoriske  Studier,  som  har  været 

1)  Immanuel  Barfod  (1820-96).  Han  blev  1851  Præst  i  Oversø,  1854  i  Sø- 
rup i  Angel.  Han  blev  1864  afsat  af  Fjenden  og  derefter  Præst  i  Kongeriget, 
sidst  i  Vaabensted  og  Provst  i  Musse  Herred.  Han  var  gift  med  Johanne  Chri- 
stiane Frederikke  Thomsen,  Birkedals  Søsterdatter. 

2)  Martensen,  Mit  Levned.  Kbh.  1883.  II.  S.  157  og  W.  Hjort:  Biskop  Mar- 
tensen og  de  danske  Sprogreskripter  i  Slesvig.  Kbh.  1883. 


150 


mig  til  stor  Glæde.  Morsomt  var  det,  naar  „Ber- 
lingske" kom  med  Posten  fra  Sterup,  og  Barfod 
tog  Avisen  og  fjernede  sig  ganske  stilfærdigt  for 
i  sin  Stue  at  gennemgaa  „Dødslisten"  og  gøre  sine 
Notitser  i  sine  Samlinger. 

Min  kære  Ven  Jens  Peter  Bekker^)  var  dengang 
Diakonus,  Andenpræst  i  Sørup.  Det  var  en  sund, 
praktisk  og  dygtig  Mand,  der  havde  det  forud  for 
de  andre  danske  Præster  derovre,  at  han  paa 
Plattysk  kunde  imødegaa  alle  de  politiske  Angreb, 
Præsterne  i  Sørup  især  var  Genstand  for. 

En  anden  Præstegaard,  som  jeg  paa  Grund  af 
dens  Nærhed  hyppigst  besøgte,  var  Stenbjerg.  Her 
var  Heinrich  Becky  en  Fætter  til  Orla  Lehmanny 
Præst,  ogsaa  en  udpræget  Personlighed,  men  me- 
get forskellig  fra  Barfod.  Han  var  Enkemand,  og 
hele  hans  Personlighed  havde  noget  alvorligt,  næ- 
sten strængt  over  sig,  som  dog  svandt,  naar  man 
saa  ind  i  hans  milde  Øjne.  Han  var  Lieutenant 
fra  Krigen  og  var  ved  Isted  bleven  haardt  saaret 
i  Hoften,  hvilket  sporedes  i  hans  Gang  og  Bevæ- 
gelser. Fra  sit  fædrene  Hjem  og  fra  den  fintdan- 
nede  Kres,  hvori  han  var  opvoxet,  havde  den 
smukke  Mand  en  ualmindelig  Sans  for  Kunst  og 
Literatur.  Slige  Mænd,  opvoxede  i  Hovedstadens 
fornemste  og  mest  dannede  Krese,  modtage  i  de- 
res Ungdom  en  Paavirkning  og  et  Præg  af  Tidens 
aandelige  Rørelser,  som  vi  andre  møjsommelig 
maa  kæmpe  os  til  og  sjældent  eller  aldrig  naa. 


1)  Jens  Peter  Bekker  (1826—1904)  blev  1856  Diakon  i  Sørup  i  Angel  og  se- 
nere Præst  i  Kongeriget,  sidst  i  Finderup  i  Holbæk  Amt.  Han  tog  Afsked  1897. 


151 


Beck^)  havde  studeret  i  Berlin,  og  gjorde  paa  mig, 
der  altid  fik  Lov  til  at  overvære  Konventforhand- 
lingerne, Indtryk  af  at  være  den  lærdeste  af  Præ- 
sterne. Der  var  saa  fint  og  hyggeligt  i  den  lille, 
lave,  skrøbelige  Præstegaard  med  de  mange  Kunst- 
værker og  den  frodige,  omhyggeligt  plejede  Have. 

At  jeg  ofte  kom  til  Aleth  Hansen  i  Grumtofte, 
har  jeg  fortalt.  Han  havde  som  Skibspræst  delta- 
get i  „Gaiatheas"  Jordomsejling  og  havde  paa 
Rejsen  ogsaa  havt  det  Hverv  at  indsamle  inter- 
essante ethnografiske  Genstande.  Der  fandtes  da 
ogsaa  mange  mærkelige  Ting  hos  ham,  lige  fra 
spiselige  Svalereder  til  Køller  og  Vaaben,  og 
Provsten  kunde  altid,  hvor  optaget  han  end  var, 
finde  Tid  til  at  fortælle  mig  om  sin  Rejse. 

I  Diakonboligen  boede  mine  gode  Venner,  An- 
denpræst y^rts  Krog  og  hans  Hustru.^)  Han  var  en 
Alsinger  og  kunde  som  Følge  deraf  tale  Folkesproget 
saa  godt  som  nogen,  og  hans  levende  Forkyndelse 
bidrog  ikke  lidet  til,  at  der  i  Grumtofte  samledes 
en  talrig  Menighed,  der  glemte  Spørgsmaalet  om 
Dansk  og  Tysk. 

I  1860  kom  Holger  Rørdam  ^)  til  Satrup,  hvor 

1)  Peter  Heinrich  Bech  (1822—87),  Søn  af  Konferensraad  Hermann  Bech  og 
Marie  Amalie  Callisen.  Han  blev  Kandidat  1846,  var  Frivillig  i  Krigen  og  blev 
allerede  i  April  1848  fra  Menig  udnævnt  til  Sekondlieutenant.  1853  blev  han 
Præst  i  Stenbjerg,  Flensborg  Provsti  og  1864  afsat  af  Tysicerne.  Han  døde  som 
Præst  i  Tranebjerg  paa  Samsøe.  Hans  første  Hustru,  Hertha  Louise  Thomsen, 
døde  1856,  og  han  blev  atter  gift  1860  med  Marie  Fischer,  Datter  af  Købmand 
Fischer  Philip. 

2)  Jens  Krog  (1830—77)  blev  1859  Andenpræst  i  Grumtofte  og  1863  Sogne- 
præst i  St.  og  L.  Solt.  Han  blev  1864  afsat  af  Tyskerne  og  s.  A.  Hjælpepræst 
ved  Johannes  Kirken  i  Kbh.,  indtil  han  1868  blev  Præst  i  Kjerteminde.  Han 
blev  1857  gift  med  Lovise  Vilhelmine  Jacobsen. 

8)  Holger  Frederik  Rørdam  (se  Side  72)  blev  1860  Præst  i  Satrup  i  Angel, 
forjaget  af  Fjenden  1864.  Han  blev  1856  gift  med  Helga  Simonia  Margrete  Kai- 
kar,  født  1832.  Nu  Sognepræst  i  Kongens  Lyngby. 


152 


han  og  hans  Hustru  ligeledes  aabnede  deres  Hjem 
for  mig.  Jeg  stod  overfor  dem,  kan  jeg  næsten 
sige,  ligesom  overfor  kære  Slægtninge  paa  Grund 
af  det,  der  fra  Familien  Rørdam  var  ydet  os  i 
Fredericia.  Mit  forøgede  Arbejde  gjorde,  at  jeg 
ikke  kom  til  at  nyde  saa  meget  godt  af  Omgangen 
med  dem,  som  jeg  ønskede. 

Pastor  Hjort^)  besøgte  jeg  nogle  Gange  i  Gliicks- 
borg  og  ogsaa  senere,  da  han  blev  Præst  i  Slesvig 
By;  men  hvad  der  tillige  drog  mig  til  Glucksborg 
paa  mine  Ture  Søndag  Eftermiddag,  var  Mulig- 
heden af  at  faa  Kong  Frederik  den  Syvende  at  se. 
Jeg  spadserede  i  den  dejlige  Skov  paa  den  anden 
Side  Søen  og  beundrede  det  gamle  Slot,  hvis 
Taarne  ligesom  voxede  op  af  Vandet,  da  en  Baad 
kom  ud  og  lagde  sig  for  Anker  midt  i  Søen.  Det 
var  ikke  længere  borte,  end  at  jeg  kunde  kende 
Kongen  og  høre  hans  hjertelige  Latter.  En  anden 
Gang,  da  Kongen  var  ventet,  havde  vi  i  Nykirke 
lejet  os  en  Dæksbaad  og  sejlede  langs  med  den 
dejlige  Kyst  til  Holdnæs,  hvor  „Slesvig"  skulde 
lægge  til.  General  de  Meza  var  kommen  fra  Flens- 
borg og  mange  andre  fornemme  Herrer,  og  Hest- 
garden stillede  i  sin  glimrende  Uniform.  Damp- 
skibet kom,  og  Kongen  og  Grevinde  Danner  blev 
sat  i  Land  i  en  stadselig  Chalup.  Herrerne  hilste 
paa  Kongen,  men  tøvede  lidt  overfor  Grevinden, 


1)  Provst  Bernt  Christopher  Wilkens  Lind  Hjort  født  1830,  blev  1859  Sogne- 
præst i  Gliicksborg,  1863  ved  Michaelis  Kirke  i  Slesvig  og  fordrevet  1864.  1870 
blev  ban  Præst  i  Nyborg  og  1887  tillige  Provst  for  Vindinge  og  Gudme  Herred. 
Han  tog  sin  Afsked  1908.  Han  blev  1857  gift  med  Anna  Sophie  Mathilde  Ja- 
cobsen, en  Søster  til  ovennævnte  Jens  Krogs  Hustru. 


153 


men  da  én  begyndte,  stimlede  de  pludselig  alle 
omkring  hende;  da  tabte  hun  —  af  Vanvare  na- 
turligvis —  sin  Parasol,  men  ingen  saa  det  —  da 
bøjede  én  sig  ned  efter  den,  og  strax  bøjede  den 
hele  Skare  sig.  Saa  kørte  de  til  Gliicksborg  eskor- 
teret af  Hestgarden,  og  vi  sejlede  hjem.  Hvor  det 
dog  var  smaa  Ting,  der  i  denne  for  Danmark  saa 
lykkelige  Tid  kunde  optage  Folk!  Faa  Aar  efter 
fik  vi  noget  andet  at  tænke  paa  og  alvorligere 
Ting  at  tale  om. 

Det  kan  jo  ikke  nægtes,  at  dansksindede  Folk 
kunde  være  Genstand  for  Uvillie  i  Angel  i  de 
Dage,  og  saa  langt  var  det  fra,  at  de  Danske  ty- 
ranniserede Tyskerne,  som  det  er  blevet  sagt,  at 
disse  tvertimod  paa  uendelig  mange  Maader  søgte 
at  fortrædige  de  Danske.  Man  trængte  derfor  til 
et  Sted,  hvor  man  kunde  samles  for  frit  og 
uhindret  at  kunne  udtale  sig  om,  hvad  man  hav- 
de paa  Hjærtet  og  glæde  sig  over,  hvad  man 
havde  tilfælles.  Saa  blev  „Dansk  Forening"  stiftet. 
Her  blev  holdt  Foredrag,  sunget  danske  Sange  og 
talt  om  de  Forhold,  man  daglig  levede  i  og  levede 
for.  Provsten  og  Pastor  Krog  var  de  virksomste, 
og  naar  der  efter  Foredraget  blev  drukket  et  lille 
Glas,  var  Skaalernes  Antal  stort  og  Forhandlingen 
livlig.  De  fleste  Medlemmer  var  Bønder,  uden 
Hensyn  til,  om  de  var  store  eller  smaa.  Lærerne 
var  ogsaa  tilstede,  de  kunde  sikkert  have  al  den 
Støtte  behov,  som  de  kunde  faa.  Der  var  Henrik- 
sen fra  Dollerup,  den  gamle  djærve  Markvard 
Evald  og  hans  Svigersøn,  Gaardejer  Peder  Clau- 


154 


sen  fra  Dollerupskov,  Lærer  Kock  og  Husmanden 
Herholdt  fra  Grumtofte,  der  skrev  smukke  Digte 
og  mange  Sange  paa  Anglerdansk,  som  der  var 
Tale  om  at  faa  udgivet;  men  saa  kom  jo  Krigen, 
og  man  fik  andet  at  tænke  paa. 

Paa  Hjemvejen  fra  Møderne  fulgte  vi  yngre 
hinanden  hjem  under  megen  Tale  og  Sang.  Jeg 
var  en  Aften  bleven  opmærksom  paa  et  ungt  Men- 
neske med  lyst  krøllet  Haar,  kønne,  livlige  Øjne 
og  et  ualmindelig  kvikt  Ansigt.  Han  hed  Gustav 
Johannsen,  og  vi  blev  snart  gode  Venner.  Han 
var  Seminarist  og  midlertidig  Lærer  i  vort  Nabo- 
sogn, nylig  udgaaet  fra  Seminariet  i  Tønder  og 
min  Overmand  i  reale  Kundskaber  i  flere  Ret- 
ninger; men  jeg  var  jo  nu  begyndt  at  læse  Cæsar: 
De  bello  gallico  og  vidste  i  sproglig  Henseende 
lidt  mere  end  han.  Da  der  jo  ikke  var  me- 
gen Lejlighed  til  jævnaldrende  Omgang,  nød  vi 
ret  hinandens  Selskab,  vi  havde  grumme  meget 
at  fortælle  hinanden  og  Øjne  og  Øren  aabne 
for  at  suge  Næring  af  alt,  hvad  vi  mødte  paa  vor 
Vej.  Vi  tilbragte  mangen  Sommeraften  nede  paa 
Skrænten  ved  Stranden  og  saa  paa  de  mange  store 
Skibe,  der  gik  paa  Langfart,  og  som  dengang  hørte 
hjemme  i  Flensborg,  og  Grønlandsfarerne,  som  var 
let  kendelige  paa  de  lange  Hvalbaade  der  laa  paa 
høje  Bomme  over  Agterskibet.  Johannsen  kom  jo 
lige  fra  sin  Examen,  og  var  f.  Ex.  godt  hjemme  i 
Botanik,  som  var  et  af  de  Fag,  jeg  maatte  lære 
paa  egen  Haand  uden  Lærer.  Nu  hjalp  han  mig, 


155 


og  han  har  vel  ikke  lidt  Skyld  i,  at  det  gik  mig 
saa  godt  i  dette  Fag  til  artium,  i) 

Vor  gamle  Fader  havde  i  Fredericia  bygget  en 
Baad  til  os,  som  var  os  til  megen  Glæde  og  Gavn, 
da  vi  med  den  saa  let  og  fornøjelig  kunde  komme 
til  Købstaden  (Sønderborg).  Johannsen  og  jeg  sej- 
lede i  Reglen  en  Tur,  naar  han  besøgte  mig,  over 
under  Broagerland  eller  til  Borreshoved  med  den 
høie  Skrænt  med  de  slanke  Bøge,  der  som  Tem- 
pelbuer hvælvede  sig  paa  Skræntens  Top,  og  naar 
vi  de  stille  Sommeraftener  sejlede  hjem  fra  Søn- 
derborg, skulde  vi  altid  synge,  og  Ekkoet  svarede 
inde  fra  Skoven.  Senere  lød  der  andre  Stemmer 
inde  fra  Broagerland,  der  talte  haarde  Ord  til  de 
Danske  i  Dybbøls  Skanser.  Siden  hen  i  Livet 
tabte  Johannsen  og  jeg  hinanden  afsyne,  og  jeg 
tænkte  ikke  paa,  at  det  var  haniy  der  var  bleven 
den  kække  og  dygtige  Talsmand  for  de  Danske  i 
Sønderjylland,  som  alle  kendte.  Her  stred  han 
med  Tyskerne  om  hver  Fodsbred  Jord,  og  i 
Nykirke  faldt  ved  det  første  Valg  efter  Krigen 
1864  82%  danske  Stemmer  paa  ham.  Han  fik 
en  ganske  anden  lysende  Bane  end  jeg,  men  jeg 
vidste  stadig  ikke,  at  det  var  min  gamle  Ven  fra 
Angel.  Saa  hændte  det  sig  langt  senere,  da  jeg  var 
Præst  paa  Strynø,  at  Gustav  Johannsen  kom  til 
Rudkøbing,  vor  nærmeste  Købstad,  og  talte  ved 
et  stort  Møde.  Ved  dettes  Slutning  sagde  han  ud 
over  Forsamlingen:   „Det  skulde  undre  mig,   om 

1)  Den  slesvigske  Patriot  Gustav  Henrik  Jons  Johannsen  (1840—1901)  kom 
1859  paa  Tønder  Seminarium,  var  et  halvt  Aars  Tid  Lærer  i  Stolk  og  tog  saa 
almindelig  Skoleexamen  i  Kbhvn.  1861.  S.  A.  blev  han  Skolelærer  i  Dollerup. 


156 


ikke  min  gamle  Ven,  Laurids  Pripy  er  tilstede  her 
i  Aften!"  Men  jeg  var  ikke  tilstede,  og  da  jeg  si- 
den fik  det  at  vide,  blev  jeg  bedrøvet.  Jeg  glem- 
mer aldrig  Gustav  Johannsen^  jeg  beundrer  ham 
og  er  ham  taknemlig  for,  at  han  i  sine  Kampens 
Aar  huskede  mig. 

Livet  gik  imidlertid  sin  stille  Gang  i  Nykirke 
Præstegaard  med  Arbejdet  i  Skolen  og  i  Kirken, 
og  efter  Skoletiden  med  mine  Studeringer  i  Hjem- 
met. Jeg  skulde  op  til  Examen  artiums  1ste  Del,  der 
bestod  af  Fransk,  Tysk,  Geografi  og  Naturhistorie. 
Min  Broder  lærte  mig  Tysk,  min  Svigerinde  Fransk, 
selv  læste  jeg  de  to  andre  Fag,  og  opsnappede 
paa  min  Vej  den  Hjælp,  jeg  kunde  faa.  Jeg  tog  da 
denne  Examen,  ligesom  senere  2den  Del,  i  Haderslev 
Skole,  og  det  var  en  stor  Glæde,  da  jeg  med  mine 
25  Points  i  Lommen  satte  mig  i  Dagvognen  om 
Aftenen  for  at  køre  tilbage  til  Flensborg.  Der  var 
ikke  Tale  om  at  sove,  dertil  var  mine  Tanker  for 
vaagne,  og  da  vi  om  Morgenen  stod  ud  af  Dag- 
vognen, tog  jeg  strax  min  Bagage  under  Armen 
og  begav  mig  til  Nykirke.  Jeg  havde  skrevet  hjem, 
at  det  var  gaaet  ret  smaat  med  Geografi  og  Tysk, 
de  Fag  jeg  kunde  bedst.  I  de  andre  to  Fag  blev 
jeg  prøvet  samme  Dag,  som  jeg  skulde  rejse,  og 
kunde  altsaa  ikke  skrive,  og  da  jeg  nu  ved  Mid- 
dagstid traadte  ind  ad  Døren,  kom  Rasmus  mig  i 
Møde  med  et  spændt  Udtryk  i  sit  Ansigt.  „Naa?" 
sagde  han.  „Udmærket  i  Naturhistorie  og  Mg.  i 
Fransk!"   raabte  jeg.    „Hurra!"   raabte   han,   „Vin 


157 


paa  Bordet!"  Dette  var  vist  letsindig  sagt,  thi  der 
plejede  ikke  at  være  Vin  i  Huset,  og  det  var  der 
heller  ikke  den  Dag,  men  der  var  en  vis  over- 
daadig  Glæde  over  os  alle,  saa  vi  behøvede  da 
heller  ikke  Vin.  Dette  var  den  første  Examen,  jeg 
havde  underkastet  mig. 

Saa  begyndte  mit  stille  Liv  igen,  der  var  jo  me- 
get at  tage  fat  paa.  Jeg  var  jo  begyndt  paa  Latin 
og  Græsk  og  paa  fortvivlede  Forsøg  paa  at  lære 
Mathematik  under  Pastor  Krogs  Vejledning.  Der 
maatte  læses  tidlig  og  silde,  og  om  Lørdagen,  der 
var  Fridag  i  Skolen,  repeterede  jeg  alt,  hvad  jeg 
havde  lært  i  Ugens  Løb.  Ferier  kendte  jeg  ikke 
undtagen  om  Søndagen.  Jeg  holdt  godt  ud,  men 
det  begyndte  at  knibe  med  Synet,  da  jeg  maatte 
besørge  min  egen  Læsning  ved  Lys,  og  denne 
kunde  tidt  trække  lidt  længe  ud  paa  Natten. 

Oluf  Morgenstierne^^)  en  Søn  af  Oberst  Morgen- 
stierne,  der  faldt  paa  Dybbøl  den  5.  Juni  1848, 
var  kommen  til  Nykirke  Præstegaard  med  sin 
Moder  i  1859,  for  der  at  fortsætte  sin  Forberedelse 
til  artium,  som  han  havde  begyndt  i  Borgerdyd- 
skolen i  Kjøbenhavn,  men  som  han  for  sit  Hel- 
breds Skyld  maatte  afbryde  dér.  Da  Faderen  faldt 
ved  Bøffelkobbel,  skrev  hans  Ven,  General  Schlep- 
pegrell  til  Studenterforeningen  og  anbefalede  den 
Saarige  Soldatersøn  til  Foreningens  Omsorg.  Om 
han  opnaaede  andet  ved  sin  velmente  Skrivelse, 
end  at  Oluf  Morgenstierne  fik  Navn  af  Studenter- 

1)  Oluf  V.  Munthe  af  Morgenstierne,  død  1863,  22  Aar  gi.,  var  Søn  af  Oberst- 
lieutenant  Otto  Ludvig  v.  Munthe  af  Morgenstierne  (1792—1848)  og  Frederikke 
de  Schouboe  (1801—1890). 


158 


foreningens  Plejesøn,  ved  jeg  ikke.  Jeg  tvivler 
derom. 

Faderens  Bataillon  havde  ligget  i  Fredericia,  og 
min  Broder  er  formentlig  derved  kommen  i  For- 
bindelse med  Familien.  Oluf  Morgenstierne  begynd- 
te at  læse  sammen  med  mig,  og  var  mig  til  ikke 
ringe  Hjælp,  thi  skøndt  han  ikke  evnede  at  præ- 
stere noget  stadigt  Arbejde,  kunde  han  dog  give 
mig  mange  Vink,  der  lettede  mig  mit.  Efter  kort 
Tids  Forløb  holdt  han  helt  op  med  at  læse  og  fæ- 
stede sin  Hu  til  Landvæsen. 

Det  var  en  meget  stræng  Vinter  1860 — 61,  men 
det  var  alligevel  en  dejlig  Jul.  Vi  var  saa  isolerede, 
som  om  vi  havde  siddet  paa  en  lille  0  langt  ude 
i  Havet.  Ikke  engang  Breve  kunde  vi  faa.  Men 
det  lykkedes  os  med  de  faa  Midler,  vi  havde  til 
vor  Raadighed  at  finde  paa  en  utrolig  Mængde 
Ting,  og  lunt  og  godt  havde  vi  det.  Brænde  nok 
til  Ovnen  og  tykke  Mure  om  os,  særlig  i  Julen, 
da  Sneen  paa  flere  Steder  næsten  naaede  Taget. 
Da  Foraaret  kom,  begyndte  Oluf  Morgenstierne  at 
se  sig  om  efter  en  lille  Gaard,  og  fandt  en  saadan 
i  Ulkebøl  ved  Sønderborg.  Hans  Moder  droges 
stærkt  til  den  Egn,  da  hendes  Mand  var  begravet 
paa  Sønderborg  Kirkegaard.  De  købte  Gaarden 
og  flyttede  derover. 

Da  jeg  blev  Kapellan  i  Stenstrup  ved  Svend- 
borg (fra  1871  til  1873),  traf  jeg  en  gammel  Kone 
fra  Ulkebøl,  som  fortalte  mig,  at  Oluf  Morgen- 
stierne kom  meget  i  en  Familie  paa  Augustenborg, 
og  en   Gang,   da   han   og  Moderen  var  inviteret 


159 


derud,  havde  de  Unge  endt  Aftenen  med  Dans. 
Til  Trods  for  Moderens  Advarsler  dansede  Søn- 
nen ogsaa,  men  blev  syg  og  kørt  hjem.  Faa  Da- 
ge efter  døde  han.  Moderen  beholdt  Gaarden  og 
havde  den  endnu  under  Krigen  1864,  og  „Mor- 
genstiernes Gaard"  i  Ulkebøl  var  et  kendt  Sted 
og  dansk  Hovedkvarter  endnu  den  29.  Juni. 

En  anden  Læsekammerat  havde  jeg  en  Tid  i 
Johannes  Buscky  en  Søn  af  Præsten  Gunni  Busck 
i  Brøndbyvester  og  Søstersøn  af  vor  Nabopræst 
Heinrich  Beck.  Vi  var  meget  forskellige  og  forstod 
ikke  hinanden.  Han  opgav  Studeringerne  og  har 
siden  beskæftiget  sig  med  forskellige  Ting.  Han 
blev  gift  med  en  sønderjydsk  Pige  og  skal  have 
en  Flok  dygtige  Børn. 

I  Sommeren  1861,  da  jeg  lige  var  bleven  Gym- 
nasiast, foranstaltede  Borgerforeningen  i  Flensborg 
en  Tur  til  Kjøbenhavn.  Min  trofaste  Ven  Barfod 
i  Sørup  fik  det  ordnet  saaledes,  at  jeg  kom  med, 
skøndt  jeg  ikke  var  Medlem,  „paa  den  Betingelse", 
at  jeg  „skulde  synge  for  dem".  Besøget  i  Kjøben- 
havn var  som  et  dejligt  Eventyr  for  mig,  endskøndt 
jeg  undertiden  havde  en  trykkende  Følelse  af,  at 
jeg  tilsneg  mig  noget  af  den  Ære,  der  blev  vist 
mig,  da  jeg  ikke  var  indfødt  Slesviger.  Jeg  havde 
været  i  Kjøbenhavn  som  12  Aars  Dreng,  da  jeg 
sejlede  med  Skipper  Jens  Møller^  som  i  Sejlski- 
benes Tid  bragte  Passagerer  og  Stykgods  fra  Fre- 
dericia til  Kjøbenhavn.  Jeg  tjente  dengang  mit 
Ophold  som  Bydreng  hos  Mægleren,  nu  kom  jeg 


160 


som  „Gymnasiast"  og  saa  Hovedstaden,  Regensen 
og  Elers  Kollegium,  hvor  min  Broder  havde 
boet,  som  noget,  der  ogsaa  kunde  komme  til  at 
vedrøre  mig.  Hvad  jeg  i  de  faa  Dage  oplevede, 
var  ganske  overvældende.  Barfod  skaffede  mig 
Bolig  hos  sin  Stedmoder,  der  boede  i  Skinder- 
gade med  Udsigt  til  Elers  Kollegiums  Have,  hvor 
jeg  senere  skulde  henleve  lykkelige  Aar  som  Stu- 
dent, og  hos  hende  lærte  jeg  Frederik  Barfods 
Familie  at  kende  og  sluttede  Venskab  med  Søn- 
nerne.i)  Besøget  i  Tivoli  og  Musiken  dér  virkede 
helt  betagende  paa  mig.  Fyrværkeriet,  de  Tusinder 
af  glade  Mennesker,  Billes  Tale,  og  den  Hjærte- 
lighed,  hvormed  Sønderjyderne  blev  behandlede 
—  som  jeg  stadig  syntes,  at  jeg  for  min  Part  ikke 
havde  rigtig  Adkomst  til  —  er  mig  uforglemmelig. 
En  af  Dagene  var  der  Fest  i  Dyrehaven,  hvor 
senere  den  „slesvigske  Sten"  blev  rejst  til  Minde. 
Vi  var  kørt  derud  i  et  uendeligt  langt  Vogntog  og 
jeg  sad  i  en  blomstersmykket  Vogn,  der  tilhørte 
Møller  Troels  Marstrand,^)  og  fra  Eremitagen,  hvor 
man  trakterede  os,  kørte  vi  hjem  i  den  lyse  Som- 
mernat. Det  ærgrede  mig  dog  lidt  at  maatte  give 
de  tyske  Blade,  der  gjorde  Nar  ad  Turen,  Ret  for 
mit  Vedkommende,  naar  de  hævdede,  at  det  var 
de  danske   Embedsmænd,   der  havde  foranstaltet 


1)  Immanuel  Barfod  var  en  Søn  af  Provsten  i  Faxe  Hans  Peter  Barfoed 
og  hans  anden  Kone  Christine  Charlotte  la  Cour,  f.  Guldberg.  Det  er 
hans  tredie  Kone  Christine  Elisabeth  Barfod  f.  Priergaard  (1800—1887)  der 
nævnes  ovenfor.  Den  bekendte  Historilter  Frederilc  Barfod  var  en  Søn  af  Hans 
Peter  Barfoed  og  dennes  første  Kone. 

*)  Den  belcendte  Industridrivende  Troels  Caspar  Daniel  Marstrand  (1815 — 
89)  var  dengang  Borgerrepræsentant. 


161 


Turen  til  Kjøbenhavn,  „wo  sie  gewiss  viele  Ver- 
wandten  hatten".  Men  Hovedmassen  af  Deltagerne 
var  indfødte  dansksindede  Flensborgere,  der  i  dis- 
se Glædesdage,  som  i  de  kommende  Sorgens,  vi- 
ste, hvor  de  i  deres  Hjærter  hørte  hjemme. 

Ved  min  Broders  og  hans  Hustrus  Besøg  hos 
hendes  Familie  i  Sorø,  havde  de  flere  Gange  ved 
Bryllupsfester  og  lignende  Lejligheder  truffet  Ge- 
neral Wilstery^)  der  den  Gang  var  Kommandant  i 
Slesvig  By,  og  som,  stærkt  kirkelig  interesseret, 
var  meget  optaget  af,  hvem  der  skulde  have  det 
ledige  Præstekald  i  Slesvig  By.  Han  opfordrede 
Rasmus  til  at  søge  Embedet,  og  da  hans  Stemme 
maatte  have  en  Del  Vægt  i  denne  Sag,  blev  Re- 
sultatet, som  man  kunde  vente. 

1862  blev  min  Broder  forflyttet  fra  Nykirke  til 
Embedet  som  Garnisonspræst  i  Slesvig,  Præst  for 
den  frie  danske  Menighed  dér  med  Kirke  paa  Got- 
torp Slot  og  med  Forpligtelse  til  i  Krigstilfælde  at 
følge  Armeen  som  Feltpræst.  Han  drog  derned  i 
Forvejen  alene,  da  der  var  født  en  lille  Pige  i 
Præstegaarden,  hvor  Børnetallet  nu  var  voxet  til 
4>  og  jeg  maatte  blive  tilbage  og  være  Familiens 
Beskytter.  Min  Svigerinde  var  længe  syg,  men  ef- 
terhaanden  kom  vi  over  de  værste  Vanskeligheder, 
og  henad  Foraaret  fulgte  jeg  hende  og  Børnene  til 


1)  General  Ernst  Henrik  Claade  de  Wilster  (1808— SI)  blev  1860  Brigadekom- 
mandør  og  Kommandant  i  Slesvig  By.  Hans  Søster  Charlotte  Ketty  de  Wilster 
(1806—1893)  var  gift  med  deres  Onkel,  Digteren  Christian  de  Wilster  (1797—1840), 
og  det  var  hendes  Søn,  Lægen  Fr.  Bernh.  de  Wilster,  der  (se  Side  144)  blev  gift 
med  Frederikke  Bojesen. 

11 


162 


Sørup,  hvor  de  skulde  opholde  sig,  indtil  Flyt- 
ningen var  overstaaet.  Saa  fik  jeg  travlt  med  Ind- 
pakning og  Tøjets  Forsendelse  til  Slesvig,  og  førte 
selv  Hus,  som  jeg  bedst  kunde,  i  den  tomme  Præ- 
stegaard,  indtil  der  var  udnævnt  og  ankommet  en 
Eftermand.  Skolen  skulde  jo  hver  Dag  passes,  der 
skulde  læses  Prædiken  i  Kirken  (en  dansk  eller 
en  tysk)  hveranden  Søndag,  føres  Kirkebøger,  sen- 
des Bud  eller  jeg  maatte  selv  gaa  Bud  til  Nabo- 
præsterne og  Provsten  i  Grumtofte,  naar  kirkelige 
Forretninger  gjorde  en  Præsts  Nærværelse  nød- 
vendig. Klokkeringningen  paa  Søn-  og  Søgnedage 
besørgede  jeg  ogsaa,  og  forøvrigt  maatte  jeg  tage 
imod  og  give  Besked  om  alt,  hvad  der  maatte 
indtræffe.  Saa  skulde  der  ogsaa  læses  og  studeres. 
Mine  Kundskaber  var  samlede  saa  hurtigt,  og  de 
sad  saa  løst,  at  der  maatte  arbejdes  for  at  fæstne 
dem,  inden  de  flød  bort  igen.  Jeg  troer  nok,  at 
jeg  var  lidt  træt  om  Aftenen  i  hine  Dage.  Endelig 
fik  jeg  Meddelelse  om,  at  Eftermanden,  Freuchen,^) 
var  udnævnt,  saa  jeg  kunde  sige  Nykirke  Far- 
vel. Det  var  imidlertid  blevet  bestemt,  at  jeg, 
indtil  min  Broder  var  kommen  ind  i  de  nye,  lidt 
vanskelige  Forhold  i  Slesvig,  skulde  rejse  til  Kjø- 
benhavn  og  læse  saa  meget  som  muligt,  samtidig 
med  at  faa  mine  Øjne  behandlede  af  en  Øjenlæge. 
Saa  skulde  vi  forøvrigt  se,  hvad  Tiden  maatte  føre 
med  sig.  Baaden  laa  parat  til  at  føre  mig  til  Søn- 


J)  Fredrik  Nicolai  Freuclien  (1831-1900)  blev  Sognepræst  i  Nykirke  1862 
og  afsat  af  Preusserne  1864.  1867  Præst  ved  Vridsløse  Straffeanstalt  og  1877  i 
Højby,  Holbæk  Amt. 


163 


derborg,  hvorfra  jeg  med  Dampskibet  skulde  sejle 
til  Kjøbenhavn. 

Mine  faa  Ejendele  var  bragt  ned  i  Baaden,  Hu- 
set var  lukket,  Nøglen  overgivet  til  vore  elskvær- 
dige Naboer,  Forpagter  Bdrentsens  nede  i  Skole- 
huset, hvor  jeg  havde  faaet  lidt  Middagsmad  imel- 
lem, naar  jeg  blev  træt  af  den  tørre  Kost,  som  jeg 
selv  besørgede  hjemme.  Det  var  en  Dag  i  Juli 
1862,  det  blæste  en  lille  Storm,  og  Søen  var  høj 
for  den  lille  Baad,  men  jeg  forsynede  den  godt, 
næsten  for  godt,  med  en  Ballast  af  Sten,  og  jeg 
kom  efter  en  meget  haard  Sejlads  lykkelig  til  Søn- 
derborg, hvor  Fiskerne  var  lidt  forundrede  og  til- 
bøjelige til  at  tro,  at  jeg  havde  sejlet  vel  dristigt, 
—  men  Fader  byggede  gode  Baade.  Med  en  Skip- 
per, der  netop  gik  til  Slesvig,  fik  jeg  Baaden  der- 
til, og  selv  gik  jeg  ombord  i  Dampskibet  „Diana" 
til  Korsør  og  derfra  videre  til  Kjøbenhavn,  for  der 
at  faa  mine  Øjne  undersøgte  af  en  Øjenlæge  — 
og  forøvrigt  at  læse  saa  meget  som  Forholdene 
tillod  det.  — 

De  kendte  Steder  svandt  for  mit  Blik  —  Dyb- 
bølbjerg, Borreshoved,  Broagerkirke,  Kajnæs  og 
Kysten  af  Angel,  hvor  min  kære  lille  Kirke  til 
det  sidste  viste  mig,  hvor  Nykirke  laa,  dér  hvor 
jeg  nu  havde  tilbragt  4  Aar,  stille  og  ensformige 
maaske  for  andre  at  se,  for  mig  saare  rige,  lykkelige 
og  betydningsfulde. 


11* 


164 


I  KJØBENHAVN 

JEG  havde  altsaa  sagt  Angel  Farvel  og  drog  til 
Kjøbenhavn.  Dr.  D —  i  Flensborg,  en  tidligere 
Barber,  men  en  ganske  dygtig  Kirurg,  havde  vel 
set  paa  mine  Øjne,  der  var  angrebne  af  det  for- 
cerede Arbejde,  og  havde  ordineret  et  Par  blaa 
Briller,  som  jeg  iøvrigt  var  meget  glad  ved,  da 
de  efter  min  Mening  gav  mig  et  lærd  Udseende, 
men  kurativt  virkede  de  ikke.  Jeg  skulde  nu  have 
mit  Syn  undersøgt  af  en  rigtig  Øjenlæge. 

Det  var  naturligvis  en  stor  Begivenhed  for  mig 
at  komme  til  at  bo  i  Kjøbenhavn;  jeg  var  Barn 
nok  til  at  glæde  mig  over  alt  det  Nye,  over  selve 
Forandringen,  og  jeg  var  ved  taalelig  godt  Mod. 
Min  Broder  Christian  var  som  Guldsmedesvend 
bleven  gift^)  og  boede  ude  i  Absalonsgade  over- 
for Skydebanens  Have  og  ved  Jærnbanevolden. 
Jeg  skulde  bo  hos  dem,  og  Rasmus,  som  vilde 
sørge  for  mig,  til  jeg  blev  Student,  vilde  betale, 
hvad  jeg  kostede  i  deres  Husholdning.  I  Angel 
havde  jeg  i  Stenbjerg  Præstegaard  lært  Konferens- 
raadinde  Bech  og  hendes  Datter  Nanny  Bech^)  at 
kende,  og  denne  fik  nu  sin  Fætter,  Øjenlægen  Pro- 
fessor Lehmann^)  til  at  behandle  mine  Øjne.  De 
fejlede  ikke  andet  end  at  de  vare  overanstrængte. 


1)  Christian  Prip  blev  gift  1862  med  Thora  Ekkardt,  der  døde  Juni  1910. 

»)  Marie  Amalie  Bech  (1788-1878),  Enke  efter  Toldkammerdeputeret  Her- 
man Bech  (1789—1842)  var  en  Datter  af  den  berømte  Læge,  Konferensraad 
Heinrich  Callisen.  Hendes  Datter,  fedt  1819,  døde  1898. 

8)  Professor  Georg  Carl  Heinrich  Lehmann  (1815—90).  Hans  og  hans  Bro- 
ders, Orla  Lehmanns,  Moder  var  en  Søster  til  ovennævnte  Konferensraad  Her- 
man Bech. 


165 


hvorfor  jeg  kun  maatte  læse  en  halv  Time  ad 
Gangen  og  saa  hvile  lige  saa  længe. 

I  Brøndbyvester  Præstegaard,  hvor  Johannes 
Busck  havde  hjemme,  traf  jeg  cand.  theol.  Ludvig 
Wagner^^)  der  var  Hjælpepræst  hos  den  gamle 
Gunni  Busck.^)  Han  var  et  af  de  bedste  og  rene- 
ste Mennesker,  jeg  har  kendt,  og  jeg  sluttede  mig 
til  ham  med  stor  Hengivenhed.  Jeg  besøgte  ham 
paa  Borchs  Kollegium  og  i  hans  Moders,  den 
gamle  Oberstindes  Hus  nede  ved  Børsen,  og  det 
var  en  Lykke  for  mig  at  have  lært  ham  at  kende. 
Naar  han  fandt  paa  noget,  han  kunde  gavne  og 
glæde  mig  med,  var  det  ham  altid  en  ligesaa  stor 
Glæde  at  yde,  som  for  mig  at  nyde. 

løvrigt  var  jeg  i  Kjøbenhavn  temmelig  overladt 
til  mig  selv.  Foreløbig  var  det  Sommerferiens  Tid, 
men  Wagner  læste  med  mig  og  skaffede  mig  for 
liden  eller  ingen  Betaling  en  Lærer  i  Græsk,  nem- 
lig den  nuværende  Professor  Vilhelm  Thomsen, 
der  boede  paa  Gammeltorv.  Det  kneb  mest  med 
de  gamle  Sprog,  det  andet  kunde  jeg  jo  læse 
en  Del  af  alene;  men  Homer  og  Virgil  og  Horats 
kunde  jeg  ikke  selv  klare  og  læste  da  ogsaa  noget 
med  cand.  Hoff,  den  senere  Rektor  i  Sorø,^)  men 
paa  alle  Omraader  stod  Wagner  ved  min  Side  med 
sin  kærlige  Omtanke.  Naar  han  ikke  prædikede 

1)  Ludvig  Carl  Moritz  Wagner,  født  1838,  Søn  af  Oberstlieutenant  Moritz 
Carl  Fredrik  August  Wagner  og  Margrete  Sophie  Cliarlotte  Manthey,  blev  1894 
Præst  i  Saxicøbing  og  tog  sin  Afsked  1900. 

«)  Gunni  Busck  (1798—1869),  der  1844  blev  Præst  i  Brøndbyerne  ved  Kbhvn., 
var  gift  med  en  Datter  af  ovennævnte  Konferensraad  Herman  Becli,  Juliane 
Marie  Bech.  Død  1896. 

S)  Bartholomæus  Hoff,  født  1840,  blev  cand.  philol.  1865,  Adjunkt  ved  Sorø 
Akademi  1867,  Rektor  1894. 


166 


om  Søndagen,  vandrede  vi  ud  til  Charlottenlund 
og  fandt  en  stille  Plet,  hvor  han  læste  for  mig, 
mest  af  Grundtvigs  Digte,  som  han  elskede  og 
som  var  nye  for  mig.  Turen  ud  og  ind  ad  Strand- 
vejen, med  de  mange  søndagsklædte  Mennesker, 
var  mig  noget  nyt  og  morede  mig  inderligt.  Vi 
endte  gerne  Dagen  hos  Fru  Wagner^  hvor  der  for- 
uden Sønnerne  kom  mange  unge  Mennesker.  Jeg 
havde  jo  havt  saa  lidt  med  jævnaldrende  at  gøre, 
og  har  uden  Tvivl  spillet  en  ret  afstikkende  Rolle 
mellem  dem.  Alt  var  jo  nyt  for  mig,  og  jeg  havde 
f.  Ex.  aldrig  set,  hvorledes  det  gik  til  paa  et  Bal, 
kunde  ikke  selv  danse,  lærte  det  heller  aldrig  si- 
den, og  jeg  følte  mig  tidt  lidt  tilovers  ved  de 
Unges  Sammenkomster.  Kun  naar  der  blev  spillet 
og  sunget,  var  jeg  med,  tog  Del  i  Sangen  og  fik  i 
det  hele  taget  en  Del  Glæde  ud  af  Selskabelighe- 
den, endskøndt  min  Plads  naturligvis  var  længst  i 
Baggrunden,  hvor  jeg  havde  Øjne  og  Øre  med 
mig. 

Efterhaanden  var  Sommerferien  tilende,  og  mine 
Øjne  blev  bedre.  Hos  Christians  blev  født  en 
Datter,  og  jeg  maatte  søge  mig  en  anden  Bolig. 
Jeg  kom  til  at  bo  i  Fiolstræde  paa  en  Kvist,  fik 
en  Sofa  sendt  over  fra  Slesvig  og  indrettede 
mig  saa  godt  jeg  kunde  for  de  mindst  mulige 
Penge,  købte  mig  en  Spritlampe  og  lavede  min 
The,  spiste  forresten  paa  Dampkøkkenet  i  Studie- 
stræde, undtagen  de  enkelte  Dage,  jeg  var  hos 
Konferensraadinden  paa  Østerbro  ^)  eller  hos  Frøk- 

>)  Se  Side  164. 


167 


nerne  de  Schouboe  i  Filosofgangen,  i)  Maden  paa 
Dampkøkkenet  smagte  mig  udmærket,  men  det 
var  mærkeligt,  saa  hurtig  jeg  igen  blev  sulten  bag 
efter.  Et  Par  Søndage  var  Provianten  sluppen  op 
for  mig,  men  da  jeg  havde  et  Par  Spisebilletter, 
tog  jeg  mit  Maaltid  Kl.  12  og  saa  anden  Gang 
igen  Kl.  5,  saa  klarede  jeg  mig  stolt.  Søndag  For- 
middag var  jeg  altid  i  Kirke  og  hørte  Grundtvig 
eller  Frimodt  og  om  Eftermiddagen  paa  Lange- 
linie eller  i  Søndermarken,  naar  jeg  ikke  var 
sammen  med  Wagner. 

Adskillige  Middage,  især  i  den  varme  Tid,  gik 
jeg  ned  i  en  Kælder  og  spiste  en  Tallerken  Tyk- 
mælk, hvorefter  jeg  løb  hjem  og  fik  et  Stykke 
Smørrebrød  til  Eftermad.  Rasmus  sendte  mig  vel 
de  nødtørftige  Penge,  men  da  jeg  kendte  hans 
Forhold,  følte  jeg  mig  forpligtet  til  at  spare,  hvor 
jeg  kunde.  Men  lidt  Lommepenge,  3  Skilling  om 
Dagen,  raadede  jeg  over  til  Smaafornødenheder, 
og  da  jeg  ikke  røg  Tobak,  købte  jeg  mig  en  Gang 
imellem  en  Kage  hos  en  Konditor. 

Da  Sommerferien  var  til  Ende,  begyndte  jeg  at 
læse  paa  „Brødrene  Dahls  Kursus.*  Det  var  Ma- 
gister Frederik  Dahl  og  hans  Broder  theologisk 
Kandidat  Peter  Dahly^)  der  bestyrede  det.  Af  Læ- 
rerne  kan   jeg   nævne   cand.   jur.   Drebolt^)   som 

1)  Oberstinde  Munthe  af  Morgenstiernes  fire  Søstre  boede  ugifte  i  Kjøben- 
havn.  De  var  Døtre  af  Etatsraad,  Stiftamtmand  i  Bergen  Oluf  Borch  de  Schou- 
boe, der  var  død  1S44. 

*)  Fhv.  Bestyrer  af  Realslcolen  i  Slagelse,  Magister  Frederik  Clemens 
Bendtsen  Dahl,  født  1822  og  Frederik  Peter  Jakob  Dahl  født  1833,  der  1882 
blev  Præst  i  Kallehave,  Præstø  Amt. 

8)  Kontorchef  i  Generaldirektoratet  for  Skattevæsenet  Carl  Christian  Dre- 
bolt  (1835—1894). 


168 


Lærer  i  Historie,  Overlærer  Kerrn^)  ved  Metro- 
politanskolen  i  Græsk,  og  cand.  philol.  Heise  i  La- 
tin. 2)  Der  var  meget  at  bestille,  og  jeg  sled  af 
yderste  Evne.  Det  havde  jeg  ogsaa  tidligere  gjort, 
men  her  var  jeg  stillet  noget  anderledes,  med 
Lærere  paa  alle  Kanter,  der  uafladelig  drev  paa, 
uafladelig  hidsede  os  fremad,  uafladelig  hver  især 
gentog:  dette  Fag  er  det  allervigtigste.  Trods  al 
min  Umage  følte  jeg  mig  meget  ulykkelig  og  syntes 
tidt,  at  det  gik  mere  tilbage  end  fremad,  og  jeg 
blev  rent  fortumlet  over  alle  disse  „allervigtigste 
Fag!"  Der  blev  vist  mig  megen  Elskværdighed  fra 
Lærernes  Side,  Magisteren  selv  var  en  saare  elsk- 
værdig Mand  og  en  fortrinlig  Lærer,  Peter  Dahl 
var  et  fint  og  tiltalende  Menneske,  der  gjorde  sit 
yderste  for  os,  Drebolt  var  en  morsom  Historie- 
lærer, og  Kern  forsødede  os  undertiden  de  græ- 
ske Timer  med  at  sætte  en  Kurv  fuld  af  Graa- 
pærer  midt  imellem  os.  Mellem  Kammeraterne 
kan  jeg  nævne  Hans  Peter  Barfody^)  Alexander 
Gulstady^)  den  tidlig  afdøde  Kemiker  Rudolfseny^) 
og  der  var  en  god  Tone  imellem  os  og  jævn  god 
Flid.  Den  uafladelige  Hidsen  og  Stræben  tog  dog 
tilsidst  Modet  fra  mig  og  foranledigede  mig  om- 
sider til  at  skrive  til  min  Broder  om,  hvor  trykket 
jeg  følte  mig  af  Situationen,  og  at  jeg  tvivlede  om 


1)  Overlærer    ved   Metropolitanskolen    Carl    Christian   Christopher    Kerrn 
(1819-1889). 

2)  Dr.  phil.  Carl  Arnold  Leopold  Hejse,  f.  1837.  Rektor  ved  Viborg  Kathe- 
dralskole  fra  1892  til  1908. 

8)  Dr.  med.  Hans  Peter  Barfod,  fadt  1843,  prakt.  Læge  paa  Frederiksberg. 
^)  Alexander  Gulstad,  født  1842,  prakt.  Læge  i  Holbæk. 
B)  Cand.  phil.  Rudolph  Rudolphsen  døde  1867. 


169 


at  kunne  naa  at  blive  Student  paa  den  Maade  den 
følgende  Sommer,  naar  jeg  ikke  fik  Lov  til  at  ar- 
bejde mere  i  Ro.  Han  forstod  mig  strax  og  tilbød 
mig  at  komme  hjem  til  Slesvig,  hvor  jeg  kunde 
faa  god  Hjælp  og  forresten  læse  paa  egen  Haand 
i  Fred  og  Ro,  som  jeg  var  vant  til. 


I  SLESVIG  BY 

SAA  forlod  jeg  da  igen  Kjøbenhavn  i  December 
1862  og  rejste  over  Korsør  til  Kiel  og  over 
Neumiinster  til  Slesvig.  Her  begyndte  atter  et  nyt 
Afsnit  af  mit  Liv.  Jeg  fik  Lieutenant  Engelhardt  ^) 
til  Lærer  i  Mathematik,  Adjunkt  Neergaard^)  i 
Latin  og  Græsky  Johannes  Helms^)  i  Historie,  og 
nu  blev  der  læst  med  Liv  og  Lyst  som  aldrig  før. 
Trængte  jeg  til  Hvile,  laa  vor  egen  lille  Baad 
nede  i  en  Vig  af  Slien,  —  vi  boede  paa  Kleinberg 
ude  i  Frederiksberg  —  og  saa  sejlede  jeg  en  lille 
Tur,  kom  frisk  hjem  og  tog  fat  igen.  Ogsaa  over 
til  Adjunkt  Neergaard,  der  boede  i  Altstadt  ved 
Domkirken,  sejlede  jeg  tidt  indenom  Mowenberg, 
hvor  Tusinder  af  Maager  fyldte  Luften  med  deres 
Skrig  og  fløj  urolige  om,  som  de  i  Følge  Sagnet 


1)  Premierlieutenant  ved  6.  Bataillon  Christian  Ole  Carl  Engelhardt  (1828 — 
1905)  blev  Kaptajn  1867,  faldt  for  Aldersgrænsen  1880  og  blev  Oberstlieutenant 
i  Forstærkningen  og  Kasernekom mandant  i  Kbh. 

')  Anton  Neergaard,  født  1832,  var  Lærer  ved  Domskolen  i  Slesvig  fra  1858 
til  1864  og  senere  Rektor  i  Horsens  fra  1889  til  1902. 

8)  Professor  Johannes  Helms  (1828—1895)  var  Kollaborator  ved  Domskolen 
i  Slesvig  fra  1856  til  64,  overtog  Borgerdydskolen  paa  Chrhvn.  1867.  Han  blev 
1857  gift  med  Marie  Sophie  Hansen,  født  1838,  Datter  af  Vexellerer  H.  P. 
Hansen. 


170 


skal  have  gjort  lige  fra  dengang  Kong  Abel  her  lod 
sin  Broder  myrde.  Det  var  en  historisk  Plet  i  vort 
Land  jeg  var  kommen  til.  Rasmus  prædikede  i 
Gottorp  Slotskirke,  og  bag  ved  Slottet  laa  Pohler- 
Geheg,  hvor  Abels  Lig  var  blevet  sænket,  da 
Munkene  ikke  længere  kunde  have  det  i  Dom- 
kirken, og  rundt  om  Byen  blev  der  arbejdet  ivrigt 
paa  at  sætte  det  gamle  Dannevirke  i  Stand  til  at 
tage  mod  den  Fjende,  som  man  kunde  vente  —  og 
som  ogsaa  kom.  Sydpaa  laa  gamle  Hadeby  Kirke, 
maaske  den  første  kristne  Kirke  i  Norden,  og 
mod  Øst  saa  vi  Bakkerne  ved  Mysunde,  hvor  der 
var  blevet  kæmpet  haardt  og  snart  igen  skulde 
kæmpes.  Mine  Ture  gik  ud  til  Bustrup  Dam,  til 
Kongshøj  og  Selk  og  den  gamle  Kurgrav,  Navne, 
der  var  godt  kendt  og  blev  det  endnu  mere. 

De  mange  danske  Embedsmænd  i  Slesvig  By 
kom  meget  sammen  og  saa  med  Frejdighed  de 
kommende  Tider  i  Møde.  Kommandanten,  General 
Wilstery  var  ugift  og  kom  meget  i  min  Broders 
Hus  tilligemed  Mænd  som  Johannes  HelmSy  Se- 
kondlieutenant  N.  P.  la  Coury^)  gamle  Oberst- 
lieutenant  Rosenkrantz ,^)  Overlæge  Hviding  med 
sine  9  Døtre ^)  o.  m.  a.  Der  blev  opført  Koncer- 
ter og  Dilettantkomedier  i  de  store  Sale  paa  Slot- 
tet, og  Kirken  var  fuld,  naar  min  Broder  prædi- 
kede om  Søndagen. 

1)  Niels  Peter  la  Cour,  født  1834,  Sekondlieutenant  ved  6.  Bataillon,  Afsked 
som  Kaptajn  1886,  Oberstlieutenant  i  Forstærkningen,  Afsked  1904. 

•)  Oberstlieutenant  ved  4.  Dragonregiment,  Baron  Frits  Verner  Rosenkrantz 
til  Vorregaard,  død  1882,  76  Aar  gi. 

S)  Overlæge  ved  6.  Bataillon,  Heinrich  Carl  Meinlg  Hviding  (1809—77)- 
Afsked  1868.  Prakt.  Læge  i  Odense. 


171 


Den  livlige  Helms  foredrog  Historien  for  mig 
paa  en  saadan  Maade,  at  Interessen  for  dette  Fag 
aldrig  har  tabt  sig  hos  mig.  Den  sindige  Engel- 
hardt tog  paa  sin  egen  grundige  Maade  fat  paa 
Mathematiken  helt  forfra,  og  jeg  naaede  netop  at 
faa  mine  Pensa  én  Gang  igennem,  før  jeg  gik  op, 
og  jeg  slap  godt  fra  det.  I  Græsk  fik  jeg  læst  alt, 
inden  jeg  rejste  til  Haderslev,  men  i  Latin  mang- 
lede jeg  endnu  anden  Bog  af  Horats's  Breve  og  ars 
poetica,  og  det  tyngede  svært  paa  min  Samvittig- 
hed, indtil  jeg  fik  Adjunkt  Iversen^)  i  Haderslev 
til  lige  før  Examen  at  læse  det  med  mig. 

Examenstiden  nærmede  sig,  og  jeg  følte,  hvor 
meget  der  stod  paa  Spil.  Mine  Forældre  havde 
stadig  set  med  Mistro  paa  mine  Bestræbelser. 
Moder  skrev  evig  og  altid  til  mig  om  Andreas 
Abitz,  som  nu  allerede  havde  faaet  en  Andenlæ- 
rer-Plads og  snart  kunde  vente  Forfremmelse,  og 
jeg  —  jeg  stod  endnu  ved  det  nederste  Trin  af 
Stigen. 

Saa  rejste  jeg  da  til  Haderslev.  Da  jeg  kom  ud 
af  Gadedøren  for  at  gaa  hen  til  Dagvognen,  mødte 
jeg  en  gammel,  grim  Kone,  der  bad  mig  om  en 
Skilling.  For  at  forsone  den  truende  Skæbne  gav 
jeg  hende  en  hel  Mark.  Forbavset  ønskede  hun 
mig  „Gottes  Segen",  —  det  var  netop  hvad  jeg 
selv  bad  om! 

Denne  Maaned  i  Haderslev  staar  for  mig  i  et 
underligt  Lys.  Der  var  noget  intensivt  over  den; 

1)  Conrad  Iversen,  født  1833,  blev  1858  Adjunkt  ved  Haderslev  lærde  Skole 
og  1864  afsat  af  Tyskerne.  Han  blev  Rektor  ved  Frederiksborg  lærde  Skole  1889 
og  tog  Afsked  1902. 


172 


alt  det  jeg  tænkte  paa  og  arbejdede  paa,  alt  hvad 
jeg  hørte  og  saa,  samlede  sig  om  dette  ene:  Exa- 
men.  Iversen  aabnede  sit  Hus  for  mig  og  læste 
Latin  med  mig,  og  Rektor,  Professor  Thrigey^) 
ydede  mig  Støtte  og  Hjælp,  hvor  han  kunde.  Da 
jeg  havde  skrevet  den  danske  Stil  og  derved  næ- 
sten havde  naaet  det  Pointsantai,  som  var  nødven- 
dig for  at  bestaa,  begyndte  jeg  at  øjne  Mulighe- 
den af,  at  det  vilde  lykkes  mig.  Da  jeg  havde 
naaet  anden  Karakter,  maatte  jeg  for  hvert  Fag 
gøre  Beregning  over,  hvad  jeg  kunde  taale  for  at 
holde  den  fast.  Og  jeg  beholdt  den,  jeg  var  paa 
Halvvejen  til  første.  Jeg  havde  jo  ved  Siden  af 
min  Læsning  maattet  passe  min  Lærer-  og  Kirke- 
gerning, var  først  for  4  Aar  siden  begyndt  at  lære 
at  slaa  op  i  et  Lexikon  og  forresten  været  paa 
bar  Bund  i  alle  Fag.  Den  Dag,  da  vi  nu  ved  Trans- 
lokationen blev  erklærede  for  Studenter  og  tog 
vore  Studenterhuer  op  af  Kjolelommen,  var  for 
mig  en  af  de  gladeste  Dage  i  mit  Liv.  Jeg  nævner 
Kjolelommen.  Jeg  ejede  naturligvis  ikke  selv  no- 
gen Kjole,  men  jeg  havde  i  Haderslev  lært  en 
Søn  af  Laurids  SkaUy  stud.  jur.  Jens  Skau^)  at 
kende,  et  glimrende  begavet  Menneske,  som  ikke 
ret  vilde  bestille  noget  i  København  og  derfor  af 
Faderen  var  bleven  kaldt  hjem.  Jeg  kom  meget 
der  i  Huset,  og  da  han  opdagede  min  Forlegen- 
hed, sagde  han:  ,Jeg  har  en  Kjole,  som  jeg  selv 

J)  Professor  Søren  Bloch  Thrige  (1820—1901)  blev  1850  Rektor  for  Haderslev 
lærde  Skole,  men  afsat  1864  af  Tyskerne  og  udvist.  Han  oprettede  s.  A.  »Ha- 
derslev Læreres  Skole"  i  Kbhvn.",  der  bestod  til  1890. 

S)  Jens  Skau  var  bleven  Reserveofficer  før  Krigen  og  døde  18G5. 


173 

har  taget  artium  i,  den  er  ikke  videre  moderne, 
det  har  været  min  Faders,  men  de  lader  Dig  vel 
nok  gaa  op  i  den,  hvis  Du  vil  laane  den."  Kjolen 
var  ganske  vist  noget  alderstegen,  men  den  pas- 
sede mig,  og  det  var  jo  dog  altid  en  Kjole,  og  i 
den  gennemgik  jeg  Examen,  og  det  var  op  af  Bag- 
lommen paa  den,  Laurids  Skaus  gamle  Kjole,  at 
jeg  halede  min  Studenterhue. 

Om  Aftenen  var  der  arrangeret  Studentergilde 
ude  i  Thomashus,  et  Beværtningssted  uden  for 
Byen,  af  Skolens  ældste  Disciple,  hvis  Gæster  vi 
var.  Der  blev  talt  og  sunget,  der  var  skrevet  en 
udmærket  Sang  af  Otto  Bertelsen,^)  og  jeg  hørte 
for  første  Gang  „Gluntarne"  blive  sunget  af  et 
Par  ældre  Studenter.  Den  ene  af  dem,  Thorvald 
PaulseUy^)  faldt  ved  Sankelmark  et  godt  halvt  Aar 
efter.  Vi  blev  meget  lystige  den  Aften,  enkelte  af 
os  gjorde  for  første  Gang  „alvorlige"  Erfaringer, 
og  Haderslev  Politi  viste  sig  meget  overbærende, 
da  vi  syngende  gik  hjem. 

Næste  Dag  blev  jeg  af  Otto  Berthelsen^  der  var 
Velhaver,  inviteret  til  at  køre  med  i  en  Wiener- 
vogn til  Kolding,  og  denne  Køretur  var  som  en 
Fortsættelse  af  Festen;  Natten  tilbragte  jeg  hos  en 
Kammerat  Hans  Jørgensen,^)  og  næste  Morgen 
begav  jeg  mig  paa  Vej  til  mit  Hjem  i  Fredericia. 

1)  Otto  Kyd  Bertelsen  (1844—1902)  blev  1883  Sognepræst  ved  Olai  Kirke  i 
Helsingør  og  Provst. 

8)  Cand.  jur.  Thorvald  Vilhelm  Paulsen  (1837—64),  var  Søn  af  Professor 
Paul  Detlev  Christian  Paulsen  og  Margrethe  Bloch,  Enke  efter  Dr.  phil.  Peter 
Thrige. 

»)  Hans  Jørgensen  (1843—91),  Søn  af  Klubværten  Niels  Jørgensen  i  Kol- 
ding. 1883  prakt.  Læge  i  Holsted,  Ribe  Amt. 


174 


Jeg  havde  jo  tidt  skrevet  hjem  i  de  forløbne  Aar, 
men  jeg  havde  ikke  set  mine  Forældre,  siden  jeg 
var  begyndt  at  læse  til  artium. 

Jeg  glædede  mig  saa  meget  til  nu  at  komme 
hjem,  at  min  Gang  efterhaanden  gik  over  i  et 
meget  hurtigt  Tempo.  Da  jeg  kom  ind  i  Forstuen, 
rev  jeg  Døren  op  og  raabte:  „Faer  og  Moer,  nu 
er  jeg  Student!"  Moder  sprang  op  og  foer  hen  og 
omfavnede  mig.  Fader  rejste  sig  rolig,  men  jeg  saa, 
hvor  bevæget  han  var,  og  at  han  kæmpede  med 
Graaden;  saa  sagde  han  ligesom  for  sig  selv:  „Saa 
kan  vi  da  igen  se,  at  Fattigfolks  Børn  ogsaa  kan 
komme  frem."  Og  saa  blev  der  talt  og  spurgt  og 
svaret  igen.  Jeg  blev  i  mit  elskede  Hjem  i  otte 
Dage,  og  disse  otte  Dage  var  mærkelige  for  mig. 
Da  Spændingen  nu  var  overstaaet,  var  jeg  meget 
træt,  men  naar  jeg  rystede  Trætheden  af  mig,  var 
det  kun  for  at  vaagne  til  den  glade  Bevidsthed,  at 
jeg  virkelig  var  Student!  Jeg  gik  op  paa  Volden, 
besøgte  alle  mine  kære  gamle  Steder,  var  nede 
ved  Jokums  Vold,  plukkede  Jordbær,  saa  paa  det 
dejlige  Hav,  laa  i  Græsset  i  det  herlige  Solskin, 
sov  ind  og  drømte,  og  vaagnede  igen  med  den 
stolte  Følelse,  at  jeg  nu  havde  naaet  et  godt  Stykke 
frem  ad  Vejen  til  det  Maal,  som  fra  min  Barndom 
havde  været  min  Længsel,  og  som  jeg  saa  tidt 
havde  tvivlet  om  at  naa.  Jeg  besøgte  Stranden  og 
Tømmerpladsen  med  alle  mine  gamle  Bekendte, 
der  alle  tog  Del  i  min  Glæde.  Jeg  traf  ogsaa  de 
nye  Studenter  fra  Fredericia  Skole,  som  jeg  i  sin 
Tid  havde  set  op  til  som  til  højere  Væsener,  der 


175 


„lærte  Latin".  Jeg  har  fortalt,  at  disse  mine  nye 
Kammerater  inviterede  mig  ind  til  Berings  for  at 
spille  Kegler.  Det  var  jo  i  og  for  sig  en  ringe  Ting, 
men  for  mig  var  det  mere.  Jeg  begyndte  nu  at  faa 
Mod  til  at  se  Livet  fra  en  anden  Side,  end  da  jeg 
som  Dreng  stod  dernede  og  rejste  Keglerne. 

Vor  gamle  Læge,  Dr.  Nyborgy^)  trak  mig  rundt 
og  viste  mig  frem,  som  om  jeg  var  noget  mærke- 
ligt. I  sin  Godhed  vidste  han  ikke  alt  det,  han 
vilde  gøre  for  at  glæde  mig,  og  det,  han  i  disse 
Dage  udtænkte  og  paa  sin  elskværdige  Vis  satte 
i  Værk,  erfarede  jeg  paa  en  saare  glædelig  Maade, 
da  jeg  en  Maanedstid  efter  kom  til  Kjøbenhavn. 

Og  store  Peter  PeterseUy  der  havde  set  mig  voxe 
op  og  samle  Spaaner  paa  sin  Plads  hver  Aften,  og 
som  jeg  havde  rejst  Kegler  for  mangen  Søndag 
Eftermiddag,  ogsaa  han  var  ligesom  stolt  af  mig. 
Han  kom  og  tilbød  mig  at  betragte  sin  dejlige 
Sejlbaad  som  min  egen  i  den  Tid,  jeg  var  hjemme, 
og  jeg  sejlede  dejlige  Ture  til  Middelfart  og 
Kongebroskoven,  hvor  jeg  drak  af  Bedstemoders 
Kilde  og  besøgte  Kusinerne  i  Middelfart,  der  var 
lidt  stolte  af  deres  Fætter  Studenten.  — 

Fra  Fredericia  tog  jeg  med  det  lille  Dampskib 
„Haderslev"  til  Flensborg  og  derfra  til  Slesvig  By, 
til  mit  andet  Hjem.  Da  jeg  kom  en  Søndag  Mor- 
gen, var  hele  Familien  i  Kirke,  og  da  jeg  gik  op 
til  Gottorp,  kom  jeg  der  netop,  da  min  Broder 

1)  Claus  Unger  Nyborg  1820.  Overlæge  i  Hæren  til  1852.  Prakt.  Læge  i 
Fredericia. 


176 


lyste  Velsignelse  over  den  talrige  Menighed.  Det 
var  et  glædeligt  Møde,  og  glade  Dage  fulgte  efter. 
Fremfor  alt  trængte  jeg  til  at  sove  rigtig  ud,  og  det 
gjorde  jeg  grundigt.  Saa  fulgte  der  Selskaber, 
baade  hos  General  Wilster  og  hos  Borgmesteren, 
August  Jørgensen  o.  m.  fl. 

En  Gang  fulgte  jeg  med  min  Broder  til  Eckern- 
førde,  hvor  han  havde  Forpligtelse  til  at  prædike 
for  Garnisonen.  Oberst  Faaborg  var  Kommandant 
i  denne  minderige  By,  og  jeg  tilbragte  en  Dag  i 
hans  Hus.  Han  havde  selv  studeret  Theologi  og 
morede  sig  med  at  udkramme  al  sin  hebraiske 
Viden,  som  jeg  jo  intet  kendte  til.  Aaret  efter  faldt 
han  paa  Als,  som  Kommandør  for  den  Brigade, 
hvortil  jeg  hørte.^)  Da  jeg  et  Par  Aar  efter  traf 
hans  Enke  paa  Købmagergade  i  Kjøbenhavn  og 
mindede  hende  om  den  glade  Dag  i  hendes  Hjem, 
brast  hun  i  en  hjærtelig  Graad,  og  jeg  var  ikke 
langt  fra  det  samme.  De  Dage  i  Slesvig  er  det 
ikke  let  at  røre  ved,  det  er  stadig  som  et  aabent 
Saar,  og  dog  kan  vi  ikke  lade  være  at  røre  ved 
det.  — 

Men  August  Maaned  gled  hurtig  hen  i  Fryd  og 
Gammen,  og  uden  urolige  Tanker  saa  jeg  med 
næsten  barnlig  Tillid  Fremtiden  i  Møde.  Jeg  sto- 
lede paa,  at  jeg  altid  kunde  faa  Timer,  saa  jeg 
kunde  underholde  mig  selv,  da  jeg  jo  havde  god 


1)  Oberst  Theodor  Christian  Faaborg  (1814—64)  blev  1832  Student  og  tog 
1834  Adgangsexamen  til  den  militære  Højsltole.  Sekondlieutenant  1838.  Han 
blev  1858  Oberstlieutenant  og  Chef  for  4.  Bataillon,  der  1862  blev  forlagt  til 
Eckernførde.  I  1864  førte  han  4.  Brigade  og  faldt  paa  Als  den  29.  Juni.  Han 
blev  1847  gift  med  Johanne  Ida  Mathilde  v.  Scholten,  født  Christensen,  død  1895. 


177 


Øvelse  i  at  undervise.  Pastor  Hjort,  der  var  for- 
flyttet fra  Glucksborg  til  Michaelis  Kirke  i  Byen 
Slesvig  1863,  fik  i  Ferien  Besøg  af  cand.  theol. 
Johannes  Møller,^)  der  var  Inspektør  ved  Efter- 
slægtens Skole  i  Kjøbenhavn,  men  hvad  han  og 
Pastor  Hjort  talte  om  med  Hensyn  til  mig,  fik  jeg 
først  senere  at  vide. 

Forsynet  med  en  Liste  over  de  forskellige  Sko- 
ler og  deres  Beliggenhed  rejste  jeg  saa  den  20. 
August  1863  over  Kiel  og  Korsør  til  Kjøbenhavn. 


STUDENT  I  KJØBENHAVN 

MIN  Broder  havde  trolig  holdt  sit  Løfte  at 
hjælpe  mig,  til  jeg  blev  Student.  Nu  stod  jeg 
som  Student  i  Kjøbenhavn  med  hele  Verden  aaben 
for  mig,  syntes  jeg,  og  —  med  3  Rdlr.  i  min  Lom- 
me. Min  Broder  Christian  var  flyttet  hen  i  Krystal- 
gade i  en  Mellembygning,  der  havde  Vinduer  ud 
til  Borchs  Kollegiums  Have,  og  herhen  styrede 
jeg  min  Gang,  da  jeg  om  Formiddagen  Kl.  IOV2 
kom  til  Byen.  Han  arbejdede  endnu  som  Svend 
og  havde  sit  gode  Udkomme,  men  sled  tidlig  og 
silde,  og  hans  Hustru  var  en  dygtig  Husholderske, 
der  ikke  skaanede  sig  selv.  Jeg  blev  hjærtelig 
modtaget,  og  der  blev  redt  en  god  Seng  til  mig 
paa  Gulvet. 
Strax  samme  Dag  gik  jeg  i  Følge  min  Liste  først 

2)  Johannes  Møller  født    1832  blev  resid.  Kapellan  ved  Vor  Frue  Kirke  i 
Odense  1874.  Tog  Afsked  1892. 

12 


178 


til  „Efterslægten"  paa  Østergade,  der  stod  øverst. 
Det  var  den  første  Dag  efter  Ferien;  Lærerne 
strømmede  til  for  at  faa  deres  nye  Schemaer,  Bør- 
nene løb  ud  og  ind  for  at  faa  rede  paa  deres 
Klasser.  Brix^)  med  det  vældige  Løvehoved  og 
de  rullende  Øjne,  stod  midt  i  sit  Værelse  og  gav 
Besked  til  alle  Sider,  kort,  klart  og  bestemt.  Saa 
kom  omsider  Turen  til  mig,  og  jeg  stod  foran  den 
mægtige  Mand,  der  ikke  var  fri  for  at  indgyde 
mig  nogen  Frygt,  da  jeg  noget  fortumlet  og  for- 
virret af  Situationen  spurgte,  om  jeg  ikke  kunde 
faa  nogle  Timer.  „Hvad  hedder  De?  Hvem  er 
De?*  spurgte  han  barsk,  men  da  trasi^te  Johannes 
Møller  frem  og  hviskede  noget  til  ham.  Han  saa 
igen  paa  mig,  jeg  følte  det,  som  om  han  tog  Maal 
af  mig.  „Kan  De  tage  en  Forberedelsesklasse  i 
Religion  og  Dansk?"  Uden  Betænkning  svarede 
jeg  ja.  „Godt,  her  er  Deres  Schema.  14  Timer 
om  Ugen,  2  Mark  Timen;  De  møder  i  Morgen 
Kl.  8."  Saa  var  jeg  færdig.  Jeg  maa  have  svaret 
til  Maalet,  han  tog  af  mig.  Han  blev  min  Ven,  og 
i  „Efterslægten"  tjente  jeg  mit  Underhold,  lige  til 
jeg  drog  fra  Kjøbenhavn  som  theologisk  Kandidat. 
I  Slesvig  havde  jeg  næsten  daglig  været  sammen 
med  Johannes  Helms  og  hans  Hustru,  en  Datter 
af  Vexellerer  H.  P.  Hansen   paa   Højbroplads. 2) 


1)  Etatsraad  Carl  Christian  Brix  (1820-1908),  der  var  Bestyrer  af  Efter- 
slægtens SIcole  fra  1851  til  1893. 

»)  Hans  Peter  Hansen  (1802—1880)  havde,  uden  at  eje  noget,  sicabt  det  for 
sin  Tid  største  Vexellerer  Firma  i  Kbhvn.  ,H.  P.  Hansen  jun."  Han  var  en  i 
alle  Krese  afholdt  og  anset  Mand,  og  gift  med  Ane  Sofie  Lange,  Datter  af  Her- 
kræmmer Lange;  hun  døde  1872.  Forretningen  gik  efter  hans  Død  tilbage,  og 
1885  maatte  Firmaets  Bo  opgives  til  Konkursbehandling. 


179 


Hun  havde  taget  det  Løfte  af  mig,  at  jeg  strax,  ja 
samme  Dag  jeg  kom  til  Byen,  siculde  bringe  hen- 
des Forældre  en  Hilsen  fra  hende.  Da  jeg  var 
lige  i  Nærheden,  gik  jeg  derhen  med  det  samme 
og  traf  Fru  Hansen  hjemme,  en  Dame  med  et 
højst  elskværdigt  og  tillidvækkende  Ansigt,  som 
gjorde  det  let  for  mig  at  tale  med  hende.  Hun  for- 
hørte sig  nu  om  alle  mine  Forhold  og  spurgte  mig 
tilsidst  om,  hvor  jeg  skulde  spise  til  Middag.  Jeg 
svarede,  at  jeg  havde  tænkt  at  spise  paa  Damp- 
køkkenet i  Studiestræde,  dér  havde  jeg  altid  spist 
før.  „Nej,"  sagde  hun,  „De  skal  ikke  spise  paa 
Dampkøkkenet,  De  skal  spise  her.  Kom  her  hver 
Dag  Kl.  3  til  Middag,  og  kom  ellers  saa  tidt  De 
kan  og  vil."  Jeg  havde  vundet  en  moderlig  Ven- 
inde, som  jeg  aldrig  skal  glemme. 

I  Løbet  af  iVa  Time  var  der  nu  sikret  mig  38 
Kroner  om  Maaneden  for  Undervisning  i  Skolen 
og  daglig  Middagsmad  i  et  godt  Hjem  hos  elsk- 
værdige Mennesker.  Et  Par  Dage  efter  kom  der 
Brev  fra  Dr.  Nyborg  i  Fredericia,  at  nogle  gode 
Venner  der  i  Byen  vilde  sende  mig  10  Kr.  maa- 
nedlig  i  mit  første  Studenteraar  til  Hjælp  til  Stu- 
deringerne. Man  vil  forstaa,  at  jeg  var  helt  over- 
vældet af  al  den  Godhed,  der  fra  alle  Sider  strøm- 
mede ind  over  mig. 

Under  mit  forrige  Ophold  i  Kjøbenhavn  havde 
jeg  i  den  sidste  Maaned  boet  paa  et  Kvistværelse 
hos  en  rig  Bagerenke,  Fru  Westphaly  paa  Nørre- 
gade Nr.  32.  Hos  denne  lidt  excentriske,  men 
yderst  godmodige  Kone  havde  jeg  faaet  Lov  til 

12» 


180 


at  lade  mine  Ejendele  staa,  og  jeg  flyttede  nu  igen 
glad  og  fornøjet  op  paa  min  Kvist,  stadig  for  3 
Rdlr.  om  Maaneden.  Man  kunde  derfra  se  over 
til  Bohrs  Skole  og  lidt  af  Folketheatrets  Bygning, 
men  Gaden  dernede  kunde  man  ikke  se,  fordi 
Taget  og  Tagrenden  sprang  saa  langt  frem,  men 
naar  man  lagde  Haanden  paa  Taget  og  lænede  sig 
langt  ud,  kunde  man  se  det  modsatte  Fortoug. 
Dagen  efter  min  Ankomst  flyttede  jeg  ind,  og  fore- 
fandt min  Sovesofa  og  min  Spritlampe;  Resten  for- 
synede min  godmodige  Værtinde  og  hendes  Niece, 
Frøken  Lautensacky  mig  med. 

Nu  følte  jeg  mig  først  som  flyttet  til  Kjøbenhavn. 
Jeg  havde  før  været  knuget  og  trykket  af  Forhol- 
dene, saa  at  jeg  ikke  havde  Mod  eller  Lyst  til  at 
se  rigtig  paa  Verden  omkring  mig.  Nu  først,  da 
jeg  var  Student,  syntes  jeg,  at  jeg  var  kommen  til 
Kjøbenhavn  og  opdagede  først  nu,  hvilke  aandelige 
Rigdomme  der  laa  udbredte  for  mig.  Det  var  med 
en  egen  højtidsfuld  Følelse,  at  jeg  betraadte  Uni- 
versitetet og  med  Beundring  betragtede  Vestibulen, 
og  blev  vel  af  de  ældre  blaserede  Studenter,  som 
kom  og  gik,  betragtet  med  Medlidenhed.  Jeg  var 
jo  nu  ogsaa  kommen  saa  vidt,  at  jeg  kunde  faa 
tilfredsstillet  min  Tørst  efter  Skønheden  i  Toner 
og  Billeder.  Jeg  gik  tidt  i  Theatret,  og  hos  H.  P. 
Hansens  traf  jeg  daglig  Vexelmægler  Carl  Henrich- 
sen,^) en  af  min  Broders  gamle  Venner,  der  af  og 
til  laante  mig  sin  Billet  til  Musikforeningens  Kon- 


1)  Den  senere  Direktør  i  Nationalbanken  Carl  Vilbelm  Henriphsen,  død  1871. 


181 


certer.  Men  Musik  og  Kunst  er  det  vanskeligt  at 
skrive  om,  og  jeg  vil  heller  ikke  indlade  mig  der- 
paa. 

—  Saa  var  der  Studenterforeningen  paa  Gam- 
melholm,  som  var  tagen  i  Brug  om  Foraaret,  og 
som  for  os  Russer  viste  sig  i  sin  overvældende 
Pragt.  Endnu  var  det  jo  saadan,  at  man  følte  sig 
helt  højtidelig  tilmode  ved  at  være  der,  den  var 
endnu  for  mig  noget  af  et  ideelt  Skønhedstempel. 
Det  er  nok  gaaet  af  den  siden,  og  nu  bygges  der 
jo  paa  en  ny.  Vist  er  det,  at  jeg  havde  glade  Ti- 
mer dernede,  med  Musik  og  Sang  og  Taler  og 
Sold  oppe  paa  Salen.  Ved  Rusgildet  havde  jeg  den 
senere  Overpræsident,  daværende  Auditør  Olden- 
burg, tilbords.  Jeg  havde  set  ham  i  Svogerens,  Pa- 
stor Johansens^  Hus  i  Haderslev. i)  Han  spurgte 
mig,  om  jeg  ikke  havde  noget  at  sige,  men  dertil 
manglede  jeg  ganske  Mod,  jeg  har  aldrig  holdt 
Taler  i  Studenterforeningen,  men  jeg  morede  mig 
kosteligt  ved  at  høre  paa  de  andre,  først  og  frem- 
mest Vilhelm  Rode^  der  endnu  staar  for  mig  som 
den  ideale  Student.^)  Hans  Evne  til  at  gaa  ind  paa 
de  Unges  Tankegang,  rive  os  med,  redede  og 
løfte  os,  var  aldeles  vidunderlig.  Det  viste  sig 
efterhaanden,  at  jeg  havde  let  ved  at  slutte  mig 
til  jævnaldrende  Kammerater,  og  jeg  fandt  i  Rus- 
aaret  Venner,  der  endnu  er  mine  Venner. 


1)  Pastor  Jensinius  Johansen  (1827—1902)  var  Præst  i  Haderslev  fra  1860 
til  1864.  Blev  1874  Sognepræst  ved  Frue  Kirke  i  Odense  og  1888  til  Svanninge 
i  Fyen. 

«)  Overretsprolturator  Vilhelm  Rode  (1832—86)  var  fra  Slutningen  af  Halv- 
treseme  til  efter  Krigen  Sjælen  i  StudenterforeningsHvet. 


182 


Jeg  kom  en  Eftermiddag  op  i  Foreningen.  Der 
var  kun  ganske  faa  deroppe.  De  Gamle  henne  ved 
Hjørnebordet:  Otto  Zinck,^)  Carl  Guldberg,^)  Bas- 
sangeren Christian  Lund^)  og  nogle  flere  sad  og 
nød  deres  Kaff^e  og  deres  Vittigheder;  inde  i  Mu- 
sikværelset øvede  en  ung  Mand  sig  ihærdigt  i  at 
spille  „den  tapre  Landsoldat"  med  én  Finger,  et 
Par  sad  fordybede  over  et  Schakbræt,  og  der  var 
en  jævn  døsig  Tone  over  det  hele.  En  ung  Stu- 
dent med  blondt  krøllet  Haar  og  livlige  Øjne 
spurgte  mig,  om  jeg  vilde  spille  et  Parti  Schak 
med  ham.  Jeg  svarede  ham,  at  det  neppe  vilde 
more  ham,  da  jeg  kun  lige  kendte  Trækkene,  men 
han  mente,  at  han  vilde  lære  mig,  hvad  jeg  mang- 
lede, og  vi  begyndte.  Jeg  blev  naturligvis  snart 
mat,  men  det  morede  mig,  og  vi  blev  ved,  og  jeg 
tabte  igen.  Han  hed  Otto  Lassen*)  og  var  Student 
fra  Nykøbing  paa  Falster,  hvor  hans  Moder  boede 
som  Enke  efter  en  Skolelærer.  Pludselig  rejser 
han  sig  og  faar  travlt:  ,Jeg  maa  gaa,  jeg  skal  ud 
og  leje  Værelse,"  siger  han.  „Hvor?"  spørger  jeg. 
„Det  véd  jeg  ikke,"  svarede  han  saa,  og  da  jeg 
meddelte  ham,  at  der  var  et  Kvistværelse  ledigt 
ved  Siden  af  mit,  gik  han  hjem  med  og  saa  paa 
det  og  lejede  det  strax.  Saaledes  begyndte  vort 
Samliv  og  et  Venskab,  som  har  holdt  sig  til  denne 

1)  Skuespiller  Otto  Zinck  (1824 — 1909)  var  dengang  ansat  ved  det  kgl.  Theater, 
fra  1868  ved  Folketheatret. 

»)  Direktør  i  Købstædernes  Brandforsikring  Carl  Ferdinand  Høegh-Guld- 
berg (1821-1886). 

»)  Christian  Lund  (1836—94),  Kontorchef  i  Finansministeriet. 

*)  Otto  Viggo  Lassen,  fedt  1845  i  Thorkildstrup,  hvor  hans  Fader,  død  1853, 
var  Skolelærer.  Prakt.  Læge  I  Randers  fra  1871.  Gift  1884  med  Louise  Marie 
Rasch. 


183 


Dag.  Vi  delte  troligt  ondt  og  godt  med  hinanden, 
havde  fælles  Husholdningskasse  og  fælles  Mad- 
skab, og  der  har  vist  aldrig  været  et  ondt  Ord 
imellem  os.  Med  Hensyn  til  vore  Maaltider  gik 
det,  som  det  kunde,  og  da  jeg  hver  Dag  spiste 
hos  Vexellerer  Hansens,  kunde  jeg  godt  undvære 
Aftensmad,  men  Otto  Lassen  havde  sine  „Faste- 
dage", naar  han  ikke  fik  Middagsmad  hos  Slægt- 
ninge. Naar  vi  var  rigtig  paa  Knæerne,  var  det 
som  oftest,  fordi  vi  havde  været  letsindige  og  væ- 
ret i  Theatret  eller  i  „Himmerig"  eller  „Helvede* 
og  nydt  Kaffe  og  Smørrebrød.  Men  Theatret  drog 
os  dog  mest,  og  alt  for  tidt  lod  det  os  glemme,  at 
der  var  langt  til  Maanedens  Ende.  Engang  fik  Otto 
Lassen  vore  sidste  2  Mark  for  at  gaa  i  Folke- 
theatret,  ikke  just  af  Interesse  for  selve  „Gønge- 
høvdingen",  men  for  en  ung  Dame,  som  han  havde 
set  i  Genbovinduet  i  Fugleperspektiv,  og  som  han 
havde  set  gaa  i  Theatret  og  nu  gerne  vilde  betragte 
paa  „lige  Fod".  Virkeligheden  svarede  neppe  til 
Forventningen,  thi  den  saa  kostbare  Forelskelse 
døde  hurtig  hen. 

Megen  Plads  havde  der  aldrig  været  i  mit  Væ- 
relse, og  min  godlidende  Værtinde  flyttede  plud- 
selig en  vældig  stor  Dobbeltseng  ind  til  mig.  Da 
jeg  en  Aftenstund  kom  hjem,  stod  den  der  med 
Sengklæder,  Lagner  og  det  hele,  og  hun  stak  sit 
store,  graahaarede  og  krøllede  Hoved  ind  ad  Dø- 
ren og  sagde  paa  sit  gebrokne  Dansk:  „Kan  De 
den  Seng  bruge,  jeg  har  den  tilovers?"  Jeg  sagde 
Tak,  men  den  fyldte  jo  lovlig  meget,  især  naar  vi 


184 


havde  Fremmede.  En  Aften  havde  vi  Punsche- 
gilde,  Punschen  blev  lavet  i  Vandkanden,  og  vi 
drak  af  allehaande  Glas  og  Kopper.  Efterat  vi 
havde  sunget  og  talt  i  det  uendelige,  tilbød  Hans 
Byberg  at  danse  som  Pepita  og  der  blev  klappet 
og  raabt  Bravo  og  sunget  og  drukket  endnu  mere, 
og  ud  paa  Natten  gik  vi  glade  hver  til  sit  og  jeg 
i  Dobbeltsengen.  Men  „Nachspielet"  blev  det  „ar- 
tigste", da  vor  fungerende  Værtinde,  Frøken  Lau- 
tensack  næste  Dag  sendte  os  et  Brev  med  høflig, 
men  bestemt  Anmodning  om  for  Fremtiden  at  af- 
holde os  fra  slige  Fesriigheder.  Familien  neden- 
under havde  truet  med  at  sige  op  i  Gentagelses- 
tilfælde. Jeg  havde  aldrig  set  PepitUy  men  jeg 
tænkte  jo  nok  under  hele  Forestillingen,  at  Hans 
Byberg  ikke  svævede  slet  saa  let  hen  over  Gul- 
vet som  hun.  Naa,  vi  lovede  Bod  og  Bedring,  og 
vort  gode  Forhold  blev  snart  igen  oprettet. 

Frøken  Lautensacky  der  var  tysk  af  Fødsel  og 
Fru  Westphals  Niece,  var  Figurantinde  ved  Folke- 
theatret  og  gav  Undervisning  i  Sang  og  Klaver- 
spil. Det  maa  være  kommen  Otto  Lassens  Moder 
for  Øre,  at  vi  boede  paa  en  Kvist  med  en  Figurant- 
inde, som  holdt  vore  Værelser  i  Orden  og  redte 
vore  Senge  og  ellers  Dagen  igennem  øvede  sig 
selv  og  andre  i  Sang,  for  os  at  skønne  paa  en  ret 
hjærteskærende  Maade;  og  vor  hele  Menage  maa 
være  skildret  paa  en  foruroligende  Maade,  thi  en 
skønne  Dag  kom  en  Frøken  Sophie  Heiberg-Jurgen- 
sen  fra  Falster  op  til  os.  I  Begyndelsen  var  hun  noget 
reserveret  og  saa  kritisk  paa  Omgivelserne,  især 


185 


paa  mig.  Vi  lavede  Kaffe  og  hentede  Fløde  i  Kæl- 
deren og  fortalte  hende  løst  og  fast,  og  det  gik 
rigtig  fornøjeligt.  Tilsidst  ytrede  hun  Ønske  om 
at  hilse  paa  den  Dame,  som  tilsaa  vore  Værelser, 
og  det  mente  vi,  at  der  intet  kunde  være  i  Vejen 
for;  hun  boede  i  Værelset  til  Gaarden  lige  over- 
for. Vi  havde  nu  altid  ment,  at  Frøken  Lautensack 
uden  Skade  kunde  have  været  lidt  kønnere.  Hun 
var  en  aldrende  mager  Skabning,  der  altid  saa 
sulten  ud,  hvad  hun  maaske  ogsaa  var,  og  hun 
havde  den  Ejendommelighed,  at  hendes  Øjne  kunde 
se  paa  os  begge  paa  én  Gang.  Daarlig  klædt  var 
hun  ogsaa,  og  der  maatte  vist  øves  Storværker 
med  hende,  inden  hun  kunde  „figurere"  paa  Sce- 
nen. Men  en  stakkels  tjenstvillig  Skabning  var  hun, 
som  vi  kom  godt  ud  af  det  med.  Vi  lukkede  nu  Frø- 
ken Heiberg-Jurgensen  ind  til  al  denne  Herlighed, 
og  da  hun  kom  ud,  var  hun  meget  fornøjet  og  rejste 
vistnok  fuldstændig  beroliget  hjem  igen.  Vi  mo- 
rede os  kostelig  over  denne  lille  Historie,  da  jeg 
mange  Aar  senere  traf  Frøken  Heiberg-Jurgensen 
i  Otto  Lassens  Hjem.  Han  var  da  Overlæge  i 
Randers,  og  jeg  var  Præst  i  Værum. 

Ved  Studeringerne  blev  der  ikke  gjort  synderlig 
meget.  Der  var  altfor  meget,  der  optog  mig.  Jeg 
hørte  dog  Rasmus  Nielsens  Forelæsninger,  som 
interesserede  mig  i  høj  Grad,  og  da  han  i  dette 
Semester  docerede  om  Holberg,  fik  jeg  først  der- 
ved Øjet  aabnet  for  denne  mærkelige  Forfatter, 
som  jeg  senere  vanskelig  kan  blive  træt  af  at  læ- 
se. Saa   hørte   jeg   ogsaa   den   gamle   elskværdige 


186 


Sihhern,  overfor  hvem  vi  lovlig  meget  viste,  at  vi 
ikke  var  kommen  ret  langt  ud  over  Barnealderen. 
Vi  mente  forresten,  at  vi  kunde  læse  os  til  det 
væsenligste  i  hans  Fag  i  hans  Psykologi  og  Logik, 
naar  Examen  nærmede  sig,  og  den  var  jo  endnu 
langt  borte.  Saa  hørte  jeg  v.  Mehren  i  Hebraisk, 
men  forøvrigt  var  jeg  ikke  lidt  hæmmet  af  Skole- 
timerne, der  allerede  dengang  og  endnu  mere  se- 
nere hen  hindrede  mig  i  med  Stadighed  at  møde 
paa  Universitetet.  Naar  jeg  paa  nogen  Maade  kunde, 
hørte  jeg  ogsaa  Høyens  Forelæsninger  i  Antiksalen. 
Det  var  i  det  hele  taget  en  meget  lykkelig  Tid  for 
mig  nu,  da  jeg  havde  Lejlighed  til  at  se  og  nyde, 
hvad  jeg  hidtil  saa  meget  havde  savnet,  om  der 
end  ikke  kom  andet  ud  deraf  end  at  jeg  følte 
mine  Evner  til  at  se  og  til  at  nyde  Skønheden  i 
den  Verden,  jeg  levede  i,  ligesom  voxe  hver  Dag. 
Vexellerer  Hansens  havde  lejet  Sommerbolig 
paa  det  gamle  „Springforbi"  med  den  dejlige  Park 
paa  Skrænten  mod  Sundet,  og  jeg  spaserede  un- 
dertiden derud  Lørdag  Eftermiddag;  men  oftest 
kørte  jeg  med  Hr.  Hansen  og  Sønnerne  henad 
Aften,  naar  vi  efter  hans  Børstid  havde  spist  til 
Middag  paa  Højbroplads.  Dengang  var  Strandvejen 
mere  aaben  baade  mod  Sundet  og  mod  Landet, 
saa  det  ene  dejlige  Billede  fra  Land  og  Sø  efter 
det  andet  drog  forbi  vort  Øje,  og  jeg,  den  fattige 
Student  i  den  fine  Landauer,  følte  mig  lykkeligere 
end  mangen  Prins.  Om  Søndagen  kom  der  mange 
unge  Mennesker,  og  der  blev  leget  og  sunget  og 
sejlet,  især  efter  at  Fiskeren,  der  ejede  Baaden, 


187 


og  som  havde  prøvet  mine  Kvalifikationer  som 
Styrmand,  ericlærede,  at  han  vilde  betro  mig  sin 
Baad  naarsomhelst.  Jeg  maatte  tidt  om  Aftenen 
synge  Svigersønnens,  Johannes  Helms's  Sange  for 
den  gamle  Vexellerer,  og  jeg  havde  i  Slesvig  lært 
flere,  der  ikke  var  trykte  og  som  derfor  var 
ukendte,  selv  i  denne  Kres.  Mandag  Morgen  maat- 
te jeg  tidlig  op  for  at  være  i  Byen  til  Skoletid, 
men  det  var  herlige  Sommerdage,  jeg  tilbragte 
derude  paa  „Springforbi". 

Frederik  den  Syvende  var  rejst  til  Flensborg  og 
Slesvig,  og  Grevinden  boede  paa  Gliicksborg.  Kon- 
gen holdt  Manøvrer  og  inspicerede  Dannevirke  og 
havde  ingen  Ro  paa  sig.  Der  var  vel  ikke  saa 
grumme  mange  Danske  dengang,  der  turde  lade 
det  Spørgsmaal  komme  frem:  om  Dannevirke  vil- 
de svare  til  det,  vi  ventede.  Den  var  jo  Grænse- 
volden, hvor  vi  efter  sidste  Krig  stod  som  Sejr- 
herrer, den  Grænse,  som  nu  yderligere  skulde 
fastsættes  ved  Fællesforfatningen,  som  man  jo  ar- 
bejdede paa.  Det  var  i  Aanden  fra  48,  at  den 
allerstørste  Del  af  det  danske  Folk  saa  paa  indre 
og  ydre  Politik  —  og  paa  Dannevirke  med.  De, 
der  stod  Frederik  VII  nær,  mente,  at  han  begyndte 
at  tvivle  paa  Dannevirkestillingen,  og  det  er  ogsaa 
blevet  sagt,  at  denne  Tvivl  bidrog  meget  til  at 
forøge  den  exalterede  Stemning,  der  prægede  hans 
sidste  Tid. 

Søndagen  den  15.  November  var  jeg  som  sæd- 
vanlig til  Middag  paa  Højbroplads.  Kl.  4  om  Ef- 


188 


termiddagen  gik  jeg  ned  paa  Gaden,  det  var  et 
mørkt  og  uhyggeligt  Efteraarsvejr,  og  der  var 
mange  Folk;  men  de  færdedes  saa  forunderlig  tyst, 
alle  vidste  jo,  at  Kongen  var  alvorlig  syg.  Da  traf 
jeg  en  Bekendt,  der  spurgte:  „Har  De  hørt,  at 
Kongen  er  død?"  Jeg  løb  op  igen  i  Dagligstuen 
og  bragte  Budskabet.  Der  blev  ganske  stille,  kun 
den  gamle  Fru  Hansen  sagde  hen  for  sig:  „Gud 
maa  vide,  hvad  de  kommende  Tider  vil  bringe 
os!« 

Nu  fulgte  disse  urolige  Dage,  da  man  her  i 
Kjøbenhavn  kun  levede  for  det  Spørgsmaal,  om 
den  nye  Konge  vilde  underskrive  Fællesforfatnin- 
gen  eller  ikke.  Jeg  troer,  at  adskillige  af  mine 
Samtidige  blandt  Studenterne  var  lidt  i  Uklarhed 
om,  hvad  det  egenlig  var,  der  skulde  „skrives  un- 
der«. Jeg  kunde  heller  ikke  rose  mig  af  nogen  klar 
Opfattelse  af  Situationen,  men  saa  meget  havde 
jeg  faaet  ud  af  den,  at  Fællesforfatningen  skulde 
knytte  Sønderjylland  fast  til  Danmark,  og  det  var 
jo  netop  det,  som  jeg  af  yderste  Evne  havde  haa- 
bet  og  arbejdet  paa  i  de  Aar,  jeg  havde  levet 
derovre. 

Kongen  skrev  under.  Det  var  sikkert  en  tung 
Tid  for  ham,  men  smukkere  og  ædlere  Kamp  end 
den,  han  kæmpede  for  at  vinde  sit  Folks  Kærlig- 
hed, er  ikke  kæmpet,  og  jeg  kan  tilføje:  smukkere 
Sejr  er  ikke  vunden. 

Udsigten  til  Krigen  rykkede  os  stadig  nær- 
mere. Fra  Slesvig  hørte  jeg  om,  hvor  ivrigt  der 
blev  arbejdet   paa   Skanserne   og  om   de    mange 


189 


Soldater,  der  kom  derned.  I  Kjøbenhavn  mødte 
mange  Indkaldte,  som  blev  indkvarterede,  indtil 
man  kunde  faa  dem  iklædte  og  udrustede.  Der 
kom  maaske  nok  noget  frem  af  „Stemningen  fra 
48",  men  den  var  langtfra  saa  tillidsfuld. 

Jeg  kunde  ikke  holde  ud  at  sidde  oppe  paa  min 
Kvist  og  læse,  og  jeg  var  meget  i  Studenterfor- 
eningen. Julen  kom,  men  jeg  rejste  ikke  til  Sles- 
vig. Min  Broders  Hus  var  altid  fuldt  af  Militære, 
hvoraf  Byen  var  overfyldt,  og  det  kunde  maaske 
blive  vanskeligt  at  komme  derfra  igen.  Juleaften 
tilbragte  jeg  paa  Højbroplads,  hvortil  Fru  Helms 
var  kommen  fra  Slesvig  med  Børnene,  Manden 
var  bleven  ved  sit  Embede. 

Det  var  en  underlig  mørk  Jul.  Mange  Hjem 
havde  allerede  sendt  Fædre  og  Sønner  til  Syd- 
grænsen, og  mange  gik  og  ventede  Ordre  til  at 
følge  efter.  Juledag  rejste  jeg  til  Sorø  til  Bojesens 
og  Wilsters,  og  2.  Juledag  til  Hammer  Præste- 
gaard  for  at  besøge  vor  gamle  Præst  fra  Frederi- 
cia, Dr.  Rørdam.  Der  var  en  underlig  Uro  over 
mig.  Hæren  samledes  nede  ved  Dannevirke.  Intet 
Øjeblik  havde  jeg^  siden  jeg  1858  kom  til  Angel, 
været  i  Tvivl  om,  at  jeg  i  Krigstilfælde  maatte 
være  med  for  at  forsvare  mit  Land.  Efter  Ferien 
var  jeg  hver  Morgen  Vidne  til,  at  Afdelingerne 
marcherede  til  Banegaarden;  der  blev  ikke  gjort 
megen  Stads  af  de  Bortdragende,  næsten  lige  saa 
lidt  som  af  de  langt  færre  af  dem,  som  kom  hjem 
igen.  Krigen  var  jo  endnu  ikke  erklæret,  og  nogle 
tvivlede  vel  endnu  om,  at  det  blev  Alvor. 


190 


I  Studenterforeningen  var  der  Røre,  og  det  saa 
ud  til,  at  adskillige  af  Kammeraterne  var  ivrige 
efter  at  komme  med,  men  da  det  kom  til  Stykket, 
var  der  ikke  saa  mange,  som  gjorde  Alvor  af  det. 
En  Ting  var  det  jo  at  slaas  til  sidste  Mand  i  Stu- 
denterforeningen, en  anden  Ting  var  det  at  gøre 
Alvor  af  det.  Jeg  skrev  saa  til  mine  Forældre  for 
at  faa  deres  Samtykke,  men  der  kom  et  meget 
allarmerende  Svar  med  Afslag  tilbage.  AnderSy  der 
havde  en  udmærket  Stilling  paa  et  stort  Udvandrer- 
skib, „Louis  Napoleon",  havde  opsagt  sin  Plads 
og  var  lige  kommen  over  Ejderbroen  ved  Rends- 
borg,  da  Tyskerne  besatte  det  sydlige  Brohoved, 
og  han  kom  nu  ombord  paa  Fregatten  ,Jylland" 
som  Helbefaren.  Frederik  havde  Hyre  paa  en  Brig 
og  var  kommen  til  Stettin  fra  Ostindien,  da  Ras- 
mus og  jeg  skrev  til  ham,  at  nu  var  Danmark  i 
Nød.  Han  rejste  strax  til  Kjøbenhavn  over  Lybeck, 
meldte  sig  ligesom  Ånders  paa  Orlogsværftet  og 
blev  ansat  som  Helbefaren  paa  Fregatten  „Sjæl- 
land". Rasmus  var  jo  som  Feltpræst  saa  at  sige 
allerede  midt  i  Krigen.  Nu  syntes  de  Gamle,  det 
kunde  være  nok,  og  de  bad  mig  vente,  til  jeg  blev 
indkaldt,  —  jeg  var  lige  fyldt  21  Aar.  Det  samme 
skrev  Dr.  Nyborg  til  mig,  idet  han  lod  mig  for- 
staa,  at  jeg,  hvis  jeg  meldte  mig,  vilde  miste  den 
Understøttelse,  som  var  mig  sikret  i  mit  første 
Studenteraar. 

Saaledes  stod  Sagerne  i  Begyndelsen  af  Januar 
1864.  Jeg  gjorde  mig  ærlig  Umage  for  at  faa  noget 
bestilt  til  Filosofikum,  men  det  vilde  ikke  rigtig 


191 


lykkes;  det  var  nødvendigt,  at  jeg  passede  mine 
Timer  i  Skolen,  men  ogsaa  mine  Forelæsninger, 
—  hvad  jeg  ikke  gjorde. 

Saa  brød  Krigen  ud  den  1.  Februar.  Fjenden 
gjorde  sit  første  Stød  mod  Mysunde,  men  forandre- 
de derefter  sine  Planer.  Det  var  lettere  at  gaa  over 
Slien  ved  Kappel,  hvor  der  ingen  Skanser  var,  og 
derfra  foretage  en  omgaaende  Bevægelse,  hvorved 
han  fra  vor  venstre  Flanke  kunde  rulle  hele  vor 
Hær  sammen;  det  har  vi  Danske  lært  at  se  bag- 
efter. Den  Gang  herskede  der  en  rasende  For- 
bitrelse mod  dem,  der  havde  besluttet  Tilbagetoget 
fra  Dannevirke.  Dannevirke  opgivet!  Vi  forstod  det 
slet  ikke  dengang.  Da  jeg  hørte  det  paa  Gaden, 
løb  jeg  op  til  Hansens  og  fortalte  det,  men  jeg 
paadrog  mig  en  drøj  Irettesættelse  af  Fru  Helms, 
der  lod  mig  vide,  at  man  for  det  første  ikke  maatte 
tro  saadan  umulig  Sladder  og  for  det  andet  ikke 
maatte  løbe  videre  dermed.  Vi  fik  dog  snart  Troen 
ihænde.  Helms  blev  fordreven  fra  Slesvig  By  med 
de  andre  Danske,  Rasmus  maatte  gøre  det  strænge 
Tilbagetog  med  Hæren  fra  Dannevirke.  Hans  svage 
Hustru  maatte  Dagen  før  paa  aaben  Vogn  med  4 
smaa  Børn,  det  ene  kun  V2  Aar  gammel,  køre  fra 
Slesvig  til  Flensborg,  derfra  videre  til  Aarøsund, 
over  Bæltet  til  Assens  og  saa  videre  til  Odense; 
endelig  naaede  de  til  Sorø. 

Nu  blev  der  kæmpet  derovre  hver  Dag,  og  hver 
Dag  meldte  Telegrammer  i  Studenterforeningen  om 
Saarede  og  Døde.  Der  faldt  jo  især  mange  Officerer 
og  andre  Befalingsmænd,  og  der  blev  da  offenlig- 


192 


gjort  en  Bekendtgørelse  om  Oprettelsen  og  Ud- 
dannelsen af  flere  Hold  Officersaspiranter.  Man 
vilde  gerne  have  Studenter,  som  man  mente  i  kort 
Tid  kunde  lære  den  nødvendige  Theori,  og  som 
var  kraftige  nok  til  at  gennemgaa  en  meget  forceret 
praktisk  Uddannelse  paa  Landkadetakademiet. 

Nu  trak  det  atter  stærkt  i  mig.  Dybbøl  var  be- 
lejret. Nej,  jeg  kunde  ikke  længere  holde  det  ud! 
Jeg  skrev  min  Ansøgning  og  meldte  mig  til  Tje- 
neste i  Februar  og  sendte  saa  Brev  til  mine  gamle 
Forældre  med  Bøn  om,  at  de  ikke  maatte  blive 
vrede,  men  nu  var  det  sket.  Og  underlig  nok,  nu 
kom  der  ikke  et  eneste  bebrejdende  Ord,  kun 
kærlige  Ord,  og  Løfter  om,  at  de  vilde  bede  Gud 
bevare  deres  „4  Drenge"  i  Krigen,  alle  dem,  som 
de  nu  i  Øjeblikket  havde  at  raade  over.  Christian 
stod  i  Kjøbenhavns  Borgervæbning,  og  Hans  var 
som  Jungmand  paa  Vejen  til  China. 

Da  Carl  Christian  Hansen,^)  Vexellerer  H.  P. 
Hansens  ældste  Søn,  der  var  juridisk  Student, 
hørte,  at  jeg  havde  meldt  mig  paa  Reserveofficers- 
skolen, sagde  han  paa  sin  stilfærdige  Maade:  „Saa 
troer  jeg  ogsaa,  jeg  melder  mig,  Prip,"  og  han 
meldte  sig. 

SOLDAT 

DEN  14.  Marts,  samtidig  med  at  det  ældste  Hold 
Aspiranter  afrejste  til  Hæren  og  kom  med  i 
Kampen   paa  Dybbøl,   mødte   vi   paa   Landkadet- 

1)  Cand.  jur.  Carl  Christian  Hansen,  der  senere  tog  Dei  i  Faderena  For- 
retning, var  født  1842  og  døde  allerede  1880. 


193 


akademiet  i  Fredericiagade.  Flere  af  dette  ældre 
Hold  faldt  i  Kampen,  og  ved  deres  Begravelse  i 
Kjøbenhavn  stillede  Aspirantskolens  Elever  paa 
Kirkegaarden  og  skød  Æressalver  over  deres  Kam- 
meraters Grave. 

Jeg  vil  gerne  fortælle  lidt  om  den  korte  Tid,  jeg 
gennemgik  denne  Skole  paa  Akademiet,  men  den 
frembød  ikke  mange  Afvexlinger;  der  blev  fordret 
et  strængt  Arbejde:  om  Formiddagen  paa  Fælle- 
den, om  Eftermiddagen  til  Kl.  6  paa  Skolestuen. 
Naar  vi,  udisciplinerede,  som  vi  var,  i  kortest  mu- 
lig Tid  skulde  lære  ikke  alene  at  lyde,  men  ogsaa 
at  byde,  maatte  der  jo  tages  alvorligt  fat.  Vi  glø- 
dede af  Iver  efter  at  gøre  vor  Pligt,  thi  vi  ansaa 
det  for  det  mest  krænkende,  der  kunde  times  os, 
at  blive  kasserede  som  ubrugelige  til  Befalings- 
mænd. Der  maatte  og  kunde  ogsaa  være  blevet 
noget  udmærket  af  os,  hvis  vi  havde  faaet  en  til- 
strækkelig Uddannelse,  men  hvor  kort  og  mangel- 
fuld den  end  var,  troer  jeg  dog,  det  maa  indrøm- 
mes, at  Aspiranterne  i  Almindelighed  udfyldte  de- 
res Plads. 

For  dem,  der  kom  fra  et  lunt  og  hyggeligt  Hjem, 
var  Overgangen  til  Kasernelivet  haard  nok.  Hver 
Deling  havde  en  Samlingsstue  med  Bænke  og 
lange  Borde,  hvor  der  blev  spist  og  drukket,  pud- 
set Geværer  og  Lædertøj,  børstet  Tøj  og  smurt 
Støvler,  røget  Tobak  og  snakket  og  diskuteret, 
læst  og  skrevet  —  saaledes  som  jo  enhver,  der 
har  været  Soldat,  kender  det.  I  Sovesalene  var 
Madratserne  til  at  begynde  med  stoppet  saaledes 

13 


194 


med  Langhalm,  at  de  dannede  runde  Pølser,  paa 
hvis  Højderyg  man  laa  og  balancerede,  til  man 
gled  ned  og  under  almindelig  Latter  plumpede  paa 
Gulvet.  Efterhaanden  lærte  man  at  faa  lavet  saa- 
danne  Fordybninger  i  disse  Halmsække,  at  man 
laa  fast,  og  man  var  saa  træt  af  Dagens  uvante 
Beskæftigelser,  at  man  sov,  hvorledes  end  Lejet 
var.  Siden,  naar  jeg  laa  i  en  Grøft  eller  paa  den 
flade  Mark  om  Natten,  tænkte  jeg  med  vemodig 
Længsel  paa  Halmmadratserne  og  de  gode  uldne 
Tæpper. 

Klokken  6  lød  en  gennemtrængende  Underoffi- 
cers-Røst: „Aspiranterne  op!"  I  en  Fart  kom  vi 
op,  fik  os  vadsket  og  paaklædt  og  sprang  ned  i 
Marketenderiet  for  at  faa  Kaffe  og  nogle  Rundten- 
ommer. Den  ene  Dag  lignede  den  anden,  og  der 
var  aldrig  nogen,  der  knyede  eller  gjorde  Vrøvl. 
Det  var  jo  alvorlige  Tider,  og  det  maa  have  været 
et  nemt  Kommando  for  Chefen,  den  lille  Major 
Schddtler^)  med  det  lynende  Blik  under  de  bu- 
skede Bryn  og  den  krumme  Næse.  En  Tid  lang 
gik  vi  i  vore  egne  civile  Klæder,  og  da  var  der 
ikke  Tale  om  den  senere  strænge  Pudsning  af 
Mundering  og  Knapper,  men  de  gamle  glatløbede 
Geværer  med  den  klirrende  Ladestok  var  den 
eneste  Genstand  for  vor  ømme  Omhu,  og  vi 
slog  i  dem  under  Exercitsen,  saa  det  raslede  efter. 
Efterhaanden  blev  Uniformerne  færdige,  og  vi  var 

1)  Major  Otto  Henrik  Schadtler  (1829—93)  havde  faaet  Afsked  som  Major 
1862.  Da  han  ved  Krigens  Udbrud  tilbød  sin  Tjeneste,  blev  han  Chef  for  Re- 
serveofficersaspirant-Skolen,  der  blev  oprettet  1  Januar  1864.  Han  blev  karakt. 
Oberstlieutenant  1869  og  fik  senere  Patent  som  Oberst. 


195 


stolte,  naar  vi  viste  os  i  dem  udenfor  Akademiet, 
tæt  tilknappede  med  skinnende  Knapper,  Livrem 
og  Sabel.  Vi  skulde  gaa  med  hvide  Handsker, 
maatte  ikke  røge  Cigar  og  altid  spejde  efter  Over- 
ordnede, som  vi  uhyre  stramt  maatte  hilse  paa. 
Skolen  var  som  sagt  stræng,  men  Behandlingen 
var  human.  Efter  Dybbøls  Fald  blev  vi  strax  flyt- 
tet ud  i  Kastellet,  da  Akademiet  skulde  benyttes 
til  Lasaret,  og  efter  endt  Prøve  blev  vi  færdige 
til  at  afgaa  til  Regimenterne.  Jeg  valgte  at  komme 
til  6.  Regiment,  som  havde  ligget  i  Garnison  i 
Slesvig  By,  og  C.  C.  Hansen  fulgte  mig. 

Vi  fik  pakket  en  urimelig  Mængde  Smaating  i 
vore  Tornystre  og  Brødposer,  uden  rigtig  at  gøre 
os  klart,  at  vi  selv  skulde  bære  det  altsammen, 
men  vi  lærte  snart  at  skille  os  af  med  de  fleste 
af  disse  Sager  og  at  indskrænke  vore  Fornøden- 
heder til  det  mindst  mulige. 

I  Begyndelsen  af  Juni  drog  vi  afsted  over  Korsør 
til  Als,  hvor  Regimentet  laa. 

Min  Broder  Anders  havde  jeg  af  og  til  set,  da 
han  ofte  blev  brugt  til  som  Prisemester  at  føre 
tyske  Priser  til  Kjøbenhavn,  hvor  der  efterhaan- 
den  samledes  en  hel  lille  Flaade  af  Prise-Fartøjer 
paa  Rheden.  Han  havde  kun  lidt  Mandskab  med 
sig,  men  det  var  bevæbnet  til  Tænderne,  da  den 
tyske  Besætning  som  oftest  var  større,  og  der  fore- 
faldt ikke  faa  Tilfælde,  hvor  der  var  Brug  for  Mod 
og  Bestemthed.  Da  Budskabet  kom  om  Slaget  ved 
Helgoland,  en  af  de  faa  glædelige  Begivenheder  i 
den  saa  ulykkelige  Krig,  og  den  sejrende  Eskadre 

13* 


196 

kom  til  Kjøbenhavn  den  15.  Maj,  saa  jeg  fra  Ka- 
stelsvolden   de   høje   Rejsninger   af  vore   Orlogs- 
skibe oppe  i  Sundet.  Folk  strømmede  ud  paa  Told- 
boden og  paa  Langelinie,  Kongen  gik  ombord,  og 
der  blev  mandet  Ræer,  og  Jubelen  var  mægtig.  For 
at  faa  noget  sikkert  at  vide  om  Anders  lod  jeg 
mig  hurtigt  ro  ud  til  Jylland",  fik  fat  i  en  Under- 
officer og  spurgte  ham,  om  145  var  saaret.  „145! 
Han  fejler  sgu'nte  noet,"  svarede   han  og  brølte 
ned  i  Storlugen:  „145!"  men  der  var  ingen  145. 
Saa  raabte  han  op  i  Rejsningen  paa  Fortoppen,  og 
jeg  saa  da  en  kigge  ud  over  Merseranden  og  saa 
komme  entrende  ned,  og  det  var  endelig  den  kære 
Broder.  Han   holdt  af  at  snige  sig  op  i  Merset, 
naar  han  vilde  have  Ro  til  at  læse;  denne  Gang 
var  det  „Erik  Menveds  Barndom",  som  han  havde 
indenfor  Skjorten.  Han  var  straalende  sund  og  frisk. 
Han  var  Kanonkommandør  ved  forreste  Dækska- 
non  paa  Styrbordssiden,  og  de  fleste  af  hans  Folk 
var  faldne  eller  saarede  ved,  at  en  fjendtlig  Kugle 
var  gaaet  ind  gennem  Lønningen  over  Kanonen, 
havde  ramt  Skibsklokken,  der  hang  paa  Bakken, 
og  Stumperne  af  Klokken  havde  saa  ødelagt  de 
fleste  af  hans  Folk.  Efter  Slaget  blev  der  uddelt 
10  Dannebrogskors.  Anders  var  den  første  af  de 
Helbefarne,  som  blev  indstillet,   men   da  Chefen 
havde  indstillet  mange  flere  end  10,   maatte  der 
trækkes  Lod,  og  Loddet  traf  ham  ikke.  25  Aar 
efter,  i  1889,  blev  det  bestemt,  at  de  endnu  levende 
af  dem,  der  var  indstillet  1864,  skulde  dekoreres. 
Der  blev  samlet  saa  mange  af  Deltagerne  i  Slaget 


197 


som  muligt,  til  en  festlig  Sammenkomst,  men  An- 
ders var  ikke  at  formaa  til  at  gaa  med,  han  holdt 
ikke  af  at  blive  „set  paa",  og  han  blev  hjemme. 
Han  var  dengang  Mester  paa  Havnevæsnets  Plads 
paa  Refshaleøen,  og  Havnekaptajnen,  Kommandør 
LiiderSy^)  overrakte  ham  da  nogle  Dage  efter,  i  Over- 
værelse af  samtlige  Funktionærer  og  Arbejdere 
Dannebrogsmændenes  Hæderstegn.  Han  slap  alt- 
saa  ikke  for  ved  den  Lejlighed  at  blive  „set  paa", 
og  han  sagde,  at  den  Dag  var  drøjere  end  selve  Slag- 
dagen. Senere  fik  han  Stanislaus-Ordenens  Guld- 
medaille  og  før  sin  Død  (1909)  Fortjenstmedaillen, 
men  han  bar  ikke  sine  Dekorationer.  Nej,  saa  vilde 
Folk  maaske  „se  paa  ham". 

Min  Broder  Frederik  naaede  ogsaa,  ombord  i 
„Sjælland",  at  komme  i  Slag  nede  ved  Svinemiinde, 
hvor  Flaaden  blokerede.  Det  var  en  mindre  Træf- 
ning. Frederik  var  ansat  ved  en  af  de  faa  riflede 
Kanoner,  som  der  var  særlig  Brug  for,  da  Ty- 
skerne med  deres  langtrækkende  Skyts  kunde  be- 
skyde os,  uden  at  vi  kunde  naa  dem  med  vore, 
mest  glatløbede.  Kanoner.  Paa  Slagdagen  kom  en 
engelsk  Transport-Damper  nede  fra  Eskadren  op 
i  Sundet,  og  da  den  passerede  Fregatten  „Jylland", 
raabte  Kaptajnen  til  gamle  Orlogskaptajn  Holm^): 
„There  is  fighting  to  day!"  „Jylland"  gik  nu  med 
fuld  Kraft  syd  paa,  men  da  den  kom  til  Valplad- 
sen, var  Preusserne  i  Havn,  fulgt  lige  til  Døren 

1)  Kommandør  Ferdinand  Vilhelm  Luders  (1827—1895)  blev  1872  Havne- 
kaptajn for  Kbhvn.s  Havn  og  Rhed. 

2)  Orlogskaptajn  Peter  Christian  Holm  (1807—64),  Chef  for  ^Jylland'  ved 
Helgoland. 


198 


af  de  danske  Skibe,  der  sendte  dem  Lag  paa  Lag, 
saa  længe  de  kunde  række  dem.  Da  der  strax 
blev  sendt  Baad  fra  ,Jylland",  var  Ånders  saa 
heldig  at  komme  med  i  den  og  fik  hilst  paa 
Frederik,  der  sad  i  en  af  Batteriportene  og  kig- 
gede efter  ham.  Jeg  havde  lige  forsynet  Anders 
med  et  Forraad  af  Tobak,  som  det  jo  altid  skor- 
tede paa  ombord,  nu  fik  Frederik  Tobakken.  De 
talte  længe  sammen,  Anders  i  Baaden,  Frederik  i 
Kanonporten.  Saa  siger  Anders  pludselig:  „Er  Du 
saaret,  Du  bløder  jo?"  „Det  véd  jeg  ikke  noget 
af,"  svarede  Frederik  paa  sin  sindige  Maade,  men 
det  viste  sig  nu,  at  han  var  bleven  ramt  af  en 
Splint  oppe  i  Hovedet,  saa  Blodet  løb  ham  ned 
over  Panden  og  Næsen.  Det  var  dog  ikke  mere, 
end  at  de  morede  sig  over,  at  han  nu  kunde 
sige,  at  han  havde  udgydt  sit  Blod  for  Fædrelan- 
det. Jeg  var  godt  kendt  paa  „Jylland",  og  jeg  be- 
nyttede enhver  Lejlighed  til  at  komme  ombord, 
mens  jeg  var  paa  Skolen.  Saa  lød  det  ikke  sjæl- 
dent bagefter:  „145!  Laan  mig  en  Pibe  Tobak, 
Din  Broder  har  jo  nylig  været  her." 

Det  var  en  glad  og  frejdig  Skare,  der  den  9de 
Juni  drog  afsted  med  Jærnbanen  til  Korsør,  hvor 
Dampskibet  „Diana"  laa  parat  til  at  gaa  til  Hørup- 
Hav.  Paa  Dampskibet  traf  jeg  Oberst  Faaborg^ 
som  jeg  kendte  fra  Eckernførde,  og  som  nu  var 
min  Brigadekommandør,  og  blandt  Kammeraterne 
kan  jeg  nævne  Brettony^)  der  d.  29.  Juni  fik  begge 

1)  Franz  Frederik  Sophus  Baron  Bretton  (1833—1864),  cand.  jur.,  blev  saa- 
ret paa  Als  d.  29.  Juni  og  døde  paa  Augustenborg  Lasaret. 


199 


Benene  afskudte  og  strax  døde,  endvidere  Skram,^) 
der  fik  et  Par  Skudsaar  i  Kroppen,  Jacob  Scave- 
nius,^) Pietro  Krohn,^)  Otto  Haslund,^)  Kallen- 
bach,^)  Otto  Just,^)  Flemming  Lerche'^)  o.  m.  a. 
Forude  paa  Skibet  traf  jeg  cand.  theol.  Peder 
Lundy  som  var  Menig  og  som  faldt  en  Snes  Dage 
efter  paa  Als.^)  Ham  følte  jeg  mig  meget  tiltruk- 
ken  af.  Da  vi  sejlede  ind  i  Hørup  Hav,  saa  jeg 
igen  de  kendte  Steder,  Sønderborg,  Dybbølbjerg, 
Vemmingbund,  Broagerland,  og  i  Syd  skimtede 
jeg  Angels  Kyst  med  min  kære  gamle  Kirke.  Men 
nu  var  her  Krig. 

Der  var  stor  Travlhed  ved  Hørup  Hav,  Ordon- 
nanser  kom  og  gik,  Intendanter  foer  omkring.  Vogne 
blev  læssede  og  kørt  bort  med  en  Befalingsmand 
hos  Kusken,  vi  unge  Krigere  stod  og  vidste  hver- 
ken ud  eller  ind,  og  en  overordnet  Intendant  op- 
tog enhver  Forespørgsel  som  en  personlig  For- 
nærmelse. Saa  tog  et  Par  af  os  Mod  til  os,  knap- 
pede omhyggelig  Vaabenfrakkerne,  trak  hvide 
Handsker  paa  og  henvendte  os  til  Oberst  Faaborg, 
der  stod  rolig  og  betragtede  Travlheden,  ligesom 
han  ventede  paa  nogen.  Vi  gjorde  stram  Honnør 
og  spurgte  ham  om,  hvor  vort  Regiment  laa,  og 

1)  Asbjørn  Oluf  Erik  Skram,  født  1847.  Protokolsekretær  i  Rigsdagen. 

2)  Jacob  Frederik  Scavenius,  født  1838,  Godsejer,  Kammerlierre. 

8)  Pietro  Købke  Kroiin  (1840—1905),  Direktør  for  Kunstindustrimuseet,  Pro- 
fessor. 

*)  Otto  Carl  Bentsen  Haslund,  født  1842,  Kunstmaler,  Professor. 

')  Herman  Carl  Meinig  Kallenbach,  født  1845,  Organist  ved  Slotskirken. 

8)  Otto  Rasmus  Just  (1845—1908),  Grosserer. 

7)  Flemming  Ludvig  Lerche,  født  1846,  Skovrider  paa  Lerchenborg. 

B)  Cand.  theol.  Peter  Severin  Lund,  født  1834,  haardt  saaret  som  frivillig 
Menig  ved  18.  Regiment  den  29.  Juni  1864  paa  Als,  død  paa  Sandbjerg  Lasaret 
den  18.  Juli. 


200 


det  var,  ligesom  det  var  det,  han  havde  ventet,  thi 
han  rekvirerede  strax  en  Vogn  til  os  og  gav  os 
Underretning  om,  hvor  vi  kunde  finde  Oberst 
CaroCj  Regimentschefen.!)  Den  forbitrede  Intendant 
var  nu  lutter  Forekommenhed,  og  kort  efter  rul- 
lede vi  nordpaa  forbi  Sønderborg.  Nogle  ældre 
Officersaspiranter,  som  i  stor  Travlhed  foer  om 
ved  Broen  og  Pakhusene,  saa  forundrede  efter  os. 
Ved  Siden  af  dem  saa  vi  jo  rigtignok  ogsaa  ud 
som  nyslagne  Toskillinger,  og  jeg  havde  da  heller 
ikke  tænkt  mig  Muligheden  af,  at  man  kunde  fær- 
des i  Tjensteanliggender  i  en  saadan  Tilstand  af 
Urenlighed,  som  de  befandt  sig  i.  Men  Glansen 
gik  ogsaa  snart  af  os,  da  vi  kom  til  at  leve  i  Løbe- 
grave og  Grøfter,  uden  Tøj  at  skifte  med,  og 
maatte  lade  det  gennemblødte  Tøj  tørre  paa  Krop- 
pen. 

Med  Oberst  Faaborg  talte  jeg  aldrig  mere.  Han 
faldt  den  29de.  Oberstlieutenant  Caroc  traf  jeg  i 
Brandsbøl,  og  jeg  blev  sat  til  5.  Kompagni  under 
Kaptajn  Ingwersen.^)  Regimentsadjutanten,  Premier- 
lieutenant  Kragy  som  jeg  kendte  lidt  fra  Slesvig,  tog 
sig  venligt  af  mig  og  fulgte  mig  til  mit  Kvarter.^)  Vi 
Aspiranter  blev  i  det  hele  taget  behandlet  elskvær- 
digt og  humant  af  Officererne  og  i  det  daglige 
Samliv  henregnet  til  deres  Kres. 

Gid  jeg  kunde  skildre  min  Kaptajn,  som  jeg  nu 


1)  Oberstlieutenant  Georg  Vilhelm  Caroc  (1813—89),  Kommandør  for  6. 
Bataillon.  1865  Oberst,  1879  Afsked. 

»)  Frants  Peter  Ingwersen  (1825—1899)  blev  Sekondlicutenant  1848,  Premier- 
lieutenant  1850,  Kaptajn  1864.  Han  var  efter  Krigen  Brygger  i  Slagelse. 

3)  Sekondlieutenant  Frederik  Vilhelm  Krag,  født  1836,  Afsked  som  Oberst  1901. 


201 


i  Maaneder  kom  til  at  leve  sammen  med.  Han 
var  en  saare  „frimodig"  Mand,  ved  visse  Lejlig- 
heder saa  frimodig,  at  jeg  gik  i  en  dødelig  Angst 
paa  hans  Vegne.  Han  var  gaaet  med  som  Frivillig 
i  første  Krig  og  var  avanceret  til  Premierlieute- 
nant,  senere  havde  han  været  ansat  ved  Jærnbane- 
anlæg;  men  da  Krigen  udbrød  1864,  var  det  ham 
en  selvfølgelig  Sag  atter  at  tilbyde  sin  Tjeneste. 
Han  var  et  letbevægeligt  Gemyt  og  saare  god- 
hjærtet,  men  han  førte  et  Frisprog  blandt  Office- 
rerne og  især  ved  de  selskabelige  Sammenkom- 
ster, som  rigtignok  var  meget  —  frit.  Han  var  i 
en  overdreven  Grad  ømfindtlig  for  at  blive  min- 
det om,  at  han  kun  var  Reserveofficer,  og  da  han 
mente,  at  hans  Erfaringer  fra  de  mange  Slag  i  før- 
ste Krig  nok  kunde  veje  op  med  en  Linieofficers 
theoretiske  Kundskaber,  levede  han  paa  en  spændt 
Fod  med  flere  af  sine  Overordnede,  især  Oberst- 
lieutenanten,  idet  han  glemte,  at  denne  ligeledes  hav- 
de havt  god  Lejlighed  til  at  gøre  praktiske  Erfarin- 
ger paa  Slagmarken.  Kaptajnen  kastede  sin  Kærlig- 
hed paa  mig,  og  jeg  maatte  tidt  nedskrive  Betænk- 
ninger og  Svarskrivelser  for  ham,  som  jeg  for  hans 
Skyld  havde  al  Grund  til  at  frygte  Følgerne  af.  Ved 
vore  Sammenkomster,  hvor  Kaptajnen  just  ikke  var 
totalafholdende,  yndede  han  en  Fremgangsmaade 
over  for  Chefen,  som  kunde  gøre  denne  lidt  aan- 
delig  tunge  Mand  ganske  perplex.  Ingwersen  kunde 
da  Gang  paa  Gang  udbringe  Oberstlieutenantens 
Skaal  i  de  mest  overdrevne  Udtryk  og  med  høje 
Forsikringer  om,  at  han  „paa  Ære  var  en  Hæders- 


202 


mand,  skøndt  han  ikke  havde  saa  ganske  let  ved 
at  vise  det".  Ved  saadanne  Lejligheder  kresede  jeg 
om  Kaptajnen  og  var  ganske  ulykkelig,  indtil  han 
endelig  rejste  sig  og  sagde:  „Kom  saa,  lille  Pripy 
og  følg  mig  lidt  paa  Vej."  Saa  var  jeg  først  rolig. 
I  alvorlige  Situationer  var  han  ivrig  og  aarvaagen, 
lidt  nervøs  maaske,  men  utrættelig  i  at  sørge  for 
Folkene  og  meget  elsket  af  dem.  Jeg  kom  til  at 
holde  meget  af  ham  og  med  Grund,  thi  han  var 
i  det  daglige  Liv  elskværdig  og  let  at  omgaaes. 
Lieutenanten,  Røgindy^)  der  siden  kom  til  Garden, 
fik  jeg  kun  lidt  at  gøre  med.  Han  var  Erke-Linie- 
officer  og  saa  vist  med  fornem  Overlegenhed  ned 
paa  os  andre  Smaafolk.  En  svensk  Lieutenant  T. 
hørte  til  den  Kategori  af  Svenske,  der  havde  op- 
daget, at  Danmark  var  et  Land,  hvor  man  kunde 
„leve  godt."  Han  omtalte  tidt  de  Danske  paa  en 
saadan  Maade,  at  jeg  af  yderste  Evne  maatte  bide 
fra  mig.  Han  var  „Underlieutenant"  og  naaede 
aldrig  videre  i  sit  eget  Land;  her  blev  han  Rid- 
der, men  han  var  en  daarlig  Soldat  i  et  og  alt, 
doven  og  ligegyldig  over  for  sine  Pligter. 

Der  var  desuden  to  gamle  Sergenter  ved  Kom- 
pagniet, den  ene  meget  dygtig  og  brav,  den  an- 
den, udygtig  og  lidt  forfalden,  saa  jeg  senere  som 
Tambur  ved  Borgervæbningen  i  Kjøbenhavn.  Kom- 
mandersergenten  var  i  tysk  Fangenskab,  da  han 
under  Tilbagetoget  i  Vildelse  paa  Grund  af  Over- 
anstrængelse  løb  lige  i  Armene  paa  Fjenden.  End- 


i)  Sekondlieutenant  Jens   Christian   Røgind,    født   1838,    død    som    Oberst- 
lieutenant  af  Forstærkningen  1894. 


203 


videre  var  der  en  Aspirant  foruden  mig,  en  ældre 
theologisk  Student,  der  var  en  altfor  ivrig  Kort- 
spiller, men  som  efter  Krigen  tog  sig  sammen  og 
blev  Kandidat  og  Præst. 

Kompagniet  kom  strax  efter  min  Ankomst  til 
Broballe,  paa  den  nordlige  Del  af  Als,  hvortil  Re- 
gimentet blev  detacheret  med  et  Batteri  og  en 
Eskadron  Dragoner.  Hvis  der  skete  et  Angreb  paa 
Øen  syd  for  Augustenborg  Fjord,  stod  vi  uden- 
for det  hele;  var  Angrebet  sket  Nord  paa,  f.  Ex. 
ved  Hardeshøj,  som  det  lige  til  de  sidste  Dage 
var  paatænkt,  var  vi  bleven  ofrede.  Det  første  Til- 
fælde indtraf.  Da  vi  kom  derover,  var  der  Vaa- 
benhvile,  og  alt  var  fredeligt.  Vi  holdt  lidt  Øvelser, 
havde  enkelte  Vagtposter  ved  Sundet  og  levede 
iøvrigt  behageligt  i  den  skønne  og  rige  Egn.  Jeg 
boede  hos  Gaardmand  Steffen  Jessens^  der  ikke 
vidste  alt  det  gode,  de  vilde  gøre  mig;  Konen  var 
grædefærdig,  naar  jeg  ikke  spiste  tilstrækkeligt  af 
hendes  gode  Mad.  Vi  var  15  Aspiranter  ved  Re- 
gimentet og  Jacob  Brandt,^)  Hassingy^)  Otto  Just, 
Kallenbach  og  jeg  fik  lavet  en  Kvartet,  som  Kallen- 
bach  dirigerede,  og  som  senere  skaffede  os  megen 
Fornøjelse.  Naar  jeg  var  paa  Strandvagt  i  Løbe- 
gravene, kunde  jeg  se  de  tyske  Vagtposter  paa  den 
anden  Side  Sundet  og  undertiden  ogsaa  i  stille 
Vejr  høre  deres  Tilraab:  „Hannemann!",  der  var 


1)  Jacob  Frederik  Brandt  (1843 — 1908)  var  stud.  theol.  og  Officersaspirant 
under  Krigen,  blev  senere  Kaptajn  i  Ingeniørkorpset  og  døde  som  Assistent 
hos  Overvejinspektøren  og  Oberstlieutenant  i  Forstærkningen. 

2)  Vilhelm  Valdemar  Hassing,  født  1841,  har  Afskedspatent  som  Kaptajn 
og  er  Toldinspektør  i  Odense. 


204 


ledsaget  af  uhøviske  Fagter.  Men  der  var  jo  Vaa- 
benhvile,  og  vi  havde  blot  at  passe  paa,  at  ingen 
Spioner  gik  i  Land. 

Den  26.  Juni  var  Vaabenhvilen  forbi,  men  alle- 
rede den  20.  kom  der  Uro  i  Lejren,  da  der  i 
Overenskomsten  var  brugt  et  Udtryk,  der  kun- 
de forstaaes  saaledes,  at  Vaabenhvilen  allerede 
var  forbi  den  20.  om  Eftermiddagen.  Regimen- 
tet rykkede  da  til  Stranden,  og  fra  nu  af  var 
Freden  forbi.  Vi  var  paa  Arbejdskommando  den 
hele  Dag  for  at  forstærke  og  udbedre  Løbe- 
grave og  Dækninger,  og  blev  saa  dernede  den 
korte  Juninat.  Der  var  en  ejendommelig  Stem- 
ning over  disse  dejlige  Sommernætter  ved  det 
spejlblanke  Sund. 

Den  26.  om  Morgenen  var  vi  i  spændt  Forvent- 
ning om,  hvad  der  vilde  ske.  Vi  blev  ikke  længe 
i  Tvivl,  thi  da  det  blev  lyst,  begyndte  en  hæftig 
Skydning  fra  Dybbøl  mod  Sønderborg  og  Als.  Alt 
blev  beordret  til  Kysten,  og  Skanserne  ved  Har- 
deshøj,  ved  Mels  og  ved  Indløbet  til  Stegsvig  blev 
besatte.  Vort  Kompagni  blev  den  28de  sendt  læn- 
gere sydpaa,  til  Stevning  og  Stolbro  Næs,  lige 
overfor  Arnkilsøre,  og  Dagen  gik  med  at  grave 
Dækning  ved  Stranden.  Kaptajnen  færdedes  alle- 
vegne mellem  Vagtposterne,  og  kom  endelig  Kl.  11 
om  Aftenen  op  paa  Marken,  hvor  1ste  Deling  stod  i 
Reserve.  Han  kastede  sig  dødtræt  ned  ved  Siden  af 
mig  og  sagde:  „Kald  paa  mig,  Pripy  naar  De  hører 
det  mindste  usædvanligt."  Lidt  efter  lød  der  en  lille 
Geværsalve.  „Hr.  Kaptajn!  Der  falder  Skud!"  „Til 


205 


Gevær!"  raabte  han,  og  med  det  samme  var  Fol- 
kene paa  Benene.  Saa  hørtes  der  ikke  mere.  Først 
senere  fik  vi  at  vide,  at  det  var  de  tyske  Poster 
ovre  i  Storskoven,  der  ved  en  Fejltagelse  havde 
skudt  paa  deres  egne  Baade,  som  i  Følge  den 
forandrede  Bestemmelse  om  ikke  at  gaa  over  ved 
Ballegaard,  men  ved  Storskoven,  kom  nordfra  for 
at  bruges  ved  Overgangen.  Alt  blev  stille  igen,  og 
vi  kunde  se  ret  klart  i  den  lyse  Nat. 

„Rolf  Krake"  laa  nede  i  Augustenborg  Fjord,  og 
i  Sandvig,  nedenfor  os,  laa  en  gammel  Kanonbaad  tæt 
inde  under  Land.  Skoven  paa  Arnkilsøre  kastede 
en  bred  sort  Skygge  udover  Indløbet  til  Augusten- 
borg Fjord.  Vi  var  i  en  underlig  Spænding,  og 
spurgte  hverandre  indbyrdes,  om  det  mon  vilde 
drive  over  endnu  denne  Gang,  og  om  hvorlænge 
det  saa  vilde  vare.  Men  vi  fik  snart  Svar.  Pludse- 
lig, omtrent  ved  Ettiden,  brød  en  Geværild  løs 
sydpaa,  som  vi  ikke  havde  hørt  Mage  til.  De  en- 
kelte Skud  kunde  ikke  skelnes,  det  var  en  eneste 
sammenhængende  Masseild.  Det  varede  længe.  Vi 
hørte  enkelte  Hornsignaler,  først  danske,  senere 
preussiske.  Langt  om  længe  kom  „Rolf  Krake* 
ud  og  lagde  sig  udenfor  Arnkilsøre  og  skød  ned 
mellem  Baadene,  der  saa  strax  var  som  blæste 
bort.  „Bliver  den  nu  bare  ved,  som  den  har  be- 
gyndt, faar  Tyskerne  ikke  Als  i  Dag,"  sagde  Kap- 
tajnen. Men  den  blev  desværre  ikke  ved.  Da  den 
vendte  og  igen  sejlede  ned  i  Fjorden,  myldrede 
Baadene  atter  frem  fra  Skoven  ud  i  Sundet  og  — 
nu  var  Als  tabt. 


206 


Hornsignalerne  trak  sig  længere  og  længere  Syd 
paa,  og  snart  havde  Tyskerne  ved  at  trykke  de 
Danske  ned  mod  Kjær  Vig,  dannet  sig  et  Bro- 
hoved, hvor  de  kunde  sætte  saa  mange  Tropper 
i  Land,  som  de  vilde.  „Rolf  Krake",  som  kunde 
have  forhindret  dette,  blev  jo  borte.  Vort  Kom- 
pagni tog  Stilling  nede  ved  Stranden  og  skød  over 
i  Skoven,  uden  stor  Sandsynlighed  for  at  kunne 
naa  derover.  Vi  opnaaede  kun  at  henlede  Fjen- 
dens Opmærksomhed  paa  os,  og  at  de  overdæn- 
gede os  med  Granater.  Det  var  ikke  rart  at  staa 
der  ørkesløse  i  Granatilden.  Heldigvis  fik  jeg  no- 
get at  bestille.  Der  var  sendt  en  Baad  ud  fra  Ka- 
nonbaaden,  der  laa  nedenfor  Skrænten  i  Sandvig, 
og  da  den  vendte  tilbage,  sendte  Kaptajnen  mig 
ned  for  at  høre,  hvad  der  var  observeret.  Chefen, 
en  Lieutenant  Marcher,^)  havde  opfattet  Situationen 
saaledes,  at  Tyskerne  var  drevne  tilbage  fra  Als, 
og  at  Baadene  nu  laa  og  drev  i  Sundet.  Da  jeg 
ytrede  en  beskeden  Tvivl  herom,  eftersom  vi  hørte 
tyske  Hornsignaler  syd  paa,  kom  han  i  Land  og 
gik  op  til  Kaptajnen,  samtidig  med  at  en  Dragon 
kom  sprængende  sydfra  med  Ordre  til  os  om  at 
holde  Kysten  til  Kl.  9,  og  derpaa  marchere  nord- 
paa,  hvor  der  henad  Eftermiddagen  vilde  findes 
Transportmidler.  Regimentets  1ste  Bataillon  blev 
sendt  til  Igen  for  med  Vogne  at  transporteres  syd- 
paa  og  dække  Hærens  Tilbagetog,  og  det  blev  den 
sidste  danske  Afdeling  paa  den  sydlige  Del  af  Als. 

2den  Bataillon  blev  altsaa  staaende  foreløbig,  for 

1)  Sekondlieutenant  Henrik  Jørgen  Marcher,  død  1867,  30  Aar  gi. 


207 


om  muligt  at  hindre  Fjenden  i  at  lande.  Vi  lejrede 
os  i  Brandsbøl  Skov.  Kanonbaaden  nede  i  Sandvig 
blev  sprængt  i  Luften,  og  Mandskabet  sluttede  sig  til 
os.  Henad  Formiddagen  kom  en  Del  fjendtlige  Baade 
ovre  fra  Sundeved  og  forsøgte  at  lande  i  Skoven, 
hvor  vi  stod,  men  saa  snart  vi  kunde  række  dem 
med  vore  Rifler,  dængede  vi  dem  til  af  alle  Kræf- 
ter, og  de  fik  travlt  med  at  komme  længere  ned 
i  Sundet  og  gik  i  Land  dér,  hvor  vi  havde  staaet 
om  Natten.  Da  „Rolf  Krake"  gik  ud  af  Sundet, 
blev  det  os  klart,  hvad  Tyskerne  havde  havt  saa 
travlt  med  langs  med  Kysten  under  Vaabenhvilen, 
thi  nu  blev  Skibet  beskudt  af  en  saa  at  sige  sam- 
menhængende Række  af  Batterier.  „Rolf  Krake" 
sejlede  saa  ind  i  Stegsvig  og  hentede  de  Kanon- 
baade  og  Transportskibe,  som  laa  dér  og  som 
skulde  føre  os  bort.  Han  lagde  dem  paa  sin  Læ- 
side, for  saaledes  at  dække  dem  med  sin  mere 
haardhudede  Krop.  Kl.  9  afmarcherede  vi.  Kano- 
nerne i  Skanserne  blev  fornaglede,  og  vi  gjorde 
saa  vidt  muligt  rent  Bord  efter  os.  Nu  kom  vi  der 
jo  ikke  mere. 

Det  var  en  tung  March  op  til  Nørreløkke,  der 
ligger  helt  oppe  paa  Ais's  nordligste  Strand.  Det 
var  stille  Vejr  med  brændende  Solskin,  Vejene 
er  smalle  paa  Als,  og  de  har  høje  Hegn  paa  begge 
Sider.  Der  var  Jammer  og  Elendighed  i  Byerne, 
som  vi  marcherede  igennem,  thi  flere  Officerer 
og  Underofficerer  havde  faaet  deres  Koner  der- 
over under  Vaabenhvilen.  Nu  var  Mændene  borte, 
og  vi,  de  sidste  paa  den  Del  af  Øen,  drog  ogsaa 


208 


bort.  En  stakkels  ung  Underofficerskone  med  et 
lille  Barn  paa  Armen,  tiggede  og  bad  om  at  maatte 
følge  med  os.  Jeg  véd  ikke  hvad  Enden  blev,  vi 
skulde  jo  videre  —  videre.  Endelig  naaede  vi  til 
Stranden  og  blev  stuvede  tæt  sammen  ombord  i 
Transportbaadene  og  „Willemoes*,  som  tog  dem 
paa  Slæb,  og  Sejladsen  begyndte  til  Faaborg. 

Træt  var  jeg  og  sulten.  Jeg  havde  den  Dag  kun 
havt  en  Chokoladestang  at  leve  af.  Nu  stod  vi  der 
saa  tæt  opad  hinanden,  at  der  end  ikke  var  Plads 
til  at  sidde  ned.  Chefen  for  „Willemoes"  kom  hen 
til  mig,  og  da  han  saa,  hvor  forkommen  jeg  var, 
bød  han  mig  ned  i  Kahytten:  „Gaa  ned  og  se, 
om  der  er  nogen  Mad,"  sagde  han,  „finder  De 
noget,  saa  spis  bare  væk."  Jeg  har  altid  havt  et 
forunderligt  Held  til  at  træffe  gode  Mennesker. 
Jeg  lod  mig  det  ikke  sige  to  Gange,  men  gik  ned 
og  fandt  endnu  et  Stykke  Rugbrød  med  Smør  og 
Ost,  som  smagte  fortræffeligt.  Gulv,  Borde  og 
Bænke  var  optagne  af  sovende  Mennesker,  og  det 
eneste  Sted,  der  var  ledigt,  var  den  runde  For- 
højning, hvori  Skrueaxen  gik;  der  lagde  jeg  mig, 
og  uden  at  lade  mig  forstyrre  af  Skruens  Larm 
faldt  jeg  strax  i  Søvn  og  vaagnede  først  henad 
Aften  i  Faaborg  Havn. 

Alt  hvad  der  kom  tilbage  af  Afdelingerne  efter 
Kampen  paa  Als,  ogsaa  de  Saarede,  som  kunde 
føres  med,  blev  sat  over  til  Faaborg.  Vort  Kom- 
pagni stillede  ved  Toldboden,  og  Kl.  10  havde  vi 
de  fleste  samlede,  vi  smed  os  alle  som  én  paa 
Stenbroen,  glemte  Tørst  og  Sult  (Byen  var  allerede 


209 


udspist)  og  sov  ind  i  det  Haab,  at  vi  blot  maatte 
faa  Lov  til  at  blive  liggende.  Fra  den  26de  havde 
vi  været  paa  Arbejde  om  Dagen  og  paa  Forpost 
om  Natten,  marcheret  lange  Veje,  smaasultet  hele 
Tiden,  og  nu  tilsidst  været  Vidne  til,  at  Als  var 
vristet  eller  tør  jeg  sige:  gledet  ud  af  vor  Haand. 
Det  var  jo  intet  Under,  at  vi  var  trætte.  Maatte  vi 
nu  blot  blive  liggende! 

Ved  Tolvtiden  blev  der  rusket  i  mig  og  raabt: 
„Træd  an,  vi  skal  marchere!"  „Hvorhen?"  „Til 
Trolleborg!"  Tak,  tænkte  jeg,  det  var  et  rart  lille 
Tillæg  til  disse  Dages  Oplevelser,  men  afsted 
maatte  vi.  Det  var  en  lang  og  sørgelig  March; 
naar  vi  et  Par  Gange  holdt  Hvil,  faldt  vi  strax  i 
Søvn,  efter  at  have  spændt  Sulteremmen  et  Hul 
eller  to  længere  ind.  Omsider  kom  vi  til  Grønde- 
rup,  en  lille  Landsby,  hvor  hele  Kompagniet  blev 
indkvarteret  i  en  lille  Gaard,  saa  det  var  vanske- 
ligt at  faa  Tag  over  Hovedet.  I  Storstuen  stod  der 
to  Senge,  til  Kaptajnen  og  Lieutenanten,  og  i  et 
Hjørne  laa  der  en  Bunke  smudsigt  Halm  til  mig. 
Kaptajnen  saa  paa  sin  store  Seng  og  paa  mit  duf- 
tende Leje  og  sagde:  „Nej,  lille  Prip,  i  de  Svine- 
fjer skal  De  ikke  ligge,  her  er  Plads  nok  til  os 
begge."  Jeg  fik  et  lille  Fad  Kærnemelk  af  den 
søvnige  Kone  og  gik  saa  i  Seng,  efterat  have  af- 
ført mig  Støvler  og  Vaabenfrakke.  Kaptajnen  havde 
hele  Dagen  været  tavs  og  indesluttet.  Han  troede 
nu  jeg  sov,  men  jeg  hørte  ham  ligge  og  mumle 
og  atter  og  atter  at  gentage:  Als  er  taget.  Als  er 
tabt,  kan  vi  miste  mer  endnu!  og  han  bøjede  An- 

14 


210 


sigtet  ned  i  Puden  og  laa  og  græd  ganske  sagte. 
Tilsidst  overvældede  Trætheden  mig,  saa  at  jeg 
sov,  og  jeg  sov  lige  til  Middag  næste  Dag,  da  jeg 
vaagnede  forpint  af  Sult. 

Kaptajnen  var  staaet  op  for  længe  siden,  Fol- 
kene havde  afsøgt  hele  Huset  og  tømt  det  for  alt 
spiseligt.  Jeg  fik  mig  renset  og  børstet  lidt  og  gik 
saa  ud  paa  Rov.  Jeg  spurgte  strax,  om  der  var  en 
Præstegaard.  Nej,  Præstegaarden  laa  i  Haagerup! 
Om  der  da  fandtes  en  Skole?  Jo,  en  Skole  var 
der,  nede  i  Udkanten  af  Byen.  Den  søgte  jeg  saa 
og  fandt  et  Par  gæstfri  og  elskværdige  Lærerfolk, 
der  ikke  havde  Indkvartering,  og  med  god  Villie 
gjorde  deres  yderste  for  at  bringe  mig  paa  ret  Køl 
igen,  og  jeg  spiste  med  en  Appetit,  som  vist  for- 
bavsede de  gode  Folk.  Manden  hed  Lagoni,  og 
jeg  skal  ikke  glemme  hans  og  hans  Hustrus  God- 
hed mod  en  sulten  Soldat.^)  Samme  Dag  skiftede 
vi  Kvarter  og  jeg  kom  til  at  ligge  i  en  Gaard,  der 
hed  Kegelholme,  tæt  ved  Holstenshus  Dyrehave. 
Her  nød  vi  Livet,  fik  vore  Uniformer  og  Vaaben 
rensede  og  pudsede,  og  der  blev  foretaget  Efter- 
syn af  Munderings-  og  Udrustningsgenstande. 

Min  Broder  Rasmus  fik  mig  imidlertid  opspurgt, 
efter  forgæves  at  have  søgt  mig  i  Faaborg.  Han 
havde  efter  Dybbøls  Tab  været  ansat  ved  Heger- 
mann-Lindencrones  Korps  i  Vendsyssel,  og  var 
nu  kommen  til  Fyen,  hvor  han  rejste  rundt  til 
Afdelingerne  og  holdt  Gudstjeneste  enten  i  en 
Kirke   eller  paa  Marken.  Nu   hjalp  gamle   Caroc 

1)  Lærer  1  Grønderup  Otto  Frederik  Christian  Lagoni,  død  1866,  59  Aar  gi. 


211 


ham  med  at  finde  mig,  og  saa  rejste  han  beroli- 
get til  Kværndrup  igen,  hvor  han  havde  Kvarter. 
Forposttjenesten  langs  med  Lillebælt  begyndte, 
men  jeg  kan  ikke  huske  alle  de  Steder,  hvor  vi 
sov  om  Dagen  og  var  paa  Post  om  Natten,  indtil 
vi  kom  til  Husby  og  Wedellsborg.  Regimentet  laa 
i  Reserve  i  Byen  med  Piketter,  Feltvagter  og  Ve- 
detter langs  med  Stranden.  Der  var  en  vis  Spæn- 
ding over  Situationen.  Man  talte  om,  at  Tyskerne 
havde  paatænkt  en  Landgang  paa  Fyen  samtidig  med 
Angrebet  paa  Als  og  allerede  dengang  havde  sam- 
let Baade  dertil.  Nu  ventede  vi  ham  hver  eneste 
Nat.  Kaptajnen  havde  en  Nat  givet  mig  det  Hverv 
at  udstille  nogle  Poster  paa  Steder,  hvorfra  der 
var  god  Udsigt  over  Stranden  og  til  Baunerne, 
som  blev  antændte,  naar  der  var  Fare  paafærde. 
Kompagniet  laa  i  en  Gaard,  og  Mandskabet  stod 
under  Gevær  i  Gaardsrummet.  Pludselig  ser  jeg 
to  Lys  nede  ved  Stranden  ud  mod  Wedellsborg- 
Huk.  Der  var  ikke  andet  at  gøre  end  strax  at 
melde  det  til  Kaptajnen.  Han  og  Lieutenanten  kom 
ud,  og  jeg  viste  ham  de  skinnende  Lys.  „Det  er 
jo  Baunerne,  Prip!''  sagde  Kaptajnen,  og  Lieute- 
nanten var  enig  med  ham;  saa  meldte  han  det  til 
Majoren,  Kompagniet  blev  hurtig  ført  i  Stilling, 
men  forinden  lød  Hornsignalerne  gennem  Byen: 
„Det  hele  hurtig  Samling!"  I  et  Nu  var  Regimen- 
tet allarmeret,  og  saa  gik  det  i  Løb  og  Hurtig- 
March  ned  ad  mod  Stranden,  men  saa  kom  en 
Dragon  ridende  og  meldte  fra  Brigaden,  at  det 
ikke  var  Baunerne,  der  brændte,  men  en  Kanon- 

14» 


212 


baad  med  tændte  Lanterner,  der  havde  lagt  sig  tæt 
nedenfor,  hvor  Baunerne  stod.  Nu  vendte  Regi- 
mentet tilbage  igen,  og  da  det  imidlertid  begyndte 
at  øsregne,  var  jeg  lidt  underlig  tilmode  ved  at 
have  foraarsaget  al  den  Forstyrrelse,  men  haabede, 
at  det  ikke  blev  bekendt,  at  det  var  mig,  der  hav- 
de allarmeret  Brigaden.  Men  det  blev  bekendt,  thi 
paa  Tilbagemarchen  kom  Oberstlieutenant  Caroc 
og  Major  Falkenberg'^)  ridende  forbi  Kolonnen, 
og  da  de  passerede  vort  Kompagni,  spurgte  Caroc: 
„Hvem  har  allarmeret  os  i  Aften?"  „Det  har  Aspi- 
rant Prip  af  5te  Kompagni,«  lød  Svaret.  De  red 
forbi,  men  nu  vidste  hele  Kompagniet,  at  det  var 
mig,  der  havde  gjort  Allarm,  og  det  var  ikke  med 
de  venligste  Blikke,  man  betragtede  mig,  medens 
Regnen  strømmede  ned  og  gennemblødte  os  til 
Skindet.  Uagtet  jeg  ikke  havde  Grund  til  at  be- 
brejde mig  noget,  følte  jeg  mig  ret  brødebetynget, 
inden  jeg  kom  i  Kvarter;  men  det  hjalp  paa  Hu- 
møret, da  der  to  Dage  efter  stod  i  Regimentsbefa- 
lingen:  „Aspirant  Prip  har  at  anlægge  Korporals- 
distinktioner."  Jeg  kom  saaledes  et  Skridt  foran 
mine  samtidige  Kammerater,  der  endnu  temmelig 
længe  efter  gik  som  Underkorporaler. 

I  den  følgende  Tid  blev  vi  trukket  mere  og 
mere  nordpaa,  laa  i  nogle  Dage  ude  paa  Spidsen 
af  Fønsskov  med  Dagskvarter  i  Sparretorns  Lade 
og  i  andre  Dage  paa  en  lille  Landtunge,  Aaleho- 
vedet,  hvor  der  var  temmelig  langt  til  menneske- 

1)  Major  Gustav  Adolf  Falkenberg  (1816—86),  Bataillonskommandør  ved  6. 
Regiment.  Oberst  1867.  Afsked  1880. 


213 


lige  Boliger,  og  hvor  vi  paa  mange  fantastiske 
Maader  tillavede  vor  Naturalforplejning.  Men  der 
skulde  passes  godt  paa.  Der  var  ikke  langt  over 
til  Jyllands  Kyst,  og  Nætterne  var  taagede.  Det 
var  mig  ikke  muligt  at  sidde  stille,  naar  jeg  havde 
min  Halvdeling  ude  i  Skyttegravene  ved  Strand- 
bredden, end  sige  lægge  mig  og  tage  en  lille  Blund. 
Men  om  Dagen,  i  Solens  Skin,  nede  paa  den  lille 
Skrænt  tog  jeg  mig  Revanche  og  sov  mine  7  Ti- 
mer. 

Tilsidst  kom  vi  op  i  Nærheden  af  Middelfart 
og  Strib,  hvor  Bæltet  er  smallest,  og  hvor  vi  i 
stille  Vejr  kunde  høre  Tyskerne  tale  ovre  paa 
Snoghøj  og  Lyngsodde.  Jeg  kunde  fra  Strib  i  min 
gode  Kikkert  se  Taget  af  vort  gamle  Hus  rage  op 
over  Volden;  jeg  kunde  ogsaa  se  Folk  gaa  ovre 
paa  Volden  og  mente  at  kunne  kende  min  gamle 
Fader,  men  sikker  paa  det  var  jeg  naturligvis  ikke. 
Pinligt  var  det  ikke  at  kunne  faa  et  Bud  derover, 
de  Gamle  havde  i  Maaneder  ikke  hørt  fra  os,  de 
vidste  jo  nok,  at  Rasmus  var  i  Fyen,  at  Anders 
havde  været  med  ved  Helgoland,  og  Frederik  ved 
Svinemiinde  og  at  jeg  havde  været  paa  Als,  da 
Øen  blev  taget,  men  der  kunde  jo  være  sket  me- 
get med  os  siden.  Saa  fik  jeg  at  høre,  at  man  un- 
dertiden kunde  faa  aabne  Breve  over  med  Parle- 
mentærerne,  som  næsten  daglig  mødtes  i  Baade  ude 
i  Bæltet.  Jeg  fik  da  gennem  Pladskommandanten 
i  Middelfart  et  aabent  Brev,  affattet  saaledes,  at 
kun  de  derhjemme  kunde  forstaa  det,  sendt  afsted, 
som  de  fik  Dagen  efter  til  deres  store  Glæde,  da 


214 


det  jo  ikke  meldte  andet  end  godt  om  alle  deres 
„Drenge".  Naar  jeg  kunde,  saa  gik  jeg  til  Strib 
og  stirrede  over  til  det  gamle  Hus  for  muligvis  at 
kunne  kende  Fader  oppe  paa  Volden. 

I  Krigens  sidste  Tid  laa  Brigaden  som  oftest  i 
Egnen  ved  Bro,  Asperup  og  Brenderup.  Om  Nat- 
ten bivuakerede  vi  paa  den  aabne  Mark  ved  Ge- 
værpyramiderne. Nætterne  i  Juli  og  August  var 
forbavsende  kolde,  jeg  vaagnede  undertiden  helt 
forkommen  og  forvildet  af  Kulde,  især  da  Klæ- 
derne jo  af  og  til  var  vaade.  Jeg  drak  et  Par 
Gange  en  Snaps  Brændevin,  der  virkede  vidun- 
derligt; mere  har  jeg  aldrig  drukket  hverken  før 
eller  siden,  alene  Lugten  var  mig  modbydelig,  og 
det  er  gaaet  mine  Brødre  paa  samme  Maade. 

Nætterne  paa  Hovedposten  kunde  iøvrigt,  især 
naar  vi  laa  en  større  Styrke  samlet,  være  fornøje- 
lige, og  vi  havde  stor  Glæde  af  vor  Kvartet,  og 
andre  forhaabenlig  ogsaa.  En  saadan  mild  Sommer- 
nat i  den  dejlige  Egn,  naar  Maanen  skinnede, 
kunde  være  aldeles  uforlignelig.  En  Soldat  lærer 
at  gribe  Øjeblikket  og  nyde  den  Glæde,  det 
bringer. 

Under  alt  dette  gik  Fredsunderhandlingerne  de- 
res Gang.  Fra  den  6.  til  den  13.  August  blev  saa 
endelig  samtlige  Afdelinger  fordelt  i  Fyen  og 
Sjælland.  Vor  Brigade  (4de)  fik  Stabskvarter  i 
Køge.  Saa  begyndte  vor  March  gennem  Fyen, 
Banen  var  ikke  færdigbygget,  undertiden  fulgte 
vi  Banelegemet  et  lille  Stykke,  men  ellers  fulgte 


215 


vi  Bivejene  uden  om  Odense,  og  i  Nyborg  blev 
vi  indsicibede  i  Transportbaade  og  bugserede  til 
Korsør. 

Og  liermed  er  min  lille  „Krigshistorie"  forbi; 
thi  Opholdet  i  Køge  var  yderst  fredeligt  og  — 
behageligt.  I  Fyen  var  Befolkningen  vistnok  træt 
af  at  have  Indkvartering;  i  Køge  havde  de  næppe 
havt  Soldater  i  Byen  siden  1807.  Da  vi  kom  mar- 
cherende, tog  de  pænt  imod  os.  Damerne  viftede 
til  os  fra  Vinduerne  og  kastede  Blomster  til  os. 
Saaledes  var  det  ikke  allevegne,  der  var  Steder, 
f.  Ex.  Roskilde,  hvor  man  næppe  vilde  hilse  paa 
de  Regimenter,  der  skulde  i  Kvarter,  og  det  var 
netop  Regimenter,  der  havde  ofret  deres  halve 
Mandskab  for  at  forsvare  Dybbølstillingen.  Jeg  førte 
forreste  Deling,  da  vi  rykkede  ind  i  Byen  og  hen 
paa  Torvet,  hvor  Kvarterbilletterne  blev  uddelt. 
De  fleste  af  os  fandt  venlige  Familier,  der  villigt 
aabnede  deres  Hjem  for  os. 

For  os  Aspiranter  blev  der  nu  begyndt  et  Fort- 
sættelseskursus i  militære  Videnskaber,  og  Tiden 
gik  let  og  behageligt  for  os.  Det  var  saaledes  alt- 
sammen godt  nok,  ogsaa  det,  at  da  mine  samtidige 
Kammerater  blev  Korporaler,  blev  jeg  Sergent; 
men  saa  naaede  jeg  heller  ikke  højere  paa  Ærens 
Stige.  Ministeriets  Løfte,  da  vi  blev  antagne  til 
Officersaspiranter,  at  vi  efter  endt  Uddannelse 
enten  skulde  blive  Officerer  eller  som  Menige 
træde  ind  i  Geleddet,  blev  ikke  holdt.  Da  man 
ikke  mere  havde  Brug  for  os,  sendte  man  os 
hjem.  Jeg  naaede  saa  langt,  som  jeg  kunde  naa 


216 


fra  min  Side,  og  blev  Sergent  og  efter  Sigende 
indstillet  til  Officer.  Der  gik  Sagn  om,  at  vi  ved 
eventuel  Indkaldelse  skulde  udnævnes  til  Lieute- 
nanter,  men  efter  nu  at  have  gjort  Tjeneste  fra 
Marts  til  December  1864  blev  jeg  indkaldt  i  Aare- 
ne  1867,  1869  og  1870,  stadig  som  Sergent.  Nogle 
Kammerater,  af  hvilke  flere  kun  var  Korporaler, 
sagsøgte  Ministeriet  og  opnaaede  at  blive  Office- 
rer; jeg  vidste  intet  derom  og  havde  ingen  Inter- 
esse deraf,  haabede  jo  at  blive  Præst  og  havde 
ikke  Brug  derfor;  maaske  var  Ministeriet  ganske 
godt  fornøjet  med  at  lade  os  nu  overflødige  Personer 
forsvinde  i  Stilhed,  men  det  generede  mig  senere 
lidt,  at  jeg  ikke,  saa  vel  som  mange  andre,  naaede 
det,  jeg  var  uddannet  til  og  som  var  mig  lovet. 
Dog  kom  disse  Tanker  slet  ikke  frem  dengang,  de 
er  voxet  op  senere. 

Da  Krigen  var  forbi,  var  Spændingen  ogsaa  bor- 
te, og  nu  kunde  jeg  ikke  lade  være  at  tænke  paa, 
at  mine  Ruskammerater,  hvoraf  kun  en  eneste, 
nuværende  Professor  Carl  Feilbergy^)  var  gaaet 
med  i  Krigen,  nu  havde  absolveret  deres  Filoso- 
fikum og  begyndt  paa  deres  Embedsstudium.  Naar 
jeg  engang  slap  hjem  til  Kjøbenhavn  igen,  havde 
jeg  forspildt  min  Understøttelse  fra  Fredericia, 
havde  glemt  min  Filosofi  (som  jeg  rigtignok  aldrig 
havde  kunnet  ret  meget  af)  og  havde  kun  mine 
Timer  i  „Efterslægten",  som  Otto  Lassen  havde 
passet  i  min  Fraværelse,  at  bygge  paa.  Nu  var  de 

1)  Professor,  Overlæge  ved  Øresundshospitalet  Carl  Adolf  Feilberg,  født 
1844,  var  frivillig  Menig  ved  5.  Regiment,  blev  saaret  og  fanget  paa  Als  den 
29.  Juni,  men  flygtede  fra  Fangenskabet  i  Flensborg. 


217 


militære  Øvelser  kun  Tidsspilde  for  mig.  Men 
hele  Efteraaret  gik  hen,  og  vi  blev  ikke  hjem- 
sendte. Vi  øvede  Vidundere  af  Tapperhed  i  og 
omkring  Køge,  erobrede  Byen  et  Par  Gange  og 
tabte  den  igen  efter  en  morderisk  Gadekamp,  og 
de  Køge  Borgere  med  Damer  fik  et  levende  Bil- 
lede af  Krigen  og  dens  Rædsler;  men  det  fik  og- 
saa  en  Ende,  og  der  fulgte  en  Tid  med  jævn  Ked- 
sommelighed og  Længsel  efter  atter  at  tage  fat  paa 
Bøgerne.  Hver  Dag  blev  af  Vigtighed  for  mig;  thi 
jeg  havde  besluttet  at  tage  Filosofikum  i  Januar 
sammen  med  dem,  der  var  „dumpede"  om  Som- 
meren, og  det  var  mange  i  de  Aar,  da  Rasmus 
Nielsen  i  sin  Krig  med  Adolf  Steen  slog  Russer- 
ne ihjel  forfode.i) 

Endelig  fik  jeg  ved  Regimentschefens  Velvillie 
Lov  til  at  rejse  til  Kjøbenhavn,  og  den  15.  De- 
cember 1864  sad  jeg  igen  paa  min  Kvist  paa 
Nørregade  hos  Otto  Lassen.  Det  kære  Menne- 
ske var  rørende  glad  over,  at  jeg  var  kommen 
igen.  Brix  nikkede  fornøjet  til  mig  paa  Skolen, 
og  mine  Drenge  trængte  sig  om  mig  og  spurgte 
ivrigt,  om  jeg  var  bleven  saaret.  Saa  glade  de 
øjensynligt  var  ved  at  se  mig,  troer  jeg  dog, 
jeg  vilde  have  interesseret  dem  betydeligt  me- 
re, hvis  jeg  havde  mistet  et  Ben  eller  en  Arm. 
Vexellerer  Hansens  aabnede  atter  deres  Hus  for 
mig  paa  den  gamle  elskværdige  Maade.  Frøken 
Lautensack  skelede  endnu  vildere  med  sine  Øjne, 

1)  Professor  i  Filosofi  Rasmus  Nielsen  (1809—84)  og  Professor  i  Matlie- 
matik  Adolph  Steen  (1816—86)  førte  i  Aarene  efter  1860  en  hidsig  offenlig  Po- 
lemik !  Anledning  af  den  førstes  dristige  Brug  af  JVlathematikken  i  sin  Filosofi. 


218 


da  hun  saa  mig  igen,  kort  sagt,  alt  var  igen  lagt 
tilrette  for  mig. 

Krigsaaret  havde  været  en  Reicreationstid  for  mig. 
Jeg  kunde  nu  igen  tage  kraftigt  fat  og  Tiden  gik 
med  mit  gamle  Arbejde  i  Skolen  om  Dagen  og 
med  at  læse  Filosofi,  manuduceret  af  Rudolph 
Schmidt,  til  den  20.  Januar  1865,  da  jeg  gik  op 
til  Filosofikum  og  fik  2  Lauder  og  1  Haud,  og 
glad  var  jeg. 


SLUTNING 

JEG  tog  mig  først  en  lille  Ferie  og  besøgte  Ras- 
musj  der  efter  at  være  bleven  afskediget  som 
Feltpræst  foreløbig  havde  taget  Bolig  i  Middelfart, 
samt  mine  Forældre  i  Fredericia. 

Det  var  jo  en  sørgelig  Tid  for  vort  lille  lem- 
læstede Fædreland,  og  det  var  ogsaa  en  vanskelig 
Tid  for  vor  Familie.  Fader  formaaede  ikke  mere 
at  arbejde  til  Stadighed,  Rasmus  var  afskediget 
med  Ventepenge,  Christian  arbejdede  endnu  som 
Guldsmedesvend,  Anders  og  Frederik  ventedes 
hjem  efter  et  Aars  Orlogstjeneste.  Det  syntes  nu 
at  være  mig,  der  havde  de  bedste  Udsigter.  Jeg 
var  da  den  yngste  af  dem,  der  var  hjemme,  hav- 
de Filosofikum,  gode  Informationer  og  gode  For- 
bindelser. 

Jeg  tog  da  endnu  flere  Timer  i  „Efterslægten* 
og  i  „Søsterlig  Velgørenheds  Skole"  og  fik  Dagen 
helt  besat  med  Undervisning.  Derefter  lejede  jeg 


219 


to  Kvistværelser  ude  i  Wildersgade  paa  Christians- 
havn, til  mig  og  de  to  „Orlogsmænd",  da  de  kom 
fra  Tjeneste  og  fik  deres  væsenligste  Arbejde  der- 
ude, den  ene  paa  Styrmandsskolen,  den  anden  paa 
Jacob  Holms  Tømmerplads.  Nu  begyndte  jeg  at 
holde  Skole  for  dem  om  Aftenen,  de  trængte  beg- 
ge til  at  lære  noget  rigtigt,  og  de  maatte  ikke  slip- 
pes, før  det  var  sket.  De  skulde  næsten  oplæres 
fra  bar  Bund,  men  det  gik  adskilligt  lettere  og 
fornøjeligere  nu  end  under  Lærtr  Jensens  Vejled- 
ning i  Borgerskolen  i  Fredericia.  Da  jeg  havde  saa 
mange  Timer  i  Skolerne,  blev  der  ogsaa  Raad  til 
at  sende  lidt  Hjælp  hjem  til  de  Gamle,  hvor  det 
i  høj  Grad  tiltrængtes. 

Broder  Christian  kunde  heller  ikke  blive  ved 
at  arbejde  som  Svend.  Der  maatte  slaaes  et  Slag 
for  at  han  kunde  blive  Mester.  Der  maatte  brin- 
ges Midler  tilveje,  saa  han  kunde  leve  et  Fjerding- 
aar,  leje  sig  en  større  Lejlighed  med  Værksted, 
og  anskaffe  sig  Guld  og  Værktøj.  Saa  gik  jeg  til 
min  gamle  Ven  H.  P.  Hanseny  der  gav  mig  til 
Svar:  „Deres  Broder  kan  faa,  hvad  han  behøver, 
paa  de  Betingelser,  han  selv  ønsker!"  Saa  var  han 
hjulpen,  han  etablerede  sig  1865,  og  da  han  var 
dygtig,  fik  han  Arbejde  nok,  holdt  flere  Svende, 
betalte  sit  Laan  hos  Hansen  tilbage,  gik  jævnt 
fremad  og  erhvervede  sig  inden  sin  Død  en  smuk 
Stilling  i  sit  Fag.  Ved  sin  Flid  og  Dygtighed  er- 
hvervede han  sig  Anseelse  og  nogen  Formue.  Han 
døde  i  Juni  1889. 

Rasmus  kunde  ikke  holde  sig  uvirksom  i  Mid- 


220 


delfart,  men  oversatte  forskellige  Ting  og  opret- 
tede en  lille  Højskole  i  en  Bondestue  i  Kauslunde, 
indtil  han  1866  blev  Præst  i  Egense. 

I  Oktober  1865  tog  Frederik  en  rigtig  god  Na- 
vigationsexamen  og  havde  nu  Forudsætningerne  til 
at  naa  fra  Bakken  forude  til  Skansen  agter,  hvor 
Chefen  og  Officererne  har  deres  Plads.  Og  hvor- 
dan vi  havde  baaret  os  ad,  véd  jeg  næsten  ikke, 
men  han  fik  sin  Examen,  uden  at  vi  havde  gjort 
Gæld.  Ånders  havde  taget  Arbejde  paa  Jacob  Holms 
Plads,  for  at  tjene  lidt  Penge  til  sin  Uddannelse 
som  Skibskonstruktør,  men  opgav  det  snart  for 
at  lægge  al  sin  Kraft  paa  sin  theoretiske  Uddan- 
nelse. Han  havde  glimrende  Evner,  men  der  var 
ogsaa  Brug  baade  for  dem  og  hans  Energi.  Med 
de  videnskabelige  Forudsætninger  var  det  smaat 
bevendt,  han  maatte  først  lære  at  regne  og  skrive 
og  lidt  Mathematik.  I  Foraaret  1866  kunde  han 
afslutte  med  gode  Kundskaber  i  Konstruktion  og 
særlig  i  Vandbygningsvæsen.  Hvad  der  hjalp  ham, 
var  hans  vidunderlige  Evne  til,  ligesom  Fader,  at 
bruge  sine  Øjne  og  lære  af  alt,  hvad  han  saa,  og 
han  havde  paa  sine  lange  Rejser  set  meget. 

Nu  kunde  vi  forlade  vore  Kvistværelser  i  den 
ældgamle  Bryggerigaard  i  Wildersgade,  og  det  var 
paa  høje  Tid;  thi  vi  var  ved  at  blive  opædte  af 
Væggetøj.  Vi  prøvede  mange  Ting  for  at  faa  Bugt 
med  dem,  men  Skaden  var  vist  saa  indgroet,  at 
der  næppe  har  været  andet  Middel,  end  det  som 
blev  anvendt,  da  Hamburgeren  frydede  sig  over, 
at  hans  Hus  brændte:  „Wenn  dat  nich  gut  for  de 


221 


Wanzen  is,  dann  wet  ich  nich,  wat  beter  is.*  Min 
herlige  gamle  Sovesofa,  mit  Klenodie,  solgte  vi  til 
en  Marchandiser  tilligemed  hele  vort  Løsøre,  der 
bød  os  5  Rdlr.  for  det  altsammen,  —  og  vi  slog 
gladelig  til. 

Anders  rejste  nu  hjem  til  Fredericia  og  overtog 
det  gamle  Hus  og  Omsorgen  for  vore  Forældre. 
Han  byggede  større  Skibe  efter  sine  egne  Teg- 
ninger, han  ombyggede  Havnen  og  fik  større  Vand- 
bygnings-  og  Broarbejder,  f.  Ex.  ved  Lunderskov- 
Esbjerg  og  Køge-Faxe-Banerne  og  førte  et  saare 
virksomt  Liv.  I  Aaret  1882  blev  han  Mester  paa 
Havnevæsnets  Tømmerplads  paa  Refshaleøen,  og 
1875  var  han  bleven  gift  med  Alberta  Bentzen. 
Han  døde  26.  Februar  1909. 

Vor  yngste  Broder  Hans,  der  var  født  d.  13. 
April  1846,  kom  strax  efter  sin  Konfirmation  til- 
søs og  var  sjelden  hjemme.  Han  sejlede  paa  Øster- 
søen og  China,  forliste  flere  Gange,  sidste  Gang 
paa  Amerikas  Vestkyst,  hvor  han  forblev  og  tog 
Del  i  Kystfarten.  Han  ejede  tilsidst  selv  et  Par 
Smaaskibe  og  Skibsparter.  Da  han  efter  12  Aars 
Fraværelse  kom  hjem  paa  Besøg  1874,  fik  han  sin 
Broder  Frederik,  Styrmanden,  der  nu  var  bleven 
Enkemand,  til  at  følge  ham  til  Amerika.  Her  gik 
de  begge  i  Kystfarten  og  købte  sig  senere  en 
Farm  i  Mendocino,  nord  for  St.  Francisco,  hvor 
de  levede  et  stille  Liv  i  en  af  Jordens  skønneste 
og  frugtbareste  Egne.  Frederik  døde  i  Aaret  1905 
af  Apoplexi  paa  Hospitalet  i  St.  Francisco,  og  Hans 
solgte  saa  Ejendommen  og  kom  hjem  til  Danmark 


222 


med  hans  Aske,  som  blev  stedet  til  Hvile  ved  hans 
Hustrus  og  vore  Forældres  Side  paa  St.  Michaelis 
Kirkegaard  i  Fredericia.  Hans  lever  nu  i  vor  gamle 
By  i  de  Omgivelser,  hvor  han  henlevede  sin  Barn- 
dom. 

Vi  skrev  nu  1866,  og  endnu  havde  jeg  ikke 
faaet  udrettet  synderlig  meget  med  Hensyn  til  mit 
eget  Studium.  Om  Sommeren  tog  jeg  vel  Prøverne 
i  Hebraisk  og  patristisk  Latin,  men  skulde  nu 
først  tage  fat  paa  Theologien.  Jeg  havde  flere  Gan- 
ge forgæves  søgt  Regens  og  Kommunitet,  men  jeg 
anvendte  jo  flere  Aar  af  min  Studentertid  paa  en 
saadan  Maade,  at  Professorerne  fra  deres  Stand- 
punkt ikke  kunde  værdsætte  mit  Arbejde  synderligt 
højt.  Hvert  Aar  mødte  der  ny  Hold  af  Ansøgere 
med  deres  Flidsattester  i  den  mest  glimrende  Or- 
den, og  de  fik  billigvis  de  ledige  Pladser,  medens 
jeg  vel  blev  regnet  mellem  dem,  der  var  sakkede 
agterud  og  i  Færd  med  at  blive  studiosus  perpe- 
tuus,  cand.  phil.  og  Timelærer  o.  s.  v. 

Jeg  var  flyttet  hen  i  Nicolaigade,  havde  faaet 
samlet  mig  lidt  Indbo  og  begyndte  rigtig  at  læse. 
Lidt  havde  jeg  læst,  men  alle  mine  Kundskaber 
var  jo,  som  tidligere  bemærket,  samlede  lidt  skynd- 
somt, de  var  ikke  saaledes  „indbankede",  som  de 
bliver  det  under  en  ordnet  Skolegang,  og  det  var 
ikke  ganske  let  at  komme  i  Gang  igen  efter  det 
urolige  Krigsaar  og  det  spredte  Arbejde  med  de 
mange  Skoletimer  og  Brødrenes  Undervisning  i 
de  følgende  Aar.  Jeg  indsaa,  at  jeg  maatte  have 
Hjælp  og  begyndte  at  fæste  mine  Øjne  paa  Elers's 


223 


Kollegium,  da  det  lod  til,  at  jeg  ikke  skulde  have 
Regens  og  Kommunitet.  Jeg  henvendte  mig  i  den 
Anledning  til  gamle  Professor  Clausen^  Kollegiets 
Eforus,  der  tidligere  havde  vist  sig  venlig  stemt  imod 
mig.  Han  tilbød  mig  nemlig  engang,  da  jeg  som  An- 
søger var  oppe  hos  ham  i  hans  dejlige,  ejendomme- 
lige stille  Værelse  i  Professorboligen  i  Universi- 
tetsgaarden,  en  saare  velkommen  maanedlig  Hjælp 
paa  5  Rdl.,  som  jeg  hentede  hos  ham.  Det  varede 
dog  ikke  længe,  thi  saa  døde  gamle  Puggaard,^) 
og  Professoren  aabenbarede  saa,  at  det  var  denne, 
der  havde  givet  ham  Pengene  til  en  fattig  Student, 
og  at  Understøttelsen  altsaa  nu  hørte  op. 

Jeg  søgte  altsaa  Elers  Kollegium  og  fik  det  da 
ogsaa  i  September  1866,  og  tilbragte  dér  fire  lyk- 
kelige Ungdomsaar,  de  tre  sidste  som  Kollegiets 
Inspektor. 

I  det  Hansenske  Hus  kom  jeg  stadigt,  og  tidt  om 
Søndagen  ud  til  deres  dejlige  Landsted  „Trygge- 
hvile"  i  Ordrupskrat.  Men  jeg  blev  ogsaa  en  Dag 
overrasket  ved  at  modtage  en  Indbydelse  fra  Orla 
Lehmann.'^)  Den  var  upaatvivlelig  foranlediget  af 
Frøken  Bech^  hans  Kusine,  der  styrede  hans  Hus, 
og  som  var  en  Datter  af  Konferensraadinden  paa 
Østerbro.  Jeg  blev  nu  opfordret  til  at  komme  der 
til  Middag  hver  Onsdag  sammen  med  nogle  andre 
Studenter. 

1)  Den  bekendte  Handelsmand  Etatsraad  Hans  Puggaard  (1788—1866),  hvis 
Særhed  i  Velgørenhed  gik  Haand  i  Haand  med  hans  storslaaede  Tænkemaade 
paa  dette  Omraade. 

2)  Orla  Lehmann  (1810—70)  gik  af  som  Minister  Nytaarsaften  1864  og  kom 
ikke  mere  til  at  spille  nogen  Rolle.  Krigen  1864  gjorde  ham  til  en  gammel 
Mand,  hvis  Kraft  var  brudt.  Han  mistede  allerede  1849  sin  Hustru  Annette 
Marie  Bolette  Puggaard,  Datter  af  ovennævnte  Hans  Puggaard,  og  hans  Kusine, 
Amalie  Bech,  styrede  hans  Hus. 


224 


Orla  Lehmann  boede  dengang  i  Bredgade,  lige 
for  St.  Annaplads,  i  en  efter  mit  Skøn  impone- 
rende dejlig  Lejlighed.  Jeg  traf  dér  hver  Onsdag 
en  Del  unge  Studenter,  som  vel  dengang  alle  var 
ubekendte  Størrelser,  men  hvoraf  ikke  faa  blev 
fremragende  Mænd;  jeg  er  vel  nu  den  mest  ube- 
kendte af  hele  Flokken.  Der  var  Julius  LangCy^) 
min  Kollegiekammerat  fra  Elers  Kollegium,  den 
senere  Kunsthistoriker,  Gotfred  Rode,^)  Husets 
vordende  Svigersøn,  der  jo  var  betydeligt  ældre 
end  os  andre,  Gertz,^)  den  nuværende  Professor, 
og  Søren  Sørensen^  der  blev  Professor  i  indisk 
Filologi*)  —  og  mange  andre. 

Der  var  noget  mærkeligt  oplivende,  jeg  fristes 
til  at  sige  „tændende"  over  Orla  Lehmann.  Jeg 
vil  ikke  sige,  at  han  kunde  faa  os  Unge  til  at  sige 
ret  meget,  og  jeg  havde  ogsaa  en  Følelse  af,  at 
han  ikke  brød  sig  om  det.  Vi  var  lidt  bange  for 
ham,  og  havde  derfor  ikke  Mod  til  at  udtale  os, 
thi  han  slog  ret  ubarmhjertigt  ned  med  sin  skarpe, 
klare  Røst  og  skulde  nok  faa  ethvert  svagt  Punkt 
frem  for  Lyset  og  vurderet  efter  Fortjeneste,  og 
naturligvis  endte  det  altid  med,  at  han  stod  op- 
højet og  herlig,  hvad  jeg  forøvrigt  i  mit  stille  Sind 


»)  Kunsthistorikeren  Julius  Henrik  Lange  (1838—1896)  havde  før  Krigen 
rejst  i  Italien  med  Grosserer  H.  Puggaard.  1866  tog  han  Magisterkonferens. 

•)  Gotfred  Benjamin  Rode  (1830—78)  tog  Magisterkonferens  i  nordisk  Filo- 
logi 1864  og  blev  9.  Maj  1866  gift  med  Orla  Lehmanns  Datter  Rota  Margrethe 
Lehmann  (født  1846).  Han  døde  som  Højskoleforstander  paa  Skovgaard  i  Or- 
drup, og  hun  blev  1879  gift  med  Forfatteren  Erik  Vullum. 

8)  Martin  Clarentius  Gertz,  født  1844,  blev  Student  1864.  Ved  Madvigs  Til- 
bagetræden 1880  blev  han  hans  Efterfølger  som  Professor  ved  Universitetet. 

*)  Søren  Sørensen  (1848—1902)  blev  med  ovennævnte  H.  Puggaards  Hjelp 
Student  1867  og  1902  Professor  ved  Universitetet  i  indisk  Filologi. 


225 


ogsaa  erkendte  ham  for  at  være.  Men  hans  Frem- 
gangsmaade  var  ikke  den  „majevtiske",  som  So- 
krates brugte,  den  at  hjælpe  de  Unge  til  at  komme 
frem  med  deres  Ideer  og  Tanker  og  klargøre  dem, 
(„Maja"  betyder  jo  en  Jordemoder).  Orla  Lehmann 
forekom  mig  dengang  at  være  ligesom  noget  for- 
blændet af  sig  selv,  og  vi  blev  hans  Baggrund. 
Da  jeg  senere  læste  hans  efterladte  Skrifter,  som 
han  netop  udarbejdede  i  de  Aar,  fik  jeg  en  noget 
anden  Opfattelse.  Han,  der  havde  taget  saa  mæg- 
tig Del  i  vort  politiske  Liv  fra  en  fremskudt  Plads, 
har  vel  ogsaa  havt  en  tungere  Følelse  af  Ansvar 
end  de  fleste,  —  og  ikke  alle  kunde  forsøge  paa 
at  blive  den  kvit  ved  at  rejse  til  Ny  Zeeland.  Ti- 
merne i  Orla  Lehmanns  Hus  var  interessante,  vi 
var  i  en  oplivet  Stemning,  naar  vi  gik  derfra,  en 
Stemning,  der  ikke  var  fremkaldt  af  Vin,  thi  Vin 
saa  vi  aldrig,  men  Tankerne  var  kommen  saaledes 
i  Bevægelse,  at  jeg  for  min  Part  vanskeligt  kunde 
faa  Ro  i  mig  til  at  læse  Theologi  bagefter,  maaske 
ogsaa  fordi  han,  naar  Lejlighed  gaves,  langede  ud 
efter  Theologerne  med  god  Villie.  Der  skulde  i 
saa  Tilfælde  have  været  svaret,  men  det  havde 
hverken  jeg  eller  de  andre  Theologer  Mod  eller 
Evne  til. 

Med  Frøken  Margrethe  Lehmann,  senere  Fru 
Gotfred  Rode,  talte  jeg  jævnligt,  og  hun  forstod 
langt  bedre  end  Faderen  at  faa  os  Unge  til  at  sige 
noget.  Faa  Dage  før  hendes  Bryllup  kom  hun,  ef- 
ter at  vi  Studenter  havde  sagt  Farvel,  ud  i  For- 
værelset og  kaldte  Christian  Møller  og  mig  tilside 

15 


226 


og  indbød  os  til  Brylluppet. i)  Vi  var  da  baade  i 
Frelsers  Kirke,  hvor  gamle  Pastor  Fenger  viede 
hende,  og  siden  i  Hjemmet  i  Bredgade,  hvor  der 
var  mange  Gæster,  blandt  hvilke  jeg  følte  mig  lidt 
ensom.  Den  højt  begavede  Christian  Møller^  der 
studerede  Filosofi  og  var  en  ivrig  Brøchnerianer, 
gjorde  adskillige  satiriske  Bemærkninger,  underti- 
den ret  hørligt,  der  tydede  paa,  at  han  ikke  brød 
sig  stort  om  det  hele.  Han  syntes  i  sin  filosofiske 
Udvikling  paa  dette  Tidspunkt  nærmest  at  være 
kommen  til  den  stoiske  Opfattelse  af  Livets  Fæ- 
nomener. Der  var  vist  i  det  store  Selskab  ikke 
to  Mennesker,  der  var  saa  forskellige  som  han  og 
jeg.  Det  var  maaske  derfor,  man  havde  valgt  os  to 
af  Studenterflokken.  Orla  Lehmann  udbragte  Brude- 
parrets Skaal  paa  følgende  Maade.  Han  stod  midt 
i  Salen  med  en  Pokal  fuld  af  Champagne  og  sag- 
de: „Da  der  sidst  blev  drukken  af  denne  Pokal, 
blev  Marie  Puggaard  Marie  Lehmann.  Jeg  drikker 
af  den  igen  i  Dag,  da  Margrethe  Lehmann  bliver 
Margrethe  Rode.*"  Brudeparret  drog  tidlig  bort,  og 
Gæsterne  skiltes.  Paa  mig  gjorde  det  hele,  hvor 
skønt  og  pragtfuldt  det  end  var,  et  underlig  spredt 
Indtryk,  men  det  kom  maaske  af  den  staaende 
Souper,  som  jeg  aldrig  før  havde  været  med  til. 
Jeg  har  kun  talt  én  Gang  siden  med  Orla  Leh- 
manns højt  begavede  og  aandfulde  Datter,  det  var 
Aaret  efter  paa  Frederiksberg  Slot;  da  havde  hun 
sin  lille  førstefødte  Søn  paa  Armen. 


1)  Cand.  ph!l.  Christian   Møller,   født    1844,    døde   af  Brystsyge   1868   hos 
Lehmanns  paa  Frederiksberg  Slot. 


227 


Noget  stort  eller  interessant  oplevede  jeg  ikke 
indenfor  Kollegiets  gamle  klosteragtige  Mure,  men 
jeg  havde  den  Lykke  at  leve  sammen  med  elsk- 
værdige Mennesker  og  gode  Kammerater.  Dus- 
brødre  var  vi  alle,  og  vi  havde  fornøjelige  Hvile- 
timer  nede  i  den  skyggefulde  Have  med  de  væl- 
dige Elmetræer  ud  til  Skindergade.  Selskabelige 
Sammenkomster  og  Sammenskudsgilder  var  ret 
hyppige,  og  ved  slige  Lejligheder  myldrede  det 
med  aktuelle  Viser  og  Sange.  Undertiden  besøgte 
Otto  Lassen,  der  boede  paa  Regensen,  og  jeg  hin- 
anden i  Slobrok  og  Tøfler,  og  om  Vinteren  udfor- 
drede Kollegiet  og  Regensen  hinanden  til  en  Kamp 
paa  Snebolde;  men  forøvrigt  levede  vi  et  stille 
Liv,  og  da  jeg  blev  Inspektor,  var  det  mig  en 
saare  fredelig  Stat  at  regere  over.  Inspektor  skulde 
efter  Fundatsens  Ordlyd  være:  den  „besynderlig- 
ste" af  Alumnerne  og  have  „Indseende"  med  de 
andre  Alumner.  Jeg  fik  mange  Gange  at  høre,  at 
jeg  var  Inspektor,  fordi  jeg  var  „den  besynderlig- 
ste". 

Tidspunktet  er  kommen  for  mig  til  foreløbig  at 
standse  disse  Optegnelser. 


Forfatteren  til  disse  Optegnelser  Pastor  Laurids  Prip 
er  født  d.  13.  December  1842.  Han  blev  theologisk 
Kandidat  d.  20.  Januar  1870  og  samme  Aar  10.  Au- 
gust gift  med  Marie  Sophie  Petræa  Mollerup,  Datter  af 
Kammerraad,  Proprietær  Christian  Mollerup  og  Niel- 
sine Henriette  Færch.  Hun  døde  Aaret  efter  d.  23.  Maj 

15« 


228 


1871.  Han  blev  18.  November  1871  Kapellan  i  Sten- 
strup og  Lunde  i  Fyens  Stift,  1.  September  1873  Kate- 
ket i  Svendborg,  15.  September  1876  Sognepræst  i 
Ærøskøbing,  18.  August  1879  Sognepræst  paa  Strynø, 
28.  Juli  1887  Sognepræst  til  Værum  og  Ørum  i  Aar- 
hus Stift  og  3.  August  1893  Sognepræst  paa  Ourø.  Den 
23.  Juni  1874  blev  han  gift  med  Annajacobine  Dorothea 
Smithy  født  5.  August  1850,  Datter  af  Professor,  Do- 
cent i  slavisk  Sprog  og  Literatur,  Dr.  phil.,  Caspar 
Vilhelm  Smith, 


PERSON-REGISTER 


Abitz,  Andr.,  Skolelærer,  146, 
171. 

Agerup,  Chr.,  Skibskapt.,  116. 

Ankersen,  Smedem.,  8  f.  — 
Sara,  f.  Prip,  7  fF. 

Ammundsen,  Jørg.Vilh,  Kam- 
merr.,  15. 

Asp,  Olfert  Fischer,  Fabri- 
kant, 81  f,  113. 

Bache,  Lærer,  13. 

Barfod,  Chr.  Charl.  la  Cour, 
f.  Guldberg,  160.  —  Chr. 
Elisab.,  f.  Priergaard,  160. 

—  Fr.,  Prof.,  160.  —  Hans 
Peter,  Præst,  160.  —  Hans 
Peter,  Læge,  168.  —  Im- 
manuel, Præst,  148  ff.,  159. 

—  Joh.  Chr.  Fr.,  f,  Thom- 
sen, 148  f. 

Bauer,  Niels,  Skipper,  40. 

Bech,  Amalie,  223.  —  Her- 
mann, 151,  164.  —  Hertha 
Louise,    f.   Thomsen,   151. 

—  Marie,  f.  Fischer,  151. 

—  Marie  Am.,  f.  Callisen, 
151, 164, 166, 223.  —  Nanny, 
151.  —  Peter  Heinr.,  Præst, 
150  f.,  159. 


Bechmann,  Jul.  Axel,  Præst, 
123. 

Beck,  Jens,  Bonde,  142. 

Bekker,  Jens  Peter,  Præst, 
150. 

Bender,  Chr.,  Lods,  50  f.,  99. 
—  Jokum,  Fisker,  49  f.  — 
Søren,  Skipper,  50,  114. 

Bering,  Hotelejer,  114,  175. 

Bertelsen,  Otto  Kyd,  Præst, 
173. 

Bjerg,  Mikkel,  Gaardmand, 
133. 

Bjerregaard,  Janus  Bagge 
Friis,  Rektor,  65,  75. 

Bille,  Steen  Andersen,  Admi- 
ral, 55,  88,  91  ff.,  100. 

Bock,  Christen  Asp,  Grosse- 
rer, 81. 

Bojesen,  Rasm.  Bruun,  Læge, 
120,  189. 

Boisen,  Carl  Chr.,  Præst, 
122-128,  136. 

Bonnesen,  Chr.  Hattemager, 
7  f.,  80.  —  Karen,  f.  Prip, 
7  f.,  80.  —  Rasmus,  Hatte- 
mager, 8. 

Brahesborg,Lars,Artillerist,95 


230 


Brandt,  Jac.  Fr.,  Offlcersasp., 
203. 

Bretton,  Franz  Fr.  Soph., 
Baron,  Offlcersasp.,  198  f. 

Brix,  Carl  Chr.,  Etatsr.,  178, 
217. 

Buhl,  Bager,  33. 

Busck,  Gunni,  Præst,  159, 
165.  —  Jul.  Marie,  f.  Beck, 
165.  —  Johs.  159,  165. 

Byberg,  Hans  Geo.,  Stabs- 
læge,  115, 184.  -  Ole  Stub, 
Købm.,  115. 

Barentzen,  Forp.,  163 

Bønnelycke,  Tobaksfabr.,  108. 

Børup,  Jeppe,  12. 

Bøttcker,  Bonde,  148. 

Callisen,  Heinr.,  Konfr.,  164. 

Caroc  Geo.  Vilh.,  Oberstltn., 
200  f.,  210  f. 

Castonier,  Fr.  Jul.  Chr., 
Grnltn.,  22,  59. 

Christian  IX.,  188." 

Clausen,  Hans  Chr.,  Guld- 
smed, 25,  81.  —  Peder, 
Gaardejer,  148, 153.  — Prof., 
223.   -  Frøken,  25. 

Cramer,  Købmand,  54  f. 

Dahl,  Fr.  Clemens  Bendtsen, 
Prof.,  167.  —  Fr.  Peter  Jak., 
Præst,  167. 

Danner,  Louise,  f.  Rasmus- 
sen, Grevinde,  59,  152  f. 

Dehlholm,  Transportforv.,  41. 

Devantier,  Hans,  Slagter,  55. 

Drastrup,  Joh.  Jac,  Toldkas- 
serer, 63  f. 


Drebolt,   Carl  Chr.,   Kontor- 
chef, 167. 
Dujardin,  Lærer,  115,  125. 
Engelhardt,    Chr.   Ole   Carl, 

Obltn.,  169  ff. 
Engelstoft,  Biskop,  27. 
Erichsen,  Carol.,  f.  de  Fine 

Olivarius,  117  f.,  159.  —  Fr. 

Vilh.,    Mægler,    117    f.   — 

Peter,  118. 
Evald,  Markvard,  Grdr.,  153. 
Faaborg,  Joh.  Ida  Math.,  f.  v. 

Scholten,  176.  —  Theo  Chr., 

Oberst,  176,  198  ff. 
Falkenberg,  Gust.Ad.,  Oberst, 

212. 
Feilberg,  Carl,Overlæge,  Prof., 

216. 
Feller,  Skrædder,  147. 
Fenger,  Præst,  226. 
Fibiger,   Carl   Lindam,   Kan- 

celliraad,  73. 
Fournais,  86. 

Fougaard,  Jens,  Møller,  133  f. 
Frederik  VII,  22,  39,  56,  59  f., 

74,  152  f.,  187. 
Freuchen,    Fr.    Nic,    Præst, 

162. 
Fritz,  Ad.  Emil,  Præst,  116, 

126,  136. 
Galschiøt,  Amalie  Elisab.,  f. 

de   Kløcker,  71.   —  Johs., 

Præst,  71. 
Gertz,  Mart.,  Prof.,  224. 
Glæsner,  Carl,  Underoff.,  6. 

—  Trine,  f.  Prip,  6. 
Groos,  Snedker,  19. 


231 


Guldberg,  Carl  Ferd.  Høegh, 

Direktør,  182. 
Gulstad,  Alex.,  168. 
Hansen,  Aleth  Sophus,  Præst, 

141,  151.  ~  Ane  Sofie,  f. 

Lange,  178  f.,  188.  —  Carl 

Chr.,  cand.  jur.,  192,  195. 

—  Emilie  Aug.,  f.  Clausen, 
8,  25.  —  Hans  Peter,  Vex- 
ellerer,  169,  178,  183,  187, 
191,  217  ff,  223.  —  Jørg. 
Laur.  Vilh.,  Præst,  25,  81, 
116.  —  Karen,  47.  —  Mag- 
dalene, f.  Thim,  16  f.,  19. 

—  Mads,  Opsynsm.,  16  f. 

—  Poul,  Konsul,  47  f.  — 
Hørkræmmer,  178. 

Harcksen,  Klubvært,  113. 

Harder,  Gørtler,  15. 

Hartmann,  Stabshornblæser, 
109. 

Haslund,  Otto,  Offlcersasp., 
199. 

Hassing,  Vilh.Vald.,  Officers- 
asp.,  203. 

Heise,  Carl  Arn.  Leop.,  Rek- 
tor, 168. 

Helms,  Johs.,  Prof.,  169  ff., 
178,  189.  —  Marie  Soph.,  f. 
Hansen,  169,  178,  189,  191. 

Henrichsen,  Carl  Vilh.,  Bank- 
direktør, 180. 

Henriksen,  Lærer,  153. 

Herholdt,  Husmand,  154. 

Hjort,  Anna  Sophie  Math.,  f. 
Jacobsen,  152.  —  Christ. 
Wilkens,  Præst,  152  f.,  177. 


Hoff,  Bartholomæus,  Rektor, 
165. 

Holck,  Alfr.  Valdemar,  Kon- 
torchef, 54.  —  Ferd.  Ema- 
nuel, Skovrider,  52  ff.  -- 
Harald  Jul.,  Borgm.,  54.  — 
Peter  Carl  Chr.,  Etatsr.,  54. 

Holm,  Peter  Chr.,  Orlogskapt., 
197.  —  Skipper,  48. 

Holt,  Mikkel,  Gaardmand, 
129,  133. 

Honoré,  Abraham,  Missionær, 
93. 

Hummel,  Niels,  35. 

Hviding,  Heinr.  Carl  Meinig, 
Overlæge,  170. 

Høyberg,  Lars  Jac.  Nørager, 
Præst,  78.  —  Caroline,  f. 
Wendelboe,  78. 

Jansen,  Hans,  Skipper,  55, 
138.  —  Jens,  Styrmand, 
42  f. 

Jensen,  Casper,  Kirkeværge, 
25.  —  Jens  Peter,  Told- 
kontroll.,  139.  —  Peter, 
Klokker,  71,  84,  115,  219. 

Jessen,  Steffen,  Gaardmand, 
203. 

Ingwersen,  Frants  Peter,  Kapt., 
200—211. 

Johansen,  Jensinius,  Præst, 
181. 

Johannsen,  Gustav  Henrik 
Jøns,  Lærer,  154  ff. 

Just,  Otto,  Offlcersasp.,  199, 
203. 

Iversen,  Conr.,  Rektor,  171  f. 


232 


Jurgensen,  Sophie  Heiberg-, 
Frk.,  184  f. 

Jørgen,  Færgemand,  44,  47. 

Jørgensen,  Aug.,  Borgm.,  176. 
Hans,  Læge,  173.  —  Johs., 
Snedker,  3.  —  Maren  Chri- 
stiansdatter,  3.  —  Niels, 
Klubvært,  173.  —  Peter, 
Sømand,  44  fP.,  51  f.  — 
Lods,  46. 

Kallenbach,  Herm.  Carl,  Of- 
ficersasp.,  199,  203. 

Karstensen,  Albr.,  Bonde,  146. 

Kern,  Carl  Chr.  Christ., 
Overlærer,  168. 

Kjærsgaard,  Anders,  Tøm- 
rerm.,  94.  —  Lærer,  127, 
132,  135  f. 

Knold,  Hans  Madsen,  Artille- 
rist, 95. 

Kock,  Lærer,  154. 

Krag,  Pr.  Vilh.,   Sekltn.,  200. 

Kragh,  Ane  Kirstine,  f.  Pe- 
dersen, 37,  43.  —  Dorothea, 
37  ff.— Julie,  37 f.  — Niels, 
37,  41.  —  Thomas,  Skipper, 
35-44. 

Krogh,  Jens,  Præst,  151,  153, 
157.  —  Lovise  Vilh.,  f.  Ja- 
cobsen, 151. 

Krohn,  Pietro,  Officersasp., 
199. 

la  Cour,  Niels  Peter,  Obltn., 
170. 

Lagoni,  Otto  Pr.  Chr.,  Skole- 
lærer, 210. 

Lange,  Jul.,  Kunsthist.,  224. 


Lappedose,  Slesv.-Holstener, 
50. 

Lassen,  Louise  Marie,  f.  Rasch, 
182.  —  Iver,  Sognefoged, 
133.  —  Otto  Viggo,  Læge, 
182-185,  216,  217. 

Lautensack,  Figurantinde,  180, 
184  f.,  217. 

Lazarus,  Garver,  75. 

Leck,  Møller,  33. 

Lehmann,  Annette  Marie  Bo- 
lette, f.  Puggaard,  223,  226. 

—  Geo  Carl  Heinr.,  Prof. 
164.  —  Orla,  Minister,  150, 
164,  150,  223—226. 

Lerche,  Flemming,  Officers- 
asp.,  199. 

Linneballe,  Chr.,  16.  —  Mette, 
f.  Thim,  14,  16.  —  Væver, 
14. 

Loehr,  Chr.  W.,  Konsul, 
Fabrikant,  48. 

Lorentz,  Carl  Philip  Jul., 
Toldinsp.,  63. 

Lorentzen,  Povl,  Skomager, 
76. 

Lorenzen,  Carl  Henr.,  Kasse- 
kontrollør, 144. 

Ludvigsen,  Fabrikant,  43.  — 
Sara,  f.  Thoresen,  43. 

Lund,   Chr.  Kontorchef,  182. 

—  Peter,  cand.  theol.,  199. 

Lunding,  Oberst,  108. 

Liiders  Ferd.  Vilh.,  Komman- 
dør, 197. 

Lyng,  Niels  Madsen,  Færge- 
skipper, 98. 


233 


Læssøe,  Oberstl.,  105. 
Mads  Christopher,  Fisker,  34. 
Madsen,  Chr.  Skipper,  48, 105. 
Mangelsen,  Chr.,  Bonde,  146  f. 
Marcher,  Henr.  Jørg.,  Skltn., 

206. 
Mariager,PeterGerh.,Justitsr., 

63. 
Martensen,  Biskop,  149. 
Melsing,  Smed,  20,  71. 
de  Meza,  Gen.,  152. 
Mollerup,    Chr.,    Proprietær, 

227.  —  Nielsine  Henriette, 

f.  Færch,  227. 
Moltke,  Ant.  Carl  Fr.,  Grnltn., 

63. 
af  Morgenstjerne,  Frederikke 

V.    Munthe,    f.    Schouboe, 

157    ff.,    167.    —    Oluf   V. 

Munthe,  Landmand,  157  fF. 

— Otto  v.Munthe,Oberstltn., 

157. 
Munk,     Mads,     Skibsbygger, 

20  f.,  59  ff.,  96. 
Møller,  Chr.,  cand.  phil.,  225  f. 

—  Hans,    Skipper,  36,  58. 

—  Henrik,  Skipper,  58.  — 
Jens,  Skipper,  59,  121,  159. 

—  Johs.,  Præst,  177  f.  — 
Lucas,  Fisker,  34,  57.  — 
Thomas,  Skipper,  59. 

Neckelmann,  Joh.  Fr.,  Major, 
14.  —  Ane  Kirst.,  f.  Bang, 
14. 

Neergaard,  Ant.,  Rektor,  169. 

Niels  Snedker,  Fisker,  99  ff. 

Nielsen,  Rasm.,  Prof.,  185, 217. 


Noer,    Lars   Jensen,    10.    — 

Mette  Jensdatter,  10. 
Nyborg,  Claus  Unger,  Læge, 

175,  179,  190. 
Oldenburg,      Overpræsident, 

181. 
Oppmann,  Jfr.,  83. 
Paulsen,  John,  Forf.,   38.  — 

Margr.  Bloch,  f.  Koch,  173. 

—  Paul  Ditl.  Chr.,  Prof., 
173.  —  Thorv.  Vilh.,  cand. 
jur.,  173. 

Paysen,  Pay  Hinrich,  Kro- 
mand, 147. 

Peder,  Tjener,  147. 

Petersen,  Peter,  Skibsbygger, 
22  ff.,  26,  175. 

Piaten,  Greve,  Lieutn.,  56 

Pontoppidan,  Dines,  Præst, 
65  f.  —  Erik,  Læge,  65.  — 
Henrik,  Forf.,  65.  —  Knud, 
Læge,  65.  —  Morten,  Præst, 
65. 

Poulsen,  Niels,  Fiskehandler, 
57  f.  —  Lisbeth,  57  f. 

Prip,  Abraham,  Skomager,  2. 

—  Anders,  Krambodsvend. 
4.  —  Alberta,  f.  Bentzen, 
221.  —  Anders,  Skibsbyg- 
ger, 12,  21,  27,  35,  48,  83  ff, 
90  f.,  97,  102-107,  120, 
195—199,   213,  218,  220  f. 

—  Anders  Abrahamsen, 
2.  —  Ane  Lausine  f. 
Thim,  10,  13  f.,  20,  24—35, 
47,  55  f.,  68-74,  78  ff., 
87-99,  103-112,  121,  124, 


234 


145  f.,  171,  174,  190  ff.  - 
Anna  Jacobine  Dorothea,  f. 
Smith,  228.  —  Astrid,  144. 

—  Birgitte,  2.  —  Chr., 
Guldsmed,  25,  70  ff.,  79  (F., 
118,  120,  164  ff.,  177,  192, 
218  f.  —  Fr.,  Styrmand, 
16,  35,  106  f.,  110  ff.,  190, 
197, 213, 218, 220  f.  —  Hans, 
Sømand,  89,  97,  120,  192, 
221  f.  —  Hans  Væver,  1, 
7.  —  Johs.,  Kobbersmed, 
4—7,  23.  —  Johs.,  Student, 
139.  —  Jørgen,  Baadebyg- 
ger,  7,  18-36,  46,  50  f., 
58-61,  68,  73  ff.,  87—104, 
121,  145,  155,  174,  190  ff., 

—  Lene  Margr.,  f.  Thim, 
16,  110.  —  Lorents,  Sko- 
mager, 2.  —  Margrethe  Ras- 
musdatter, 2.  —  Marie,  78, 
82  f.  —  Marie,  f.  Grønning, 
6  f .  —  Marie  Soph.  Petræa, 
f.  Mollerup,  227.  —  Mette 
Andersdatter,  2  f.  —  Mette 
Marie  Johannesdatter,  2,  f. 
18  f.  —  Rasmus,  Skomager. 
2  f.  —  Rasmus,  Præst,  20, 
23,  28,  30,  38,  42,  70-81, 
111,  118,  120,  137-146, 
156  -164,  167,  170-177, 
189  ff.,  210,  213,  218  ff.  — 

—  Sophie  Frederikke,  f. 
Høyberg,  78,  120,  156,  161. 

—  Thora,   f.  Ekkardt,  164. 
Puggaard,Hans,Gross.,Etatsr,, 

223  f. 


Rahbek,  Jac,  Borgm.,  14,  20, 

—  Annine,  20. 

Rammeskov,  Frue,  89  f. 

Ringsted,  Bogbinder,  108. 

Rode,  Gotfr.  Benjamin,  Høj- 
skoleforst., 224.  —  Vilh. 
Overretsprok.,  181. 

Rosenkrantz,     Frits    Verner, 

Baron,  Obltn.,  170. 
Rudolphsen,  Rud.,  cand.  phil., 

168. 
Ryholm,  Skolelærer,  127  ff. 

134,  —  Madam,  128,  130  f., 

135.  —  Stilling,  Landmand, 
129,  135. 

Ræder,  General,  123. 

Røgind,  Jens  Chr.,  Sekltn., 
202,  209,  211. 

Rørdam,  Conradine,  f.  Engel- 
breht,  71.  —  Hans  Chr., 
Præst,  40,  71  f.,  74,  79,  85, 
93,  104,  146,  151,  189.   — 

—  Helga  Simonia  Margr., 
f.  Kaikar,  151  f.  —  Holger 
Fr.,  Præst,  72,  151.  — Tho- 
mas Skat,  Biskop,  72. 

Scavenius,  Jac.  Fr.,  Officers- 
asp.,  199. 

Scherning,  Jac,  Præst,  111. 

Schjørring,  Casp.  Peter  Charl,, 
Borgm.,  78  f. 

Schleppegrell,  Gen.,  157. 

de  Schouboe,  Oluf  Borch, 
Etatsr.,  167. 

Schrøder,  Carl  Henr.  139. 

Schucany,  Louis,  6  f.  —  Mette 
Marie  f.  Buhmann,  6  f. 


235 


Schwartz,  Klædefabrikant,  14. 
Schadtler,  Otto  Henr.,  Oberst, 

194. 
Simonsen,  Rasm.  S.,  Lærer, 

79,  91,  116,  125  ff.,  143. 
Sindberg,  Peter,  Kirkeværge, 

36. 
Siply,  Skrædder,  79  f. 
Skau,  Jens,  stud.  jur.,  172  f., 

—  Laurids,  172. 

Skram,  Erik,  Officersasp.,  199. 
Smith,  Casp.  Vilh.,  Prof.,  228, 

—  Sømand,  148. 
Stahlschmidt,      Else      Marie 

Cath.,  f.  ^Herholdt  66.  — 
Georg  Carl  Vilh.,   Pr.,  66. 

Steen,  Adolph,  Prof,,  217. 

Struntze,  Guldsmed,  23  f. 

Sørensen,  Søren,  Prof.,  224. 

Therkildsen,  Trine,  Lærer- 
inde, 13,  107. 

Thim,  Chr.  Hendr.,  Hand- 
skem.,  9—17,  32,  77.  — 
Helene  Christence,  f.  Noer, 
9—1 4.  —  Hendr.,Væver,  15  f. 

Thomsen,  Peter,  Gaardmand, 
133.  —  Vilh.,  Prof.,  165. 

Thorsen,  Tambur,  56. 

Thoresen,  Anne  Magdalene, 
Forf.,  37—43.  —  Hans  Con- 
rad, Præst,  39. 


Thrige,  Søren  Bloch,  Prof.,172. 

de  Thygeson,  Thyge  Georg 
Carl  Fr.,  Klitinspektør,  136. 

Trabolt,  Uhrmager,  126. 

Tvede,  Fisker,  147. 

Ussing,  Anders,  Gaardmand, 
133. 

Wagner,  Ludv.  Carl  Moritz, 
Præst,  165  f.  —  Margr. 
Soph.  Charl.,  f.  Manthey, 
165  f.  —  Moritz  Carl  Fr. 
Aug.,  Obltn.,  165. 

Wendelboe,  Søren,  Læge,  120. 

Westphal,  Bagerenke,  179, 183. 

Wilster,  Chr.,  Lærer,  144.  — 
Chr.,  Digter,  161.  —  Fre- 
derikke, f.  Bojesen,  144, 161. 
—  Fr.Bernh.,  Læge,  144,161, 
189.  —  Ernst  Henr.  Claade, 
Gen.,  161, 170, 176.  —  Ketty, 
161. 

Wtndeløw,  Lorentz,  Købm., 
109,  122. 

With,  Karl  Henr.,  Overskole- 
direktør, 143, 

Wrangel,  tysk  General,  85  f. 

Vullum,  Rota  Margrethe,  f. 
Lehmann,  224  fff.  —  Erik. 
Forf.,  224. 

Zinck,  Otto,  Skuesp.,  182. 

Østerby,  Artillerist,  95. 


1      M     ^S^ 


M 


^L  Memoirer  og  breve 

M5 
bd.U 


■*£«^ 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


^  \ 


.^^"^^ 


f^*?!